Fuglehåndbogen på nettet (BBJ) (vs. 1.0: ) Stenpikker. Stenpikker hun i yngletiden (maj) Status. Vingefang (cm) Vingelængde (cm)
|
|
- Adam Dideriksen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Stenpikker Videnskabeligt navn (Oenanthe oenanthe) (L) Folkelige navne: Digesmutte Stenpikker hun i yngletiden (maj) Status Stenpikkeren er en fåtallig yngletrækfugl i Danmark. Tidligere ynglede stenpikkeren spredt over hele landet, men omlægning af landbruget, fjernelse af stendiger, færre afgræssede arealer mm. har medført en voldsom nedgang i indlandsbestanden. Det er således hovedsagligt ved kysterne og på strandengene at den i dag yngler. Ynglebestanden er nok stabiliseret, men den svinger en del fra år til år, med ca ynglepar i De danske stenpikkere overvintrer i den vestlige Sahelzone lige syd for Sahara (se træk og bevægelser nedenfor). Stenpikkeren er udbredt cirkumpolart, dvs. rundt om hele Nordpolen, i hele Europa, øst over igennem Tyrkiet, Rusland, Sibirien nord for Himalaya til Stillehavskysten, i Alaska, det vestligste Canada, og igen i det østligste Canada, Grønland og Island, men alle bestande har vinterkvarter i den afrikanske Sahelzone, hvilket giver ekstremt lange trækveje for nogle af bestandene. De europæiske bestand vurderes bredt til et sted imellem 5 og 13 millioner ynglepar, og at udgøre 25-50% af den samlede verdensbestand. Fylogenetisk placeres stenpikkerne i fluesnapperfamilien, hvor der opregnes lidt under 300 arter, som bortset fra netop stenpikkeren udelukkende er udbredt i den gamle verden (Europa/Asien). I selve Oenanthe slægten henregnes 24 arter. Data for stenpikker i Danmark Længde (cm) Vingefang (cm) Vingelængde (cm) Ældste* (År) Ynglepar i DK** Art Vægt (g) Status*** Stenpikker ,5-15, YT/TG * Ringmærkede fund - **2014 (kilde: beregnet/estimeret fra DOF angivelser) ***Status: YT-yngletrækfugl, TG-trækgæst. 1
2 Måned Stenpikker Hvornår kan stenpikkeren ses i Danmark Januar Februar Marts April Maj Juni Tabellen angiver hvornår chancen er størst for a se stenpikkere i Danmark. April-maj og august-september er hovedsæson for trækgæster, og derfor ses flest i den periode, som i yngletiden er chancen størst ved kysten og på strandengene, men i træktiden ses de dog spredt over det mest af landet. Levested (habitat) Stenpikkeren lever i åbne stenede områder med lav vegetation, og den kræver at der er stengærder eller stenbunker, hvor den kan anlægge reden i hulninger eller nicher. I Danmark er den i dag hovedsagligt knytte til stenede kyster og strandenge. Tidligere var den mere jævnt fordelt over hele landet, men netop kravet til nicher og sprækker i stengærder og stendynger, som er blevet sjældnere i landskabet indlands, kombineret med færre afgræssede marker, hvor føden hentes, har fortrængt den til kystområderne. Den er meget almindelig i de skandinaviske fjelde og i Europas bjergegne, lige over trægrænsen. Føde Stenpikkerens føde består hovedsagligt af insekter (fanges ofte i luften), insektlarver og andre hvirvelløse dyr, i sommer og efterårsperioden indgår bær også som en vigtig fødekilde. Fældning De voksne har en årlig fuldstændig fældning. Hannen fælder først og hunnen begynder fældningen ca. samtidigt med at ungerne forlader reden. Fældningen tager dage og er stort set færdig før trækket begynder. Undertiden er nogle få af de inderste håndsvingfjer endnu ikke udvokset. Desuden er der en delvis fældning i vinterkvarteret, hvor kropsfjerene og undertiden nogle af dækfjerne og tertiærerne fældes. Ungfuglen ha delvis fældning som begynder i 5-8 ugers alderen (juli/september), og som omfatter kropsfjer, de inderste store dækfjer og undtagelsesvis en tertiær. Ynglebiologi Juli August September Oktober November December Stenpikker han 2
3 Stenpikkere er socialt monogame, ofte flere år i træk, da de vender tilbage til samme sted år efter år. Bigyni (en han og to hunner) forekommer i enkelte tilfælde. Hannerne ankommer til ynglepladserne en til to uger før hunnerne, og har således etableret territorier når hunnerne ankommer. Reden anlægges nær jorden, men i sprækker, nicher eller hulninger i stenansamlinger. Begge partnere er involveret i valg af redeplacering, men i sidste ende er det nok hunnen, der afgør det endelig valg. Yderst består reden af strå, inderst finere strå og allerinderst, fjer, hår og uld (f.eks. hvor der er får). Begge deltager i bygningen af reden, men den inderste udforing varetages af hunnen. Reden er færdigbygget i løbet af en god uges tid. Hvis der lægges om bygges som regel en ny rede. De 4-7 æg lægges i begyndelsen til midten af maj, normalt ruges der fra næstsidste eller sidste æg, men undertiden allerede efter første æg, og æggene klækkes i disse tilfælde asynkront. De lægges med 1 dags mellemrum. Det er udelukkende hunnen der ruger i dage, hvor hannens opgave er at bringe føde til hunnen. I den første ungetid er det stadigvæk hannen der bringer føde, men den overdrages til hunnen, der så mader ungerne. Ungerne forlader reden efter dage, og efter yderligere ca. 4 uger er ungerne selvstændige. De har sjældent mere end et kuld om året, bortset fra eventuelle omlægninger. Figuren viser yngleforløbet hos stenpikkere i løbet af en sæson. Yngleforløbet hos stenpikker Stenpikkere har i Danmark typisk et kuld i løbet af en sæson. Det bliver påbegyndt fra lidt ind i maj, og enkelte helte hen i juni Føringstid Redetid Klækning Rugning De enkelte perioder Æglægning: 4-5 dage Rugning: dage Klækning: 1 dag Redetid: dage Føringstid: Ca. 3-4 uger Føringstiden er tiden fra ungerne forlader reden, indtil de bliver selvstændige. Æglægning April Maj Juni Juli August September Oktober Der forekommer regelmæssigt unger af andre hanner end den sociale partner, op til en tredjedel af rederne kan have unger af fremmede hanner. En bestand på en ø ud for Wales blev undersøgt desangående, og jeg har resumeret resultaterne i figuren nedenfor. Undersøgelsen redegjorde det tidsmæssige forløb af hannens bevogtning af hunnen, i forhold til hendes frugtbare periode. Det var i undersøgelsen udelukkende andre territoriale hanner der var forældre til de uægte unger, ikke fremmede hanner på træk, selvom de undertiden opholdt sig kortvarigt i et territorium. 3
4 Adfærd og familieforhold hos stenpikker - bevogtning af hun flere fædre til ungerne i et kuld En undersøgelse på, Bardsley Island ud for kysten af Wales. Studieområdet udgjorde et 100 Ha åbent område med 27 territorier, og observationerne blev gjort i 12 af disse. I 29% af rederne var der mindst en unge med anden far end den sociale partner. Totalt havde 11% af ungerne en anden far end den sociale partner. Kuldstørrelse: Uden ekstern far 5,4 æg, med eksterne far 6,4 æg. De besøgende hanner bestod for 2/3 vedkommende af andre territoriale hanner i området og for 1/3 af fremmede gennemtrækkende fugle. Der blev kun observeret en parring med ekstern han, i de fleste tilfælde blev de afvist af hunnen. Hannens opholdstid i territoriet 100% Antal gange væk fra territoriet/time 3 Besøg fra andre hanner i territoriet/time 0,3 Umiddelbart jaget ud af territoriet 80% af gangene Bevogtning af hun Gennemsnitsafstand til hun (m): 10,5 % af tid mindre end 5 m: 46 % af tid mindre end 15 m: 81 % af tid flyver efter hun: 26 Hun adfærd overfor partner Aggressiv (%): 29 Indbydelse til parring/time: 0,13 Hannens opholdstid i territoriet 100% Antal gange væk fra territoriet/time 8 Besøg fra andre hanner i territoriet/time 0,7 Umiddelbart jaget ud af territoriet 80% ag gangene Bevogtning af hun Gennemsnitsafstand til hun (m): 11,4 % af tid mindre end 5 m: 44 % af tid mindre end 15 m: 73 % af tid flyver efter hun: 42 Hun adfærd overfor partner Aggressiv (%): 8 Indbydelse til parring/time: 1,1 Hannens opholdstid i territoriet 87% Antal gange væk fra territoriet/time 16 Besøg fra andre hanner i territoriet/time 0,2 Umiddelbart jaget ud af territoriet 80% af gangene Bevogtning af hun Gennemsnitsafstand til hun (m): 20,7 % af tid mindre end 5 m: 13 % af tid mindre end 15 m: 24 % af tid flyver efter hun: 13 Hun adfærd overfor partner Aggressiv (%): 0 Indbydelse til parring/time: 0 Før den fertile periode. Indtil 5 dage før første æg Den fertile periode. Fra 5 dag før første æg til sidste æg er lagt Efter den fertile periode, fra sidste æg er lagt Det er hunnen der i sidste ende afgør om en parring skal lykkes, dels kan hun acceptere en opfordring fra en han, eller selv invitere til parring, og det forekommer naturligvis hyppigst i den fertile periode. I den præfertile og fertile periode vogter hannen meget tæt og holder sig i nærheden af hunnen, og forlader sjældent territoriet. Det sker dog, og i den fertile periode kan det være for at opsøge andre hunner i naboterritorierne. Det var især i de større kuld at der forekom uægte unger, og det kan måske være et udtryk for at det er de mere fertile hunner der acceptere parringer med fremmede hanner. Trækforhold/vandringer Stenpikkere yngler cirkumpolart, dvs. hele vejen rundt om Nordpolen, kun afbrudt af den midterste del af arktisk Canada. De har imidlertid, som noget ret specielt udelukkende vinterkvarter på tværs af Sahelzonen i tropisk Afrika. Det giver nogle gevaldige vandringer, de fugle der yngler i Alaska trækker i en rute mod sydvest, ned igennem Sibirien, en tur der kan komme op på km. 4
5 Stenpikkere, der med deres nordlige cirkumpolare yngleudbredelse og afrikanske vinterkvarter har årligt lange rejser Nordpol Trækrute (efterår) op til totalt 6000 km for Østcanadiske, Grønlandske og islandske stenpikkere. De gør stop i Europa, inden de trækker videre til Sahelzonen i det vestlige Afrika Trækrute (efterår) op til km for nordamerikanske (Alaska/Vestcanada) og østsibiriske stenpikker. Ruten går ned over Sibirien og Den Arabiske Halvø, til vinterkvarteret i det østlige Afrika De østcanadiske og grønlandske ynglefugle krydser Atlanterhavet, for med mellemstation i Europa at nå til Afrika. Det er store udfordringer for så små fugle, og de fugle der krydser Atlanterhavet benytter da også de vestgående lavtryksbaner til at lette på energiforbruget over Atlanten. Som illustreret i figuren benytter de om foråret en nordligere rute, for at udnytte medvinden i lavtrykkene, og om efteråret benytter de en mere sydlig rute for igen at udnytte medvinden på sydsiden af lavtrykkene. Grønlandske og nordøstcanadiske Stenpikkere Forårsrute Mellemstation Europa De islandske, grønlandske og nordøst-canadiske stenpikkere udnytter vindene i de atlantiske lavtryk, der har vestlige vinde på nordsiden og østlige vinde på sydsiden. Derfor har stenpikkerne en nordligere rute, på nordsiden af lavtrykkene om foråret, og en sydligere rute om efteråret, syd om lavtrykkene Atlantiske lavtryk, med vindretning mod uret Efterårsrute Sløjfe træk: Der benyttes forskellige trækruter forår og efterår. I dette tilfælde drevet af vejrforhold. I andre tilfælde kan det f.eks. være fødetilgængeligheden på ruterne Vinterkvarter i Sahel zonen i Vestafrika 5
6 Rastende under trækket. De trækker mest om natten Alder/dødelighed Den ældste fritlevende stenpikker blev næsten 10 år gammel, men den gennemsnitlige levealder er meget lavere, nok omkring 3 år. Dødeligheden er størst i det første leveår med på ca. 65% derefter i størrelsesordenen 50%. Dødeligheden varierer dog i de forskellige bestande. Juvenil stenpikker 6
7 7
Fuglehåndbogen på nettet (BBJ) (vs. 1.2: ) Stenpikker. Stenpikker hun i yngletiden (maj) Status. Vingefang (cm) Vingelængde (cm)
Stenpikker Videnskabeligt navn (Oenanthe oenanthe) (L) Folkelige navne: Digesmutte Stenpikker hun i yngletiden (maj) Status Stenpikkeren er en fåtallig yngletrækfugl i Danmark. Tidligere ynglede stenpikkeren
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs. 1.0:19: ) Gul vipstjert. Status
Gul vipstjert Videnskabeligt navn Motacilla flava (L) Status Den gule vipstjert er udbredt over det mest af landet, men det er i langt overvejende grad på strandengene langs vore kyster, og på enge ved
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Nattergal. Status
Videnskabeligt navn: Luscinia luscinia (L) Nattergal Status Nattergalen er en almindelig ynglefugl i den østlige del af Danmark, hvorimod den kun yngler meget spredt i Vestjylland. Der går næsten en grænse
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs. 1.6: ) Jernspurv. En typisk jernspurveprofil med det spidse næb.
Jernspurv Videnskabeligt navn: Prunella modularis (L) En typisk jernspurveprofil med det spidse næb. I Danmark kun en ynglende art, jernspurv, samt en meget sjælden og tilfældig gæst fra de europæiske
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Fuglekonge. Fuglekonge, her i fyr, men det er granskoven der er den foretrukne habitat.
Fuglekonge Videnskabeligt navn: (Regulus regulus) Fuglekonge, her i fyr, men det er granskoven der er den foretrukne habitat Status Fuglekongen som er vor mindste fugl, er en almindelig ynglefugl, udbredt
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Jernspurv. En typisk jernspurveprofil med det spidse næb.
Jernspurv En typisk jernspurveprofil med det spidse næb. Videnskabeligt navn: Prunella modularis (L) I Danmark kun en ynglende art, jernspurv, samt en meget sjælden og tilfældig gæst fra de europæiske
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte
Gærdesmutte Videnskabeligt navn: Troglodytes troglodytes (L) I Danmark yngler en art af slægten Troglodytes, der er en del af gærdesmuttefamilien. Gærdesmuttefamilien som omfatter godt 80 arter, fordelt
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0: ) Gravand. Gravand han, med stor næbknop. Status og udbredelse
Gravand Videnskabeligt navn (Tadorna tadorna) (L) Gravand han, med stor næbknop Status og udbredelse Gravanden er en almindelig ynglefugl i Danmark, hvor den yngler ved vore fjorde, søer og vandløb. Indtil
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (vs.1.0: ) Havterne. Status og udbredelse
Havterne Videnskabeligt navn. (Sterna paradisae) (L) Status og udbredelse Havternen er en almindelig ynglefugl i Danmark, hvor ynglebestanden har været relativ stabil over de seneste år, hvor der estimeres
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs. 1.3: ) Rørhøg. Gammel han. Status
Rørhøg Videnskabeligt navn: Circus aeruginosus (L) Gammel han Status Rørhøgen er en almindelig yngletrækfugl i den sydlige og østlige del af landet, langs den jyske vestkyst, og det østlige Jylland. Derimod
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs. 1.0: ) Blishøne. Status
Blishøne Videnskabeligt navn: Fulica atra Status Blishønen er en almindelig ynglefugl i Danmark, udbredt over hele landet, men lidt mere spredt i Vestjylland. De fleste danske blishøns er nok standfugle,
Læs mereKnopsvane. Knopsvane han i imponerepositur
Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.2: ) Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur
Knopsvane Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Knopsvane han i imponerepositur Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs. 1.2: ) Natugle. Status#
Natugle Videnskabeligt navn (Strix aluco) (L) Status Natuglen er en almindelig og udbredt ynglefugl i Danmark, dog er den meget fåtallig i Vestjylland, hvor der mangler redemuligheder i form af gamle hullede
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Solsort. Data for solsort. Vingelængde (cm)
Solsort Videnskabeligt navn: Turdus merula Status og udbredelse Solsorten er vor talrigeste ynglefugl, med næsten 2 millioner ynglepar. Den er oprindeligt en skovfugl, men har inden for de seneste 100-150
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: )
Svaler I Danmark yngler tre svalearter, bysvale (Delichon urbicum), digesvale (Riparia riparia) og landsvale (Hirundo rustica). Desuden ses årligt rødrygget svale (Ceropis daurica) (Sydeuropa) og meget
Læs mereFAKTA ARK. Én svale gør ingen sommer men den gør hvad den kan
FAKTA ARK Én svale gør ingen sommer men den gør hvad den kan Lang og farlig rejse Svalerne er indbegrebet af den danske sommer og deres ankomst i april varsler sommerens komme. Før i tiden troede man,
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (1.0: ) Rødhals
Rødhals Videnskabeligt navn: Erithacus rubecula (L) Folkelige navne: Rødkælk (en fordanskning af det tyske Rotkelchen (rødstrube)) Udbredelse og status I Danmark er rødhalsen en almindelig yngletrækfugl,
Læs mereGråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:24.02.2016) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L)
Gråkrage/Sortkrage Øverst gråkrage, nederst sortkrage, som dog har spor af gråkrage i sig Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L) 1 Status og udbredelse Gråkragen
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0: ) Bogfinke. Status og udbredelse
Bogfinke Videnskabeligt navn (Fringilla coelebs) (L) Status og udbredelse Bogfinken er en af vore talrigeste ynglefugle, og som er udbredt over hele landet, med en bestand på ca. 1,3 millioner ynglepar.
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Drosler (oversigt)
Drosler (oversigt) I Danmark træffes regelmæssigt 6 arter. Som ynglefugle 4 arter; sangdrossel (Turdus philomelos), solsort (Turdus merula), Misteldrossel (Turdus viscivorus) og sjagger (Turdus pilaris).
Læs mereGråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L)
Gråkrage/Sortkrage Øverst gråkrage, nederst sortkrage, som dog har spor af gråkrage i sig Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L) 1 Status og udbredelse Gråkragen
Læs mereTræk vandringer spredning
Træk vandringer spredning Generelt: Der er mange former for vandringer, spredning og trækfænomener hos forskellige dyregrupper. Et kendt fænomen, er de store drøvtyggers cirkulære vandringer på den afrikanske
Læs mereTræk vandringer spredning
Træk vandringer spredning Generelt: Der er mange former for vandringer, sprednings og trækfænomener hos forskellige dyregrupper. Et kendt fænomen, er de store drøvtyggers cirkulære vandringer på den afrikanske
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs. 1.6: ) Jernspurv. En typisk jernspurveprofil med det spidse næb.
Jernspurv Videnskabeligt navn: Prunella modularis (L) En typisk jernspurveprofil med det spidse næb. I Danmark kun en ynglende art, jernspurv, samt en meget sjælden og tilfældig gæst fra de europæiske
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (vs. 1.0:16.10.2015) Skovskade. Status
Skovskade Videnskabeligt navn: (Garrulus glandarius) (L) Status Skovskaden er en almindelig ynglefugl, udbredt over hele landet. Det er en skovfugl, men den har i de senere år bevæget sig ind i parker,
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs. 1.3: ) Natugle. Status
Natugle Videnskabeligt navn (Strix aluco) (L) Status Natuglen er en almindelig og udbredt ynglefugl i Danmark, dog er den meget fåtallig i Vestjylland, hvor der mangler redemuligheder i form af gamle hullede
Læs mereData for svaler og mursejler
Svaler I Danmark yngler tre svalearter, bysvale (Delichon urbicum), digesvale (Riparia riparia) og landsvale (Hirundo rustica). Desuden ses årligt rødrygget svale (Ceropis dauruca) (Sydeuropa) og meget
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:14.02.2016) Tårnfalk. Tårnfalk, musende adult han. Videnskabeligt navn (Falco tinnunculus) (L)
Tårnfalk Tårnfalk, musende adult han Videnskabeligt navn (Falco tinnunculus) (L) Status og udbredelse Tårnfalken er udbredt som ynglefugl over hele landet. De fleste tårnfalke er standfugle, men nogle
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0: ) Tornirisk. Status og udbredelse
Tornirisk Videnskabeligt navn (Linaria (Carduelis) cannabina) (L) Status og udbredelse Tornirisken er udbredt over hele landet og der regnes med ca. 100000 ynglepar. Den er desværre, som mange andre fugle
Læs mereFeltkendetegn for klirer
Feltkendetegn for klirer Sommersæson er også vadefuglesæson, mange vadefuglearter yngler nor for Danmark, ja mange helt oppe i eller tæt på Arktis. Der har de en meget kort ynglesæson, og nogle er ikke
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:10.03.2015) Stær
Stær Figur 1Han med uplettet bryst og blålig næbbasis til højre. Hun til venstre med plette bryst og hvidlig næbbasis Videnskabeligt navn: Sturnus vulgaris Status Stæren er en almindelig ynglefugl i Danmark,
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (vs. 1.1: ) Skovskade. Status
Skovskade Videnskabeligt navn: (Garrulus glandarius) (L) Status Skovskaden er en almindelig ynglefugl, udbredt over hele landet. Det er en skovfugl, men den har i de senere år bevæget sig ind i parker
Læs mereFuglehåndbogen.dk (BBJ) (vs.1.1: ) Skarv
Skarv Videnskabeligt navn Phalacrocorax carbo (L) Folkelige navne: Ålekrage Søravn Udbredelse: I Danmark træffes to arter, skarven som er almindelig ynglefugl, og topskarven som er en meget sjælden strejf/vintergæst.
Læs mereHøge. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ)
Høge Vi har to ynglende høgearter i Danmark: Spurvehøg Videnskabeligt navn: Accipiter nisus Duehøg Videnskabeligt navn: Accipiter gentilis Status/træk Der er i dag opregnet godt 240 rovfuglearter, men
Læs mereBilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge
Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med
Læs merePopulations(bestands) dynamik
Populations(bestands) dynamik Fuglebestande er ikke statiske, men dynamiske størrelser der ændrer sig over tid, både cyklisk (årstidsbestemt), men i de fleste tilfælde også ændrer, sig alt efter om forholdene
Læs mereGul/blå ara. Beskrivelse:
Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.
Læs mereHøge. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: )
Høge Vi har to ynglende høgearter i Danmark: Spurvehøg Videnskabeligt navn: Accipiter nisus Duehøg Videnskabeligt navn: Accipiter gentilis Spurvehøg ungfugl Status/træk Der er i dag opregnet godt 240 rovfuglearter,
Læs mereHedehøg - en truet art som vi hjælper
Hedehøg - en truet art som vi hjælper Hedehøgen en agerlandsfugl En af Danmarks mest sjældne rovfugle, hedehøgen, yngler oftest i markafgrøder og trues hvert år i forbindelse med høsten. Hedehøgene anlægger
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs. 1.3: ) Musvit. Musvit han, med bred bryst/bugstribe, der bliver tydeligt bredere over bugen.
Musvit Musvit han, med bred bryst/bugstribe, der bliver tydeligt bredere over bugen Videnskabeligt navn: Parus major (L) Folkelige navne: Savfiler (henviser til den rytmiske stemme) Status Musvitten er
Læs mereTrækfuglespillet. Introduktion
Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt
Læs mereGabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist
1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da
Læs merePopulations(bestands) dynamik
Knopsvanepar i parringsleg Populations(bestands) dynamik Fuglebestande er ikke statiske, men dynamiske størrelser, der ændrer sig over tid, både cyklisk (årstidsbestemt), men også efter om forholdene,
Læs mereFeltkendetegn for klirer
Feltkendetegn for klirer Sommersæson er også vadefuglesæson, mange vadefuglearter yngler nor for Danmark, ja mange helt oppe i eller tæt på Arktis. Der har de en meget kort ynglesæson, og nogle er ikke
Læs mereSkarv. Videnskabeligt navn Phalacrocorax carbo (L) Folkelige navne: Ålekrage Søravn
Skarv Videnskabeligt navn Phalacrocorax carbo (L) Folkelige navne: Ålekrage Søravn Udbredelse: I Danmark træffes to arter, skarven som er almindelig ynglefugl, og topskarven som er en meget sjælden strejf/vintergæst.
Læs mereTårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007
Tårnfalken Jeg har valgt at skrive om tårnfalken, fordi det er en spændende fugl, som både lever vildt og kan opdrættes til jagtbrug. 1 Falkearter: Falken er en rovfugl som findes i mange forskellige arter.
Læs mereGråand (Anas platyrhynchos) & krikand (Anas crecca)
Gråand (Anas platyrhynchos) & krikand (Anas crecca) Gråænder - Foto: Thomas Iversen Feltkendetegn (Gråand) Gråanden er Danmarks mest almindelige and, og den ses over hele Danmark, hvor der er vand. Den
Læs mereRapportering af ynglefugle i DOFbasen Vejledning for artskoordinatorer og øvrige brugere af DOFbasen
Rapportering af ynglefugle i DOFbasen Vejledning for artskoordinatorer og øvrige brugere af DOFbasen I starten af 2009 blev en forbedret onlineversion af DOFbasen taget i brug. Der optræder nu følgende
Læs mereFuglenes forunderlige rejser trækvejene kortlægges ved hjælp af små dataloggere
Fuglenes forunderlige rejser trækvejene kortlægges ved hjælp af små dataloggere? Anders P. Tøttrup, ph.d., lektor Statens Naturhistorisk Museum Københavns Universitet Naturhistorisk Forening for Nordsjælland
Læs mereFlyvning udnyttelse af termiske opvinde og vindens dynamiske effekt
Flyvning udnyttelse af termiske opvinde og vindens dynamiske effekt Store bredvingede fugle, som musvåger, ørne, storke, traner osv. udnytter meget ofte vindforholdene til at mindske energiforbruget under
Læs mereFuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger
Læs mereMusvågetræk ved Falsterbo i perioden Årligt gennemsnit (13693 de seneste 10 år)
Løbende 10 års gennemsnit Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Musvågetræk ved Falsterbo i perioden 1973-2016 Årligt gennemsnit 11922 (13693 de seneste 10 år) 23512 10635 17165 5877 7958 13693 8985 7568 10555
Læs mereYnglefuglene på Tipperne 2014
Ynglefuglene på Tipperne 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. august 2014 Ole Thorup og Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:
Læs mereTitel: Overvågning af engsnare Crex crex som ynglefugl
Titel: Overvågning af engsnare Crex crex som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A127 Version: 1 Oprettet: 27.02.2017 Gyldig
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Gøg. Status og udbredelse
Gøg Videnskabeligt navn (Cuculus canorus) Status og udbredelse Gøgen er i Danmark en almindelig yngletrækfugl, og er udbredt over hele landet. Gøgen er udbredt i hele Europa til det nordlige Skandinavien,
Læs mereVejledning til TimeTælleTure (TTT)
Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Tak fordi du vil påtage dig en TimeTælleTur i Atlas III! Ved at tælle fuglene i udvalgte TTT-kvadrater kan tætheden og bestandsstørrelsen af de mest almindelige fuglearter
Læs mereYnglefuglene på Tipperne 2015
Ynglefuglene på Tipperne 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. september 2015 Ole Thorup 1 & Karsten Laursen 2 1 Amphi Consult 2 Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereGodt at vide: Godt at vide:
giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.
Læs mereEfterårets rovfugletræk
Efterårets rovfugletræk En af de store årlige og spektakulære ornitologiske begivenheder er rovfuglenes efterårstræk, når tusindvis af våger, spurvehøge, kærhøge, glenter mm. på deres træk fra deres yngleområder
Læs mereProjektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved.
Stor Skallesluger i DOF-Storstrøm. Projektet blev startet op i samarbejde med Landskabskontoret i Storstrøms amt, som i efteråret 1993 tog initiativ til opsætning af kasser i vores kystnære skove. Selve
Læs mereTrækfugle ved Næsby Strand
Trækfugle ved Næsby Strand Grønsisken Særligt om efteråret kan der være et fint fugletræk ved Næsby Strand. Det er oftest et træk mod vinden. Det vil sige, at jævn vind fra vestlige retninger giver det
Læs mereVandrefalk (Falco p. peregrinus) i Danmark 2015
Vandrefalk (Falco p. peregrinus) i Danmark 2015 Niels Peter Andreasen artscaretaker for Vandrefalk i Danmark Rapporten afsluttet 15. august 2015 "Sodfarvet" falk, Enstedværket (foto Jesper Tofft) 21 lokaliteter
Læs mereFlyvning udnyttelse af termiske opvinde og vindens dynamiske effekt
Flyvning udnyttelse af termiske opvinde og vindens dynamiske effekt Store bredvingede fugle, som musvåger, ørne, storke, traner osv. udnytter meget ofte vindforholdene til at mindske energiforbruget under
Læs mereDobbeltbekkasinen er en trækfugl, der ankommer til Danmark i marts og
Dobbeltbekkasin Latinsk navn: Bucephala clangula Engelsk navn: Common goldeneye Dobbeltbekkasinen er en trækfugl, der ankommer til Danmark i marts og trækker bort igen i november. Den overvintrer i Vesteuropa
Læs mereMånedens fugle oktober 2011: Gæs Anserinae
Månedens fugle oktober 2011: Gæs Anserinae Tekst: Jens Boesen Foto: Jens Boesen og Per Huniche Jensen (Canadagås) Året rundt vrimler det med gæs ved Tissø og i Halleby Å-Åmose-området. Forår og sommer
Læs mereNYHEDSBREV FRA BLÅVAND FUGLESTATION No. 3
Blåvand Fuglestation Dansk Ornitologisk Forening Fyrvej 81 6857 Blåvand Den 20. september 2015 NYHEDSBREV FRA BLÅVAND FUGLESTATION No. 3 JULI - AUGUST 2015 Tekst og foto: Henrik Knudsen Så er det atter
Læs mereHavterne Sterna paradisaea. Arctic tern. Fakta Facts
Havterne Sterna paradisaea Terna Arctic tern H avternen yngler cirkumpolart i arktiske egne samt nogle steder i temperede egne. Den yngler i kolonier i kystnære egne samt ved søer og elve i fjeldegne og
Læs mereFuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 I lighed med de foregående år er det især vandfuglene og fuglearter der er tilknyttet grusgravssøerne der er optalt. I år er der i forbindelse med Dansk Ornitologisk
Læs mereYnglefugle på Hirsholmene i 2008
Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,
Læs mereDobbeltbekkasinen er en trækfugl, der ankommer til Danmark i marts og
Dobbeltbekkasin Latinsk navn: Bucephala clangula Engelsk navn: Common goldeneye Klasse: Fugle Orden: Mågevadefugle Familie: Sneppefugle Dobbeltbekkasinen er en trækfugl, der ankommer til Danmark i marts
Læs mereVinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle
Når frosten sætter ind, søger mange fugle fra skoven ind til byerne. De søger føde i byerne og flyver tilbage til skoven hver aften. Solsortene samles ofte i flokke i grantræer, hvor de finder sig et skjul
Læs mereYnglefugle på Tipperne 2013
Ynglefugle på Tipperne 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. november 2013 Ole Thorup & Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:
Læs mereBlisgås Anser albifrons
Blisgås Anser albifrons Blisgåsen er en af de gåse-arter der overvintrer i Naturpark Tystrup-Bavelse. For blot få vintre siden var denne art ret ualmindelig i naturparken om vinteren sås oftest med enkelte
Læs mereRingmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark
Ringmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark Feltrapport 2013 Knud Falk & Søren Møller for Ringmærkningscentralen, Zoologisk Museum, Statens Naturhistoriske Museum Indhold 1. Baggrund...
Læs mereVandfugle i Utterslev Mose
Vandfugle i Utterslev Mose NOVANA 2006 Rapport udarbejdet af CB Vand & Miljø, november 2006. Konsulenter: Carsten Bjørn & Morten Wiuf Indholdsfortegnelse INDLEDNING OG RESUMÉ...2 METODE...3 RESULTATER...4
Læs mereYnglerapport Havørnene i Vrøgum-Filsø. Foto: Svend Bichel
Ynglerapport 2013 Havørnene i Vrøgum-Filsø Foto: Svend Bichel Jens Rye Larsen august 2013 Forord Havørnene er ved at få godt fat i Danmark. Til meget stor glæde for os alle - ikke kun ornitologer. På Ørnens
Læs mere10. Lemminger frygter sommer
10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og
Læs mereRingmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark
Ringmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark Feltrapport 2011 Knud Falk & Søren Møller for Ringmærkningsafdelingen, Zoologisk Museum, Statens Naturhistoriske Museum Indhold 1. Baggrund...
Læs mereSkovens skrappeste jæger. anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark.
Skovens skrappeste jæger anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark. 2 Bestanden af duehøge er i tilbagegang i Danmark. Her har en voksen duehøg slået en gråkrage. Duehøgen er
Læs mereTænk hvis du var en ryle - Cases til de forskellige lande
Tænk hvis du var en ryle - Cases til de forskellige lande Namibia: Fugleflokken skal passere Sahara-ørkenen. Det har været et usædvanligt tørt år uden megen regn, så vandhullerne er udtørrede. Flokken
Læs mereIsland ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava
Geografi Island Island er et lille ørige, der ligger i den nordlige del af Atlanterhavet. Skal du rejse fra Danmark til Island er det hurtigst at flyve. Men skibstransport er vigtig, når der skal transporteres
Læs mereMetoder. Dataindsamling og analyser
Metoder Dataindsamling og analyser Projektet startede 1. februar 2005 og blev endeligt afsluttet i foråret 2009. Således er der indsamlet og analyseret informationer fra 3 fulde ynglesæsoner. Endvidere
Læs mereDe største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og 1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde.
Vestsjællandske subrariteter VI Af Lasse Braae I dette nummer er der fokus på skovens fugle, og valget er derfor faldet på nogle arter, der optræder som relativt fåtallige ynglefuglearter i de danske skove.
Læs mereSTENBRONATUR. Byens måger. Yngleadfærd hos hættemåger og sølvmåger
ktivitetsark 2 af 2 Side 1 af 5 yens måger Yngleadfærd hos hættemåger og sølvmåger Måger yngler i kolonier, og deres territorium er ofte begrænset til reden og dens nære omgivelser. et er en stor fordel
Læs mereYnglefugle på Tipperne 2012
Ynglefugle på Tipperne 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. oktober 2012 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:
Læs mereTitel: Overvågning af isfugl Alcedo atthis som ynglefugl
Titel: Overvågning af isfugl Alcedo atthis som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A167 Version: 1 Oprettet: 21.02.2017 Gyldig
Læs mereRørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Holsteinborg, Sydvestsjælland
09-020 RØRHØG CIRCUS AERUGINOSUS MARSH HARRIER ROHRWEIHE Rørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Holsteinborg, Sydvestsjælland Af Benth Micho Møller Indledning. Census-undersøgelse
Læs mereRørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Stigsnæs, Sydvestsjælland 1992 til 2009
09-013 RØRHØG CIRCUS AERUGINOSUS MARSH HARRIER ROHRWEIHE Rørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Stigsnæs, Sydvestsjælland 1992 til 2009 af Benth Micho Møller Indledning. Census-undersøgelse
Læs mereFugletræk (1) fra Falsterbo efteråret 2018 udvalgte rovfugle
Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Fugletræk fra Falsterbo efteråret 218 Fugletræk (1) fra Falsterbo efteråret 218 udvalgte rovfugle Dagfugletrækket over Falsterbo i Skåne, har været registreret systematisk
Læs mereDuer og hønsefugle Agerhøne
Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100
Læs mereINDHOLD 10 GRØNLANDSK 12 NORDAMERIKANSK 14 DEATH 18 HYDROTERMISKE 20 ANDES- 16 GALÁPAGOS- 24 NAMIB- 22 AMAZON- 26 AFRIKANSK 30 BRITISK 32 SIBIRISK
INDHOLD Der findes dyr overalt!... 5 Hvor bor dyrene henne?... 6 Find dem!... 7 Verdenskort med habitaterne... 8 0 GRØNLANDSK TUNDRA 2 NORDAMERIKANSK PRÆRIE 4 DEATH VALLEY 6 GALÁPAGOS- ØERNE 8 HYDROTERMISKE
Læs mereYnglende rovfugle i Sydvestsjælland 1986
87-004 Bestandsundersøgelse Ynglende rovfugle i Sydvestsjælland 1986 af Bent Møller Sørensen og Søren Klarskov Pedersen 1.1 Indledning I 1986 har vi foretaget undersøgelser af rovfuglenes yngleforekomst
Læs mereRød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen
Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente er nok den flotteste rovfugl i den danske fauna, og tilmed en art i fremgang. Arten findes kun i Europa, og vi har derfor en ekstra forpligtigelse til
Læs mereDe store vingesus. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark
De store vingesus - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark Flere havørne yngler i Danmark Havørnen er en majestætisk flyver. Som Europas største rovfugl og sidste led i fødekæden
Læs mereMåger. i Vesthimmerlands Kommune
Måger i Vesthimmerlands Kommune Måger i Vesthimmerlands Kommune Intro En række dyr og fugle har tilpasset sig livet i vores byer på godt og ondt. Godt, fordi det kan være en stor glæde at opleve dyre-
Læs mere6WDQGDUGLVHUHWULQJP UNQLQJ YHG %UDEUDQG6. Af +HQQLQJ(WWUXS0RUWHQ-HQULFK+DQVHQ6WHSKDQ6NDDUXS/XQG 6YHQG0 OOHU-HQVHQ
6WDQGDUGLVHUHWULQJP UNQLQJ YHG %UDEUDQG6 Af +HQQLQJ(WWUXSRUWHQ-HQULFK+DQVHQ6WHSKDQ6NDDUXS/XQG 6YHQG OOHU-HQVHQ 6WDQGDUGLVHUHWULQJP UNQLQJYHG%UDEUDQG6. Ved Brabrand Sø har Danmarks Ringmærkerforening i
Læs mereRød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt
Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 23 til 28 Af Per Bomholt Foto: Bente Holm-Petersen Marts 27 Den Røde Glente ynglede i 28 spredt i ung moræne landskaberne i Danmark. Bestanden andrager ca. 7 registrerede
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs-1.0:03.12.2015) Husskade. Status
Husskade Videnskabeligt navn Pica pica (L) Status Husskaden er en almindelig og talrig fugl over hele landet. Oprindeligt har den beboet åbne skove med buskvækst og steppeagtige områder. I dag er den i
Læs mereRapport marts Stevns og Møn. Falkesæsonen er begyndt. Yngleparrene på Stevns og Møn har lagt sig.
Rapport 2011 25. marts 2011 - Stevns og Møn Falkesæsonen er begyndt. Yngleparrene på Stevns og Møn har lagt sig. På Stevns er det igen i år ved lokaliteten Mandehoved, og på Møn ved Sækkepiben. Begge steder
Læs mere