DECENTRALT BIOGASNETVÆRK I RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE

Transkript

1 1. ETAPE AF DECENTRALT BIOGASNETVÆRK I RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE Landskab & Arkitektur, oktober 2012 Østergårde Borris Sdr. Vium Ådum 2 - Strømmesbølvej Ådum 1 - Tarmvej

2 Fælles gårdbiogasanlæg Dette projekt er en del af Naturstyrelsens og Realdanias udviklingskampagne vedrørende planlægning, placering og projektering af fremtidens biogasanlæg. Syv udvalgte pilotprojekter repræsenterer biogasanlæg i meget forskellige størrelser og i varierende landskabelige omgivelser. Dette pilotprojekt omhandler udformningen af fem gårdbiogasanlæg og dets placeringer i landskabet i Ringkøbing-Skjern og Varde kommuner. Udgangspunktet for projektet har været fem på forhånd udpegede placeringer i Vestjylland. Projektet giver med baggrund heri en kort introduktion til det vestjyske landskab og de enkelte landskaber, hvori de fem byggefelter ligger placeret. De landskabelige og arkitektoniske udfordringer og potentialer belyses i landskabsbeskrivelsen for at opnå de bedst mulige indpasninger af anlæggene i landskabet. Samtidig er projektets formål at give indspil til og videreformidle anbefalinger til, hvorledes gårdbiogasanlæg kan udformes arkitektonisk og placeres samt indpasses i landskaber med forskellige karakter. Dette udviklingsprojekt tager udgangspunkt i to overordnede grundmodeller, der begge anvendes til gårdbiogasanlæg i dag. De to grundmodeller afviger fra hinanden i struktur og funktionel opbygning og opføres af forskellige producenter. Ud fra grundmodellerne udvikles og optimeres projektets to gennemgående anlægsmodeller. Begge anlægsmodeller samt deres muligheder og udfordringer ved en landskabelig indpasning beskrives gennem projektet. Biogasanlæggene placeres som selvstændige industrielle anlæg i landskabet og indgår ikke som en del af et samlet gårdanlæg, hvilket har betydning for anlæggenes placering og disponering i landskabet. For at undersøge begge anlægsmodeller udvælges to af de fem projektområder på grund af deres særlige muligheder og udfordringer i forhold til terræn, landskabselementer, placering i forhold til vej mv. til at beskrive begge anlægsmodeller. Det vil sige, at begge anlægsmodeller disponeres inden for samme to udvalgte projektområder, for netop at nuancere de to anlægs udfordringer og muligheder. Projektet giver nogle principielle bud på og anbefalinger til forskellige arkitektoniske virkemidler, valg af materialer, farver, beplantning og belægning, som kan medvirke til at forankre anlæggene i landskabet. Disse anbefalinger afprøves og anvendes i disponeringen af de fem anlæg. Landskaber kendetegnes ved mange forskellige typer af natur og strukturer - som for eksempel læhegnet, der indrammer dette landskab, dyrkningsarealer, som ses i mellemgrunden og det lavtliggende naturareal i forgrunden. 2 Biogasanlæg Arkitektur og landskab Ådum1 - Tarmvej Ådum 2 - Strømmesbølvej Østergårde Sdr. Vium Borris Videncentret for Landbrug

3 Læsevejledning ARKITEKTUR Generelle anbefalinger og inspiration til, hvordan anlæg kan disponeres og udformes, så det tilpasses landskabet bedst muligt. LANDSKAB OG DISPONERING Registrering og anbefalinger til, hvordan projektområdet skal disponeres i forhold til det enkelte landskab og dets særlige karakter. Disponeringen af de fem anlæg sker med udgangspunkt i de generelle anbefalinger vedrørende arkitektoniske virkemidler, materialer, farver mv. Illustrationer fra de generelle anbefalinger i den arkitektoniske del gentages for hvert anlæg afhængigt af, hvilke landskabelige udfordringer og muligheder der imødekommes indenfor det pågældende projektområde. Principper for den overordnede disponering af anlæggene præsenteres således gennem de generelle illustrationer i et gennemgående bånd øverst på siderne med dispositionsplanerne. Illustrationerne skal ikke læses med direkte relation til det enkelte anlæg, men mere som overordnede diagrammatiske retningslinjer for udformning og disponering. Der findes mange måder at disponere anlæggene i de pågældende landskaber. Dispositionsplanerne for de fem områder skal derfor ses som inspiration til, hvordan anlæg kan tilpasses i landskaber med forskellige muligheder og udfordringer. ANBEFALINGER Indhold Gårdbiogasanlæg - funktionel disponering model 1 & 2 Funktioner, trafik, logistik og kombinationsmuligheder Anlæg - grundmodel 1 og 2 Udgangspunktet for projektets to anlægsmodeller Arkitektoniske virkemidler Materialer og farver Beplantning, belægning og skærme Landskabskort Biogasanlæg som del af landskabet Primære landskabstræk Det flade vestjyske landskab Læhegn Regulære markfelter Dyrkningsretninger Ådum 1 - Tarmvej Ådum 2 - Strømmesbølvej Østergårde Sdr. Vium Borris Anbefalinger vedr. landskab og arkitektur for gårdbiogas Biogasanlæg Arkitektur og landskab Ådum 1 - Tarmvej Ådum 2 - Strømmesbølvej Østergårde Sdr. Vium Borris Videncentret for Landbrug 3

4 Som nævnt i indledningen, undersøger og beskriver dette projekt på de kommende sider to forskellige anlægsmodeller og deres udformning for netop at belyse de landskabelige og arkitektoniske konsekvenser, som forskellige anlægstyper kan have for omgivelserne. ELEMENTER REAKTORTANKE, TEKNIK- OG SERVICEHUS Den primære og sekundære reatortank består i denne anlægsmodel af to isolerede ståltanke, så temperaturen i tankene holdes konstant. Varmerør forbinder via teknikhuset de to tanke og sørger for at holde temperaturen på biomassen konstant, når den pumpes fra den ene tank til den anden. Der er til teknikhuset knyttet omklædnings- og toiletfaciliteter til personalet, som betjener anlægget. Teknik- og servicehuset er i denne anlægsmodel udformet med gavlpartier i glas, så man kan fornemme maskinhusets teknik og rørføring samt forstå forbindelsen mellem de to reaktortanke. Huset udføres med fladt tag, så det har en arkitektonisk sammenhæng med modtagehallen. Bygningsdelene udformning kan ændres afhængigt af, hvad der passer til anlægget og dets disponering inden for det enkelte byggefelt. Eksempelvis kan reaktortankenes sider forlænges, så de fremstår som to cylindere med flad top, ligesom teknik- og servicehusets geometriske form kan bearbejdes. AFLÆSNINGSTANK, FORTANK OG VARMEVEKSLERE Fast biomasse læsses af i en aflæsningstank, hvorfra den pumpes over i en fortank og blandes med den flydende biomasse fra modtagehallen. I fortanken blandes biomassen til en ensartet masse, som pumpes videre over i den primære reaktortank. Varmevekslere sørger for at opvarme den blandede biomasse, inden den pumpes ind i reaktortankene. MODTAGEHAL Flydende biomasse aflæsses i modtagehallen og pumpes videre til fortanken, hvor den flydende biomasse blandes med den faste. Transporten sker med tankbiler. Efter aflæsning af rågyllen rengøres tankbilen. Hallen udformes i denne anlægsmodel som en boks med fladt tag, hvor der er indkig i gavlene via glaspartier, der synliggør den proces, som finder sted inde i hallen. Det flade tag refererer til det flade tag på teknik- og servicehuset. Den arkitektoniske tilknytning mellem bygningernes form, materialer og farvevalg skal understrege anlæggets sammenhæng og medvirke til, at det fremstår som en helhed. Modtagehallens udformning som geometriske form, det vil sige dens højde, taghældning, længde og bredde, kan udformes forskelligt alt efter, hvad man ønsker at understrege ved anlægget. PLANSILO Der indleveres biomasse som for eksempel majs og pil til anlægget. Denne form for biomasse opbevares i en tilhørende plansilo. Plansiloen består af en bund og sider i beton. For at opnå en sammenhæng mellem resten af anlægget kan man arbejde med detaljeringen af betonsidernes yderfront, så anlægget hænger sammen materiale- og teksturmæssigt. Desuden kan højde og længde på plansiloen varieres, afhængigt af resten af anlægget og det omgivende landskab, som plansiloen skal passe sammen med. Plansiloen kunne eksempelvis se sådan ud: eller EFTERLAGRINGSTANK Den afgassede biomasse pumpes over i en efterlagringstank. Efterlagringstanken vil som oftest være en almindelig isoleret gyllelagertank, der er overdækket med en plastmembran, som enten kan være kuppel- eller kegleformet. Det er fra efterlagringstanken, at den afgassede biomassen bringes retur til landmændene som gødning. Efterlagringstanken kan enten placeres i nærheden af anlægget eller placeres et andet sted, så biomassen skal pumpes ud til tanken. Dipositionsplan 1:750 Gårdbiogas MODEL 1 - funktionel disponering To høje reaktortanke Anlægget er disponeret i nogle samlede enheder, bestående af modtagefaciliteter, teknik- og servicehus, reaktortanke, samt plansilo og efterlager, for at skabe et overskueligt anlæg, som tilgodeser logistik og æstetik. Flere af funktionerne er forbundet via rørføringer og stiller krav til placering i nærheden af hinanden. Derfor er flere af funktionerne samlet i nogle enheder, som skitseret ovenfor. Enhederne kan dog kombineres alt efter den enkelte byggegrunds placering i forhold til omgivelserne, trafikale forhold og størrelse. positive effekt, at ren og beskidt trafik stort set holdes adskilt. Desuden rummer denne komposition muligheden for at rotere denne del af anlægget omkring det fælles centrum afhængigt af, om eksempelvis de to høje tanke skal markere sig som en facade mod ankomstvejen, eller om tankene skal flugte med ankomstvejen og anlæggets overordnede retning. Idet plansiloen følger denne triangulære komposition, opstår der et fælles køreareal mellem modtagefaciliteter og plansilo. Anlægget er søgt optimeret, så anlæggets høje del med reaktortanke og modtagefaciliteter er placeret i en trekant, hvor funktionerne er komprimeret i forhold til deres indbyrdes afstand. Denne triangulære form med ét fælles centrum indbyder til at lade trafikken passerer som en slags rundkørsel omkring kompositionen, hvilket har den 4 Biogasanlæg Arkitektur og landskab Ådum1 - Tarmvej Ådum 2 - Strømmesbølvej Østergårde Sdr. Vium Borris Videncentret for Landbrug Forskellige kombinationsmuligheder ses på side 5. Principperne for den overordnede disponering af denne anlægsmodel tager afsæt i et biogasanlæg, projekteret af ComBiGas. Se side 8.

5 INDLEVERING AF FLYDENDE OG FAST BIOMASSE KOMBINATIONER Flydende Fast 1:1000 Modtagehal flyttes, ensrettet trafik. Bygningselementer, som flyttes rundt Retning og rotation Trafik og logistik INDLEVERING TIL PLANSILO OG EFTERLAGERTANK Plansilo Reaktortanke roteres, ensrettet trafik. Efterlagertank 1:1000 Gårdbiogas MODEL 1 - trafik og logistik To høje reaktortanke Anlægget er disponeret, så trafikken er ensrettet inde på området og cirkulerer omkring anlæggets aflæsningstank og to reaktortanke. Den interne leveringstrafik mellem aflæsningstank, modtagehal og plansilo afvikles mellem bygningerne, så den tunge trafik ikke ses fra ankomstarealet. Kombinationer Anlæggets forskellige elementer kan kombineres på mange forskellige måder. Elementerne kan vendes og drejes, så man opnår den ønskede indsigt til anlægget, og så anlægget fremstår roligt og harmonisk i forhold til omgivelserne. Elementerne kan desuden sænkes eller hæves i forhold til terrænet for på den måde enten at fremhæve eller nedtone de enkelte bygninger. Reaktortanke roteres, efterlagertank flyttes, ensrettet trafik. Ved fælles kørearealer til plansilo, aflæsningstank og modtagehal begrænses det befæstede areal, og Ved at disponere anlæggene forskelligt kan man også tilgodese de forskellige forhold som infrastruktur, beplantning, transport til og fra anlægget kan afvikles ugeneret. terræn og beboelser, der har indflydelse på den optimale udnyttelse af byggefeltet og anlæggets udformning. Modtagehal flyttes, plansilo roteres, ensrettet trafik omkring tanke. Biogasanlæg Arkitektur og landskab Ådum 1 - Tarmvej Ådum 2 - Strømmesbølvej Østergårde Sdr. Vium Borris Videncentret for Landbrug 5

6 ELEMENTER MODTAGEFACILITETER, TEKNIK- OG SERVICEHUS SAMT TO REAKTORTANKE I denne anlægsmodel er modtagefaciliteterne koblet tæt sammen og findes under samme tag. Den flydende husdyrgødning aflæsses i en lukket modtagehal. Den faste husdyrgødning og biomasse fra eksempelvis energiafgrøder aflæsses i en biomixer, hvor massen findeles. Den samlede biomasse blandes i en fortank, som ligeledes er koblet sammen med modtagefaciliteterne og varmes op, før den pumpes videre ind i den primære reaktortank. Den primære og sekundære reaktortank består i denne anlægsmodel af en høj primær reaktortank, som er isoleret og af stål, samt en sekundær reaktortank i beton. Der er til modtagefaciliteterne knyttet teknikrum, omklædnings- og toiletfaciliteter til personalet, som betjener anlægget. Den samlede enhed bestående af teknik- og servicehus samt modtagefaciliteter udformes med gavlpartier med dele i glas, så man kan fornemme maskinhusets teknik og rørføring samt forstå processen i anlægget. RAMME - SKÆRM Anlæggets funktioner fremstår som selvstændige komponenter/elementer, som arkitektonisk ikke har den store sammenhængskraft. Derfor samles anlægget i denne anlægsmodel ved hjælp af en ramme, der eksempelvis kunne bestå af en skærm i strækmetal. Rammen kan enten omkranse det samlede anlæg eller blot funktionerne, såsom modtagefaciliteter, teknik- og servicehus samt de to reaktortanke, afhængigt af plads og omgivelserne. PLANSILO Der indleveres biomasse som for eksempel majs og pil til anlægget. Denne form for biomasse opbevares i en tilhørende plansilo. Plansiloen består af en bund og sider i beton. For at opnå en sammenhæng med resten af anlægget kan man arbejde med detaljeringen af betonsidernes yderfront, så anlægget hænger sammen materiale- og teksturmæssigt. Desuden kan højde og længde på plansiloen varieres afhængigt af resten af anlægget og det omgivende landskab, som plansiloen skal passe sammen med. Plansiloen kunne eksempelvis se sådan ud: eller EFTERLAGRINGSTANK Den afgassede biomasse pumpes over i en efterlagringstank. Efterlagringstanken vil som oftest være en almindelig isoleret gyllelagertank, der er overdækket med en plastmembran, som enten kan være kuppel- eller kegleformet. Det er fra efterlagringstanken, at den afgassede biomassen bringes retur til landmændene som gødning. Efterlagringstanken kan enten placeres i nærheden af anlægget eller placeres et andet sted, så biomassen skal pumpes ud til tanken. Bygningsdelene udformning kan ændres, afhængigt af, hvad der passer til anlægget og dets disponering inden for det enkelte byggefelt. Dipositionsplan 1:750 Gårdbiogas MODEL 2 - funktionel disponering En høj primær reaktortank og en lav sekundær reaktortank Anlægget er disponeret i nogle samlede enheder, bestående af modtagefaciliteter og reaktortanke samt plansilo og efterlager, for at skabe et overskueligt anlæg, som tilgodeser logistik og æstetik. Flere af funktionerne ved modtagefaciliteterne og reaktortankene er forbundet via rørføringer og stiller krav til placering i nærheden af hinanden. Derfor er disse funktioner disponeret som en samlet enhed som skitseret ovenfor. Enhederne kan dog kombineres alt efter den enkelte byggegrunds placering i forhold til omgivelserne, trafikale forhold og størrelse. Anlægget er søgt optimeret, så anlæggets høje del med reaktortanke og modtagefaciliteter er placeret, så funktionerne er komprimeret i forhold til deres indbyrdes afstand. Bygningsdelene samles af en ramme, hvis form danner et trapez, og som indbyder til at lade trafikken passerer omkring kompositionen som en slags rundkørsel. Dette har den positive effekt, at ren og beskidt trafik stort set holdes adskilt. Idet plansiloen følger den sammenhængende skærm omkring bygningsdelene, opstår der et fælles køreareal mellem modtagefaciliteter og plansilo. Ud over fælles kørearealer danner skærmen og plansiloen til sammen en samlende ramme for hele anlægget. Forskellige kombinationsmuligheder ses på side 7. Principperne for den overordnede disponering af denne anlægsmodel tager afsæt i et biogasanlæg projekteret af Xergi. Se side 8. 6 Biogasanlæg Arkitektur og landskab Ådum1 - Tarmvej Ådum 2 - Strømmesbølvej Østergårde Sdr. Vium Borris Videncentret for Landbrug

7 INDLEVERING AF FLYDENDE OG FAST BIOMASSE KOMBINATIONER Flydende Fast 1:1000 Plansiloens ydre væg fortsættes - danner samlende skærm, ensrettet trafik. Bygningselementer, som flyttes rundt Retning og rotation INDLEVERING TIL PLANSILO OG EFTERLAGERTANK Trafik og logistik Plansilo Efterlagertank Skærmen omkranser hele anlægget, ensrettet trafik. 1:1000 Gårdbiogas MODEL 2 - trafik og logistik En høj primær reaktortank og en lav sekundær reaktortank Anlægget er disponeret, så trafikken er ensrettet inde på området og cirkulerer omkring anlæggets modtagefaciliteter og reaktortanke. Den interne leveringstrafik mellem modtagefaciliteter og plansilo afvikles mellem bygningerne, så den tunge trafik ikke ses fra ankomstarealet. Ved fælles kørearealer begrænses det befæstede areal, og transport til og fra anlægget kan afvikles ugeneret. Kombinationer Anlæggets forskellige elementer kan kombineres på mange måder. Elementerne kan vendes og drejes, så man opnår den ønskede indsigt til anlægget, og så anlægget fremstår roligt og harmonisk i forhold til omgivelserne. Elementerne kan desuden sænkes eller hæves i forhold til terrænet for på den måde enten at fremhæve eller nedtone de enkelte bygninger. Ved at disponere anlæggene forskelligt kan man også tilgodese de forskellige forhold som infrastruktur, beplantning, terræn og beboelser, der har indflydelse på den optimale udnyttelse af byggefeltet og anlæggets udformning. Plansiloen roteres og efterlagertanken rammes ind. Modtagefaciliteter og tanke placeres på linje, anlægget omkranses af en sammenhængende skærm, modsatrettet trafik gør det sværere at manøvrere. Biogasanlæg Arkitektur og landskab Ådum 1 - Tarmvej Ådum 2 - Strømmesbølvej Østergårde Sdr. Vium Borris Videncentret for Landbrug 7

8 Anlægsmodellerne, beskrevet i dette projekt på side 4-5 og side 6-7, er anlæg, der tager udgangspunkt i henholdsvis grundmodel 1 og 2, præsenteret på denne side. De to forskellige anlæg er udvalgt som grundmodeller i dette projekt, fordi de adskiller sig fra hinanden både funktionelt, visuelt og muligheder inden for anlægsstruktur. Anlægget på ovenstående fotos er et demonstrationsanlæg, beliggende i Vestjylland på Gundesbølvej i Hemmet, opført af Combigas. Læs mere om anlægget på Anlægget på ovenstående fotos er et anlæg, beliggende ved Dudendorf i Tyskland, opført af Xergi. Læs mere om anlægget på Anlæg - grundmodel 1 og 2 Udgangspunktet for projektets to anlægsmodeller Anlægsmodel 1 er udvalgt, fordi den repræsenterer typen med to høje reaktortanke, som er en anlægsmodel, man ofte benytter inden for biogasanlæg. De to tanke skaber en samhørighed på grund af deres ens form, som kan være med til at samle anlægget til en helhed. Tankenes højde, der kan varierer i forhold til kapacitetskrav, er markant og har en stor visuel indvirkning på landskabet. Der er derfor et landskabeligt behov at tage hensyn til og at komme med anbefalinger om, hvorledes denne anlægsmodel kan indpasses i forhold til omgivelserne. Anlægsmodel 2 er udvalgt, fordi den repræsenterer typen med én høj og én lav reaktortank, som ligeledes er en anlægsmodel, man ofte benytter inden for biogasanlæg. Anlægsstrukturen består af mange funktioner og bygningsdele, der varierer i form og størrelse, hvilket betyder, at anlægget kan struktureres på flere måder, men også, at anlægget let kan fremstå uden klar og let aflæselig anlægsstruktur. Der er derfor et behov at komme med anbefalinger om, hvorledes denne anlægsmodel kan struktureres og indpasses i forhold til omgivelserne, så anlægget kommer til at fremstå så harmonisk i forhold til det omgivende landskab som muligt. 8 Biogasanlæg Arkitektur og landskab Ådum1 - Tarmvej Ådum 2 - Strømmesbølvej Østergårde Sdr. Vium Borris Videncentret for Landbrug

9 Biogasanlæg Arkitektur og landskab Ådum 1 - Tarmvej Ådum 2 - Strømmesbølvej Østergårde Sdr. Vium Borris Videncentret for Landbrug 9

10 I de tre følgende afsnit gives der nogle principielle anbefalinger til, hvorledes biogasanlæg kan udformes rumligt og inspiration til valg af materialer, farver, beplantning og udformning af udearealer. SAMLE ELEMENTERNE INDRAMME ANLÆGGET AFSTAND OG RETNING TIL ANLÆGGET De to silotanke adskilles af forskellige funktioner og fremstår adskilte. Anlægget ligger uden tilknytning til landskabet. Anlægget ligger tæt på vejen, og det kan være svært at overskue hele anlægget på så kort afstand og i høj hastighed. De to silotanke holdes sammen af teknik- og servicehuset og fremstår mere samlet. Ramme, skærm - anlægget hæfter sig via skærmen fast til den eksisterende beplantning. Silotankene rykkes tæt sammen, og anlægget syner således smallere. Et nyt anlæg bør være disponeret, så det er enkelt, overskueligt og virker sammenhængende, både når man færdes inde på arealerne, og når man betragter anlægget på afstand i dets landskabelige kontekst. I den forbindelse er det vigtigt at huske, at anlægget ses fra mange vinkler og fra særligt værdifulde positioner i landskabet. Anlægget bør disponeres, så bygningselementer gentages eller kombineres, så overgange mellem anlæg og landskab bliver så nænsom så mulig. For eksempel bør et anlæg som oftest trappes ned i højde ud mod et åbent landskab, ligesom høje bygningsdele med fordel kan placeres op ad et læhegn eller en gruppe af træer, så anlægget bygger videre på de eksisterende landskabelige forhold, der er til stede i området. Visuelt markante bygningsdele som reaktortankene kan let komme til at stå og råbe til hinanden, hvis de ikke placeres i relativ nærhed til hinanden. På den måde kan anlægget komme til at fremstå som en usammenhængende struktur og uharmonisk orden, der skiller sig ud i landskabet. Ved bevidst at placere for eksempel to høje reaktortanke tæt på hinanden kan anlæggets retning og struktur understreges i forhold eksisterende læhegnsstruktur eller terræn. Ramme, beplantning - anlægget knyttes til landskabet via den nye beplantning. I forbindelse med placeringen og indpasningen af et nyt anlæg bør man være opmærksom på indsigts- og udsigtslinjer. Hvilke dele af anlægget vil man kunne se fra vigtige positioner rundt omkring i landskabet, og hvad er det ved anlægget, man kunne ønske sig at understrege eller nedtone, når anlægget disponeres? Udsigts- og indsigtslinjer kan fremhæves ved at anvende beplantning eller en fysisk ramme, for eksempel en skærm til at indramme anlægget. Anlæg kan desuden komme til at ligge og flyde indenfor et byggefelt, hvis der ikke er nogen form for beplantning, bebyggelse, terrænmæssige forhold eller overgangslandskab at forholde sig til. Med beplantning i form af læhegn eller større tilplantninger, terrænregulering eller en fysisk ramme kan anlægget samles til en helhed samt forankres i det konkrete landskab. Det kan det være en god idé at tænke på tværs af matrikelgrænser for at opnå større sammenhængende områder, der kan understrege landskabet. Anlægget ligger placeret med afstand til vejen. Når et anlæg placeres i landskabet, har afstanden til anlægget stor betydning for, hvordan det opleves. Ved at skabe afstand til anlægget er det lettere at se hele anlægget på samme tid og dermed opfatte helheden, især hvis man betragter anlægget i høj hastighed fra en bil. Jo tættere anlægget placeres på eksempelvis vej, hvor mange mennesker vil opleve det fra, desto vigtigere er det at være opmærksom på arkitektoniske virkemidler, som kan samle og forenkle anlægget og dermed styre oplevelsen af anlægget, så man ikke fokuserer på for mange unødvendige detaljer, der kan være med til at sløre den overordnede oplevelse af landskab og anlæg. En anden væsentlig faktor for placeringen af et nyt anlæg i landskabet er anlægsstrukturens retning og overgang til omgivelserne hvordan opleves overgangen til tilstødende marker, beplantninger og lignende? Følger anlægsstrukturen eksisterende læhegnsstrukturer eller kontrasterer dem? Det kan have stor betydning for oplevelsen af anlægget. Der kan med fordel etableres en mellemzone, der skaber en blødere overgang fra f.eks. mark eller en nedtrapning i bygningernes højde til eksisterende beplantning. 10 Biogasanlæg Arkitektur og landskab Ådum1 - Tarmvej Ådum 2 - Strømmesbølvej Østergårde Sdr. Vium Borris Videncentret for Landbrug

11 TERRÆNREGULERING PLATEAU, TERRASSERING ELLER UDGRAVNING Arkitektoniske virkemidler Koncepter og visioner for gårdbiogasanlæg Eksisterende terræn Udgravning Terrassering Plateau - jordpåfyldning Når et nyt anlæg skal placeres i landskabet uden tilknytning til eksisterende bygningsanlæg, er det afgørende at tage stilling til landskabet med dets formationer, linjer og beplantninger mv. i tæt samspil med det nye anlægs struktur, orden, formgivning, materiale- og farvesammensætning. En af parametrene for et godt anlæg er at det er robust og enkelt i sin anlægsstruktur, så det inden for dets levetid kan klare ændringer og udvidelser og stadigvæk passe ind i landskabet. Når man har registreret landskabet og dets muligheder og udfordringer, det vil for eksempel sige, om det er robust eller sårbart over for ændringer såsom placering af store bygningsvoluminer eller nye tilplantninger, kan retningslinjer for, hvordan de landskabelige hensyn imødekommes og for det pågældende anlægs udformning og struktur fastlægges. Det er vigtigt at være bevidst om, hvad der skal bevares og understøttes eller forstærkes i det eksisterende landskab, så anlæggets placering i omgivelserne virker naturlig og måske endda tilføjer landskabet nye dimensioner/kvaliteter. Afsnittet omkring de arkitektoniske virkemidler er tænkt som anbefalinger til forskellige tiltag, der kan være med til at fremhæve, synliggøre, nedtone eller skjule dele af anlæggets elementer, så anlægget tilpasses det omgivende landskab bedst muligt. Indpasningen af et biogasanlæg i landskabet kan gøres nænsomt ved at udnytte det eksisterende terræn, ligesom en hensynsfuld terrænregulering som eksempelvis ved at planere terrænet i terrasser, et sammenhængende plateau eller udgravning kan udføres, så det eksisterende landskab respekteres og visuelt dominerende bygninger nedtones. Krav til plane køre- og manøvrearealer skal naturligvis overholdes. Ved at have fokus på en hensynsfuld terrænregulering fra starten kan kravene til plane kørearealer opfyldes. Biogasanlæg Arkitektur og landskab Ådum 1 - Tarmvej Ådum 2 - Strømmesbølvej Østergårde Sdr. Vium Borris Videncentret for Landbrug 11

12 På afstand en ensartet facade, på nært hold kan pladernes forbandt tydeligt ses og medvirker til at give bygningen et ekstra detaljeringsniveau. Mørkegrå trapezplader passer godt ind i det omkringliggende landskab. Trapezplader med en kraftig profilering giver bygningen karakter. Pandeplader, et traditionelt og billigt materiale, der ofte benyttes i forbindelse med landbrugsbyggeri, her anvendt som facadebeklædning, matcher den lyse himmel. Sandwichelementer, anvendt som både facade- og tagbeklædning ved kvægstaldsbyggeriet ved Vejlskovgård, er både isolerende og holdbare. Ståltanke, samlet i et batteri til én enhed medvirker til, at anlægget opfattes som enkelt og med en klar anlægsstruktur. Trapezplader i en varm brunlig nuance med asymmetrik profilering giver Måbjerg Biogas karakter. En ensarttet og stor facade kan ved en nænsom detaljering nedbrydes i mindre elementer ved at opdele facadebeklædning med farvenuancer i hvid og grå. we make ideas come to Perforerede stålplader kan give en facade et let udtryk og være med at samle mange funktioner under ét. Indfarvede betonelementer med reliefvirkning kan anvendes til plansiloen og give siderne højere detaljeringsgrad. Reliefvirkningen i betonelementerne kunne for eksempel også udgøre anlæggets logo eller på anden vis information omkring anlægget. 12 Biogasanlæg Arkitektur og landskab Ådum1 - Tarmvej Ådum 2 - Strømmesbølvej Østergårde Sdr. Vium Borris Videncentret for Landbrug Reliefvirkningen kan endda udgøre et sammenhængende billede, som præsenterer anlægget udadtil.

13 FARVEEKSEMPLER Eksempler på forskellige farver, som fungerer godt sammen med landskabets mange farver. Det er vigtigt at tage stilling til omgivelserne og landskabets karakter - er landskabet præget af mørke læhegn, som ofte står som siluetter mod en lys himmel, så kan man enten vælge at udforme det tekniske anlæg i lyse farver, som kontrasterer beplantningen, eller vælge mørkere farver til anlæg, så det falder i med beplantningen - alt efter hvordan anlægget ønskes fremstillet. Er landskabet kendetegnet ved vidde, åbenhed, udsigt og den lyse himmel, kan man overveje, om det tekniske anlæg skal falde i med himlen og således udformes med materialer, der er lyse, eller som reflekterer skyformationerne. Man bør dog have stor omhu med brugen af de lyse farver i landskabet, idet bygningsdele i lyse nuancer ses tydeligere i landskaber bestående hovedsagligt af jordfarver. Det er også vigtigt, at lyse materialer fremstår i deres oprindelige forarbejdning, da disse patinerer pænere end eksempelvis malede lyse flader. Materialer og farver Koncepter og visioner for gårdbiogasanlæg Translucente kanalplader anvendt som facademateriale. Materialer og farvevalg spiller en stor rolle for helheden og opfattelsen af anlægget i forhold til dets omgivelser. Derfor er det også afgørende, at materialerne klæder hinanden og stemmer overens, så hele anlægget, både tanke, plansilo, efterlagringstanke og kørearealer, hænger sammen materialemæssigt. Alle materialer bør være robuste og holdbare, så de kan klare dagligdagens slidtage og stadig efter mange år præsenterer anlægget på bedste vis. Det er desuden vigtigt at have særligt fokus på detaljer og samlinger, så anlægget får et færdigt og gennemtænkt udtryk. Ved at anvende robuste og enkle materialer, blandet med gennemarbejdede detaljer, vil anlæggene fremstå som gode eksempler på arkitektur, der brander biogasanlæg som mere end blot ildelugtende grimme industrianlæg, men som anlæg, der udbreder kvalitet og giver et positivt indtryk af det produkt, som måtte blive produceret på stedet. Farven på facaden varierer alt efter om den ligger i skygge, eller der er direkte lys på. Modtagefaciliteter, silotanke, og teknik- og servicehus Der findes i dag en mangfoldighed af pladematerialer med forskellige strukturer, farver og profiler, der kan anvendes til både silotanke og andre bygningsenheder. Pladeprodukterne har gode egenskaber, som eksempelvis nem og hurtig montage samt lang levetid. De profilerede plader er gode til store tagflader samt kan give høje og lange facader et skarpt og enkelt udtryk. Plansilo og efterlagringstank Det kan være muligt at opnå større sammenhæng mellem anlæggenes enheder ved at de betonelementer, som plansiloer og efterlagringstanke udføres i, indfarves i samme nuancer som anlæggets resterende bygninger. Hvis plansiloen er placeret som det første, man møder, når man ankommer til anlægget eller det første, man ser, når man kører forbi anlægget, kan det overvejes, om yderligere detaljering af plansiloens sider i form af eksempelvis indstøbt logo eller anden reliefvirkning kan fungere som signatur for anlægget. Trapezplader, monteret asymmetrisk i forhold til døren, samt pladernes profilering giver facaden Stålsiloen med kuppelformet top og den høje skorsten reflekterer himlen på smukkeste vis. detalje og en mere menneskelig skala. Biogasanlæg Arkitektur og landskab Ådum 1 - Tarmvej Ådum 2 - Strømmesbølvej Østergårde Sdr. Vium Borris Videncentret for Landbrug 13

14 Granhegn er karakteristiske landskabselementer i det vestjyske landskab. Granbeplantningens rige grenstruktur passer godt til ståltankenes profilering og medvirker til at skabe en fin overgang mellem anlæg og omgivelser. Stilkeg er løvfældende og ligeledes hjemmehørende i det vestjyske landskab. Pil plantet som energiafgrøde, kan også anvendes som beplantning omkring de nye biogasanlæg. De mange åbninger i strækmetallet giver det en transparent karakter. Strækmetal, anvendt som hegn - materialet er transparent og alligevel samler det anlæggets mange funktioner inden for afgrænsningen. Sinusplader, anvendt som hegnsbeklædning. Formede lameller i lakeret stål åbner for kig ind til anlægget, afhængigt af indsigtsvinklen. Betonbelægningssten, som kan maskinlægges, er billige og robuste over for tung trafik. Asfalt med opstribning i termoplast tydeliggør logistikken. Granitskærver tillader, at regnvand kan trænge ned igennem befæstelsen. Græsarmering giver en grøn fast belægning til områder uden tung trafik. 14 Biogasanlæg Arkitektur og landskab Ådum1 - Tarmvej Ådum 2 - Strømmesbølvej Østergårde Sdr. Vium Borris Videncentret for Landbrug

15 Beplantning, belægning og skærme Koncepter og visioner for gårdbiogasanlæg Det er vigtigt, at de fem biogasanlæg er indpasset i landskabet, og at de materialer og den beplantning, som er valgt i forbindelse med anlæggets udearealer, stemmer overens med både landskabet og de materialer og farver, som anlæggets bygninger består af. Beplantning Den nye beplantning, der introduceres omkring de fem anlæg, er velkendte landskabelige elementer i det vestjyske landskab. Læhegn og større sammenhængende beplantningsfelter med reference til plantagerne passer ind i landskabsbilledet og tilpasses det enkelte projektområde. Beplantningen bør bestå af hjemmehørende arter som for eksempel hvidgran (sitkagran), stilkeg, småbladet lind og rødel. Nogle steder kan den nye beplantning også bestå af energiafgrøder som pil og poppel, der kan anvendes til biomasse på sigt. Belægninger Kørearealerne skal kunne klare belastningen fra tung trafik som lastbiler og traktorer. Arealerne bør derfor befæstes med enten asfalt eller belægningssten i beton, afhængigt af, hvilke andre materialer og farver anlægget består af. Arealer langs plansilo, som forbinder en eventuel efterlagertank, kan befæstes med grus, græsarmering eller skærver. Skærme Ved flere af biogasanlæggene er der behov for at ramme anlæggene ind ved hjælp af skærme for at samle anlægget, så det fremstår som en helhed. Behovet opstår dels på grund af nærhed til vej eller manglende landskabselementer, som anlægget kan læne sig op ad. Skærmene bør udføres i robuste materialer, som er vedligeholdelsesfrie eller lette at udskifte. Poppelhegnet, der står som kontrast til det mindre granhegn, lyser op i landskabet og matcher i skala et biogasanlæg i højde og udstrækning. Biogasanlæg Arkitektur og landskab Ådum 1 - Tarmvej Ådum 2 - Strømmesbølvej Østergårde Sdr. Vium Borris Videncentret for Landbrug 15

16 Borris Ådum 2 - Strømmesbølvej Østergårde Ådum 1 - Tarmvej Sdr. Vium Oversigtskort: De fem projektområder ligger inden for en afstand på 10 km i forhold til hinanden (luftlinje) og indgår i Ringkøbing-Skjern biogasnetværk, som med tiden vil komme til at bestå af gårdbiogasanlæg. Ringkøbing-Skjern biogasnetværk er et led i strategien om at være 100 pct. selvforsynende med vedvarende energi i Målet er at anvende 80 pct. af den husdyrgødning, der produceres i kommunen, samt energiafgrøder fra 5 pct. af landbrugsarealerne til fremstilling af biogas. Naturgeografisk kort: Per Smeds naturgeografiske kort giver en oversigt over de terrænformer, der blev dannet under den sidste og næstsidste istid, og som præger landskabet i Danmark i dag. De tre sydligste anlæg Sdr. Vium, Østergårde og Ådum 1 Tarmvej, ligger som en del af Ølgods bakkeø et morænelandskab dannet under den næstsidste istid og bestående hovedsagligt af sandbund. Ådum 2 Strømmesbølvej indgår som en del af Borris hede og hedesletten. Anlægget ved Borris ligger i et morænelandskab med overvejende lerbund. Morænelandskab fra næstsidste istid, overvejende lerbund Morænelandskab fra næstsidste istid (bakkeøer), overvejende sandbund Hedeslette Marint forland, dannet siden stenalderen (5000 f.kr.) Marsk, afsat af tidevand Klitlandskab 16 Biogasanlæg Arkitektur og landskab Ådum1 - Tarmvej Ådum 2 - Strømmesbølvej Østergårde Sdr. Vium Borris Videncentret for Landbrug

17 Biogasanlæg som del af landskabet De fem gårdbiogasanlæg placeres som fem selvstændige anlæg, der så harmonisk som muligt skal indgå i det vestjyske landskab. Hvert anlæg søges tilpasset det enkelte landskab og tager udgangspunkt i de landskabelige potentialer inden for området, så det opleves som forlængelse af de karakteristiske landskabselementer, som måtte findes der. Primære landskabstræk I det nedenstående nævnes nogle af de karakteristiske vestjyske landskabsforhold, der præger de fem projektområder, og som er med til at danne rammerne for de fem anlæg. DET FLADE VESTJYSKE LANDSKAB Det vestjyske landskab er overvejende langstrakt og fladt eller med jævnt faldende og stigende terræn med en meget ensartet topografi. Det flade landskab afbrydes kun få steder af bølgende bakker, der ligger som store øer mellem Vestjyllands flade sletter. Tre af projektområderne, henholdsvis Sdr. Vium, Østergårde og Ådum 1 ved Tarmvej, ligger placeret på Ølgods bakkeø midt på hedesletten. Det vestjyske landskab består af store åbne arealer eller i stor udstrækning af mindre felter, indrammet af levende hegn. Det er en robust landskabstype, som egner sig godt til større anlæg. LÆHEGN Mange af markerne har læhegn. Disse står som mørkegrønne vægge i det flade landskab. De er med til at give landskabet både struktur og rum. Læhegnene kan medvirke til at forankre de kommende biogasanlæg i det omgivende landskab. REGULÆRE MARKFELTER Landskabet omkring projektområderne er kendetegnet ved en forholdsvis regulær markstruktur. Markerne ligger som regelmæssige udstykninger side om side, kun afbrudt af læhegn, ejendomme og få naturområder. Der er fortrinsvis tale om mindre arealer, der bærer præg af mange års aktivt agerbrug. DYRKNINGSRETNINGER Markernes dyrkningsretninger afspejler den intensive og rationelle dyrkning af jorden. Dyrkningsretningerne er tilpasset terrænet og klimaet og er med til at give landskabet karakter. Biogasanlæg Arkitektur og landskab Ådum 1 - Tarmvej Ådum 2 - Strømmesbølvej Østergårde Sdr. Vium Borris Videncentret for Landbrug 17

18 Tarm Tøstrup Tøstrup Bæk Vanggård Plantage Tarmvej 14 Pallesminde Plantage Vallund Hede Tarmvej Vallund Plantage Terræn falder mod nord Engareal Terræn falder mod Nabo øst De kommende afsnit omhandler de fem udvalgte placeringer, deres landskabskarakterer og anlæggenes disponering inden for de fem placeringer. To af projektområderne, Ådum 2 - Strømmesbølvej og Borris, er udvalgt til at præsentere begge anlægsmodeller. Valget er taget med udgangspunkt i det enkelte landskabs kvaliteter og udfordringer. Hver dispositionsplan tager afsæt i de principielle arkitektoniske og landskabelige anbefalinger. Dette illustrereres ved hjælp af gentagede illustrationer fra siderne Anbefalingerne har således indflydelse på, hvorledes anlægget placeres inden for byggefeltet, og hvordan det udformes i forhold til landskabet. Ølgod Plantage Ølgod Oversigtskort med projektområde Ådum 1 - Tarmvej - 1:20000 N 18 Biogasanlæg Arkitektur og landskab Ådum1 - Tarmvej Ådum 2 - Strømmesbølvej Østergårde Sdr. Vium Borris Videncentret for Landbrug

19 Ådum 1 - Tarmvej Landskabelige registreringer Terræn og landskabsoplevelse Landskabet opleves som et storskala landskab med et svagt bølgende terræn og dyrkede marker, afbrudt af enkelte sammenhængende naturområder, plantager og levende hegn. Projektområdet ligger som en del af Ølgod Bakkeø, hvor jævne sandede bakkeformationer er karakteristiske for landskabet. Plantager og levende hegn Landskabeligt er der forskel på oplevelsen fra den østlige og den vestlige side af projektområdet. Mod øst lukker levende hegn og plantager stort set af mod ind- og udsigt til og fra grunden, hvorimod landskabet åbner sig mod øst og der er kig mod åbne himmelstrøg. Adgangsveje, beboelser og tekniske anlæg Projektområdet Ådum 1 ligger placeret ud mod Tarmvej, der fungerer som hovedvej mellem Tarm og Ølgod. Det er fra Tarmvej, transport til og fra anlægget vil foregå. #1 Kig mod ankomstområde og Tarmvej. #2 Udsigt mod byggefeltet fra naboejedom, beliggende øst for området. Rundt omkring projektområdet ligger flere ejendomme spredt i landskabet. Anlægget vil blive særlig synlig fra ejendommen Tarmvej 14, som ligger inden for en afstand på 155 m. Beplantning og terrænforhold vil for de resterende ejendomme betyde, at anlægget ikke vil markere sig i landskabet. Højspændingstracé præger landskabet i nordsydgående retning mod øst, hvor landskabet åbner sig op. Tekniske anlæg er således en del af landskabet omkring Ådum 1 - Tarmvej. Se, hvorfra de 4 fotos er taget - side 20. #3 Udsigt over markerne fra byggefeltet mod øst. #4 Parallel markvej med projektområdets østvestgående læghegn, der på nuværende tidspunkt giver adgang til området. Biogasanlæg Arkitektur og landskab Ådum 1 - Tarmvej Ådum 2 - Strømmesbølvej Østergårde Sdr. Vium Borris Videncentret for Landbrug 19

20 Vanggård Plantage Vesterlund (Tarmvej 14) 29 29, ,5 Fra det højeste punkt syd for projektområdet (kote 37) falder terrænet dels mod et lavtliggende engområde øst for byggefeltet, dels svagt mod nord ned mod byggefeltet og Tarmvej. Terrænet mod øst er mere kuperet, og højdeforskellen mellem byggefelt og det lavere liggende engområde er 10 tm. Det, at terrænet både falder mod nord og øst, samt højdeforskellen betyder, at placeringen af anlægget på projektområdet ikke vil være så dominerende fra engarealet og beboelserne øst for engarealet. Ådum 1 - Tarmvej Landskabelige udfordringer og anbefalinger Nabo Lavtliggende naturområde 31 #4 31, ,5 #1 33 læhegn markvej 33,5 # , , engareal Tarmvej 36,5 #2 37 Pudsløkke (nabo) beplantningsbånd toppunkt VISUEL OPLEVELSE AF ANLÆGGET Vallundgård Vallund Plantage Oversigtskort - terræn, landskabselementer, infrastruktur og bebyggelse 1:3000 N Anlægget vil med en placering i det angivne byggefelt referere til de to beplantningsstrukturer, det østvestgående læhegn og beplantningsbåndet, som dermed kan være med til at fastholde anlægget i landskabet. Ved at disponere anlægget langs med det østvestgående læhegn vil det danne en fin ryg til anlægget. Anlægget vil dermed fra Tarmvej, hvorfra man kommer tæt på anlægget, opleves gennem den delvis transparente beplantning og dermed visuelt nedtone anlæggets størrelse. Af samme grund vil man med fordel kunne rykke anlægget mod øst på byggefeltet for at sikre en indsigtskile mellem anlæg og beplantningen langs Tarmvej. Det er med til at sikre, at anlægget ikke fremstår for massivt og ikke slører oversigtsforholdene ved til- og frakørsel til Tarmvej. 20 Biogasanlæg Arkitektur og landskab Ådum1 - Tarmvej Ådum 2 - Strømmesbølvej Østergårde Sdr. Vium Borris Videncentret for Landbrug

21 Markvej Læhegn Beplantningsbånd Tarmvej Beplantningsbånd Tarmvej Læhegn Naturområde Markvej Anbefalet placering af anlægget trukket tilbage bag læhegnet. Den retningsgivende akse langs læhegnet og mod det åbne landskabet. Terræn understreger denne retning. Læhegn forkortes Indsigt til grunden Læhegn forlænges Projektområde Anbefalet område for placering af anlæg Retning / indsigt Læhegn forlænges / forkortes RETNING OG TERRÆN Anlæggets disponering bør understrege den østvestgående retning. Det øst-vestgående læhegn samt terrænets fald i samme retning er derfor udgangspunktet for den overordnede retning på anlægsstrukturen inden for projektområdet. Desuden er det vigtigt at bevare åbenheden mod øst ud mod landskabet, som både terræn og beplantning understreger i dag. Projektområde Anbefalet område for placering af anlæg Retning / indsigt Hvis man skal holde sig inden for byggefeltet, bør anlægget rykkes bag det østvestgående læhegn, så det ikke virker så dominerende ud mod Tarmvej. Visualiseringen til venstre viser, hvor dominerende anlægget kan være, hvis det rykkes helt frem til beplantningsbåndet ud mod Tarmvej. Biogasanlæg Arkitektur og landskab Ådum 1 - Tarmvej Ådum 2 - Strømmesbølvej Østergårde Sdr. Vium Borris Videncentret for Landbrug 21

22 ARKITEKTONISKE VIRKEMIDLER TRAFIK & LOGISTIK Transport af biomasse Ådum 1 - Tarmvej Disponering - anlægsmodel 1 Kort afstand til vej - Anlægget ligger placeret tæt på Tarmvej og indrammes af eksisterende læhegn. Terrænregulering - plansiloen nedgraves. Tarm Indsigtskile Tarmvej 14 30, ,5 Reaktortanke, service- og teknikhus Brovægt Markvej 32 32,5 Øst-vestgående læhegn Anlægget Disponering Anlægget er disponeret med udgangspunkt i model 1, og så reaktortankene følger grundens øst-vestgående læhegn. Tankene og deres anlægsstruktur er således det første, man ser, når man passerer via Tarmvej. Tarmvej Fortank Køreareal Plansilo 33 33,5 34 Tankene er bevidst trukket tilbage i forhold til det eksisterende øst-vestgående læhegn, så anlægget ikke virker alt for dominerende i forhold til Tarmvej. Plansiloen ligger bagved og er sænket 2 m i forhold til terrænet, så denne ikke er synlig fra nabogrunden mod øst, hvor terrænet falder ned mod. 34,5 35 Engareal og nabo Materialer og farver Tanke, service- og teknikhus udføres alle i trapezplader i samme varme nuance, hvis profilering medvirker til at give anlægget større detaljering og struktur, som matcher grantræernes grenstruktur. Samtidig samler et ensartet farve- og materialevalg anlægget til et hele. Beplantningsbånd 35,5 Plansiloens sider og bund udføres i beton. Siderne kan udformes med grafiske relieffer og med en indfarvning, som matcher resten af anlægget og således binder det hele sammen. Ølgod 36 1:1500 N 22 Biogasanlæg Arkitektur og landskab Ådum1 - Tarmvej Ådum 2 - Strømmesbølvej Østergårde Sdr. Vium Borris Videncentret for Landbrug

23 MATERIALER & FARVEVALG Detaljeringen, som profileringen i trapezpladerne giver, spiller fint sammen med grantræernes grenstruktur. Ved at anvende varme gråbrune nuancer i facadebeklædning falder anlægget godt ind i omgivelserne og er næsten ikke til at spotte fra den nærmeste nabogrund øst for anlægget. Anlægget set fra Tarmvej - ankomstområde. Biogasanlæg Arkitektur og landskab Ådum 1 - Tarmvej Ådum 2 - Strømmesbølvej Østergårde Sdr. Vium Borris Videncentret for Landbrug 23

24 Tarm Tarm Plantage Jernbane Naturområde Ejlbæk Strømmesbølvej Lønborg Plantage Vardevej Ådum Gråhede Gråhede bæk Oversigtskort med projektområde Ådum 2 - Strømmesbølvej - 1:20000 N 24 Biogasanlæg Arkitektur og landskab Ådum1 - Tarmvej Ådum 2 - Strømmesbølvej Østergårde Sdr. Vium Borris Videncentret for Landbrug

25 Ådum 2 - Strømmesbølvej Landskabelige registreringer Slettelandskab og intensivt landbrug Området vest for Ådum er en del af Borris Hede, og karakteristisk for området er det flade landskab med intensivt dyrkede landbrugsflader, opdelt af læhegn. Slettelandskabet jf. Per Smeds naturgeologiske kort side 16 er kendetegnet ved sandede jordbundsforhold og af regulære udstykninger med mange levende hegn, som giver afgrøderne læ og forhindrer sandflugt. Det flade terræn, som falder svagt mod vest, har en højdeforskel inden for projektområdet på 1 m. Adgangsveje, beboelser og tekniske anlæg Projektområdet ligger med adgang til Strømmesbølvej, der forbinder Tarm og Ådum. Ejendommene i området ligger som enkeltliggende gårde, primært fordelt langs Strømmesbølvej. Læhegnsstrukturen i området betyder, at biogasanlægget fra de fleste ejendomme ikke vil syne af meget. Øst for projektområdet præger en vindmøllegruppe på 8 møller landskabsbilledet. #1 Vindmøller nær byggefeltet mod øst. #2 Udsigt fra byggefeltet mod Strømmesbølvej. Lave løvtræshegn og beskyttede naturtyper Mod vest og en del af den østlige side er projektområdet indrammet af lave løvfældende hegn, bestående af hyld, eg og pil. Den løvfældende beplantning betyder, at anlægget vil være mere synligt om vinteren, når bladene er faldet af, end om sommeren. Det resterende areal grænser op til et naturområde med 3 beskyttet mose og en lille 3 beskyttet sø. De for området karakteristiske læhegn er plantet i nordsydgående retning og opdeler den langstrakte landbrugsflade, så landskabet opleves som flere mindre landskabsrum. Overordnet fremstår landskabet i området ensartet og robust, hvor biogasanlægget kan fastholdes i den stramme læhegnsstruktur. Se, hvorfra de 4 fotos er taget - side 26 #3 Byggefeltet set mod nord. #4 Strømmesbølvej og nærmeste nabo til anlægget vest for grunden. Biogasanlæg Arkitektur og landskab Ådum 1 - Tarmvej Ådum 2 - Strømmesbølvej Østergårde Sdr. Vium Borris Videncentret for Landbrug 25

26 Ådum 2 - Strømmesbølvej Landskabelige udfordringer og anbefalinger Hegn Strømmesbølvej 13,5 13,5 fredskov 13 læhegn #2 beskyttet mose naturområde beskyttet sø Anlægget bør rykkes tilbage på grunden, så det fastholdes i læhegnsstrukturen ,5 Strømmesbølvej 12, ,5 #4 # ,5 14, , ,5 16 AFSTAND TIL VEJ OG SAMMENHÆNG MED NATUROMRÅDE 15 #1 15,5 16,5 Ved at rykke anlægget tilbage på grunden opnås en rumlig og visuel sammenhæng og overgang mellem anlæg, læhegn og naturareal, ligesom anlægget bliver forankret i det omkringliggende landskab. Dermed danner anlæg og bevoksning en sammenhængende facade ud mod Strømmesbølvej ,5 17 Afstanden til Strømmesbølvej betyder samtidig, at det bliver muligt, visuelt, at overskue anlægget som en samlet helhed, hvilket betyder, at anlægget ikke vil virke så dominerende i landskabsbilledet, når man kører forbi. Oversigtskort - terræn, landskabselementer, infrastruktur og bebyggelse 1:3000 N 26 Biogasanlæg Arkitektur og landskab Ådum1 - Tarmvej Ådum 2 - Strømmesbølvej Østergårde Sdr. Vium Borris Videncentret for Landbrug

27 Naturområde Nabo Strømmesbølvej Læhegn Naturområde Sammenhængende facade Anbefalet placering af anlægget, og det er vigtigt at få understreget sammenhængen mellem anlægsstruktur, læhegn og naturområde. Den kommende trafik og logistik bør underlægges læhegnsstrukturen, men ikke bryde sammenhængen mellem naturområde og læhegn. Projektområde Anbefalet område for placering af anlæg Retning / sammenhæng med naturområde RETNING De karakteristiske læhegn i området angiver en dominerende retning, som det nye biogasanlæg bør følge, og anlægsstrukturen med siloer og plansilo underlægger sig derfor det nordsydgående læhegns retning. Transporten til og fra anlægget foregår langs med hegnet og sikrer dermed, at infrastrukturen er fastholdt, samtidig med, at forarealet friholdes og udgør en samlet flade. Projektområde Anbefalet område for placering af anlæg Retning / indsigt Biogasanlæg Arkitektur og landskab Ådum 1 - Tarmvej Ådum 2 - Strømmesbølvej Østergårde Sdr. Vium Borris Videncentret for Landbrug 27

28 ARKITEKTONISKE VIRKEMIDLER Ådum 2 - Strømmesbølvej Disponering - anlægsmodel 1 Afstand til vej - Anlægget bør placeres med afstand til Strømmesbølvej, så anlægget får en sammenhæng med naturområdet, og læhegnet og samtidig kan betragtes som en helhed. Samle elementerne - De to reaktortanke bør samles, så tankene opfattes som én samlet enhed i stedet for at stå som to selvstændige elementer. Beplantning som ramme - Anlægget kan med fordel placeres mellem en ensartet beplantning, som skaber sammenhæng med den eksisterende beplantning i området ,5 13,5 14,5 14,5 Strømmesbølvej 13,5 Anlægget 13,5 13,5 Efterlagringstank Plansilo Naturområde med beskyttet mose og engareal Ny beplantning med plantagestruktur Modtagehal Fortank Brovægt 13 13,5 Reaktortanke, serviceog teknikhus 14 Disponering Når man ankommer til anlægget ved Strømmesbølvej, ligger det midt i det åbne landskab med flere læhegn og et markfelt som forgrund. Anlægget er placeret tilbagetrukket fra Strømmesbølvej, dels for at få så stor afstand til nærmeste nabo som muligt og dels for at opnå en sammenhæng med det nærværende naturområde. Et nordsydgående læhegn mod vest og naturområdet mod øst danner mellemgrunden og skaber en naturlig afgrænsning for anlægget og sammenhæng med omgivelserne. Med udgangspunkt i model 1 er anlæggets to høje reaktortanke disponeret, så de ligger vinkelret på læhegnet og i sammenhæng med beplantningen danner en repræsentativ facade ud mod Strømmesbølvej. Plansiloen ligger placeret bagved de høje reaktortanke, og den langstrakte nord-sydgående retning understreges af læhegnet mod vest og beplantningsstriben mod øst. Beplantningsstriben tilplantes som rækker af hvidgran med en klar reference til plantagestrukturer. Beplantningens vækst tilskyndes ved hjælp af enkelte rækker med sølvpoppel, der både beskytter granbeplantningen og hurtigt vokser op og opnår den samme skala som anlægget. På den måde vil den samlede beplantningsstribe efter få år markere sig og skabe den tilstræbte sammenhæng mellem læhegn, anlæg og naturområde. Efterlagringstanken nedgraves i forhold til terrænet og placeres i beplantningsstriben mellem anlæg og naturområde. Materialer og farver Lyse grå-hvide nuancer vil understrege anlæggets placering i det åbne landskab. Anlægget vil som oftest blive set i forhold til himlen og den grønne markflade, og det er derfor oplagt at vælge lyse farver. Tarm 1:1500 N 28 Biogasanlæg Arkitektur og landskab Ådum1 - Tarmvej Ådum 2 - Strømmesbølvej Østergårde Sdr. Vium Borris Videncentret for Landbrug

29 MATERIALER & FARVEVALG TRAFIK & LOGISTIK Transport af biomasse Lyse farver og materialer såsom beton og stål, der matcher den lyse himmel og det åbne landskab, kan med fordel benyttes her til at understrege stedets landskabskarakter. Mørk granbeplantning giver en god kontrast op i mod de lyse silotanke. Translucente kanalplader lader lys strømme ud og kan med fordel anvendes i service- og teknikhuset, så man udefra kan fornemme maskinhuset og indefra får daglys ind. Anlægget, set fra Strømmesbølvej, naturligt indrammet mellem det vestlige læhegn, ankomstvejen og den nye beplantning mod øst. Biogasanlæg Arkitektur og landskab Ådum 1 - Tarmvej Ådum 2 - Strømmesbølvej Østergårde Sdr. Vium Borris Videncentret for Landbrug 29

30 ARKITEKTONISKE VIRKEMIDLER Ådum 2 - Strømmesbølvej Disponering - anlægsmodel 2 Afstand til vej - Anlægget bør placeres med afstand til Strømmesbølvej, så anlægget får en sammenhæng med naturområdet, og læhegnet og samtidig kan betragtes som en helhed. Skærm som ramme - Anlægget rammes ind af en skærm, der skal samle anlægget til én enhed. Beplantning som ramme - Anlægget kan med fordel placeres mellem en ensartet beplantning, som skaber sammenhæng med den eksisterende beplantning i området ,5 På dette opslag vises anlægsmodel 2. 13,5 14,5 14,5 Strømmesbølvej 13,5 Anlægget Naturområde med beskyttet mose og engareal 14 Disponering Når man ankommer til anlægget ved Strømmesbølvej, ligger det midt i det åbne landskab med et markfelt som forgrund. Anlægget er placeret tilbagetrukket fra Strømmesbølvej, dels for at få så stor afstand til nærmeste nabo som muligt, og dels for at opnå en sammenhæng med det nærværende naturområde. Et nordsydgående læhegn mod vest og naturområdet mod øst danner mellemgrunden og skaber en naturlig afgrænsning for anlægget og sammenhæng med omgivelserne. 13,5 13,5 Efterlagringstank Plansilo Nord-sydgående hegn Ny beplantning med plantagestruktur Modtagefaciliteter Brovægt Fortank 13 13,5 Reaktortanke Anlægget er disponeret med afsæt i anlægsmodel 2. De forskellige funktioner som modtagefaciliteter og tanke samles og afskærmes af en sammenhængende ramme/skærm, der fungerer som en base for hele anlægget. Basen danner en repræsentativ facade ud mod Strømmesbølvej i sammenhæng med den nye beplantningsstribe øst for anlægget. Ligesom ved disponeringen af anlægsmodel 1 placeres plansiloen bagved anlæggets tanke og modtagefaciliteter. Den langstrakte nordsydgående retning, som anlæggets trafikale struktur følger, understreges af læhegnet mod vest og beplantningsfeltet mod øst. Samme tilplantningsprincipper for beplantningsstriben, som er beskrevet ved anlægsmodel 1, gør sig gældende for anlægsmodel 2. På den måde vil den samlede beplantningsstribe efter få år markere sig og skabe den tilstræbte sammenhæng mellem læhegn, anlæg og naturområde. Efterlagringstanken nedgraves i forhold til terrænet og placeres i beplantningsstriben mellem anlæg og naturområde. Materialer og farver Lyse grå-hvide nuancer vil understrege anlæggets placering i det åbne landskab. Anlægget vil som oftest blive set i forhold til himlen og den grønne markflade, og det er derfor oplagt at vælge lyse farver. Tarm 1:1500 N 30 Biogasanlæg Arkitektur og landskab Ådum1 - Tarmvej Ådum 2 - Strømmesbølvej Østergårde Sdr. Vium Borris Videncentret for Landbrug

31 MATERIALER & FARVEVALG TRAFIK & LOGISTIK Transport af biomasse Lyse farver og materialer såsom beton og stål, der matcher den lyse himmel og det åbne landskab, kan med fordel benyttes her til at understrege stedets landskabskarakter. Transparente materialer som strækmetal og perforerede stålplader, der bruges som del af den lette skærm, som samler anlægget. Anlæggets mange funktioner samles af en halvgennemsigtig skærm, så man både kan fornemme de forskellige funktioner, men samtidig opfatter anlægget som ét - anlægget set fra Strømmesbølvej. Biogasanlæg Arkitektur og landskab Ådum 1 - Tarmvej Ådum 2 - Strømmesbølvej Østergårde Sdr. Vium Borris Videncentret for Landbrug 31

32 Tarm Brobøl Plantage Øster Hede Tarmvej Tarm Møllebæk Pallesminde Plantage Vallund Hede Pallesminde Vardevej Østergård Faldende terræn Solbakken Engareal Ølgod Varde Oversigtskort med projektområde Østergårde - 1:20000 N 32 Biogasanlæg Arkitektur og landskab Ådum1 - Tarmvej Ådum 2 - Strømmesbølvej Østergårde Sdr. Vium Borris Videncentret for Landbrug

33 Østergårde Landskabelige registreringer Det åbne landskab og plantager Landskabet omkring Østergårde er en del af et morænelandskab, beliggende på Ølgod bakkeøs sandede jorde. Området er præget af både levende hegn og plantager. Mod syd åbner landskabet sig mod et lavtliggende engområde. Det understreges yderligere af det faldende terræn (2,5 m højdeforskel inden for projektfeltet), som jævnt falder mod det 3-beskyttede engareal og vandløb syd for byggefeltet. Området syd for projektområdet er endvidere kategoriseret som særlig følsomt landbrugsområde. Et løvfældende skovstykke indrammer projektområdet mod nord og vest og danner en naturlig afgrænsning for det kommende anlæg. Beboelser, adgangsveje og tekniske anlæg Projektområdet ligger placeret mellem gårdene Pallesminde, Østergård og Solbakken. Beplantning omkring både projektområde og ejendomme betyder, at der ikke vil være direkte indsigt til det kommende anlæg fra gårdene. Transport til og fra byggefeltet vil foregå fra Vallund Hedevej, der endvidere forbinder Tarmvej og Vardevej via Østergårdevej. Landskabet præges mod sydøst af en vindmøllegruppe, bestående af 13 vindmøller. #1 Høje træer danner en landskabelige ryg mod nord for det kommende anlæg. #2 Udsigt fra byggefeltet mod læhegn og vindmøller mod øst. Se hvorfra de 4 fotos er taget - side 34. #3 Byggefeltet i mellemgrunden og med træer som naturlig afgrænsning. #4 Byggefeltet fra Østergårdevej. Biogasanlæg Arkitektur og landskab Ådum 1 - Tarmvej Ådum 2 - Strømmesbølvej Østergårde Sdr. Vium Borris Videncentret for Landbrug 33

34 Østergårde Pallesminde Plantage 31 30,5 Landskabelige udfordringer og anbefalinger Pallesminde Plantage 31,5 Læhegn 32 32,5 Pallesminde #1 #2 Areal, som bør inddrages. 32, , ,5 30 Vallund Hedevej 29,5 29 RETNING OG LANDSKABSOPLEVELSE Østergårdevej #4 Østergård 28 27, , ,5 28,5 #3 Solbakken Projektområdet grænser mod nord op til skovbrynet, som danner en naturlig ryg for det kommende anlæg. Ved biogasanlæggets placering bør afstand til den offentlige vej overvejes, så det er muligt at opleve anlægget på afstand. Byggefeltets afgrænsning efterlader nogle overskudsarealer, som man skal være opmærksom på bliver integreret naturligt, når anlægget tilpasses og disponeres på grunden. Oversigtskort - terræn, landskabselementer, infrastruktur og bebyggelse 1:3000 N 34 Biogasanlæg Arkitektur og landskab Ådum1 - Tarmvej Ådum 2 - Strømmesbølvej Østergårde Sdr. Vium Borris Videncentret for Landbrug

35 Vallund Hedevej Læhegn Nabo Pallesminde Skovstykke Østergårdevej Vallund Hedevej Anbefalet placering af anlæggets høje del op mod skovstykket. Retning langs skovstykket Åbenhed ud mod landskabet UDSIGT OVER DET ÅBNE LANDSKAB Projektområde Anbefalet område for placering af anlæg Retning Areal, som bør inddrages eller tages stilling til, for ikke at blive overskudsareal Landskabet åbner sig mod syd og terrænet falder mod syd ned mod Tarm Møllebæk og et lavtliggende område. Herfra vil anlægget være synligt. Der bør ved anlæggets disponering lægges vægt på at bevare det åbne flade landskabsrum mod syd og således holde den høje del af anlægget på den nordlige del af byggefeltet op mod skovbrynet. Projektområde Anbefalet område for placering af anlæg Åbenhed / udsigt Retning / udsigt Areal, som bør inddrages for ikke at blive overskudsareal Biogasanlæg Arkitektur og landskab Ådum 1 - Tarmvej Ådum 2 - Strømmesbølvej Østergårde Sdr. Vium Borris Videncentret for Landbrug 35

36 ARKITEKTONISKE VIRKEMIDLER TRAFIK & LOGISTIK Østergårde Disponering - anlægsmodel 1 Beplantning som ramme - Arealet mod vest bør tilplantes, så anlægget fastholdes og forankres mod vest. Terrænregulering - Plansiloen nedgraves, så den ikke dominerer forgrunden og oplevelsen af at komme til anlægget. Transport af biomasse Pallesminde Modtagehal Anlægget Disponering Landskabet ved Østergårde er åbent og relativt fladt mod syd og afgrænses mod nord og vest af en sammenhængende langstrakt og høj skovbeplantning. Anlægget disponeres derfor, så de høje funktioner som reaktortanke, modtagehal og fortank ligger placeret mod nord op imod den eksisterende beplantning, der danner en ryg for anlægget. Ny beplantning af poppel Brovægt Plansilo Fortank Reaktortanke, serviceog teknikhus , ,5 Plansiloen, som er det første, man kommer til, når man ankommer til anlægget, sænkes i forhold til terræn, så denne ikke virker dominerende i landskabet og ødelægger oplevelsen af det sammenhængende åbne landskab. Plansiloens højde øges en halv meter, så overkanten altid vil fremstå skarp og ren uden nogen form for synlig plastikoverdækning. Den skarpe afgrænsning, som plansiloen danner, vil være med til at understrege terrænets fald mod syd. Jorden terrænreguleres inden for projektområdet, så man kører op ad ramper for at komme til og fra anlægget. Anlæggets modtagefaciliteter og tanke mv. ligger i samme niveau, og trafikken er ensrettet omkring anlægget, hvilket betyder, at ankomst- og frakørselsvej er adskilt. Man kører således på den ene side af plansiloen, når man ankommer til anlægget, og på den anden, når anlægget forlades. Det vestlige hjørne ud mod Østergårdevej tilplantes med rækker af popler, der adskiller sig fra den eksisterende beplantning og medvirker til at afslutte anlægget mod vest. Efterlagringstanken nedgraves og placeres midt i beplantningsfeltet. Østergårdevej Vallund Hedevej 30 29,5 Materialer og farver Anlægget bør udføres i mørke farver, som falder i med den eksisterende beplantning, så det forankres i landskabet. Den centrale placering af plansiloen betyder, at det vil være en god idé at gøre lidt ekstra ud af udformningen og senere hen også vedligeholdelse af denne, så anlægget præsenterer sig fra sin bedste side og ikke fremstår rodet og beskidt. Siderne på plansiloen kan bearbejdes, så de opnår en større detaljering, idet plansiloen er med til at tegne anlægget udadtil. Betonen kan detaljeres med motiver, som tydeliggør sammenhængen med resten af anlægget. Afstanden til resten af anlægget fra offentligt vej betyder, at der ikke er den samme nødvendighed for en høj detaljeringsgrad i denne del af anlægget. Det vigtigste er, at anlægget fremstår enkelt og uden for mange udposninger og funktionelle detaljer, som virker rodet og uharmonisk på afstand. 29 1:1500 N 36 Biogasanlæg Arkitektur og landskab Ådum1 - Tarmvej Ådum 2 - Strømmesbølvej Østergårde Sdr. Vium Borris Videncentret for Landbrug

37 MATERIALER & FARVEVALG De høje reaktortanke og bygninger, som stikker op i landskabet, bør holdes i mørke farver, som matcher løvtræsbeplantningen, der danner en naturlig ryg for anlægget. Plansiloens ydre vægge i beton bør fremstå med et gennemarbejdet detaljeringsniveau på grund af dens centrale placering som det første, man ser, når man kører forbi anlægget. Farver og mønstre på siderne bør matche resten af anlægget, så det fremstår som en helhed. Anlæggets høje reaktortanke placeres op i mod den eksisterende høje beplantning. Anlæggets høje del placeres i det nordligste hjørne op i mod skovbrynet og betyder, at det ikke rager unødvendigt op i landskabet, men tilpasser sig den eksisterende beplantning og landskabskarakter. Biogasanlæg Arkitektur og landskab Ådum 1 - Tarmvej Ådum 2 - Strømmesbølvej Østergårde Sdr. Vium Borris Videncentret for Landbrug 37

38 Vejrupsø Hede Sdr. Vium Esbølvej Nørre Lydum Plantage Vejrup Vejrup Plantage Øster Vejrupvej Lydum Plantage Lyne Oversigtskort med projektområde Sdr. Vium - 1:20000 N 38 Biogasanlæg Arkitektur og landskab Ådum1 - Tarmvej Ådum 2 - Strømmesbølvej Østergårde Sdr. Vium Borris Videncentret for Landbrug

39 Sdr. Vium Landskabelige registreringer Svagt bølgende terræn, ådal og plantage Landskabet omkring Sdr. Vium opleves som et typisk vestjysk landbrugslandskab med et svagt bølgende terræn med regulære udstykninger og en stram læhegnsstruktur. Omgivelserne omkring projektområdet skiller sig dog lidt ud. Terrænet falder her mod en mindre ådal syd for området. Det betyder, at landskabet opleves mere åbent og sammenhængende, end hvis markfladen var opdelt i mere regulære felter af læhegn, som det er tilfældet tættere på Sdr. Vium by. Det sammenhængende landskab er mere sårbart over for nye større anlæg, som kan forstyrre landskabsbilledet. Vejrup Plantage danner en naturlig ryg og afgrænsning af projektområdet mod øst. Derfor kan man inden for dette område indpasse et anlæg, som udnytter plantagens volumen, så det ikke forstyrrer den overordnede landskabsoplevelse. #1 Vejrup Plantage i baggrunden og Øster Vejrupvej, som fører til Lyne. #2 Det åbne landskab med Lydum Plantage som baggrund. Adgangsveje og bebyggelse Spredte enkeltliggende ejendomme og flere større bedrifter såsom Mosegård og Padbjerggård præger landskabet og indtrykket af området. Projektområdet ligger op til Øster Vejrupvej, der forbinder Sdr. Vium med Lyne, og hvorfra al trafik til og fra anlægget vil foregå. Se, hvorfra de 4 fotos er taget - side 40. #3 Kig fra naboejendommen mod ådalslandskabet, der er karakteristisk for området. Biogasanlæg Arkitektur og landskab Ådum 1 - Tarmvej Ådum 2 - Strømmesbølvej Østergårde Sdr. Vium Borris Videncentret for Landbrug 39

40 16,5 #3 Mosegård 17 Øster Vejrupvej 17,5 #2 # , ,5 18,5 18 Sdr. Vium Landskabelige udfordringer og anbefalinger Vejrup Plantage Øster Vejrupvej 21 Vejrup Plantage 21, ,5 Toppunkt 23 Anbefalet placering af anlæggets høje reaktortanke op mod plantagen 22, , , ,5 Ådalslandskab 20 20,5 21 PLANTAGEN SOM RYG HØJDE OG RETNING Projektområdet grænser op til Vejrup Plantage. Anlægget bør forholde sig til plantagens skovbryn og disponeres efter denne retning. På den måde sikres det, at anlægget og især dets høje reaktortanke indpasses naturligt i omgivelserne og ikke stikker op som selvstændige enheder i det åbne landskab. Lydum Plantage Oversigtskort - terræn, landskabselementer, infrastruktur og bebyggelse 1:3000 N 40 Biogasanlæg Arkitektur og landskab Ådum1 - Tarmvej Ådum 2 - Strømmesbølvej Østergårde Sdr. Vium Borris Videncentret for Landbrug

41 Lydum Plantage Vejrup Plantage Lydum Plantage Øster Vejrupvej Mosegård Esbølvej Retning for trafik Faldende terræn Vigtigt at bevare udsigten til ådalslandskabet. Toppunkt Faldende terræn Anbefalet placering af anlæggets høje reaktortanke op mod plantagen. Projektområde Anbefalet område for placering af anlæg Retning / udsigt TERRÆNREGULERING OG UDSYN Grundet nærhed til det sammenhængende ådalslandskab og nærhed til naboer anbefales det, at anlægget sænkes i forhold til terrænet. Ved at terrænregulere især mod syd og vest opnås det, at anlægget følger det eksisterende terræn og nænsomt indpasser sig i landskabet, så udsynet fastholdes. Projektområde Anbefalet område for placering af anlæg Åbenhed / udsigt Faldende terræn Biogasanlæg Arkitektur og landskab Ådum 1 - Tarmvej Ådum 2 - Strømmesbølvej Østergårde Sdr. Vium Borris Videncentret for Landbrug 41

42 ARKITEKTONISKE VIRKEMIDLER Sdr. Vium Disponering - anlægsmodel 1 Retning og afstand - Grundet afstandskrav til beboelse, samt landskabets åbenhed mod ådalen, ligger anlægget placeret tæt op ad Øster Vejrupvej. Anlæggets høje reaktorer placeres op ad Vejrup Plantages høje skovvolumen, så tankene ikke virker dominerende i landskabet. Terrænregulering - plateau og udgravning - Anlægget indlejres i terrænet ved at regulere det, så bygningselementerne nedgraves og dermed sænkes i forhold til det eksisterende terræn. Desuden reguleres terrænet mod nordvest, hvilket betyder, at anlægget afgrænses af en terrænvold, der danner en base og medvirker til at nedtone anlægget i landskabet i forhold til de nærmeste naboer mod nord og vest , , , , , , , , ,5 22,5 Øster Vejrupvej Anlægget 22 Disponering Anlægget er placeret op mod Vejrup Plantage, så anlæggets høje del harmonerer med plantagens skovvolumen og dermed indordner sig i landskabets skala. Mod syd åbner landskabet mod en mindre ådal, der afgrænses af Lydum Plantage. Plansiloen, som ligger placeret mod syd bag anlæggets tanke og modtagefaciliteter, er derfor nedgravet i landskabet. Vest for projektområdet ligger flere gårde med direkte indsigt til anlægget. Ved at terrænregulere arealet vest for grunden og udnytte et eksisterende toppunkt i terrænet forankres anlægget bag en nordsydgående jordvold, som danner en base og naturlig overgang til omgivelserne. Materialer og farver Det er vigtigt, at anlægget ikke dominerer oplevelsen af det åbne landskab. Derfor anbefales det at anvende mørke farver, som stemmer overens med plantagens mørke skovvolumen op imod den lyse himmel, så den høje del af anlægget naturligt falder i med omgivelserne. Det er en god idé at være opmærksom på anlæggets detaljer, fordi anlægget ligger tæt på Øster Vejrupvej og betragtes derfra. Forbipasserende kommer tæt på og i lavere hastighed, hvilket betyder, at man vil kunne nå at opfange flere detaljer ved anlægget end anlæg placeret med afstand til vej og anlæg placeret ud mod veje med høj tilladt hastighed. Derfor er det af stor betydning at have fokus på overgangene mellem forskellige materialer, at anlæggene udføres med et enkelt udvalg af materialer, så disse ikke kommer til at overskygge anlægsstrukturen, og at materialerne ikke kommer til at konkurrere indbyrdes med hinanden, så de skæmmer anlægget og omgivelserne ,5 Terrænregulering Brovægt Fortank Modtagehal Toppunkt Køreareal Plansilo 22 21,5 Reaktortanke, serviceog teknikhus 22,5 Vejrup Plantage Lyne 1:1500 N 42 Biogasanlæg Arkitektur og landskab Ådum1 - Tarmvej Ådum 2 - Strømmesbølvej Østergårde Sdr. Vium Borris Videncentret for Landbrug

43 MATERIALER & FARVEVALG TRAFIK & LOGISTIK Mørkere farver og et ensartet materialevalg får anlægget til at falde bedre ind i landskabet og lader det syne mindre og mere ordnet i forhold til omgivelserne. Anlægget sænkes i forhold til det eksisterende terræn. Desuden reguleres terrænet mod vest, så anlægget landes og fastholdes en nordsydgående langstrakt jordformation. Plansiloen er yderligere sænket, så den ikke stikker op i landskabet og forstyrrer oplevelsen af det sammenhængende ådalslandskab mod syd. Transport af biomasse Udsigt fra nabogården Mosegård - herfra ses anlæggets høje del op i mod Lydum Plantage. Anlæggets mørke farver falder godt ind i landskabet, og dets placering inden for byggefeltet betyder, at anlægget passes fint ind i landskabetsbilledet. Plansiloen er sænket i forhold til terræn, ligesom terræn mod Mosegård vest for projektområdet er reguleret, så hele anlægget er sænket i forhold til omgivelserne. Biogasanlæg Arkitektur og landskab Ådum 1 - Tarmvej Ådum 2 - Strømmesbølvej Østergårde Sdr. Vium Borris Videncentret for Landbrug 43

44 Arnborgvej Fredskov Kjelstrup bæk Skjern Borris Lundenæs Plantage Fandens Eng Skjern Å Oversigtskort med projektområde Borris 1:20000 N 44 Biogasanlæg Arkitektur og landskab Ådum1 - Tarmvej Ådum 2 - Strømmesbølvej Østergårde Sdr. Vium Borris Videncentret for Landbrug

45 Borris Landskabelige registreringer Overgangslandskab uden struktur Landskabet omkring Borris og projektområdet opleves som varieret og kan karakteriseres som et overgangslandskab, beliggende mellem hedeslette og morænelandskab med overvejende lerbund. Landskabselementer som læhegn og skov ligger spredt uden egentlig overordnet struktur. Terrænet falder inden for projektområdet 2,5 m mod vest ned mod Kjelstrup bæk. Overfor projektområdet og ud mod Arnborgvej ligger et større areal med fredskov, som lukker af for udsigt mod syd. Adgangsveje, større bedrifter og tekniske anlæg Flere større svine- og kvægbedrifter præger landskabsbilledet mod syd og øst. Langs Arnborgvej øst for området ligger flere ejendomme i en samlet enklave, heriblandt en del større bedrifter. Mod nordvest ca. 250 m fra projektområdet ligger en svinebesætning, som har direkte udsigt til anlægget. Projektområdet tilsluttes via bedriftens eksisterende adgangsvej, og adgangsvejen til biogasanlægget vil derfra følge Arnborgvej parallelt. Et højspændingstracé i nordsydgående retning vest for projektområdet præger desuden indtrykket af området. #1 Eksisterende læhegnsbeplantning, som afgrænser projektområdet mod øst. #2 Åbent landskabsrum mod nord. Se, hvorfra de 4 fotos er taget - side 46. #3 Kig mod den nærmeste nabo og leverandør til anlægget nordvest for byggefeltet. #4 Skovstykke syd for byggefeltet, samt byggefeltets beliggenhed nord for og tæt op ad Arnborgvej. Biogasanlæg Arkitektur og landskab Ådum 1 - Tarmvej Ådum 2 - Strømmesbølvej Østergårde Sdr. Vium Borris Videncentret for Landbrug 45

46 21, ,5 23 Borris Landskabelige udfordringer og anbefali Fredskov 21 20,5 20 læhegn 19, , , , , , , , ,5 #1 Parkerings- og rasteplads #3 #2 Arnborgvej #4 Fredskov RETNING OG HASTIGHED Kjelstrup bæk Anlægget vil oftest blive set i høj hastighed fra Arnborgvej, hvorfor anlægget bør udformes, så det tilpasses omgivelserne og ikke kommer til at forstyrre den trafikale struktur og det generelle landskabsbillede. Arnborgvej angiver således den overordnede akse, som anlægget bør placeres efter. Oversigtskort - terræn, landskabselementer, infrastruktur og bebyggelse 1:3000 N 46 Biogasanlæg Arkitektur og landskab Ådum1 - Tarmvej Ådum 2 - Strømmesbølvej Østergårde Sdr. Vium Borris Videncentret for Landbrug

47 nger Arnborgvej Læhegn Nabo Læhegn Arnborgvej Grøn korridor Fredskov Anlægget vil oftest opleves fra Arnborgvej i høj hastighed. Derfor er denne retning vigtig for anlæggets disponering. Anlægget vil i samspil med stykket med fredskov kunne blive opfattet som et slags sammenhængende landskabsrum - en grøn korridor - hvilket bør udnyttes i disponeringen af anlægget. Projektområde FREDSKOV - EN GRØN KORRIDOR Projektområde Retning og visuel oplevelse På den anden side af Arnborgvej overfor projektområdet ligger et skovstykke, fredskov, som rumligt sammen med det kommende anlæg vil skabe en slags korridor. Denne måde at opleve anlægget på vil kunne understreges ved en beplantning langs med og mellem Arnborgvej, og tilkørselsvej til anlægget kan give anlægget en grøn base og medvirke til at forankre det i landskabet og skabe en modvægt til fredskoven overfor. Udsigt / visuel oplevelse Rumligt element Grøn korridor Biogasanlæg Arkitektur og landskab Ådum 1 - Tarmvej Ådum 2 - Strømmesbølvej Østergårde Sdr. Vium Borris Videncentret for Landbrug 47

48 ARKITEKTONISKE VIRKEMIDLER Borris Disponering - anlægsmodel 1 Retning og afstand - Anlægget ligger placeret lige ud til og parallelt med Arnborgvej. Beplantning som forgrund - Anlægget placeres med et beplantningsbånd som forgrund, der brydes op i mindre grupper for at understrege Arnborgsvej retning og den hastighed, hvormed anlægget opleves. Samtidig skaber beplantningen en visuel og rumlig sammenhæng med fredskoven overfor og giver anlægget en struktur, som det kan læne sig op ad. De to høje reaktortanke samles for at skabe sammenhæng i anlægget og for at opnå en repræsentativ facade mod Arnborgvej ,5 14 Adgang til nærmeste nabo 14, , , , , ,5 Plansilo 20 20,5 Fortank Modtagehal Køreareal Læhegn Brovægt Reaktortanke, service- og teknikhus Skjern Arnborgvej Borris Kjelstrup bæk Anlægget Disponering Anlægget er disponeret som en langstrakt struktur parallelt med og tæt op ad Arnborgvej. Herfra vil anlægget opleves af forbipasserende billister i høj hastighed. For at sikre, at anlægget ikke kommer til at dominere landskabsoplevelsen, følger anlægget hovedvejens øst-vestgående retning, så man kører langs det. Forgrunden består af et beplantningsbånd opdelt i trægrupper, der intensiveres, jo tættere man kommer på anlægget. Trægruppernes længde forøges for på den måde understreges hastigheden, hvori man oplever anlægget. Oplevelsen af anlægget vil blive brudt op, da man dels vil opleve anlægget mellem træstammerne, og dels ikke kan nå at opfange anlægget i sin helhed grundet den parallelle placering langs Arnborgvej. På den måde vil anlægget komme til at syne knap så markant. Det volumen, den nye beplantning på sigt vil danne, skaber i udstrækning og skala sammenhæng med skovstykket overfor, selvom de to tilplantninger ligger forskudt i forhold til hinanden. Når man ankommer til anlægget, kører man ad en ankomstvej parallelt med hovedvejen, adskilt af beplantningsbåndet. Herfra mødes man af en nedgravet plansilo og kan i baggrunden skimte anlæggets to høje reaktortanke, der begge ligger parallelt med Arnborgvej. Terrænet er reguleret, så anlægget ligger i et plan, men en smule hævet over hovedvejen, og samtidig så terrænet danner en mindre skråning mod nord, der afgrænser anlægget mod markarealet. Materialer og farver Anlægget bør udføres i mørke farver, der passer godt i landskabets farver. Sølvpoplerne, som udgør anlæggets forgrund, er lette og lyse i deres løv, hvilket vil kontrastere anlægget og give mulighed for at opfatte anlægget bag beplantningen. Træerne plantes i rækker med bestemte mellemrum og med en varieret forkant som et slags relief i træernes grupperinger, der muliggør, at man nogle steder bedre kan se anlægget. Man vil således være i stand til at se anlægget gennem stammer og trækroner, der som en silhuet dukker op af terrænet. Vende- og rasteplads Fredsskov 1:1500 N 48 Biogasanlæg Arkitektur og landskab Ådum1 - Tarmvej Ådum 2 - Strømmesbølvej Østergårde Sdr. Vium Borris Videncentret for Landbrug

49 MATERIALER & FARVEVALG TRAFIK & LOGISTIK Transport af biomasse Anlægget ligger tæt på hovedvejen og vil blive set af flest mennesker derfra i høj hastighed og skal derfor virke nedtonet og ikke dominere landskabsoplevelsen. Derfor bør det opføres i mørke farver, der falder naturligt i med omgivelserne. Man ankommer til anlægget fra indkørslen til ejendommen på Arnborgvej 23 og kører parallelt med beplantningsbåndet og hovedvejen. Biogasanlæg Arkitektur og landskab Ådum 1 - Tarmvej Ådum 2 - Strømmesbølvej Østergårde Sdr. Vium Borris Videncentret for Landbrug 49

50 ARKITEKTONISKE VIRKEMIDLER Borris Disponering - anlægsmodel 2 Retning og afstand - anlægget ligger placeret lige ud til og parallelt med Arnborgvej. Beplantning som forgrund - anlægget placeres med et beplantningsbånd som forgrund, der brydes op i mindre grupper for at understrege Arnborgsvej retning og den hastighed, hvormed anlægget opleves. Samtidig skaber beplantningen en visuel og rumlig sammenhæng med fredskoven overfor og giver anlægget en struktur som det kan læne sig op ad. Anlægget indrammes - anlægget indrammes af en skærm, som samler anlægget til ét - på den måde vil det fra Arnborgvej blive opfattet mere roligt og ordnet, fordi man ikke kan se de mange funktioner, der ligger skjult bag skærmen ,5 14 Adgang til nærmeste nabo På dette opslag vises anlægsmodel 2. 14, , , , , ,5 Køreareal 20 20,5 Fortank Læhegn Modtagefaciliteter Plansilo Brovægt Reaktortanke Skjern Arnborgvej Fredsskov Vende- og rasteplads Borris Kjelstrup bæk Anlægget Disponering Anlægget er disponeret som en langstrakt struktur parallelt med og tæt op ad Arnborgvej. Herfra vil anlægget opleves af forbipasserende billister i høj hastighed. For at sikre, at anlægget ikke kommer til at dominere landskabsoplevelsen, følger anlægget hovedvejens østvestgående retning, så man kører langs det. Forgrunden består af et beplantningsbånd opdelt i trægrupper, der intensiveres, jo tættere man kommer på anlægget. Trægruppernes længde forøges, for på den måde understreges hastigheden, hvori man oplever anlægget. Oplevelsen af anlægget vil blive brudt op, da man dels vil opleve anlægget mellem træstammerne, dels ikke kan nå at opfange anlægget i sin helhed grundet den parallelle placering langs Arnborgvej. På den måde vil anlægget komme til at syne knap så markant. Når man ankommer til anlægget, kører man ad en ankomstvej parallelt med hovedvejen, adskilt af beplantningsbåndet. Herfra mødes man af en plansilo, hvis betonsider er grafisk detaljeret med motiver, der de matcher beplantningsbåndets stammer. Anlægget er disponeret efter anlægsmodel 2. Derfor er anlæggets høje dele såsom modtagefaciliteter og tanke indrammet af en sammenhængende skærm, der kan skimtes i baggrunden. Den sammehængende betonskærm er detaljeret på samme vis som plansilonens sider og fungerer som base for anlægget, så de forskellige funktioner skjules, og anlægget fremstår enkelt og uden for mange detaljer, som kan være svære at opfatte i hastighed. Terrænet er reguleret, så anlægget ligger i et plan, men en smule hævet over hovedvejen, og samtidig så terrænet danner en mindre skråning mod nord, der afgrænser anlægget mod markarealet. Materialer og farver Anlægget bør udføres i mørke farver, der passer godt i landskabets farver. Sølvpoplerne, som udgør anlæggets forgrund, er lette og lyse i deres løv, hvilket vil kontrastere anlægget og give mulighed for at opfatte anlægget bag beplantningen. Træerne plantes i rækker med bestemte mellemrum og med en varieret forkant, som et slags relief i træernes grupperinger, der muliggør, at man nogle steder bedre kan se anlægget. Man vil således være i stand til at se anlægget gennem stammer og trækroner, der som en silhuet dukker op af terrænet. 1:1500 N 50 Biogasanlæg Arkitektur og landskab Ådum1 - Tarmvej Ådum 2 - Strømmesbølvej Østergårde Sdr. Vium Borris Videncentret for Landbrug

51 MATERIALER & FARVEVALG TRAFIK & LOGISTIK Transport af biomasse Anlægget ligger tæt på hovedvejen og vil blive set af de fleste mennesker derfra i høj hastighed og skal derfor virke nedtonet og ikke dominere landskabsoplevelsen. Derfor bør det opføres i mørke farver, der falder naturligt i med omgivelserne. Den sammenhængende skærm bør udføres i beton med samme detaljer og farvenuance som plansiloen for på den måde at samle anlægget, så det også i hastighed opleves roligt og overskueligt. Man ankommer til anlægget fra indkørslen til ejendommen på Arnborgvej 23 og kører parallelt med beplantningsbåndet og hovedvejen. Biogasanlæg Arkitektur og landskab Ådum 1 - Tarmvej Ådum 2 - Strømmesbølvej Østergårde Sdr. Vium Borris Videncentret for Landbrug 51

52 52 Biogasanlæg Arkitektur og landskab Ådum1 - Tarmvej Ådum 2 - Strømmesbølvej Østergårde Sdr. Vium Borris Videncentret for Landbrug

53 Anbefalinger til landskab og arkitektur for gårdbiogas Vigtige forhold og overvejelser ved udformning og placering af gårdbiogasanlæg I det følgende er der via tre hovedindfaldsvinkler skitseret nogle overordnede betragtninger og overvejelser, som kan være nyttige for fremtidige aktører, målrettet landmænd/leverandører, fabrikanter og kommuner. Lokalisering og landskab På trods af, at gårdbiogasanlæg er mindre fysiske bygningsanlæg i forhold til større fælles biogasanlæg, kan de alligevel have visuelle og landskabelige konsekvenser i større eller mindre grad. Derfor er det væsentligt, at de landskabelige, æstetiske og visuelle forhold tænkes ind fra starten og indarbejdes i de første udkast til anlæggenes funktionsprincipper og arkitektur og på lige vilkår med temaer som miljø, infrastruktur mv. Vent med den endelige fastlæggelse af byggefeltet, til ovenstående er analyseret og konkretiseret. Hvis man først overvejer de landskabelige forhold, når byggefeltet er faslagt, kan det i nogle tilfælde være vanskeligt at opnå den bedste helhedsorienterede løsning. Tilstræb at få skabt et godt grundlag for en tidlig dialog med myndigheder og nærmeste naboer. Et godt materiale, der visuelt beskriver det planlagte anlæg, kan være et godt grundlag for dialogen. Design af anlæg Vær opmærksom på, at den tekniske udformning ofte er baseret på funktionalitet og logistik, men måske mindre på æstetik. Der bør derfor så vidt muligt arbejdes med designmæssige tilpasninger. På trods af, at der ofte er tale om standardanlæg, er der gode muligheder for at få skabt individuelle løsninger, som kan være til stor gavn funktionelt, økonomisk og visuelt - i den konkrete situation. Tilstræb at få den ofte negative stemning fra beboerne i nærområdet vendt ved et godt design. Tilstræb at der i planlægningsfasen arbejdes med et tæt samspil mellem funktionalitet, tekniske detaljer, arkitektur og design, hvor alle elementer er tænkt sammen fra starten. På længere sigt kunne der være behov for, at der arbejdes på at udvikle nye standardanlæg i samarbejde med producenterne, hvor alle elementer, herunder design, er tænkt sammen fra starten. Der kunne eksempelvis indbygges flere variationsmuligheder ift. disponeringen af anlægget, herunder materiale- og farvevalg. Terræn og beplantning Husk, at terrænbearbejdning og beplantning også bør prioriteres højt. Ved en terrænbearbejdning bør det overvejes, om nogle af de forskellige funktioner og anlægsafsnit kan placeres på forskellige niveauer. Overvej om nogle anlægsafsnit kan sænkes til plateauer som ligger under normalkoten for de øvrige afsnit. Det er vigtigt at indarbejde den eksisterende beplantningsstrukturer i forhold til placeringen og landskabstilpasningen, så der opnås et godt samspil med omgivelserne og traditionerne. Vær opmærksom på tidsperspektivet, både hvad angår biogasanlæggets levetid og beplantningens opvæksttid og dermed valg af plantearter. Tænk på, om nyplantninger, efter en udfasning af et biogasanlæg, kan eller skal have en fortsat eksistens på lokaliteten. Det bør afspejle sig i formgivningen og valg af planter. Der bør overvejes mulighed for at afsætte plads til, at der kan arbejdes med beplantning, også i større skala, hvilket kan få indflydelse på byggefeltets størrelse. I nogle tilfælde kan anlægsstrukturen måske tænkes ind i større sammenhænge koble sig til større arealer til eksempelvis jagt, energiafgrøder el. lign. Det kan også være, at der skal gøres en indsats længere væk fra byggefeltet, eksempelvis skærmede beplantning hos en nabo. Biogasanlæg Arkitektur og landskab Ådum 1 - Tarmvej Ådum 2 - Strømmesbølvej Østergårde Sdr. Vium Borris Videncentret for Landbrug 53

54 54 Biogasanlæg Arkitektur og landskab Ådum1 - Tarmvej Ådum 2 - Strømmesbølvej Østergårde Sdr. Vium Borris Videncentret for Landbrug

55 Links Kildehenvisninger (hegn - rcr architects) (strækmetal - hegn) (betonfliser, græsarmering) (asfalt) (strækmetal) (perforeret stålplade) (relief beton) (sinusplader) (betonoverflader) Biogasanlæg Arkitektur og landskab Ådum 1 - Tarmvej Ådum 2 - Strømmesbølvej Østergårde Sdr. Vium Borris Videncentret for Landbrug 55

56 Projekt- og projekteringsledelse er forestået af: Projektet er udarbejdet af: