Fuglenes forunderlige rejser trækvejene kortlægges ved hjælp af små dataloggere



Relaterede dokumenter
Fugle af to verdener kortlægning af danske fugles træk til Afrika viser vejen for vidensbaseret beskyttelse af trækfugle

Vildtets grænseløshed - individer, nationale og internationale bestande

Træk og overvintring for hedehøge (Circus pygargus) ynglende i Danmark

Strandskade Haematopus ostralegus Tjaldur Oystercatcher

Almindelig kjove har en cirkumpolar yngleudbredelse

FAKTA ARK. Én svale gør ingen sommer men den gør hvad den kan

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015

Havterne Sterna paradisaea. Arctic tern. Fakta Facts

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfugle ved Næsby Strand

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Hedehøg - en truet art som vi hjælper

BLÅVAND NATURCENTER. Kvalitetsturisme ved Blåvandshuk

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Nattergal. Status

Fuglehåndbogen på nettet (BBJ) (vs. 1.2: ) Stenpikker. Stenpikker hun i yngletiden (maj) Status. Vingefang (cm) Vingelængde (cm)

Skal og kan befolkningen overtage naturovervågningen i Danmark?

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2012

Aktuelt. Europæisk tranekonference i Tyskland

Ynglefuglene på Tipperne 2015

Referat for rovfuglegruppens møde den 8. november 2008 på Naturhistorisk Museum i Århus

Efterårets rovfugletræk

GRIBSKOVOMRÅDET YNGLEFUGLE 2018

Fuglehåndbogen på nettet (BBJ) (vs. 1.0: ) Stenpikker. Stenpikker hun i yngletiden (maj) Status. Vingefang (cm) Vingelængde (cm)

Aktuelt. Trækfuglene og klimaændringerne

Juli 2018 Gedser Fuglestation Dansk Ornitologisk Forening

Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen

Hvorfor ringmærkes fugle?

Ringmærkning ved Gedser Odde 2007

Data for svaler og mursejler

Aktuelt. Nordisk Fuglestationskonference 1999

Det nye fugleatlas - følg med online. Atlas III - Dansk Ornitologisk Forening

Rørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Stigsnæs, Sydvestsjælland 1992 til 2009

Ynglefuglene på Tipperne 2014

Home range og habitatanvendelse for danske hedehøge i ynglesæsonen

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012

6WDQGDUGLVHUHWULQJP UNQLQJ YHG %UDEUDQG6. Af +HQQLQJ(WWUXS0RUWHQ-HQULFK+DQVHQ6WHSKDQ6NDDUXS/XQG 6YHQG0 OOHU-HQVHQ

Fuglestationerne og ringmærkningen

Blåvand Fuglestation Dansk Ornitologisk Forening Fyrvej Blåvand

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010

Eventyr på Færøerne Sommeren 2016

Nogle resultater af ringmærkningen af Hvid Stork i Danmark

Storkjove lever det meste af sit liv til havs.

Titel: Overvågning af engsnare Crex crex som ynglefugl

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Gøg. Status og udbredelse

Kender du årstiderne?

Indhold. Atlas III nyhedsbrev september Havørn kan registreres hele året i atlasbasen. Foto: Torben Andersen

Blisgås Anser albifrons

Vestlige Kreta 2.juli - 16.juli 2005

De store vingesus. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark

Feltkendetegn for klirer

Fast moniteringsprogram (ca. 32 kolonier) Supplerende optælling GN (ca. 25 kolonier)

Center for Makroøkologi, Evolution og Klima (CMEC) Københavns Universitet Tid april 2013 Lundbeckfond Auditoriet Biocentret, Københavns

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs. 1.0:19: ) Gul vipstjert. Status

I weekenden var Dommerudvalget samlet for at evaluere sæsonen Og samtidig se frem til den kommende sæson

Projekt Hedehøg 2010

Sanglærke. Vibe. Stær

Musvågetræk ved Falsterbo i perioden Årligt gennemsnit (13693 de seneste 10 år)

Energi Fyn. Juli 2014 VINDMØLLER PÅ ODENSE HAVN VED MUNKEBO. International og national naturbeskyttelse Fugle

Fænologiske og ynglebiologiske undersøgelser af Stær Sturnus vulgaris i Sydvestjylland, med bemærkninger om trækket

Hættemågen er den talrigeste og mest udbredte

Ålegræs før og nu årsager og sammenhænge

Σ = i begyndelsen af 1960 erne

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

5LQJP UNQLQJYHG%UDEUDQG6 L

Lomvien yngler på fuglefjelde langs kysterne

Brug citizen science til undersøgende arbejde

Træk og stedtrohed hos danske Vendehalse

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Gærdesmutte

Forsvaret. naturforvalter -

Lunde yngler på begge sider af Nordatlanten

Vindmølleprojekt ved Treå Møllebugt Supplerende analyse vedr. fuglebeskyttelse

Ringmærkningen i Danmark: fra Mortensen til nu

Flyvning udnyttelse af termiske opvinde og vindens dynamiske effekt

Center for Miljø og Natur Team Miljø. Gavnø Gods Afgørelse om forlængelse af adgangsforbud på Lindholm

Rovfugle årsmøde Fangel Kro 5. november 2016.

FUGLE VED VÆNGE SØ 2014

Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder

Strategi for fuglestationer i Danmark

Indhold. Atlas III nyhedsbrev juni Rørsanger. Foto: Ulrik Bruun

Sjøørret/havørred populasjonsgenetik og fiskepleje. Dorte Bekkevold Seniorforsker i populationsgenetik Marine Levende Ressourcer Silkeborg

Træktælling ved Gedser Odde i efterårene fra 2003 til Resultater og analyser

Titel: Overvågning af hedelærke Lullula arborea som ynglefugl

Titel: Overvågning af rørdrum Botaurus stellaris som ynglefugl

Bestanden af Landsvale Hirundo rustica på en gård i Hjortkær i Sydvestjylland,

Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm.

Denne lille havfugl på knap 15 cm yngler

Gråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0: ) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L)

Den røde glente. Oplev fuglene. i naturen. Danmarks smukkeste skraldemand. Jordejer? Du er vigtig. for rød glente læs side 3

Fuglebestandes udvikling I tid og rum: Betydning af citizen science-baseret fugleovervågning for naturforvaltning

Jeg HAR sendt den samme skrivelse til Struer Kommune pr. post og vedlagt diverse fotos fra området her, som vi holder meget af.

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle

Observationer i Naturparken 2014

Titel: Overvågning af hvepsevåge Pernis apivorus som ynglefugl

Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den

Skarv SKARV. De væsentligste problemer. Hvorfor konflikter. Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk

Vidste du det om DOFbasen? af Leif Schack-Nielsen

Smør- og Fedtmosen. Frank Desting Herlev år 2017

Transkript:

Fuglenes forunderlige rejser trækvejene kortlægges ved hjælp af små dataloggere? Anders P. Tøttrup, ph.d., lektor Statens Naturhistorisk Museum Københavns Universitet Naturhistorisk Forening for Nordsjælland 7. oktober 2014

Aristoteles (ca. 300 fkr): Fuglene forvandler sig Carl von Linné (1700-tallet): Fuglene overvintrer på bunden af søer

Hans Christian Cornelius Mortensen Første forsøg med ringmærkning fandt sted med stære i 1899

Habitatødelæggelser Barrierer Overudnyttelse Klimaændringer Trækfuglene går tilbage Heldbjerg & Fox 2008

Yngletid 3 måneder Rødrygget Tornskade Lanius colluria Træk 2 måneder Træktid 2 måneder Vinter 5 måneder

Yngletid 1 måned Træk 2 måneder Træktid 2 måneder Vinter 7 måneder Gøg Cuculus canorus

Langdistance trækfugle er 8-10 måneder af året væk fra yngleområdet Vores uværende viden baseret på : Ringmærkning Stabile isotoper Genetisk (markører) Vi ved fortsat meget lidt om: hvordan trækfugle finder vej hvornår og hvordan trækket forløber hvordan træksystemet er udviklet Yngle Træk Træk Vinter

Satellit sendere: > 5 g Fugl min. 100 g

Teknologi i bevægelse Tracking individuals year-round Bridge et al. 2011, BioScience

10 Fiskeørn 22 g

Fiskeørn 11

Hvad er fugletræk? Regulære sæsonbestemte bevægelser fra yngleområder til vinterområder og retur Hvorfor trækker fuglene? Udnyttelse af årstidsvariationen Lavere konkurrence og prædation

Hvad er en lyslogger? Vejer nu 0.3g -> fugle på 10g Registrerer lysintensitet én gang per minut Dagslængde (breddegrad) Midnat/middag (længdegrad) Lysloggeren skal tilbagetages Stor unøjagtighed

50.00 45.00 Breddegrad 40.00 35.00 30.00 25.00 20.00 15.00 10.00 5.00 0.00 0/1/00 9/4/00 18/7/00 26/10/00 3/2/01 14/5/01 22/8/01 30/11/01 Længdegrad

Rødrygget Tornskade (Lanius collurio) Korner-Nievergelt et al. 2012

Projekt Rødrygget Tornskade Arten er i tilbagegang i NV Europa Langdistance-trækfugl Lille viden om vinterområde og trækveje Fx kun 4 sub-sahara genfund fra DK >100 ynglepar af Rødrygget Tornskade i Gribskov

Korner-Nievergelt et al. 2012 Ringing and Migration

Formål Beskrive artens trækstrategi fx trækhastighed og trækrute Øge viden om vinterområdet Trækbevægelser i Afrika Øget viden -> bedre beskyttelse

Fangst af tornskader i Gribskov

Påsætning af lysloggere

11. Maj 2010

Departure: 14 August 9 days, 2300 km

Departure: 14 August Arrival: 23 August 9 days, 2300 km 15 days

9 days, 2300 km 15 days 7 days, 3700 km Departure: 7 September 53 days Arrival: 14 September

9 days, 2300 km 15 days 7 days, 3700 km 53 days 11 days, 3700 km Departure: 8 November 129 days Arrival: 20 November

9 days, 2300 km 15 days 7 days, 3700 km 53 days 11 days, 3700 km Arrival: 19 April 129 days Departure: 29 March 20 days, 3000 km 8 days

Arrival: 26 May 9 days, 2300 km 15 days 7 days, 3700 km 53 days 11 days, 3700 km Departure: 27 April 129 days 20 days, 3000 km 8 days 32 days, 8700 km 75 days

Ny viden fra lysloggerne Ensartet løkketræk Smal front forår bredere front efterår I alt 22,000 km (løkketræk ekstra 1,000 km) En tredje stationær periode i Sahel Kun et kort stop om foråret Antal rastedage Rejsetid 80 60 70 60 50 50 40 40 30 30 20 10 20 10 Tøttrup et al. 2012, Proc Roy Soc B 0 Autumn Spring 0 Autumn Spring

550 km/day Hurtigt træk over Afrika Tøttrup et al. 2012, Proc Roy Soc B

1. Hvorfor flyve helt til Afrika? 2. Hvorfor sløjfetræk? 3. Hvad betyder forholdene i Afrika for ynglesuccesen? 4. Hvordan og hvortil trækker andre bestande? 5. Hvorfor ankom trækfuglene sent i 2011?

Hvorfor flyve helt til Afrika?

Sahel Afrikas Horn Sydlige Afrika

Hvorfor sløjfetræk? Eastern Sahara Longitude 30 degrees: (Altitude 700) Arabian Penninsula Crossing at Longitude 45 degrees: (Altitude 700)

Hvad betyder forholdene i Afrika for ynglesuccesen? (R 2 =0.27, t 9 =-1.81, p=0.103) Lykke Pedersen MSc project

Hvad betyder forholdene i Afrika for ynglesuccesen? r spearman =-0.45, p=0.061, n=18 Lykke Pedersen MSc project

Hvordan trækker andre bestande? Yngle-udbredelse Korner-Nievergelt et al. 2012 Ringing and Migration Vinter-udbredelse

N=2 N=3 N=22 N=6 N=3

Rasteområde #1 efterår

Rasteområde #1 Rasteområde #2 efterår efterår

Rasteområde #1 efterår Rasteområde #2 Vinterområde efterår

Rasteområde #1 Rasteområde #4 Rasteområde #2 efterår Vinterområde forår efterår

Hvorfor ankom trækfugle sent i 2011? 2010 2011 Rødrygget Tornskade Lanius colluria Nattergal Luscinia luscinia

First arrival at Ottenby, Sweden 150 140 130 120 Rødrygget Tornskade Lanius colluria 110 1950 1970 1990 2010 150 140 130 120 Nattergal Luscinia luscinia 110 1950 1970 1990 2010

Number of days Number of days 15 10 5 0-5 -10-15 15 10 5 0-5 -10-15 Breeding departure Non-breeding arrival Non-breeding departure North-east Africa arrival North-east Africa departure Breeding arrival

Antal rastedage på Afrikas Horn Rødrygget Tornskade Nattergal 2010 2011 2010 2011

Rødrygget Tornskade Lanius colluria Nattergal Luscinia luscinia Tøttrup et al. (2012) Science

Rødrygget Tornskade Lanius colluria Nattergal Luscinia luscinia Tøttrup et al. (2012) Science

Rødrygget Tornskade Lanius colluria Nattergal Luscinia luscinia Tøttrup et al. (2012) Science

Horn of Africa NDVI 1982-2012

Stor tak til: Per Ekberg Pedersen og caretakergruppen i Gribskov Troels L. Petersen Kasper Thorup Zoologisk Museum Thomas Alerstam Lund Universitet

Tak for jeres op mærksomhed