Biogasanlæg ved Korskroen

Transkript

1 Biogasanlæg ved Korskroen Lokalplan Skads Landområde November 2013

2 Byrådet udarbejder lokalplan for at fastlægge bestemmelser om den enkelte ejendoms anvendelse og bebyggelse med henblik på anmeldelse i PlansystemDK. Byrådet udarbejder lokalplan: før der igangsættes større bygge og anlægsarbejder, hvis et bestemt bymiljø ønskes skabt eller fastholdt, hvis et areal ønskes overført fra landzone til byzone, hvis en større bebyggelse ønskes nedrevet, hvis et område ønskes erhvervet til offentlige formål, eller hvis bygge og anvendelsesmulighederne i øvrigt ønskes skærpet eller lempet væsentligt i forhold til gældende bestemmelser. Lokalplanen skal overholde kommuneplanens rammebestemmelser, men kan indskrænke de muligheder for anvendelse og bebyggelse, som kommuneplanen angiver. Udarbejdet af Plan, Teknik & Miljø i samarbejde med GasCon A/S og Jysk Landbrugsrådgivning Fotos/Illustrationer: Gotlieb-Paludan Architects Tryk: Esbjerg Kommune

3 Indholdsfortegnelse Indhold Redegørelse Lokalplanområdet Baggrund Lokalplanområdets disposition Trafikale forhold Visualisering Forhold til Kommuneplanen Bindinger Forhold til gældende lokalplan Forhold til gældende servitutter Miljøvurdering Tilladelser fra andre myndigheder Tilgængelighed for handicappede Kriminalpræventive forhold Vand-, kloak-, antenne- og varmeforsyning Forslag til lokalplan har været i offentlig høring fra den 18. juni til den 1. september Bestemmelser Lokalplanens formål Områdets afgrænsning Zonebestemmelser Områdets anvendelse Udstykning Veje, stier og parkering Ledningsanlæg m.v Bebyggelsens omfang og placering Bebyggelsens udformning og ydre fremtræden Opholds- og ubebyggede arealer Forudsætning for ibrugtagen af ny bebyggelse Tilladelser i henhold til lokalplanen og andre myndigheder Anmeldelse til PlansystemDK Retsvirkninger Vedtagelse Bilag Matrikelkort. Bilag A Lokalplankort Bilag B Dispositionsplan. Bilag C Principiel udformning af svingbaneanlæg, Lunde Hovedvej Bilag D Visualiseringer. Bilag E Side 1

4

5 Redegørelse Redegørelse Lokalplan Skads Landområde Biogasanlæg ved Korskroen Lokalplanområdets placering. Lokalplanområdet er markeret med en rød prikket linje. 1. Lokalplanområdet Lokalplanområdet ligger ud til hovedvejen umiddelbart syd for Korskro rundkørslen på motorvejen E20. Området er forhenværende grusgrav, som er overgået til landbrugsjord og dækker ca. 13 ha. Lokalplanområdet omfatter aktuelt 2 matrikler. Der er indsendt ansøgning til Esbjerg kommune med henblik på sam-matrikulering. Arealet anvendes i dag til jordbrugsformål (dyrket mark). Etablering af et biogasanlæg er i overensstemmelse med Esbjerg Kommunes mål om at blive Danmarks energihovedstad. Et af kommunens udpegede vækstområder er netop bioenergisystemer. I nærområdet øst, vest og syd for projektområdet er der landbrugsarealer med enkelte spredte bebyggelser og naturområder ( 3 enge, moser og søer). Nærmeste boliger i forhold til anlægget er Lundevej 28, Sadderupvej 1 og Grimstrupvej 125 beliggende hhv. 310 m vest, 190 m syd og 300 m nord for matrikelgrænsen til projektområdet. Lokalplanområdet er så stort, at biogasanlægget kan Side 3

6 Redegørelse placeres mod nordvest og dermed komme mere end 300 m fra nærmeste nabo. Nord for motorvejen findes Esbjerg Lufthavn, Esbjerg Motoranlæg, en benzintank og en bilforhandler samt et område udlagt til erhvervsområde. Mellem lufthavnen og motorbanen ligger et areal, der årligt benyttes til Korskro Hestemarked. Området er afgrænset af Esbjergmotorvejen mod nord og Lunde Hovedvej mod vest. Mod syd og øst afgrænses arealet af eksisterende skelforløb. Lokalplanområdet markeret med hvid linje. I lokalplanområdets nordlige del op mod motorvej E20 ligger en gravhøj. På arealet umiddelbart syd for lokalplanområdet er der yderligere markeret 2 overpløjede gravhøje, hvis beskyttelseslinjer rækker ind over lokalplanområdets sydligste del. Foto, der viser lokalplanarealets nuværende tilstand. 2. Baggrund På grund af de afledte effekter (ændret klima) af drivhuseffekten og behov for forbedring af vandmiljøet har der i de seneste år været stigende samfundsmæssigt og politisk fokus på energi- og miljøforhold, herunder behov for udbygning med CO 2 -neutral energiproduktion. Danmarks erhvervsmæssige satsning på at udvikle CO 2 -neutrale energikilder og -anlæg er yderligere kommet i fokus på grund af den internationale konsensus om klimaforandringernes alvorlige indvirkning på klodens livsbetingelser. Et bredt flertal i folketinget har tiltrådt helhedsplanen for natur, miljø og landbrug, Grøn Vækst fra Ifølge planen skal halvdelen af husdyrgødningen i Danmark igennem biogasanlæg i En gruppe landmænd dannede i foråret 2009 foreningen Sydvestjysk Biogas på grundlag af en stor interesse blandt egnens hus- Side 4

7 Redegørelse dyrbrugere. Siden har Sydvestjysk Biogas med GasCon som rådgiver arbejdet med grundlaget for at etablere et biogasanlæg. Der er arbejdet med anlægstyper, placering, kapacitet, råvaregrundlag, afsætning af energi samt finansiering. Med energiforliget i marts 2012 blev mulighederne for afsætning af energien fra biogasanlæg forbedret og til bedre priser. Herefter dannedes selskabet Bionaturgas Korskro A/S med Naturgas Fyn og Sydvestjysk Biogas som deltagende parter. Planen er, at gassen fra biogasanlægget skal opgraderes, så den kan sendes ud i naturgasnettet. Landmændenes interesse for at levere til og investere i biogasanlægget er, - at være med til at leve op til målsætningerne om reduktion af CO 2 belastningen - at have lettere ved at have husdyrproduktion uafhængig af jordtilliggende ved at udnytte biogasanlægget som fordelingscentral for husdyrgødning - at udnytte biogasanlæggets miljømæssige fordele: mindre lugt, bedre udnyttelse af husdyrgødningens næringsstoffer, mindre transport på vejene med udbringningsmateriel - at anlægget har en sund økonomi - at have indflydelse på anlæggets opbygning og drift Biogasanlægget etableres i tæt samarbejde med Esbjerg Kommune, der har som ambition at blive landets centrum for energiteknologi i Den valgte anlægsplacering er centralt beliggende i forhold til husdyrbrugere, større vejanlæg og naturgasnettet. Udover energiproduktion på grundlag af husdyrgødning er det også planen, at affaldsprodukter og plantematerialer skal nyttiggøres til energiproduktion. Ved den kontrollerede behandling og opbevaring af gylle fra landbruget sker der en markant reduktion i udslippet af metan og lattergas, der ellers ville emitteres til atmosfæren fra stalde og gyllebeholdere. Da metan og lattergas, som drivhusgas, har en virkning, som er ca. 21 hhv. 310 gange kraftigere end CO 2, er dette meget betydningsfuldt. I efterfølgende tabel ses hovedtallene fra en beregning, der viser CO 2 -balancen for driften af Bionaturgas Korskro. Årlig CO 2 balance ved drift af Bionaturgas Korskro CO 2 ækvivalenter Fortrængning af fossil energi Fortrængning af naturgas Nm³ naturgas 0,00225 ton/nm³ naturgas ton Mindsket drivhusgasser Mindsket lattergas og metan Nm³ biogas 0,0012 ton/nm³ biogas ton Drivhusgasser fra brug af fossil energi Dieselforbrug i.f.m. transport 680 m³ diesel 2,78 ton/m³ diesel ton Samlet reduktion, CO 2 ækvivalenter ton Side 5

8 Redegørelse 3. Lokalplanområdets disposition Området er i dag udlagt til landbrugsområde. Området forventes at blive udpeget til område for placering af biogas fællesanlæg som led i kommunens planlægning i løbet af Indenfor lokalplanområdet skabes der plads til etablering af et biogasanlæg med modtagefaciliteter for flydende og fast husdyrgødning samt energiafgrøder mv., procesudstyr samt reaktortanke og lagerfaciliteter. Anlæggets principielle opbygning: Orange = Procesbygning og læssehal; Lyseblå = Blandetanke, Grøn = Reaktortanke; Mørkeblå = Efterlager for afgasset biomasse. Langs anlæggets nordvestlige- og sydvestlige afgrænsning etableres en jordvold, hvis primære formål er at skabe en harmonisk overgang mellem landskabet og bygningerne. Ved den sydvestlige grænse løber jordvolden parallelt med procesbygningen, og jordvolden skaber her en landskabelig overgang mellem terrænet og bygningens skrånende tag. De mest markante bygningsværker i anlægget er de 15 reaktortanke, som er opstillet i en genkendelig og klar geometrisk form, trekanten, hvilket har til formål at udnytte det landskabelige potentiale, som en serie af så store volumener kan tilføre området. Reaktortankene placeres tættest på motorvejen i den nordøstlige del af grunden og vil her opleves som et karakteristisk pejlemærke på motorvejens forløb. Visualisering af anlægget set fra Esbjergmotorvejen mod vest. Side 6

9 Redegørelse På lokalplanområdet etableres et bassin til opsamling af overfladevand, der vil blive anvendt som teknisk vand på anlægget. Dette bassin vil desuden fungere som nødopsamlingsreservoir i fald, der sker udslip fra en reaktortank, og det vil derfor blive anvendt på en sådan måde, at der altid er reserveret kapacitet til at varetage denne opgave. Bassinet vil i samråd med lufthavnen evt. blive udført med overdækning, således der ikke skabes spejlinger eller fugleansamlinger, som kan være generende i forbindelse med afvikling af flytrafikken til og fra den nærtliggende lufthavn. Arealet disponeres med indkørsel fra Lunde Hovedvej til en større procesbygning anlagt langs vejen med tilhørende lagertanke og lagerfaciliteter samt reaktortanke disponeret i princippet som vist i bilag B, lokalplankortet og bilag C; dispositionsplanen. Indkørslen vil desuden fungere som adgangsvej til grusgravsområdet på den tilstødende matrikel 27s op mod Korskro Rundkørslen. Ved indkørslen ønskes der opsat skilt på maks. 1 meter i højden, således at personer med ærinde til anlægget, men som ikke er stedkendte, kan finde vej til dette. Anlægget orienteres efter det nordvestlige skel med indkørsel fra Lunde Hovedvej. Tilkørslen er, efter aftale med Vejdirektoratet, lagt, hvor den nuværende indkørsel til matriklen finder sted, men vil evt. blive forsøgt rykket lidt nordpå for at give en mere direkte udkørsel fra anlægget. Trafikale hensyn taler for, at indkørsel placeres relativt langt fra både rundkørsel og det eksisterende kryds syd for anlægget. Bygningernes samlede markante masse og højde understreges, fremhæves og modsvares gennem en bevidst arkitektonisk anvendelse af store træbeplantninger. Der er dermed lagt stor vægt på anlæggets visuelle indpasning i landskabet, se bilag E for visualisering. Anlægget vil fremstå i ikke reflekterende materialer. Anlægget vil være omkranset af hegn i nødvendigt omfang under hensyntagen til anlæggets fremtræden, herunder facaden mod Lunde Hovedvej, med henblik på at forhindre uvedkommendes adgang til arealet. Anlæggets højeste punkt er toppen af skorstenen, der er i kote 56,50, hvilket er 26,50 m over terræn på grunden, som er i kote 30 for området med reaktortanke. Terrænet er svagt skrånende, men rettes af i tre niveauer, således at læssehal mv. anlægges i kote 31,5, med et mellemniveau i kote 31,0 hvor lagertankene er placeret. Side 7

10 Redegørelse Detalje af bygning fra opstalt set fra nordvest. Tanktoppenes kronekant afsluttes i kote 55, men et centermonteret røreværk vil afhængigt af fabrikatvalg øge totalhøjden med ca. 1,5 m. Opstalt set fra nordvest (nuværende grusgrav). Teknikhaller mv. udføres med ensidig skrå taghældning med højeste punkt 11 m over terræn, mens læssehaller af hensyn til tiphøjde anlægges med modsat ensidig taghældning til 16,5 m s højde. Skiltning på anlægget vil blive etableret i overensstemmelse med gældende lovgivning for skiltning i det åbne land, herunder skiltningens størrelse og udformning. Der vil blive etableret belysning af udvendige arealer i den udstrækning dette er nødvendigt med henblik på dels at opfylde arbejdsmiljølovens krav og dels at sikre gennemførelsen af de arbejdsopgaver, der skal løses på anlægget. Der vil i denne forbindelse skulle etableres lysmaster på arealet. Herudover vil der være enkelte lyskilder i forbindelse med overvågning af anlægget, der vil være tændte i døgndrift samt lys fra afbrænding af biogas i faklen til nødafbrænding af biogas i perioder, hvor f.eks. opgraderingsanlægget kan være ude af drift. For øvrige opstalter og dispositionstegninger henvises til bilag C, der indeholder dispositionsplan for området. Detaljer fra disponeringsplanen, der viser modtagehal for flydende biomasse. Side 8

11 Redegørelse Placering af anlægget på matriklen. Visualisering af anlægget set fra Lunde Hovedvej mod nord. Side 9

12 Redegørelse Detalje af reaktortank samt lagertank fra opstalt set fra nordvest. 4. Trafikale forhold Bionaturgas Korskro har til formål at behandle biprodukter fra landbrug og industri, hvilket vil medføre en del tung transport. I fuld drift øges trafikken med maksimalt 320 transporter pr. dag. En lastbil, der kører til og fra anlægget, tæller som 2 transporter. 240 transporter vil være tankvogne med gylle, mens 80 vil være lastbilcontainere med dybstrøelse eller andet fast organisk materiale. Der er regnet med en kapacitet på 35 ton pr. gylletransport og 15 ton pr. containertransport. Det er beregnet, at rundkørslen ved Korskroen skal afvikle 22 lastbiltransporter i timen. Forøgelsen udgør kun ca. 1,6 % af den samlede trafikmængde til rundkørslen. Da der allerede i spidsbelastning morgen og aften er lidt ventetid på at komme ind til rundkørslen, vil denne blive marginalt længere. På øvrige tidspunkter forventes ingen kapacitetsproblemer. Trafik-flow til og fra modtagehal. Side 10

13 Redegørelse Influensvejnettet. 267 transporter ankommer til anlægget fra nord, mens 53 ankommer fra syd. Alle transporter fra biogasanlægget mod nord skal igennem rundkørslen ved Korskroen. Her fordeler trafikken sig således, at 16 går ad motorvejen fra vest, 26 går ad motorvejen fra øst, 91 går ad Tingvejen og 134 går ad rute 11 mod nord. Der er transport til og fra anlægget på hverdage. Transporterne vil være jævnt fordelt over dette tidsrum. Der vil således være ca. 27 transporter til eller fra anlægget pr. time. På anlægget vil der være faciliteter til vask af lastbiler, og det kan dermed forventes, at lastbiler som forlader anlægget ikke vil generere øget behov for renholdelse af det omkringliggende offentlige vejnet. Der kan i forbindelse med en tilladelse efter Vejloven til adgangsvejens tilslutning til hovedlandevejen forventes stillet vilkår om udformningen af tilslutningen, herunder etablering af kanaliseringsanlæg med venstresvingspor på Lunde Hovedvej. Alle udgifter til etablering af tilslutningen inkl. kanaliseringsanlæg på hovedlandevejen vil være Vejdirektoratet uvedkommende som vejmyndighed for hovedlandeveje. Den endelige udformning af kanaliseringsanlæg vil blive aftalt med Vejdirektoratet. Side 11

14 Redegørelse Principiel udformning af kanaliseringsanlæg. På lokalplansområdet etableres parkeringsplads til 20 personbiler til besøgende og administrations-/velfærdsformål og parkeringsplads for lastbiler med ærinde til anlægget. Eksisterende grusgravningsområde mellem lokalplanområdet og rundkørslen har, mens der graves grus, udkørsel på den i lokalplanforslaget viste vejtilslutning til Lunde Hovedvej. Når grusindvindingen ophører skal området retableres til landbrugsformål. Lokalplanforslaget indebærer, at den nuværende vejbetjening opretholdes, mens der indvindes grus. Når grusindvindingen ophører, vil arealet som tidligere vejbetjenes fra egen vejtilslutning. Nuværende vejtilslutning for grusindvinding (syd) samt vejtilslutning for fremtidig landbrugsretableret grusgravningsområde. 5. Visualisering I bilag E, Visualiseringer, viser fotos med udvalgte før og efter fotos taget fra bestemte fotostandpunkter, hvordan anlægget påvirker landskabet visuelt. Anlæggets arkitektoniske udformning er udarbejdet af Gotlieb-Paludan Architects, som en del af RealDaniaprojektet for Biogasanlæg i Danmark. De viste fotos er taget med 50 mm linse. Side 12

15 Redegørelse 6. Forhold til Kommuneplanen Anvendelse Friarealer Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med Kommuneplan , samt forslag til Kommuneplan , og ændring nr til kommuneplanen er derfor offentliggjort samtidig med denne lokalplan. Anvendelsen fastlægges i henhold til kommuneplanen til biogasanlæg. Anlægget er i henhold til Håndbog om Miljø og Planlægning klassificeret i afstandsklasse 5 6. Der etableres 20 parkeringspladser på området til personvogne. Herudover vil anlæggets lastbiler være parkeret på det befæstede areal mellem tanke og teknikbygning. Anlæggets øvrige friarealer holdes med enkelte markante poppelunde, der kan spille op til det markante tankanlæg. Gravhøjen mellem tanke og motorvej plejes og friholdes for beplantning. Rammer for friarealernes udformning, herunder bl.a. beplantningens udformning fastlægges i Landzonetilladelsen. Støjbestemmelser Den valgte lokalitet er ikke omfattet af specifikke bestemmelser om støj i henhold til kommuneplanen. Der vil ikke på anlægget forekomme støjende aktiviteter. Anlæggets faste installationer vil i støjmæssig henseende hovedsageligt være ventilation og tankomrøring. Der bliver på anlægget opstillet et gasmotoranlæg til egenforsyning af procesenergi. Gasmotoranlægget indkapsles i eget bulderhus og vil ikke give anledning til ekstern støj eller vibrationer, der er mærkbare udenfor lokalplanområdet. Nærmeste beboelser er Lundevej 28, beliggende vest for anlægget, Sadderupvej 1 syd for anlægget samt Grimstrupvej 125 nord for anlægget. Der er udført en orienterende støjberegning, der viser, at anlæggets samlede belastning af omgivelserne med støj kan forventes at ligge under de vejledende grænseværdier og rammer herfor, som er fastlagt i Miljøstyrelsens vejledninger om eksterns støj fra virksomheder. Transporten til og fra anlægget vil give anledning til øget vejstøj. De støjmæssige konsekvenser ved etablering af biogasanlægget vurderes overslagsmæssigt med baggrund i Den Fælles Nordiske Beregningsmodel for Vejtrafikstøj fra Overslagsberegningerne er lavet i N2kR-TC Version 1.1, opdateret februar Overslagsberegningerne viser, at lastbiltrafikken fra biogasanlægget maksimalt vil give anledning til en stigning i trafikstøjen på 0,2 db(a) på influensvejnettet. I denne stigning er inkluderet bilernes opbremsninger og accelerationer. På baggrund af ovenstående overslagsmæssige støjberegninger vurderes ændringerne i støjbelastningen ikke at være indenfor det hørbare. Hørbare ændringer skal erfaringsmæssigt være større end 1-2 db(a). Til sammenligning giver en halvering af trafikken eller en hastighedsnedsættelse fra 80 km/t til 50 km/t en reduktion på 3 db(a). Side 13

16 Redegørelse 7. Bindinger Lokalplanområdet er markeret med en rød prikket linje. Lokalplanen skal respektere følgende bindinger fra kommuneplanens rammer vist på kortudsnittet og dertil hørende beskrivelse. Naturbeskyttelsesloven Støjisolinjer Råstoffer Fredede fortidsminder Omkring 150 meter i luftlinje er der et ca m 2 stort vådområde. Indenfor lokalplanområdet er der ikke områder, der er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens 3. Området gennemskæres af en linje for virksomhedsstøj og vejstøj. Området har tidligere været udlagt som råstofinteresseområde, men er ikke længere interessant for råstofudvinding. Det forventes, at området i kommuneplanen i løbet af 2013 vil blive udpeget til område for biogas fællesanlæg. I det nordøstlige hjørne af området (matr. nr. 4a) er der en mindre gravhøj. Side 14

17 Redegørelse Gravhøj i det nordøstlige hjørne af området. Gravhøjen er beskyttet efter bestemmelserne i Museumslovens 29 e. stk.1, og jf. Naturbeskyttelseslovens 18 stk.1 må der ikke ske ændringer i tilstanden af arealet indenfor en radius af 100 m af fortidsmindebeskyttelseslinien. Nærmeste tankanlæg vil efter planen ligge 102 m fra gravhøjens center, men dermed ca. 94 m fra yderbegrænsning. Esbjerg Kommune er indstillet på at dispensere fra afstandskravet under forudsætning af, at der i dispensationen fra fortidsmindebeskyttelseslinien indskrives vilkår for områdets pleje og fremtoning, der tager hensyn til Gravhøjen. Anlæggets placering i forhold til gravhøj med fredningszone indtegnet. Lugt Lugt er ofte en bekymring, når der planlægges for biogasanlæg. Biogasanlæg, der anlægges efter anvisningerne i Miljøprojekt 1136/2006, Forebyggelse af lugt og andre barrierer for biogasanlæg, vil i normaldrift ikke lugtes mere end andre aktiviteter i landbrugsområder, hvorfor et kommende biogasanlæg i lokalplanområdet skal pålægges at overholde samme grænser, som i øvrigt er gældende i det åbne land. Der er udført OML-beregning for lugtudbredelse fra anlægget under drift. Side 15

18 Redegørelse Lugtudbredelse fra anlæggets drift. Den yderste grønne kurve er 4 LE/Nm 3. Afstanden mellem kurverne er 1 LE/Nm 3. Det fremgår af OML-beregningen, at anlægget vil kunne overholde normale vilkår for lugt. Vejbyggelinjerne og vejhensyn Der er vejbyggelinjer fra henholdsvis Lunde Hovedvej og motorvej E20, der berører lokalplanområdet. Vejbyggelinjen langs E20 er på 50 m, mens den langs Lunde Hovedvej er 25 m. Anlæggets bebyggelse og skræntanlæg respekterer denne afstand. Den eksisterende vej til gruskørsel langs Lunde Hovedvej bibeholdes indtil grusgravningen ophører og vil til dels løbe udenfor vejbyggelinje. Der skal ved anlæggets indretning tages hensyn til, at intern trafik ikke vil kunne resultere i blænding af trafikanter på E Forhold til gældende lokalplan 9. Forhold til gældende servitutter Der er ikke gældende lokalplaner for lokalplanområdet. I henhold til servitut af 18. januar 1978 skal projekter, der vil medføre luftfartshindringer, der er 25 m over terræn eller mere forelægges for luftfartsvæsnet. På matrikel 4a løber en vandledning, som Esbjerg Kommune, Forsyningsvirksomhederne, har adgang til at efterse og reparere m.v. mod retablering af de berørte arealer. Dette fremgår af Deklaration om offentlig vandledning, der er tinglyst pr. 13. oktober Ligeledes er der foranlediget af Jysk Telefon-Aktieselskab tinglyst ret til, at selskabet kan have kabler nedgravet på arealet efter retningslinjer beskrevet i dokument, der er tinglyst 10. februar For matrikel 4a er per. 27. april 1998 tinglyst forpligtigelser vedrørende råstofindvinding, herunder efterbehandlingsforanstaltninger. For begge matrikler er der, foranlediget af Jordbrugskommissionen for Ribe Amt pr. 22 marts 2002, tinglyst deklaration om Hvilende Fortrinsstilling. Side 16

19 Redegørelse For matrikel 4a er der med hjemmel i statsekspropriationsloven pr. 19. juli 2002 pålagt servitut om byggelinjer. 10. Miljøvurdering Esbjerg Kommune vurderer, at anlægget er omfattet af 11g i Lov om Planlægning, hvorefter enkeltanlæg, der må antages at påvirke miljøet væsentligt, ikke må påbegyndes, før der er tilvejebragt retningslinjer i Kommuneplanen om beliggenheden og udformningen af anlægget med tilhørende Redegørelse om VVM-pligt (Vurdering af virkningerne på Miljøet). Bestemmelserne bygger bl.a. på lovbekendtgørelse 1510 af 15. december På baggrund af en screening af projektet er det vurderet, at der skal udarbejdes en miljøvurdering efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Miljøvurderingen integreres i anlæggets VVM-redegørelse. Da der på anlægget kan forekomme en samlet oplagring af gas på mere end 10 ton, er anlægget tillige omfattet af Risikobekendtgørelsen. I denne forbindelse er udarbejdet en risikovurdering af Cowi A/S, som konkluderer, at der på baggrund af det til rådighed værende materiale ikke ud fra risikomæssige betragtninger vil være noget til hinder for at etablere Bionaturgas Korskro på den behandlede lokalitet. I nedenstående figur er der vist de såkaldte isorisikokurver, der fremkommer ved beregning af risici. Den røde kurve repræsenterer et risikoniveau på 10-5 per år, lyseblå kurve 10-6 per år og grøn kurve 10-9 per år. Af figuren fremgår det, at isokurverne for 10-6 ikke strækker sig uden for virksomhedens matrikelgrænse. Dermed kan anlægget opfylde normale vilkår for risiko. Isorisikokurver fremkommet i forbindelse med risikovurdering. 11. Tilladelser fra andre myndigheder Museumsloven Lokalplanen medfører, at der skal meddeles tilladelse efter 35, stk. 1 i Planloven (zonetilladelse) til virkeliggørelse af lokalplanen. Ifølge Museumsloven har bygherren ret til, før der igangsættes jordarbejde, at anmode Sydvestjyske Museer om en udtalelse om risiko for ødelæggelse af væsentlige fortidsminder. Det kan være hensigtsmæssigt for at forebygge forsinkelse ved bygge- og/eller anlægsarbejde. Udtalelsen skal tilkendegive, om det er nødvendigt Side 17

20 Redegørelse at gennemføre en arkæologisk undersøgelse. Formålet er at sikre væsentlige bevaringsværdier for eftertiden. Museet er kontaktet, men der er endnu ikke modtaget svar. Lov om offentlige veje Lokalplanens vedtagelse er betinget af, at der opnås tilladelse fra Vejdirektoratet til ændret anvendelsesformål for vejtilslutningen til Lunde Hovedvej i henhold til bestemmelserne i Lov om offentlige veje. Den nuværende vejtilslutning må anvendes til råstofindvinding (grusgravning), og der skal, inden tilladelsen til etablering af biogasanlægget kan gives, indhentes tilladelse fra vejmyndigheden om det ændrede anvendelsesformål. Vejmyndigheden har tilkendegivet, at man herfra er indstillet på at imødekomme en sådan ansøgning, idet der dog i forbindelse med en tilladelse efter Vejloven til adgangsvejens tilslutning til hovedlandevejen forventes stillet vilkår om udformningen af tilslutningen, herunder etablering af kanaliseringsanlæg på Lunde Hovedvej. Alle udgifter til etablering af tilslutningen inkl. kanaliseringsanlæg på hovedlandevejen vil være Vejdirektoratet uvedkommende som vejmyndighed for hovedlandeveje. 12. Tilgængelighed for handicappede. 13. Kriminalpræventive forhold Anlægget vil blive etableret, så det tilgodeser fremkommelighed for besøgende kørestolsbrugere. Ligeledes vil der blive etableret handicaptoilet. Området indhegnes i nødvendigt omfang med trådhegn og aflåselige porte, ligesom alle bygninger på området forsynes med aflåselige døre og porte med henblik på at hindre uvedkommendes adgang. Ved områdets hovedporte og på det omgrænsende hegn vil blive påsat skilte, der annoncerer, at adgang for uvedkommende er forbudt. Velfærdsbygninger, kontorer og bygningsafsnit, der er følsomme i relation til miljøhensyn og vitale i forbindelse med biogasanlæggets drift, forsynes med videoovervågning og tyverialarm til døgnbemandet vagtcentral. 14. Vand-, kloak-, antenneog varmeforsyning Vand Overfladevand Der henvises til de respektive sektorplaner vedr. det aktuelle lokalplanområde: Til velfærdsformål vil blive anvendt vand fremført via kommunal forsyning. Vand til procesformål vil i det omfang, det er muligt, blive tilvejebragt ved indvinding af vand fra tagnedløb og fra befæstede arealer. Derudover vil der blive suppleret op med vand fremført som kommunal forsyning. Der vil på grunden blive etableret et bassin til opmagasinering af den del af overfladevandet, der kan anvendes som teknisk vand på anlægget. Placering og indretning fastlægges i landzonetilladelse. Der etableres en afskærende grøft mellem tankanlæg og teknikbygning til opsamling af overfladevand. Vandet ledes til regnvandsbassin, hvorfra der kan indvindes teknisk vand. Bassinet udføres med overløb til nedsivningsanlæg for afledning af overskudsvand. Side 18

21 Redegørelse Spildevandsbehandling Elforsyningen Antenneforsyningen Varmeforsyningen Spildevandsrensning fra velfærdsbygninger er planlagt gennemført ved etablering af lokalt minirenseanlæg. Lokalplanområdet er ikke omfattet af Esbjerg Kommunes spildevandsplan, og forsyningen oplyser, at fremføring af offentlig kloakforsyning ikke kan forventes i nærmeste fremtid. Vaskevand fra rengøring af haller, lastvogne etc. vil blive anvendt til procesformål på anlægget. Vand fra tag og befæstede arealer vil, afhængig af forureningsgrad, enten blive anvendt som teknisk vand på anlægget, blive afledt i nedsivningsanlæg eller behandlet som spildevand. Er planlagt fremført fra SYD ENERGI i Esbjerg. Der er ikke planlagt fremføring af antenne til anlægget. Tilvejebringes fra eget anlæg. Lokalplanforslaget har været i offentlig høring fra den 18. juni til den 1. september Side 19

22 Bestemmelser Bestemmelser Lokalplan Skads Landområde Biogasanlæg ved Korskroen I lokalplanen fastsættes følgende bestemmelser for det område, der er nævnt i afsnit Lokalplanens formål Lokalplanen har til formål: at at at at at sikre området anvendt til biogasanlæg med tilhørende tanke, skorsten m.v. sikre en arkitektonisk og visuelt harmonisk bebyggelse. sikre anlægget indpasset i landskabet med etablering af afskærmende jordvolde og beplantning samt opsamlingsbassin. sikre anlægget indpasset i forhold til den eksisterende gravhøj. sikre, at vejadgangen til anlægget sker fra Lunde Hovedvej. 2. Områdets afgrænsning 2.1 Lokalplanen afgrænses som vist på Matrikelkort Bilag A og omfatter matrikelnumrene 3g og 4a Lunde, Esbjerg Jorde samt alle parceller, der efter byrådets 1. behandling af lokalplanen udstykkes heraf. Der er ansøgt om sammatrikulering. 2.2 I forbindelse med planens anmeldelse til PlansystemDK bemyndiges borgmesteren af Byrådet til at fastlægge det i afsnit 2.1 anførte område matrikulært. 3. Zonebestemmelser 3.1 Lokalplanområdet fastholdes som landzone. Lokalplanen har ikke bonusvirkning. 4. Områdets anvendelse 4.1 Området udlægges til biogasanlæg. 4.2 Indenfor området må der opføres transformerstationer, teknikbygninger o.l. til områdets forsyning på op til 30 m² bebygget areal og ikke højere end 4 m over terræn. Bebyggelsen skal indpasses i anlæggets arkitektoniske fremtoning eller afskærmes med beplantning. 5. Udstykning Udstykning må kun finde sted i overensstemmelse med lokalplanens formål. Side 20

23 Bestemmelser 6. Veje, stier og parkering 6.1 Området skal vejbetjenes fra Lunde Hovedvej i overensstemmelse med principperne vist på Lokalplanskort, Bilag B. 6.2 På anlæggets område etableres veje og parkeringspladser i overensstemmelse med principperne vist på Dispositionsplan, Bilag C. 6.3 Der udlægges areal til følgende veje: Fra Lunde Hovedvej etableres tilkørselsvej til anlæggets modtagebygning. Desuden udlægges og befæstes et areal til intern transport og aflæsning/pålæsning i henhold til principperne vist på Dispositionsplan, Bilag C. Tilkørselsvej til grusgravning nord for anlægget placeres udenfor vejbyggelinjen. 6.4 Der udlægges areal til adgangsvej til grusgravområde, matrikel 27s nord for lokalplanområdet. Adgangsvejen placeres uden for vejbyggelinjen og sikres ved tinglyst deklaration 6.5 På området etableres 20 parkeringspladser til betjening af anlæggets medarbejdere og besøgende. Der etableres parkeringsområde langs tilkørselsvejens østlige side. Området fungerer som venteområde for lastvogne med ærinde til biogasanlægget. Anlæggets tankbiler vil udenfor arbejdstid parkere på det befæstede areal mellem tanke og teknikbygninger. 6.6 Vejbyggelinien mod Esbjergmotorvejen E20 er på 50 m. 6.7 Vejbyggelinien mod Lunde Hovedvej er på 25 m. 7. Ledningsanlæg m.v. 7.1 Nye tekniske forsyningsledninger, herunder højspænding, lavspænding, telefon og antenne, skal fremføres som jordkabler 7.2 Ledningsanlæg i området skal sikres ved tinglyst deklaration. Herunder bestemmelser om vedligeholdelse. 1 I henhold til Bygningsreglement Bebyggelsens omfang og placering 8.1 Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 45 % Bebyggelse skal placeres indenfor byggefeltet, som vist på lokalplankortet, Bilag B. 8.3 Er der behov for mindre anlæg til opbevaring af fast biomasse, dybstrøelse, ensilage o.lign., mindre teknikbygninger m.m., der er nødvendige for driften af anlægget, skal det indpasses, så der sikres en samlet arkitektonisk og visuelt harmonisk bebyggelse. Kan de mindre anlæg ikke placeres indenfor byggefelterne, vil det kræve en zonetilladelse. 8.4 Bygningshøjden for administrations- og velfærdsbygninger må ikke overstige 15 m over eksisterende terræn. 8.5 Der kan opføres modtagehaller med en bygningshøjde på 20 m over eksisterende terræn. 8.6 Der kan opføres tanke og siloer o.l. i en bygningshøjde på 25 m over eksisterende terræn, hvis bygningens grundplan ikke overstiger 25 x 25 m. 8.7 Enkeltstående siloer, skorstene etc. kan opføres i en bygningshøjde over 25 m over eksisterende terræn, hvis bygningens grundplan ikke overstiger 10 x 10 m. Side 21

24 Bestemmelser 8.8 Ventilationsanlæg på administrations- og velfærdsbygninger og materialer vedrørende ventilation skal placeres, så det ikke er synligt fra offentlig vej. Ventilationsafkastet skal trækkes 2 meter tilbage fra bygningens facade og må ikke være højere end 1 meter over tag. 8.9 Indenfor området må der opføres transformerstationer o.l. til områdets forsyning på op til 30 m² bebygget areal og ikke højere end 4 m over terræn. Bebyggelsen skal indpasses i anlæggets arkitektoniske fremtoning eller afskærmes med beplantning. 9. Bebyggelsens udformning og ydre fremtræden 9.1 Ny bebyggelse skal udformes, så den igennem valg af materialer, konstruktion og detaljer, herunder skiltning, fremtræder med et sammenhængende arkitektonisk formsprog og en harmonisk helhedsvirkning. 9.2 Procesbygning, blande- og lagertanke samt reaktortankene placeres i klare geometriske mønstre, som vist på Dispositionsplanen, Bilag C. 9.3 Bygningsfacader og tanke m.m. kan udføres i beton og profilplader/trapezplader i farver som mørk grå, lys grå og hvid. 9.4 Der må ikke anvendes signalfarver. 9.5 Bygningsfacader må udføres i trapezplader med en lys grå farve. Gavle m.v. må udføres i beton eller plader i en lys grå farve eller som vinduespartier. Facaderne og gavlene må ikke være reflekterende. 9.6 Tagflader må ikke udføres i reflekterende materialer. Farverne må være mørkegrå, lys grå eller hvid. 9.7 Tagflader på procesbygningen og modtagehallen må udføres med græs eller mos på taget. 9.8 Reaktortanke må beklædes med trapezplader i en lys grå farve. Trapezpladerne må ikke være reflekterende. 9.9 Fortanke og lagertanke må udføres i indfarvet beton med en mørk grå farve, Overdækningen udføres i samme mørke grå farve Bygningstagflader udføres med en ensidig taghældning, i princippet som vist på Bilag E, visualiseringer Solceller må anvendes som en integreret del af bygningsfacader eller bygningstagflade. Solcellerne må ikke være reflekterende Skiltning skal være i overensstemmelse med gældende lovgivning for skiltning i det åbne land Der kan etableres indirekte lyssætning, der understreger anlæggets placering i landskabet og fremhæver de arkitektoniske træk. Belysningen skal godkendes af Esbjerg Kommune Anlægget kan hegnes i skel eller med en anden hensigtsmæssig placering i nødvendigt omfang under hensyntagen til anlæggets arkitektoniske fremtræden, herunder facaden mod Lunde Hovedvej. Hegn udføres i gråt, ikkereflekterende materiale. Skiltning begrænses og skal være i overensstemmelse med gældende lovgivning for skiltning i det åbne land. Side 22

25 Bestemmelser 10.Opholds- og ubebyggede arealer 10.1 Ved nybyggeri skal der sikres opholdareal svarende til mindst 5 % af etagearealet til kontorformål. Opholdsarealer skal anlægges som sammenhængende arealer med mulighed for sol og læ og skal skærmes med beplantning. Udformning af opholdsareal fastlægges i landzonetilladelsen Til opsamling af regnvand fra tagnedløb kan etableres bassin på området beliggende sydøst for anlæggenes reaktortanke. Placering og udformning, overdækning m.v. fastlægges i forbindelse med landzonetilladelsen under hensyntagen til lufthavnen. Regnvandet kan finde anvendelse som teknisk vand på anlægget til f.eks. vask af tankbiler Bassinet skal udføres, så det sammen med det naturlige terrænforløb kan fungere som opsamling af eventuelle væskeudslip fra tanke. Bassinet kan benyttes som overløb for drængrøften. Terrænet mod det sydøstlige skel kan reguleres, så ovennævnte formål kan opfyldes Der kan desuden etableres nedsivningsanlæg til afledning af overfladevand i de perioder, hvor bassinet er fyldt op Mellem tankanlæg og køreareal etableres en drængrøft til opsamling af vand til bassinet. For at sikre tilløb, kan de to nuværende områder i hhv. kote 27 og 26 opfyldes i forbindelse med etableringen af anlægget. Drængrøften anvendes tillige til opsamling af eventuelt utilsigtet udslip fra tanke etc Der kan etableres beplantningsbælter eller beplantningslunde for at understøtte anlæggets visuelle fremtoning. Rammer for beplantningens udformning fastlægges i Landzonetilladelsen Omkring procesbygningens sydøstlige hjørne etableres en jordvold ved hjælp af overskudsjord fra etablering af tankanlæg. Jordvoldens primære formål er at skabe en landskabelig overgang mellem terrænet og den skrånende tagflade. Jordvolden beplantes ikke. Jordvolden videreføres langs nordvestskellet, som vist på Dispositionsplanen, Bilag C 10.8 Der må ikke forekomme større skæmmende oplæg på ejendommen. Al oplag skal ske i bygninger eller afskærmet fra omgivelserne ved volde, beplantning eller hegn etc Henstilling af campingvogne, lystbåde, lastbiler og lign. samt oplagring, må ikke finde sted på ubebyggede arealer Henstilling af køretøjer m.v. ud mod Lunde Hovedvej må ikke finde sted. 11.Forudsætning for ibrugtagen af ny bebyggelse 11.1 Ny bebyggelse skal være tilsluttet, vand- og elforsyning, før den tages i brug. Desuden skal der være etableret spildevandsbehandling enten ved tilslutning til offentlig kloak eller ved behandlingsanlæg etableret lokalt Før ny bebyggelse tages i brug, skal de i afsnit 6 nævnte veje og parkering være etableret i godkendt omfang eller i takt med byggeriets fremdrift. 2 Opstilling af campingvogn, som vil gøres til genstand for boligmæssig udnyttelse, der ikke er rent forbigående art, kræver byggetilladelse jævnfør Byggelovens 2. En sådan tilladelse kan ikke forventes givet af Esbjerg Kommune. Side 23

26 Bestemmelser 11.3 Før ny bebyggelse tages i brug, skal de i afsnit 10 nævnte foranstaltninger være etableret i godkendt omfang eller i takt med byggeriets fremdrift. 12.Tilladelser i henhold til lokalplanen og andre myndigheder 12.1 Godkendelser, tilladelser og dispensationer i henhold til denne lokalplan meddeles af Esbjerg Kommune. Indenfor lokalplanområdet skal der udover ovenstående tilladelser søges særskilt tilladelse fra andre myndigheder jf. nedenfor: 12.2 Bestemmelser i lokalplanen træder først i kraft når der foreligger fornødne kommuneplanbestemmelser herfor Indenfor lokalplanområdet skal der ud over ovenstående tilladelse søges særskilt tilladelse fra andre myndigheder jf. nedenfor Miljøbeskyttelse: Virksomheden skal i fornødent omfang godkendes af Statens Miljøcenter eller Esbjerg Kommune i henhold til Miljøbeskyttelsesloven Naturbeskyttelse: Bebyggelse eller anlæg indenfor områder der er beskyttede i henhold til Naturbeskyttelsesloven, skal godkendes af Kulturstyrelsen eller Esbjerg Kommune VVM-pligt: Der er udarbejdet VVM-redegørelse for biogasanlægget Landbrugsloven: Arealer, der er pålagt landbrugspligt kan først udnyttes til lokalplanens formål, når der er opnået tilladelse fra Jordbrugskommissionen for Region Syddanmark til ophævelse af landbrugspligten jf. landbrugslovens 4 stk Museumsloven: Findes der i lokalplanområdet under jordarbejder grave, gravpladser, bopladser, ruiner eller andre jordfaste fortidsminder, skal arbejdet standses i det omfang, det berører fortidsmindet (Museumslovens 27). Fundet skal straks anmeldes til Sydvestjyske Museer Lov om offentlig veje: Lokalplanens realisering er afhængig af dispensation fra de fastsatte adgangsbestemmelser samt tilladelse til etablering af tilslutning til Lunde Hovedvej Udnyttelse af lokalplanens muligheder forudsætter en miljøgodkendelse med tilhørende sikkerhedsdokument. 13.Anmeldelse til PlansystemDK 13.1 Ved lokalplanens endelige vedtagelse og anmeldelse til PlansystemDK tinglyses nærværende lokalplan nr Retsvirkninger 14.1 Efter Byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendomme, der er omfattet af planen, efter Planlovens 18 kun bebygges eller anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser Lovlig eksisterende bebyggelse eller lovlig anvendelse, som er etableret før offentliggørelsen af planforslaget, kan fortsætte som hidtil. 3 Tilstandsændring af diger, der er beskyttede i henhold til Museumslovens 29a, må ikke ske uden forudgående dispensation fra Esbjerg Kommune. Side 24

27 Bestemmelser 14.3 Byrådet kan ifølge Planlovens 19 meddele dispensation fra lokalplanens bestemmelser, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen Mere væsentlige afvigelser fra planen kan gennemføres ved tilvejebringelse af ny lokalplan Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenlige med lokalplanens formål, fortrænges af planen Andre servitutter kan eksproprieres, når det er nødvendigt for planens virkeliggørelse I henhold til 47 i Planloven kan der foretages ekspropriation af privates ejendomme eller rettigheder over ejendomme, når ekspropriation vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af lokalplanen Esbjerg Kommune har påtaleret, for overtrædelse af bestemmelserne i nærværende lokalplan. 15.Vedtagelse 15.1 Ovenstående Lokalplan nr , udarbejdet efter Lov om planlægning, er vedtaget endeligt af Esbjerg Byråd den 4. november Johnny Søtrup Borgmester Hans Kjær Direktør for Teknik & Miljø Side 25

28

29 Side 27

30

31

32

33 Bilag C, Dispositionsplan.

34

35 Bilag D. Principiel udformning af svingbaneanlæg Lunde Hovedvej. Satellitfoto af nuværende forløb af Lunde Hovedvej. Satellitfoto af andet vejkryds med et vejforløb lig med det, Lunde Hovedvej forventes at skulle have.

36

37 Bilag E, Visualiseringer. Følgende visualiseringer viser anlægget, som skitseret i arkitektforslaget fra Gotlieb-Paludan Architects, der er udarbejdet som en del af RealDania-projektet. Visualiseringerne er projiceret ind på fotos, der er taget i området. For at tydeliggøre den visuelle betydning Bionaturgas Korskro vil have på området, er de originale fotos uden visualisering også indsat. I figur E.1 er visualiseringspunkterne indsat på et luftfoto af området. Numrene henviser til de efterfølgende fotos med visualiseringer. Den grønne cirkel viser placeringen af Bionaturgas Korskro. Fig. E.1: Skitse af området med visualiseringspunkter indsat. Som det fremgår af visualiseringerne, vil anlæggets tankfarm med sin højde på 25 m fra nogle af visualiseringspunkterne fremstå markant i landskabet, men udtrykket må forventes at ligne f.eks. et stort kornog foderstofanlæg, og således ikke være have karakter af et fremmedelement. Det ses også af visualiseringerne, at anlægget, på grund af den grå farve, bliver indpasset diskret i landskabet, når dette betragtes på afstand. Når man kører op mod Korskro sydfra ad Lunde Hovedvej (visualiseringspunkt 6, figur E.13), vil anlægget fremstå delvis skjult bag den lave skråning, der etableres foran bygningerne.

38 Visualiseringspunkt 1, Ølufvad Hovedvej. Fig. E.2 og E.3: Anlægget, som det vil tage sig ud fra visualiseringspunkt 1, Ølufvad Hovedvej.

39 Visualiseringspunkt 2, Tingvejen. Fig. E.4 og E.5: Anlægget, som det vil tage sig ud fra visualiseringspunkt 2, Tingvejen.

40 Visualiseringspunkt 3, Grimstrup Hovedvej. Fig. E.6 og E.7: Anlægget, som det vil tage sig ud fra visualiseringspunkt 3, Grimstrup Hovedvej.

41 Visualiseringspunkt 4, Esbjergmotorvejen. Fig. E.8 og E.9: Anlægget, som det vil tage sig ud fra visualiseringspunkt 4, Esbjergmotorvejen.

42 Visualiseringspunkt 5, Sadderupvej. Fig. E.10 og E.11: Anlægget, som det vil tage sig ud fra visualiseringspunkt 5, Sadderupvej.

43 Visualiseringspunkt 6, Lunde Hovedvej, tæt ved anlæg. Fig. E.12 og E.13: Anlægget, som det vil tage sig ud fra visualiseringspunkt 6, Lunde Hovedvej, tæt ved anlæg.

44 Visualiseringspunkt 7, Lunde Hovedvej ved kryds med Sadderup Mosevej. Fig. E.14 og E.15: Anlægget, som det vil tage sig ud fra visualiseringspunkt 7, Lunde Hovedvej ved kryds med Sadderup Mosevej.

45 Visualiseringspunkt 8, Sadderup Kirkevej ved kryds med Lundevej. Fig. E.16 og E.17: Anlægget, som det vil tage sig ud fra visualiseringspunkt 8, Sadderup Kirkevej ved kryds med Lundevej