SYMBIOSEMULIG- HEDER FOR BIOGAS GENERISK CASE

Relaterede dokumenter
Grønne Industrisymbioser

SPILDEVANDS- SLAM GENERISK CASE

SEKUNDAVAND GENERISK CASE

SYRER OG BASER GENERISK CASE

ORGANISKE RESTFRAKTIONER GENERISK CASE

Grøn omstilling et initiativ forankret i Erhvervsstyrelsen

Biogas. Fælles mål. Strategi

OVERSKUDS- VARME GENERISK CASE

Grønne Industrisymbioser

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

Biogassens rolle i det integrerede energisystem

Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas"

Energianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø

Grøn omstilling et initiativ forankret i Erhvervsstyrelsen

Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.

Greenlab opgraderingstilskud til biogas Folketingets Energi-, Forsynings-, og Klimaudvalg

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

Gevinst ved udrådning ved højere temperaturer

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

FJERNVARME PÅ GRØN GAS

Baggrundsnotat: "Hvad er grøn gas"

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark

Danmarks klimaudfordringer. på tung transport. Gastekniske Dage d Christian Ege

Jordbrugets potentiale som energileverandør

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Hvad er Biogas? Knud Tybirk

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

Biogassens rolle i det danske energimiks - nu og fremover

Rapport fra Biogas Taskforce. Skive 12. juni 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen

Analyse af potentialer for ressourceudnyttelse i vand- og spildevandsforsyningen

Status for rammebetingelser for biogas efter energiforliget. Gastekniske dage 13. januar 2013 Bodil Harder, Biogas Taskforce, Energistyrelsen

Energiforligt eller energiforladt

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

HØRING AF OFFENTLIGHED OG BERØRTE MYNDIGHEDER

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

National strategi for biogas

Det danske biogassamfund anno 2015

Muligheder ved samspil med biogas

Anvendelse af Biogas DK status

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

Råvareudfordringen den danske biogasmodel i fremtiden

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune

Energidag - House of Energy. Kim Christensen, Group CEO

Idefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune

Hvor er biogassen og gassystemet i det fremtidige energisystem

Ringsted Biogas i symbiose og synergi med erhverv.

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

Skanderborg, 3. december Kontaktinfo: Jesper Algren Tlf.:

Varmepumpefabrikantforeningen

Biogasanlæg ved Østervrå

Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering

Industriens rolle i biogassektoren som kunde og leverandør

Slagelse Kommune. Varmeplanlægning. Varmeplanstrategi. November 2009

Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011

GRØN GAS. Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S

BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER. Af chefkonsulent John Tang

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen

Samfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD

University of Copenhagen. Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

NATURE ENERGY PLANER MED HALM TIL BIOGAS. Adm. direktør Ole Hvelplund DANSKE HALMLEVERANDØRERS GENERALFORSAMLING 3. MARTS 2017

Notat om scenarier for den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland i 2025 og 2050

Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og Energiplan 2.0

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets

Bilagsrapporter Grønt Regnskab Herning Vand A/S

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. House of Energy: Overskydende el-produktion Lars Udby / 14. april 2016

Midt.Energistrategi Udviklingen af energisystemet set fra HMN Naturgas perspektiv 25 marts 2015 Frank Rosager

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Klimaplan Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

Struktur og omstilling, der fremmer verdensmål

Behov for el og varme? res-fc market

Fleksibel og intelligent energistyring vil gøre Aalborg Forsyning, Kloak A/S energiproducerende og CO2-neutral i 2016

Behov for flere varmepumper

TARIFFER I ENERGIFORSYNINGEN

Omlægning af støtten til biogas

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Biogas Taskforce. Status for arbejdet Temamøde Brancheforeningen for biogas 5. marts 2013

Udfordringer for biogasudbygningen. Det vestjyske ressourceområde Herning d Per Alex Sørensen

Sønderjysk Biogas I/S. 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening

Industriell Symbios Att vinna på att Återvinna

Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller

EKSTERNALITETER VED BIOGAS Temadag, Brancheforeningen for biogas 7. marts 2017 Camilla K. Damgaard, NIRAS

Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/ Camilla K. Damgaard, NIRAS

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Transkript:

SYMBIOSEMULIG- HEDER FOR BIOGAS GENERISK CASE Efterår 2014 1

HVAD ER EN GRØN INDUSTRISYMBIOSE? En grøn industrisymbiose er et kommercielt samarbejde, hvor én virksomheds restprodukt genanvendes som input i en anden virksomheds produktionsproces. En internationalt kendt industriel symbiose er Kalundborg Symbiosis, hvor en række virksomheder udveksler både materialer, energi og vand. Læs om Kalundborg Symbiosis og om Symbiosis Center på: www.symbiosecenter.dk Grøn Industrisymbiose er et program under Erhvervsstyrelsen, hvor der, i samarbejde med de Danske Regioner, er nedsat en task force med formålet at identificere og facilitere symbioser i hver af de fem danske regioner. Læs mere om Grøn Industrisymbiose på: www.grønomstilling.dk INDHOLD 1 ØGET BIOGASPRODUKTION 2 UDNYTTELSESMULIGHEDER 3 ØKONOMISK GEVINST 4 MILJØMÆSSIG GEVINST 5 BARRIERER SYMBIOSEMULIGHEDER FOR BIOGAS HOVEDPOINTER Industrisymbioser, som øger produktionen eller nyttiggørelsen af biogas, kan skabe økonomiske og miljømæssige gevinster. Der findes ofte en række interne muligheder for at øge biogasproduktionen - men ved at samarbejde med andre virksomheder kan der typisk opnås en endnu større produktion samt en forbedret nyttiggørelse. Gennem en industrisymbiose kan for eksempel nyttiggørelse af industrielt spildevand, organiske restfraktioner og/eller overskudsvarme medføre en øget produktion af biogas. Bortskaffelse af disse ressourcer udgør typisk omkostninger, men kan i en symbiose udgøre en egentlig indtægtskilde. Hos renseanlæg kan uudnyttet overskydende biogas fra rådnetanke nyttiggøres af nærliggende virksomheder, som dermed kan omstille fossile procesforbrug til vedvarende energi. Dermed kan bundlinjen styrkes for både afsætter og modtager. Du kan læse mere om udnyttelse af organiske restfraktioner i den generiske case af samme navn. ANVENDELSESMULIGHEDER Overskydende biogas kan udnyttes på flere forskellige måder, herunder: Til transportformål hvor det kan fortrænge benzin/diesel Til procesvarme hvor det kan fortrænge fossile brændsler Opgradering til naturgasnettet og eventuel oplagring og brug som balancekraft i det samlede energisystem Kraft- og varmeproduktion i en gasmotor STORE BESPARELSER OG MILJØGEVINSTER Både en øget produktion og et højere udnyttelse fører til en forbedret økonomi. Dette i form af eksempelvis en øget omsætning som følge af yderligere afsætning af biogas eller ved intern anvendelse på renseanlægget ved, at der forekommer reducerede omkostninger til spildevandsbehandling eller reduceret behov for energi fra ekstern kilde. Miljømæssigt fører en øget produktion og udnyttelse af biogas til en højere andel vedvarende energi i energisystemet. Desuden er biogas en vedvarende energikilde, som har anvendelse, hvor der er få andre grønne alternativer. Eksempelvis kan den tunge vejtransport omstilles til vedvarende energi ved brug af biogas. Der er også en række andre positive miljøeffekter af en øget produktion og udnyttelse af biogas som f.eks. udledning af væsentligt færre ultrafine partikler sammenlignet med afbrænding af diesel til transportformål. Ultrafine partikler er skadelige for mennesker. Virksomheder, der er interesserede i at øge nyttiggørelsen af biogas, kan kontakte enten Symbiosis Center (www.symbiosecenter.dk) eller den nationale Task Force for Grøn Industrisymbiose under Erhvervsstyrelsens program for Grøn Omstilling (www.grønomstilling.dk) for at få mere viden og bistand til at identificere og udvikle symbiosepotentialerne. 2

UASB-REAKTORER En UASB (Upflow Anaerobic Sludge Blanket) er en nyere biogasreaktortype, som egner sig specielt godt til (for)behandling af spildevand med et særligt højt indhold af biologisk omsætteligt materiale. Sammenlignet med en traditionel rådnetank, omsættes der en større andel af det biologisk omsættelige materiale ved behandling i en UASB reaktor. Reaktoren kan med fordel placeres tidligt i renseprocessen og dermed reducere behovet for beluftning i et senere rensetrin. Metodens fordel er, at den reducerer energiforbruget til beluftning af spildevandet og sikrer en højere samlet biogasproduktion. Såleden kan der typisk opnås et større energioverskud samlet set. 1 ØGET BIOGASPRODUKTION Biogas produceres hovedsageligt enten på dedikerede biogasanlæg (der typisk er baserede på husdyrgødning og tilsatte organiske restfraktioner eller energiafgrøder) eller i forbindelse med udrådning af slam på renseanlæg, hvor produktionen af biogas er en del af behandlingen af slam fra renseprocessen. Biogassen bliver typisk afbrændt i en gasmotorer, hvor den producerede el leveres til el-nettet og den producerede varme sælges som fjernvarme. På renseanlæg udnyttes den producerede varme typisk internt. I begge tilfælde findes der flere muligheder for at øge biogasproduktionen. En mulighed er at tilsætte organiske restfraktioner med et højt gaspotentiale eller tilføre spildevandsslam med et højt indhold af biologisk omsætteligt materiale (f.eks. primær slam). Ved at øge biogasproduktionen skabes typisk et overskud af biogas altså en større produktion af biogas, end hvad renseanlægget eller biogasanlægget som udgangspunkt kan udnytte. Dermed skabes potentialer for, at den overskydende biogas udnyttes hos andre virksomheder gennem industrisymbioser. Flere eksempler peger på, at en udnyttelse af denne overskydende gas til eksempelvis transport er både miljømæssigt og økonomisk fordelagtigt 1. Renseanlægget eller det dedikerede biogasanlæg kan forøge biogasproduktionen gennem intern optimering - eksempelvis ved at: Overgå fra en mesofil til en termofil udrådning, hvilket betyder, at temperaturen i biogasreaktoren øges fra ca. 38 grader til omkring 55 grader 2. Ved en sådan temperaturstigning øges hastigheden af gasproduktionen, hvormed der kan opnås et større gasudbytte ved den samme opholdstid. Tilføje forebehandlings-trin, f.eks. lavtemperatur hydrolyse 3. Installere en varmepumpe på udløbet fra renseanlægget og dermed udnytte den producerede varme til opvarmning af biogasreaktorerne. Etablere en primær bundfældningstank eller anden separation, da slammet herfra har et højere biogaspotentiale end slam, der har været igennem de kemiske/biologiske renseprocesser. I det følgende beskrives to generelle scenarier, hvor biogasproduktionen øges gennem industrisymbioser, enten ved en omlægning af anlægget eller en ændring i det tilførte materiale. SCENARIE 1 ØGET BIOGASPRODUKTION SOM FØLGE AF TILFØRTE ORGANISKE RESTFRAKTIONER En virksomhed leverer organisk affald med et højt gaspotentiale til et dedikeret biogasanlæg eller en rådnetank på et renseanlæg, hvormed gasproduktionen øges. Virksomheden aftager en delmængde af den øgede produktion, enten i form af biogas eller energi produceret på biogassen som modregning for de tilførte ressourcer. SCENARIE 2 - ØGET BIOGASPRODUKTION FRA TILFØRT SPILDEVAND En virksomhed udleder spildevand med et højt indhold af biologisk omsætteligt materiale. Dette indhold kan føre til forøgede omkostninger på renseanlægget og virksomheden pålægges derfor et særbidrag svarende til den ekstra omkostning for rensning af spildevandet på renseanlægget. Det organisk omsættelige materiale giver imidlertid muligheden for at øge gasproduktionen; enten i en eksisterende rådnetank, eller endnu bedre i en såkaldt UASB reaktor (se info-boksen). Den øgede gasproduktion kan så udnyttes til at nedbringe renseanlæggets behov for tilført energi og dermed reducere omkostningerne. I flere tilfælde, hvis mængderne af biogas er tilstrækkelige, kan biogassen eksporteres eller udnyttes til en energiproduktion, der kan sælges. Dette vil skabe en indtægtskilde, der enten kan modregnes virksomhedens omkostninger til rensning af spildevand eller deles imellem virksomheden og renseanlægget. 1 Se bl.a. Optimal udnyttelse af varmeenergi fra spildevand, Feasibilty Studie, Grontmij Carl Bro, august 2010 2 Mikroberne, som er involveret i biogasprocessen, har bedre vækstbetingelser, hvorfor en hurtigere gasproduktionen opnås. Processen har et større energiforbrug til opvarmning, men kan resultere i et relativt højere energiudbytte. 3 Lavtemperatur hydrolyse er en forbehandlingsmetode hvor komplekse og langkædede molekyler nedbrydes til let nedbrydeligt organisk stof der er lettere at omsætte for fermenteringsprocessen i rådnetanken. Dermed omsættes en større mængde materiale og der produceres mere biogas. 3

2 UDNYTTELSESMULIGHEDER Biogas kan udnyttes til mange formål og er dermed en meget alsidig vedvarende energikilde. I det følgende beskrives forskellige måder, biogas kan udnyttes på. Som ved produktionen af biogas, kan nyttiggørelsen af biogas forbedres både ved intern optimering og gennem symbioser med andre virksomheder. Som udgangspunkt kan biogassens nyttevirkning øges ved at afbrænde gassen i et moderne kondensende gasfyr fremfor i en (ældre) gasmotorer. Gasfyret producerer udelukkende varmen, men repræsenterer en betydeligt højere årsvirkningsgrad (forudsat at al energien afsættes). Det er også en mulighed at opgradere biogassen til ren metan (bionaturgas), hvorved den uden videre kan sendes ud på naturgasnettet og transporteres til andre anvendelser eller oplagres til senere brug. Ved opgradering til bionaturgas udnyttes den eksisterende naturgasinfrastruktur og en ellers besværlig lagring af vedvarende energi er mulig. Lagring af biogas kan være fordelagtigt, da det øger fleksibiliteten og giver flere anvendelsesmuligheder. Traditionelt opgraderes biogassen ved at fjerne det naturlige indhold af CO 2 (ca. 40 % af biogassens volumen) gennem en af flere mulige renseteknikker. Potentielt vil basiske restprodukter fra industrien, såsom lud-produkter eller læsket kalk, kunne bidrage til CO 2 -rensning og dermed udgøre en industrisymbiose. Nye teknologier er desuden under udvikling, hvor indholdet af CO 2 i biogassen omdannes mikrobielt til metan, hvilket øger den samlede mængde bionaturgas. Sidstnævnte teknologi behøver tilsætning af brint, der kan produceres ved anvendelse af f.eks. overskydende vindmøllestrøm. Dette gør teknologien yderligere attraktiv, da den kan bidrage til at indpasse vindmøllestrøm og dermed binde energisystemerne sammen. brændsler. En sådan omstilling kan være en af de eneste reelle alternativer til fossile brændsler, da krav til processen eller procesanlæggenes opbygning eksempelvis udelukker brugen af fjernvarme. SYMBIOSE EKSEMPEL FAXE ENERGISYMBIOSE Energisymbiose Faxe er et samarbejde mellem fire virksomheder i Faxe om udnyttelse af en række overskydende energistrømme. En af symbiosens konkrete samarbejdspotentialer ligger i udnyttelsen af overskydende biogasproduktion fra Faxe Forsynings renseanlæg til at producere procesvarme hos Haribo Lakrids A/S. I symbiosen produceres biogassen i en UASB reaktor, hvor både spildevandet fra Haribo og en anden nærliggende virksomhed behandles. Der skabes et biogasoverskud ved at renseanlægget installerer et effektivt kondenserende gasfyr med høj årsvirkningsgrad. Den overskynde biogas kan anvendes i forbindelse med Haribos produktion, der dermed sparer indkøb af naturgas. SYMBIOSE EKSEMPEL SKÆLSKØR SYMBIOSEN Nabovirksomhederne SK Forsyning og Harboe Bryggeri har i dag hvert sit rensningsanlæg til behandling af spildevand. Ved at omlægge til en samlet behandling af de to spildevandsfraktioner opnås en forbedret renseproces i kraft af, at en blanding af fraktionerne er bedre for den biologiske proces end de to fraktioner hver for sig. Udover samkøringen af spildevandsfraktionerne, undersøges en omlægning af anlæggenes opbygning med etableringen af primær bundfældningstank. Slammet herfra kan udrådnes i en evt. nyetableret rådnetank eller transporteres til en rådnetank på et af SK Forsynings andre renseanlæg. En sådan behandling vil medføre en væsentligt øget produktion af biogas, der kan nyttiggøres lokalt eller opgraderes og distribueres via naturgasnettet. Et alternativ til opgradering og transmission gennem naturgasnettet er at udnytte biogassen til at fortrænge procesenergi baseret på fossile 4

3 ØKONOMISK GEVINST Den økonomiske gevinst for en virksomhed eller et forsyningsselskab, der øger produktionen af biogas eller frigør en større mængde gas til ekstern nyttiggørelse, kommer fra det overskud, der kan genereres ved at sælge den overskydende gasmængde. De bedste muligheder for en økonomisk gevinst findes, hvis det er muligt at lave de nødvendige ændringer i produktionen eller afsætningen af biogassen i forbindelse med eksempelvis en anden planlagt omlægning af anlæggene. Det kunne eksempelvis være i forbindelse med planlagt omlægning af renseanlæg for at håndtere større mængder spildevand, eller i forbindelse med udskiftning af slidt udstyr. I disse tilfælde kan en helhedsorienteret tilgang, hvor eksterne symbiosemuligheder tages i betragtning, give anledning til væsentlige forbedringer i den samlede økonomi. Da den samlede udnyttelsesgrad i et moderne kondenserende gasfyr på årsbasis kan være mere end 30 % højere end i en gasmotor, er der her gode muligheder for at øge indtjening og dermed forbedre bundlinjen. For et forsyningsselskab betyder det en bedre samlet økonomi for forbrugerne og for den virksomhed, der producerer biogas, betyder den højere indtægt en styrket konkurrenceevne. Ligestillingen af biogastilskud til proces og transport med kraftvarme, der er en følge af Regeringens energiaftale fra 2012 4, betyder også, at flere anvendelsesmuligheder med positiv økonomi er opstået. Frigøres en mængde biogas til nyttiggørelse som følge af eksempelvis mere tilført organisk stof, vil den kunne afsættes til en pris der, i kombination med det nye tilskud, kan være konkurrencedygtig med naturgas. Det betyder, at en virksomhed, der ønsker at nyttiggøre denne ressource, kan opnå en økonomisk gevinst samtidig med en styrket grøn profil. SYMBIOSE EKSEMPEL ØKONOMISK GEVINST VED FAXE ENERGISYMBIOSE Hvis Faxe Energisymbioses projekt med nyttiggørelse af overskydende biogas realiseres, kan det fortrænge en betragtelig andel af naturgasforbruget hos Haribo. Dermed nedbringes omkostningerne og konkurrenceevnen styrkes. Besparelsen er vurderet til at være stor nok til at kunne tilbagebetale investeringer i blandt andet rørlægning og nye brændere i kedlerne på under 3 år, hvis energisparetilskud eller lignende tilskudsmuligheder kan anvendes. Ratificeres tilskuddet til biogas til proces (læs mere i afsnit 5) styrkes økonomien yderligere, og projektets partnere kan i fællesskab høste en endnu større økonomisk gevinst. SYMBIOSE EKSEMPEL ØKONOMISK GEVINST VED SKÆLSKØR SYMBIOSEN Sammenlægningen af renseprocesserne i Skælskør Symbiosen vil ikke kun spare partnerne for en række omkostninger til rensning af spildevandet. Symbiosen vil også føre til, at udgifterne til indkøb af naturgas ved de to virksomheder kan reduceres, da denne fortrænges af den producerede biogas. Samlet set kan den økonomiske gevinst årligt udgøre flere millioner kroner. 4 MILJØMÆSSIG GEVINST En højere udnyttelsesgrad af den producerede biogas betyder, at en større mængde fossile brændsler kan fortrænges og dermed reducere drivhusgasudledningen. Biogas, og særligt bionaturgas, er en særligt attraktiv vedvarende energikilde, idet den p.t. er et af de eneste reelle alternativer til fossile brændsler, som kan oplagres. Det kan eksempelvis være som erstatning af diesel i tung transport. Et andet eksempel er, at bionaturgas kan erstatte fossile brændsler som tung brændselsolie (HFO) eller naturgas i processer, hvor alternativer som flis enten ikke rentable eller teknisk mulige. Det kunne eksempelvis være i asfalt- eller teglproduktion. 4 Aftale af 22. marts 2012: http://www.ens.dk/politik/dansk-klima-energipolitik/politiske-aftaler-pa-energiomradet/ energiaftalen-22-marts-2012 5

Mulighed for lagring af energi, i form af bionaturgas oplagret i det allerede eksisterende naturgasnet, er også fordelagtigt. Avancerede nye metoder giver tilmed muligheden for at opgradere biogas direkte til metangas ved hjælp af brint genereret med overskydende strøm fra eks. vindmøller. På den måde renses CO 2 ikke ud af gassen og udledes til atmosfæren, men omsættes til metan, hvilket giver et større samlet udbytte og reducerer emissionerne af drivhusgasser. Hvis biogassen nyttiggøres til transportformål kan der samtidig opnås en reduktion i udledningen af ultrafine partikler, hvilket betyder en forbedret luftkvalitet, da disse partikler er skadelige for mennesker. SYMBIOSE EKSEMPEL MILJØMÆSSIG GEVINST VED FAXE ENERGISYMBIOSE Den overskydende biogas fra Faxe Renseanlæg kan potentielt fortrænge mere end 10 % af naturgasforbruget til procesvarme hos Haribo Lakrids A/S. Det vil føre til en årlig reduktion i CO 2 -udledningen på omtrent 500 tons CO 2. Samtidig med en reduktion i udledningen af drivhusgasser fra den fortrængte naturgas spares begrænsede fossile energiressourcer. SYMBIOSE EKSEMPEL MILJØMÆSSIG GEVINST VED SKÆLSKØR SYMBIOSEN I Skælskør symbiosen vil samkøringen af de to spildevandsfraktioner, samt nyttiggørelsen af slam og biomasse til biogas, medføre en anslået reduktion på i alt 2.000 tons CO 2 om året. Desuden vil den bedre biologiske proces ved samkøringen af spildevandet medføre renere spildevand. 5 BARRIERER tilskud til biogas til proces og transport i Europa Kommissionen. Indtil tilskuddet er ratificeret er der en væsentlig skævvridning i mulige tilskud, der kraftigt favoriserer afbrænding af biogas i en gasmotor til kraftvarmeproduktion. Det betyder, at flere projekter, hvor en industrivirksomhed ville have omstillet deres forbrug til biogas, må skrinlægges, og der i stedet må investeres i en mindre optimal løsning. På samme måde er den manglende ratificering en væsentlig barriere for udnyttelse af biogas til transport. INVESTERINGSBEHOV Der kan være et relativt stort investeringsbehov ved omlægning af biogasanlæg eller ved omstilling af proces- eller transportforbrug til biogas, hvilket kan være en væsentlig barriere for etableringen af grønne industrisymbioser med udnyttelse af biogas. Som nævnt tidligere er det derfor særligt fordelagtigt at foretage sådanne investeringer, hvis der af andre grunde skal bygges om eller investeres i nyt udstyr. USIKKERHED OM DE FREMTIDIGE RAMMEBETINGELSER FOR BIOGAS De usikre fremtidsudsigter for rammebetingelserne for produktion, afsætning og anvendelse af biogas mindsker investeringslysten i både biogasanlæg og anlæg til at nyttiggøre biogassen. Denne generiske case for industrisymbioser med symbiosemuligheder for biogas har til formål at inspirere til en højere nyttiggørelse af dette ved at beskrive de generelle muligheder for og udbytte ved sådanne symbioser. Casen må ikke bruges som dimensionerings- eller beslutningsgrundlag. Der er en række forskellige tekniske og/eller lovmæssige barrierer, der kan vanskeliggøre etableringen af en symbiose, hvor produktionen eller nyttiggørelsen af biogas øges. RATIFICERING AF TILSKUD TIL BIOGAS I EUROPAKOMMISSIONEN En af hovedbarriererne for symbiosesamarbejde med biogas er en manglende ratificering af 6

Casen er udarbejdet af Niras A/S, ved: Nikolaj From, Camilla Tang, Christian Eriksen og Erik C. Wormslev Med bidrag fra Linda Høibye (COWI) og Asger Søndberg (GREENET) for Erhvervsstyrelsen og Symbiosis Center 7