Klinisk mikrobiologi

Relaterede dokumenter
Klinisk mikrobiologi

Klinisk mikrobiologi Oversigt over hoveduddannelsesstilling 1, 2, 3, 4 og 5

Klinisk mikrobiologi

Klinisk mikrobiologi

Bilag 1 Checkliste for kompetencemål i Introduktionsuddannelsen på Klinik for Klinisk Mikrobiologi, Sydvestjysk Sygehus (SVS) Navn: CPR-nr.

Beskrivelse af specialespecifikke kurser

Kommissorium for MRSA-enheden i Region Midtjylland April 2018

Faglig profil for specialet klinisk biokemi

Specialevejleding for klinisk mikrobiologi

Revideret specialevejledning for klinisk mikrobiologi (version til ansøgning)

Specialevejledning for Klinisk mikrobiologi

Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Klinisk Mikrobiologi

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

Opdateringer i SSTs reviderede Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA

Klinisk fysiologi og nuklearmedicin

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Klinisk Mikrobiologi

!!" #"$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'.

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Velkommen til hygiejnekursus

Bilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT

Specialevejledning for klinisk farmakologi

Læringsstrategier, anbefaling. Klinisk arbejde. Selvstudium triagemanual eller lign. Klinisk arbejde. Selvstudium af arbejdsgangsbeskrivelser

Kompetenceprofil nyuddannet bioanalytiker 2025

Logbog for specialtandlægeuddannelsen i ortodonti. Sundhedsstyrelsen 2009

Vi kan gøre det lidt bedre. Jenny Dahl Knudsen, Overlæge, dr. med., Klinisk mikrobiologisk afdeling, Hvidovre Hospital

Den faglige profil i Gynækologi og Obstetrik

Specialevejledning for Klinisk farmakologi

Velkommen til hygiejnekursus

Uddannelsesprogram for Samfundsmedicin. Hoveduddannelsen. Klinisk Socialmedicin, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2013

Kompetencekort introduktionsuddannelsen

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2011

Personlig uddannelsesplan

Specialevejledning for klinisk farmakologi

MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2012

Kompetence Udviklingsplaner Sygeplejerske

Overvågning af udvalgte nosokomielle infektioner. Infektioner relateret til brug af centrale intravaskulære katetre

Samarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017)

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.

Oto-rhino-laryngologi

7. KONTOR. Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at:

Afholdt d. 18. maj 2017

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i specialet klinisk mikrobiologi

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi

Resistente bakterier

Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi (DSKM)

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker

Infektionshygiejne og brug af antibiotika

Samlet status hygiejne Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Maj 2017

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Hvorfor de 7 lægeroller?

Tværsektorielle indsatser på sundhedsområdet 2013

Du skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement.

$'( "" ) * "" +,% ""!! ""/ 0 - 2! "&"5 6""3 -! 6""7- 6""8! 9": ;"8! -! 1 <":, 4 > ( % / 4 "3 &

Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6

MRSA. Embedslægens rolle

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score

Rollen som akademiker

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland

Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning)

Modul Modul EBM-opgave Modul EBM-opgaven +360⁰ ⁰

Uddannelsesprogram. Klinisk Farmakologisk Afdeling Århus Universitetshospital

Faglig profil for ansøgere til hoveduddannelsesforløb i dermato-venerologi

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Afdeling, hospital / Afdeling, hospital el. Almen praksis. Målbeskrivelse årstal

Vi styrker sundhed gennem sygdomskontrol og forskning

Uddannelsesprogram Hoveduddannelsen Klinisk mikrobiologi

Når borgeren er positiv. Et oplæg om håndtering af borgere med multiresistente bakterier i Københavns Kommune

Sydvestjysk Sygehus Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner

Uddannelsesprogram Den kliniske basisuddannelse i almen praksis Januar 2018

Regionens rådgivning overfor kommunerne på hygiejneområdet

Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i klinisk mikrobiologi. Dokumentansvarlig: SlbKmaSpLe

Grundforløb 2 Hvad har de været igennem

Årsrapport 2013 for det infektionshygiejniske område

Det veterinære beredskabs betydning og effektivitet i forhold til smitte til mennesker

Praktikerklæring for social- og sundhedsassistentelev: cpr: Praktiksted: periode:

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland

Vi styrker sundheden gennem sygdomskontrol og forskning

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012

Plastikkirurgi. Faglig profil plastikkirurgi

Oftalmologi Specialet Faglig profil

Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af ensartede regler for hygiejnestandarder på danske sygehuse

Læringsark 2 - praktik 3 for social- og sundhedsassistentselever på Fyn

Sygeplejeprofil. -Sygeplejen Rebild

Afholdt d. 22. maj 2015

Sygeplejeprofil i Skive Kommune

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010

Faglig profil Arbejdsmedicin

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling

Hospitalsinfektioner - hvordan smittes man og hvorfor går det så ofte galt?

Beskrivelse af ansættelsesforløb og ansættelsesudvalget i Klinisk Genetik

Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden

Transkript:

Klinisk mikrobiologi Kompetencemål for 4. år af hoveduddannelsesstilling 1, 2, 3, 4 og 5 Mål Konkretisering af mål Evalueringsstrategi Indsatsområder: Medicinsk ekspert: Prøvetagning, laboratoriediagnostik og terapi 30 Kunne evaluere identifikationskriterier i det mikrobiologiske laboratorium under hensyntagen til kvalitetsog ressourcemæssige forhold. Kunne anvise strategier, som er kost-effektive til identifikation af mikrobielle agens (bilag 1)., 1 1 Klinisk erfaring 51 Kunne prioritere undersøgelser (mikrobiologiske såvel som ikke-mikrobiologiske) på basis af det specifikke sygdomsbillede og det kliniske forløb. Kunne prioritere undersøgelser i relation til infektionssygdomme listet i bilag 1. 2 Side 1 af 15

52 Kunne instituere behandling ud fra ætiologi og det specifikke sygdomsbillede (se Logbogens bilag 1 og 2) under hensyntagen til eksposition, oprindelse, fokus og komorbiditet. Kunne instituere behandling ud fra ætiologi og det specifikke sygdomsbillede (se Logbogens bilag 1 og 2) under hensyntagen til eksposition, oprindelse, fokus og komorbiditet. og 54 Kunne redegøre detaljeret for klinisk farmakologiske aspekter af antimikrobielle kemoterapeutika, som er registreret i Danmark. Kunne redegøre for principperne i cost-benefit og andre sundhedsøkonomiske analyser af antimikrobielle kemoterapeutika. og 55 Kunne redegøre for principperne for udvikling og evaluering af nye antimikrobielle kemoterapeutika. og 60 Kunne vurdere risiko for resistens og på den baggrund optimere valget af antimikrobiel kemoterapi og behandlingslængde. Kunne vurdere risiko for antibiotikaresistens i relation til nosokomielle forhold (speciale, intensivafdeling) og behandlinger/indgreb (intubering, intravaskulære katetre). og Side 2 af 15

68 Kunne opstille instrukser for diagnostik af bakterielle, virale, mykotiske og parasitære infektioner, herunder infektioner som er fremkaldt af bevidst spredning af mikrobielle agens. Kunne foreslå og implementere instrukser vedrørende diagnostik af infektionssygdomme (bilag 1). og 73 Kunne vurdere patientens prognose ud fra klinisk erfaring og laboratoriemæssige fund. Kunne vurdere patientens prognose ud fra klinisk erfaring og laboratoriemæssige fund. Kvalitetssikring, audit, kommunikation EDB/IT 74 Kunne anvende principper for kvalitetskontrol og kvalitetssikring og de hermed forbundne statistiske begreber og analyser. Kunne anvende principper for kvalitetskontrol og kvalitetssikring og de hermed forbundne statistiske begreber og analyser. og rappporteval. 3 76 Kunne opstille interne kontrolprøver og kvalitetssikringstiltag og evaluere resultaterne. Kunne opstille interne kontrolprøver og kvalitetssikringstiltag og evaluere resultaterne. og 77 Kunne arbejde med eksterne kontrolprøver og kvalitetssikring og evaluere resultaterne. Kunne arbejde med eksterne kontrolprøver og kvalitetssikring og evaluere resultaterne. og Side 3 af 15

Infektionshygiejne 83 Kunne redegøre for typiske infektionshygiejniske problemer, som knytter sig til sygehuse og primærsektor. Kunne bidrage med mikrobiologisk viden til det tværfaglige infektionshygiejniske team Vejledersamtale, funktionseval. og 4 84 Kunne udpege forhold som er kritiske for hygiejnen i almen praksis og speciallægepraksis. Vejledersamtale, funktionseval. og 88 Kunne foreslå foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af enkelte typer af sygehusinfektioner afhængigt af smitteveje og kilder. Kunne forebygge og i tilfælde af udbrud udpege relevante foranstaltninger rettet mod følgende agens.: Legionella, Norwalk virus associeret diarré, Salmonella. meticillinresistent Staphylococcus aureus, vankomycinresistente enterokokker, Extended-spectrum betalactamaseproducerende enterobakterier (ESBL), multiresistente aerobe Gramnegative stave., Side 4 af 15

92 Kunne redegøre for ansvarsforhold og organisation, herunder kommandoveje, i forbindelse med udbrud af ophobede infektioner på og uden for sygehus. Kunne redegøre for ansvarsforhold og organisation, herunder kommandoveje, i forbindelse med udbrud af ophobede infektioner på og uden for sygehus. Vejledersamtale, funktionseval. og 93 Kunne anvende epidemiologiske og mikrobiologiske metoder til udredning af ophobede infektioner på og uden for sygehus. Kunne anvende epidemiologiske og mikrobiologiske metoder til udredning af ophobede infektioner på og uden for sygehus., 95 Kunne redegøre for principperne for infektionsforebyggelse i forbindelse med om- og nybyggeri. Kunne redegøre for principperne for infektionsforebyggelse i forbindelse med om- og nybyggeri. Vejledersamtale, funktionseval. og Kommunikator/samarbejder: Prøvetagning, laboratoriediagnostik og terapi 98 Kunne udarbejde instrukser for arbejdet i det klinisk mikrobiologiske laboratorium i samarbejde med kolleger og bioanalytikere. Kunne udarbejde instrukser for arbejdet i det klinisk mikrobiologiske laboratorium i samarbejde med kolleger og bioanalytikere. Rapporteval. 2 1 Side 5 af 15

99 Kunne formidle information til relevante myndigheder om observationer, som underbygger, at bevidst spredning af mikrobielle agens har fundet sted. Kunne redegøre for alarmeringsveje og procedurer ved mistanke om at bevidst frigørelse af mikrobielle agens har fundet sted. 100 Kunne indgå i samarbejde med myndigheder og institutioner som Embedslægeinstitutionen, politiet, Beredskabsstyrelsen, Statens Serum Institut m.fl. ved masseeksposition af befolkningen for mikrobielle agens, herunder gennem bevidst spredning via luft, vand eller fødevarer. Kunne formidle rådgivning om foranstaltninger til begrænsning af skadeomfang ved risiko for masseeksposition for mikrobielle agens. 101 Kunne rådgive om prøvetagning og prøvetransport, diagnostik og relevante informationskilder ved mulig mikrobiel masseeksposition. Side 6 af 15

102 Kunne rådgive om iværksættelse af konkrete profylaktiske tiltag efter masseeksposition, herunder afgrænsningen af den personkreds, som bør tilbydes profylakse. 103 Kunne rådgive om observation af symptomer og anvise konkrete behandlingsregimer ved mistanke om masseeksposition for mikrobielle agens. Klinisk erfaring 104 Kunne redegøre for evidensgrundlaget for behandling af en række infektionssygdomme (Se bilag 1 og 2). Kunne redegøre for evidensgrundlaget for behandling af en række infektionssygdomme (Se bilag 1 og 2)., 2 105 Kunne fastlægge diagnostiske undersøgelsesprogrammer for den enkelte patient i samarbejde med kolleger og andet sundhedspersonale i kliniske afdelinger. Kunne fastlægge diagnostiske undersøgelsesprogrammer for den enkelte patient i samarbejde med kolleger og andet sundhedspersonale i kliniske afdelinger. Side 7 af 15

106 Kunne udarbejde instrukser for diagnostiske undersøgelsesprogrammer og prøvetagningsprocedurer i samarbejde med kolleger og andet sundhedspersonale i kliniske afdelinger. Kunne udarbejde instrukser for diagnostiske undersøgelsesprogrammer og prøvetagningsprocedurer i samarbejde med kolleger og andet sundhedspersonale i kliniske afdelinger. 107 Kunne formidle resultatet af mikrobiologiske undersøgelser, således at den behandlende læge kan tolke det korrekt i lyset af øvrige fund hos patienten og forstår dets konsekvenser. Kunne formidle resultatet af mikrobiologiske undersøgelser, således at den behandlende læge kan tolke det korrekt i lyset af øvrige fund hos patienten og forstår dets konsekvenser. 108 Kunne rådgive om empirisk og ætiologisk behandling af infektioner og vejlede om hyppige årsager til svigt af antimikrobiel kemoterapi. Kunne rådgive om empirisk og ætiologisk behandling af infektioner og vejlede om hyppige årsager til svigt af antimikrobiel kemoterapi. og 109 Kunne planlægge det videre diagnostiske program, respektive behandling i dialog med behandlende læge. Kunne planlægge det videre diagnostiske program, respektive behandling i dialog med behandlende læge. Side 8 af 15

110 Kunne understøtte og inspirere kliniske kolleger til rationel farmakoterapi og infektionsudredning, herunder deltagelse i kvalitetssikring og lægemiddelkomitéer. Kunne understøtte og inspirere kliniske kolleger til rationel farmakoterapi og infektionsudredning, herunder deltagelse i kvalitetssikring og lægemiddelkomitéer. og Kvalitetssikring, audit, kommunikation EDB/IT 114 Kunne formidle information til rekvirenter gennem interne og eksterne informationssystemer. Kunne formidle information til rekvirenter gennem interne og eksterne informationssystemer. 3 Infektionshygiejne 115 Kunne deltage i arbejdet, evt. gennem forberedelse af konkrete sager, i lokale hygiejneudvalg og amtslige hygiejnekomiteer. Kunne deltage i arbejdet, evt. gennem forberedelse af konkrete sager, i lokale hygiejneudvalg og amtslige hygiejnekomiteer. og 4 Leder/administrator: Prøvetagning, laboratoriediagnostik og terapi 118 Kunne supervisere arbejdet i det klinisk mikrobiologiske laboratorium. Kunne supervisere arbejdet i det klinisk mikrobiologiske laboratorium. 3 1 119 Kunne implementere og validere nye metoder. Kunne implementere og validere nye metoder. Logbogseval. og Side 9 af 15

Kvalitetssikring, audit, kommunikation EDB/IT 120 Kunne gennemføre kvalitetssikring i laboratoriet ved udarbejdelse af instrukser. Kunne gennemføre kvalitetssikring i laboratoriet ved udarbejdelse af instrukser. Rapporteval. 3 122 Kunne kontrollere efterlevelsen af myndighedsforskrifter vedrørende kvalitetssikring og laboratoriesikkerhed. Kunne kontrollere efterlevelsen af myndighedsforskrifter vedrørende kvalitetssikring og laboratoriesikkerhed. Rapporteval. 124 Kunne udarbejde produktionsstatistik til optimering af analyser og deres ressourceforbrug. Kunne udarbejde produktionsstatistik til optimering af analyser og deres ressourceforbrug. Rapporteval. Infektionshygiejne 125 Kunne deltage i den infektionshygiejniske teamfunktion og dersom det er gennemførligt deltage eller være bisidder i arbejdet på lokalt (hygiejneudvalg) eller amtsligt (hygiejnekomiteer) niveau. Kunne deltage i den infektionshygiejniske teamfunktion og dersom det er gennemførligt deltage eller være bisidder i arbejdet på lokalt (hygiejneudvalg) eller amtsligt (hygiejnekomiteer) niveau., 4 Side 10 af 15

126 Kunne samarbejde med andre institutioner, som varetager samfundsmæssige opgaver på det infektionsforebyggende område, f.eks. embedslægeinstitutionerne, levnedsmiddelregionerne og Dansk Zoonose Center. Kunne samarbejde med andre institutioner, som varetager samfundsmæssige opgaver på det infektionsforebyggende område, f.eks. embedslægeinstitutionerne, levnedsmiddelregionerne og Dansk Zoonose Center. Vejledersamtale, funktionseval. og 127 Kunne samarbejde med Arbejdstilsynet og sikkerhedsorganisationerne om forebyggelse af smitte på arbejdspladsen. Kunne samarbejde med Arbejdstilsynet og sikkerhedsorganisationerne om forebyggelse af smitte på arbejdspladsen. og 128 Kunne varetage de faglige opgaver i forbindelse med udredning af ophobede infektioner. Kunne varetage de faglige opgaver i forbindelse med udredning af ophobede infektioner., Sundhedsfremmer: Prøvetagning, laboratoriediagnostik og terapi 129 Kunne medvirke ved formidling af information om infektioner, mikrobiologiske risici og forbrug af antimikrobielle kemoterapeutika til nyhedsmedier. Kunne medvirke ved formidling af information om infektioner, mikrobiologiske risici og forbrug af antimikrobielle kemoterapeutika til nyhedsmedier. 4 1 Side 11 af 15

Klinisk erfaring 130 Kunne rådgive om profylaktisk brug af antimikrobielle kemoterapeutika i forbindelse med diagnostiske og behandlingsmæssige indgreb. Kunne rådgive om profylaktisk brug af antimikrobielle kemoterapeutika i forbindelse med diagnostiske og behandlingsmæssige indgreb. Logbogseval. og 2 131 Kunne varetage de faglige opgaver i forbindelse med iværksættelse af profylaktiske foranstaltninger til gavn for befolkningen. Kunne varetage de faglige opgaver i forbindelse med iværksættelse af profylaktiske foranstaltninger til gavn for befolkningen., Kvalitetssikring, audit, kommunikation EDB/IT 132 Kunne formidle viden om behandling og forebyggelse af infektioner. Kunne formidle viden om behandling og forebyggelse af infektioner. Logbogseval. og 3 Akademiker: Prøvetagning, laboratoriediagnostik og terapi 135 Kunne varetage uddannelsesfunktioner over for alle sundhedsfaglige personalegrupper. Kunne varetage uddannelsesfunktioner over for alle sundhedsfaglige personalegrupper. og 5 1 Side 12 af 15

136 Kunne initiere og deltage i forskningsprojekter. Kunne initiere og deltage i forskningsprojekter. Rapporteval. 137 Kunne deltage i og understøtte nationale og internationale initiativer med henblik på overvågning af resistens over for antimikrobielle kemoterapeutika. Kunne deltage i og understøtte nationale og internationale initiativer med henblik på overvågning af resistens over for antimikrobielle kemoterapeutika. Logbogseval. Klinisk erfaring 142 Kunne formidle viden og kliniske erfaringer til yngre kollegaer. Kunne formidle viden og kliniske erfaringer til yngre kollegaer. 2 Kvalitetssikring, audit, kommunikation EDB/IT 143 Kunne initiere kvalitetssikringsprojekter og forskning. Kunne initiere kvalitetssikringsprojekter og forskning. Rapporteval. 3 Professionel: Prøvetagning, laboratoriediagnostik og terapi 148 Kunne yde rådgivning til offentlige myndigheder og beslutningstagere om infektionsprofylakse og brug af antibiotisk behandling. Kunne yde rådgivning til offentlige myndigheder og beslutningstagere om infektionsprofylakse og brug af antibiotisk behandling. 6 1 Side 13 af 15

Klinisk erfaring 149 Kunne erkende egen personlige og faglige formåen og medvirke til at flytte egne og andres grænser inden for medmenneskelig og faglig kompetence. Kunne erkende egen personlige og faglige formåen og medvirke til at flytte egne og andres grænser inden for medmenneskelig og faglig kompetence. Vejledersamtale og funktionseval. 2 150 Kunne arbejde ud fra faglige og etiske principper i samarbejdet med andre. Kunne arbejde ud fra faglige og etiske principper i samarbejdet med andre. 151 Kunne udvise faglig og etisk ansvarlighed over for patienten ved altid at rådgive ud fra fagligt opdateret viden. Kunne udvise faglig og etisk ansvarlighed over for patienten ved altid at rådgive ud fra fagligt opdateret viden., 152 Gennem formidling af viden og oplysning kunne forebygge stigmatisering og social udstødning af patienter, som er ramt af bestemte infektionssygdomme eller af individer, som er bærere af særlige mikrobielle agens. Gennem formidling af viden og oplysning kunne forebygge stigmatisering og social udstødning af patienter, som er ramt af bestemte infektionssygdomme eller af individer, som er bærere af særlige mikrobielle agens., Side 14 af 15

Kvalitetssikring, audit, kommunikation EDB/IT 153 Kunne rådgive kolleger, offentlige myndigheder, beslutningstagere og befolkningen om konsekvenser af mikrobiologisk diagnostik for behandling og forebyggelse af infektionssygdomme. Kunne rådgive kolleger, offentlige myndigheder, beslutningstagere og befolkningen om konsekvenser af mikrobiologisk diagnostik for behandling og forebyggelse af infektionssygdomme., 3 Side 15 af 15