Bilag 4 - Interview COWI

1 2 3 Bilag 4 - Interview COWI I = Interviewer R = Respondent 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 I: Men altså som sagt, jeg er i gang med at skrive speciale om Københavns Kommunes Klimatilpasningsplan, og den data der ligger til grund for dem Jeg skal lige huske at sige, at hvis du vil være anonym, så kan du selvfølgelig være det. #00:00:15.5# R: Det Umiddelbart, så behøver jeg ikke være det #00:00:24.7# I: Okay, godt nok ha ha. #00:00:23.5# R: Men nu ved jeg jo ikke hvad du vil spørge om. #00:00:24.0# I: Nej, ha ha, men du må endelig bare sige til.. Jeg vil høre om jeg kan få dig til kort at præsentere hvad det er du arbejder med hos COWI. #00:00:34.2# R: Ja. Øh Jeg arbejder med med Øh modellering af regn og modellering af oversvømmelser fra regn og skybrud Og har for Københavns Kommune og HOFOR, som er forsyningsselskabet i København, lavet rigtig mange oversvømmelsesberegninger, som er grundlaget for den klimatilpasningsplan de har lavet ja.. #00:01:16.0# I: Okay Så jeg skal lige være sikker. Du laver modellerne, er du også med til at skrive rapporterne, eller er det nogle andre? #00:01:29.7# R: COWI har lavet et nogle baggrundsrapporter, som laver grundlaget for Klimatilpasningsplanen, og dem har jeg også været med inde og skrive, og lavet mange diagrammer og grafer og tabeller og lignende til. #00:01:47.8# 1

31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 I: Okay Kan jeg få dig til at beskrive hvordan i arbejder med at modellere de her skybrudshændelser Altså ekstremregn. #00:02:01.2# R: Ja Altså der findes modeller der beskriver kloaksystemerne i København og det er det der er grundlag for beregningerne. Normalt så hvis man tager sådan en.. noget der ikke er et skybrud, men bare en normal hændelse, så vil de vandmængder kunne håndteres i kloakrørene. De løber bare i kloakrørene og ud mod rensningsanlæggene #00:03:30.7# I: Okay, hvor mange sidder i typisk og laver de her kort? er i mange sammen? #00:03:38.9# R: Typisk så er der.. så er man kun én om at lave én opgave. Der er ikke I hvert tilfælde, så er der én om et område. Det kan godt være at vi laver flere delområder, og at modellen bliver delt op i flere dele som så bliver regnet af forskellige personer, men typisk så er det én person om ét område #00:04:07.5# I: Okay, Sådan som jeg har forstået det, så bruger i denne her MIKE- model til de to forskellige #00:04:16.6# R: Ja #00:04:18.5# I: Der er en MIKE Urban og en MIKE 21, så vidt jeg kunne læse mig frem til #00:04:23.2# R: Ja #00:04:24.2# I: Kan du fortælle hvorfor det lige præcis er MIKE man bruger til det her? #00:04:26.4# 2

62 63 64 65 66 67 68 69 70 71 72 73 74 75 76 77 78 79 80 81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 R: Øh.. det er MIKE er et dansk udviklet program fra DHI, og det er i hvert fald med hensyn med hensyn til kloaksystemer, det eneste der bliver brugt i Danmark, for det er simpelthen blevet en standard, og der er ikke andre programmer der bliver brugt. Det er simpelthen blevet standard. #00:05:06.5# I: Okay, ja. #00:05:11.4# R: Så når vi så laver den kobling til overflade, så er det også inden for den programpakke, som bliver brugt. #00:05:22.2# I: Ja.. og det er også MIKE? #00:05:26.4# M: Ja, det er begge to MIKE eller DHI- programmer #00:05:35.1# I: Ja, okay Kan jeg få dig til at fortælle lidt om hvilken data det er I anvender i det her MIKE- program, og hvor I får den fra? #00:05:43.2# R: Altså.. øh.. Kloakmodellerne de stammer fra at man har registreret hvad for nogle ledninger der ligger hvorhenne, og hvor der er brønde henne, og hvad for nogle koter de brønde er i Og så er der på den måde lavet et detaljeret ledningsnet som bliver lagt ind i det her program. Så det stammer fra registreringer og TV- inspektioner, hvor man kan se.. for mange af de her ledninger i København, de er jo 50 eller 100 år gamle, og lavet af mursten, så det er også fra gamle tegninger, hvordan de her ledninger ser ud Som så bliver lagt ind i modellen. Overflademodellen - MIKE 21 - det er primært en beskrivelse af terrænet, som bliver delt ind i små firkanter som hver for sig har en terrænkote, og så er det så hvordan vandet flyder imellem de her enkelte celler, og det stammer fra en den terrænmodel stammer fra en luft- fotografering, hvor der er lavet en terrænmodel over det, som så er ført ind i det program. #00:07:26.1# I: Okay, er det så raster- inddelt eller hvad? #00:07:31.9# 3

93 94 95 96 97 98 99 100 101 102 103 104 105 106 107 108 109 110 111 112 113 114 115 116 117 118 119 120 121 122 R: Ja, det er det. #00:07:34.3# I: Okay. Og så har i også.. I må også have noget skybruds- data ikke? #00:07:40.3# R: Altså der er så hele den er regn altså hvad for nogle regnhændelser man skal regne på, og der er også udviklet nogle standarder fra DTU og Ingeniørforeningen har også et arbejde, sådan at der er nogle standarder for, hvor kraftig et 10- årshændelse og en 100- årshændelse er, så det er meget standardiseret hvor mange millimeter regn der falder i sådan en, og hvor hurtigt det gør og sådan noget, så det kommer fra nogle regneark, hvor man kan taste det ind man vil have ud. #00:08:29.4# I: Ja, okay. Så det simpelthen bare noget i går ind og henter fra.. Spildevandskomitéen som har lavet det? #00:08:37.5# R: Ja, de har nogle skrifter og nogle regneark som følger med de skrifter. #00:08:46.1# I: Okay, er det den her klima- faktor eller hvad? #00:08:53.4# R: Altså selve regnhændelsen har jo ikke.. der er en gentagelsesperiode for regnhændelsen. Og derudover så er der jo så en parallel undersøgelse, som handler om hvordan regnen udvikler sig i fremtiden, og hvor man er kommet frem til at regnen bliver 20, 30, 40 % kraftigere Så det man gør er simpelthen at gange sådan en faktor på, sådan at regnen bliver 30% kraftigere over hele perioden. #00:09:35.2# I: Og denne her regnhændelse, er det sådan én man har registreret? #00:09:42.9# 4

123 124 125 126 127 128 129 130 131 132 133 134 135 136 137 138 139 140 141 142 143 144 145 146 147 148 149 150 151 152 153 R: Det man typisk bruger for sådan en 100- årshændelse, det er sådan en kunstigt genereret regn- serie, som er perfekt udformet, så det er en kurve der har toppen på midten, og så går det langsom ud i siderne, og beskriver også Altså med regn der kan man både kigge på hvor meget det regner inden for ti minutter.. Altså hvis man kigger på en 100- års hændelse og kun kigger på ti minutter så giver det kun, en eller anden intensitet, men hvis man kigger over en time, så er den gennemsnitlige intensitet lavere. Men denne her kunstigt gererede regn, den beskriver alle mulige intensiteter, for så er det en god måde at regne på, og derudover så er det også svært præcist at sige at denne her hændelse vi har set, er en 100- årshændelse. De historiske hændelser der har været, dem kan man ikke præcist sige er en 100- års hændelse. Så derfor så bruger vi sjældent nogen faktisk registrerede hændelser. Man kan sagtens køre nogen af de skybrud, der har været igennem modellen., og det har vi jo så også gjort. #00:11:35.8# I: Ja, okay nu skal jeg se her Du snakker om det her med Jeg kom til at tænke på det her med, hvad skal der til for at man kan sige at sådan en model den er sikker..? #00:11:55.5# R: Det er også Når man kigger på normale regn som bliver nede i kloakken, så er det sådan rimeligt godt styr på at det vand der kommer ned i kloakken og så kommer væk igennem kloakken og derfor så kan man også godt måle på altså man kan sætte noget måleudstyr op nede i kloaksystemerne og se om ens model giver nogle korrekte resultater Og det bliver også gjort. Når man så kigger på sådan nogle skybrudshændelser, så er det straks sværere at se om modellen er rigtig, fordi man Det er meget få steder hvor man reelt har oplevet sådan en hændelse, og når man så har oplevet sådan en hændelse, hvad er der så rent faktisk sket? Der er data ikke særlig stort for det, men altså det vi har gjort i København er at vi har sammenholdt de oversvømmelser som vi beregner med nogle af de hændelser som der så rent faktisk har været, og se om det er de samme steder. Både ud fra at vi har kunne se at data med billeder, men også Så tager vi også nogle registreringer af hvor der har været oversvømmelser ud fra oplysninger fra borgere 5

154 155 156 157 158 159 160 161 162 163 164 165 166 167 168 169 170 171 172 173 174 175 176 177 178 179 180 181 182 183 og forsyningen Og hvor de har været ude og bruge penge. Der er så Når der er de her skybrudshændelser, så ender rigtig meget af vandet nede i folks kloakker nej folks kældre mener jeg. Og den mængde vand der ender i de kældre, dem regner vi faktisk ikke med i modellerne, så i vores beregninger der er der det volumen, som er i folks kældre.. det er ikke med. Så oversvømmelserne er lidt værre end det de rent faktisk ville være i realiteten, fordi vi ikke har de her kælder- volumener med. #00:14:50.1# I: Du sagde det her med at i holder den op imod observationer af tidligere skybrud Det læste jeg nemlig om i nogle af de senere konkretiseringsplaner Er det også noget I gjorde med denne her (Klimatilpasningsplan 2011)? #00:15:11.0# R: Uha.. der var faktisk også en regnhændelse.. Der var en regnhændelse i 2010, som vi brugte, hvor der også forekom nogle oversvømmelser, og der så vi nogle af de samme oversvømmelser, men der var ikke på samme måde, på det stadie at vi var nede og se om lige præcis den gade var oversvømmet i virkeligheden. Så på det tidspunkt blev der ikke kigget så detaljeret på, om oversvømmelserne var rigtige. #00:15:47.0# I: Jeg læste nemlig.. Der stod i rapporten at der var nogen... Det må have været selve klimatilpasningsplanen, hvor jeg læste at der var nogle områder der var oversvømmet på kortet, men så var de fjernet, fordi de faktisk ikke fandt sted, når der kom en rigtig regn. #00:16:07.7# R: Ja, okay. I: Okay, så kom jeg til at tænke på Denne her klimafaktor, som man bruger, når man arbejder med skybrud.. Er der nogen usikkerheder forbundet med at overføre den på regnen.. Er det noget man arbejder med? #00:16:33.5# 6

184 185 186 187 188 189 190 191 192 193 194 195 196 197 198 199 200 201 202 203 204 205 206 207 208 209 210 211 212 213 214 R: Øh Den er bestemt ikke sikker Der er et stort usikkerhedsinterval for dem. Om den er større eller mindre, og specielt også om hvornår de der klimaforandringer de træder i kraft. Om det er noget af det vi ser nu rent faktisk er klimaforandringer eller hvad. Så der er mange usikkerheder omkring det.. I Klimatilpasningsplaner, der bliver der ikke kigget på usikkerhedsintervaller. Altså, man kunne sagtens køre forskellige hændelser eller forskellige konfidens- intervaller igennem modellen, men det kræver Selve beregningen tager ret lang tid, så derfor så er det kun så få beregninger som muligt man kører igennem Og det man kører igennem det er så det værst tænkelige man kan forestille sig. Så derfor så går man op og kigger på det værst tænkelige. Og det lægger sig sandsynligvis også lavere end det i virkeligheden. #00:18:05.7# I: Okay Hvor lang tid tager sådan en udregning? #00:18:07.0# #00:18:14.1# R: Øh... det kommer jo an på om man kigger på et lille område eller et stort område, og når vi har kigge på København, så har sådan en enkelt beregning tage op imod én til to dage. Og der er så også Selve beregning er meget ustabil, så det er meget ofte at beregningerne går ned, og at den simpelthen stopper beregningerne undervejs, fordi den ikke kan håndtere det. Og det giver os også nogle problemer med i det hele taget at få et resultat igennem er også super Så det der med usikkerheder bliver der ikke kigget på, for det er simpelthen for stor en mundfuld. #00:19:20.6# I: Okay, så kom jeg til at tænke på om der er nogle usikkerheder som ikke kan regnes med Nogen som ikke kan kvantificeres, hvis man kan sige det på den måde? #00:19:29.1# R: Ja.. altså der er øh.. Der er masser af usikkerheder Der er els hvor stor regnen er, hvor meget af den regn der falder som rent faktisk kommer ned i kloakkerne, og hvad de ubefæstede arealer, grønne græsplæner og lignende, om de giver et bidrag til oversvømmelser, eller om vandet bare siver ned Der er rigtig rigtig mange 7

215 216 217 218 219 220 221 222 223 224 225 226 227 228 229 230 231 232 233 234 235 236 237 238 239 240 241 242 243 244 245 usikkerheder, så der bliver lagt nogle antagelser ind i de her, og hvordan sådan et skybrud forløber, og det Indtil videre, så er det antagelser fordi der rent faktisk ikke er nogen der har undersøgt det. Og man skal også så vide på forhånd, at nu kommer der et skybrud, og så skal man ud og kigge på det. Så der er mange ting der ikke er målt og vidensniveauet er ikke detaljeret Særligt detaljeret. Og det er heller ikke.. Altså på det stadie her, der er det heller ikke nødvendigt at vide, om det er rigtigt. Det vi har set er, at det nogenlunde er rigtigt. #00:21:21.8# I: Klart, og det er så derfor man går efter de her ekstremer? #00:21:28.5# R: Ja. #00:21:32.0# I: Okay. Det her med Kommunen som jeg går ud fra har bestilt nogle af de her undersøgelser Hvor meget arbejder I sammen med Teknik- og Miljøforvaltningen i udarbejdelsen af sådan nogle anbefalinger? #00:21:52.2# R: Selvfølgelig så holder vi jo løbende møder, og præsenterer de resultater vi har fundet, men selve beregningsdelen og resultatbehandlingen, det er noget vi står for, og der har de ikke været inde over. Så den undersøgelse om om det rent faktisk ser rigtigt ud, det er også noget vi har lavet, så de har ikke været særligt meget inde over. #00:22:25.9# I: Nej, okay. Er det noget de bestiller fra jer, så eller var det? #00:22:34.5# R: Ja, ja De bestiller en undersøgelse, som vi så gennemfører fra a til z #00:22:44.8# I: Ja. #00:22:46.4# R: og så får de et resultat ud.. en rapport ud, som de kan arbejde videre med. #00:22:54.5# 8

246 247 248 249 250 251 252 253 254 255 256 257 258 259 260 261 262 263 264 265 266 267 268 269 270 271 272 273 274 275 276 I: Okay.. Hvordan lyder sådan en bestilling? #00:22:58.2# R: Altså de.. de fortæller hvad de gerne vil have af resultat Eller ikke hvad resultatet skal være, men hvad de gerne vil have belyst, og så kommer de med et oplæg til hvad vi vil gøre for at komme derhen til. #00:23:19.0# I: Okay, det er klart. Så de får den der rapport til sidst.. eller hvad? #00:23:35.3# R: Ja, de får så også resultaterne, som de så efterfølgende har brugt til at komme videre med hvad de så skal gøre med de her skybrud. #00:23:44.6# I: Klart. #00:23:45.8# R: Så de har været meget brugbare de her oversvømmelsesberegninger og resultater. Dem har de brugt meget efterfølgende. #00:24:00.8# #00:24:02.1# I: Okay, jeg skal lige se her. Så i forhold til Hvor meget arbejder i med selve modellen.. Arbejder i med at validere den, eller bruger I den mere? #00:24:19.8# R: Øh Vi har med den opgave med klimatilpasningsplanen, der har vi brugt modellen som den er. Der har vi ikke været inde og se på om kloaksystemet det er rigtigt modelleret eller ej. #00:24:38.9# R: Okay #00:24:40.7# R: I den næste fase, hvor der var de her konkretiseringer, der har hvert enkelt område.. Der har man været inde og se om modellerne har været sat rigtigt op, og om modellerne er sat og hvor detaljerede modellerne er, sådan at de er mere præcise end de var på det tidlige stadie. #00:24:55.0# 9

277 278 279 280 281 282 283 284 285 286 287 288 289 290 291 292 293 294 295 296 297 298 299 300 301 302 303 304 305 306 307 I: Klart. Så det er simpelthen et valg, fordi det er et overblik det første? #00:25:03.8# R: Ja. #00:25:05.6# I: Så læste jeg lige kort om de her følsomhedsanalyser, de blev beskrevet kort i selve klimatilpasningsplanen. #00:25:17.8# R: Ja, men det er så mere følsomhed på den økonomiske beregning. Så der er ikke som sådan lavet følsomhedsberegninger på oversvømmelsesberegningerne, men vi har så brug oversvømmelser til at finde ud af, at 10.000 huse bliver oversvømmet. Og følsomheden ligger så på den skadesomkostning som der er på det. Der er lavet følsomhedsanalyser på det. #00:25:50.4# I: Okay, godt nok. Øh Du sagde at du var med til at skrive de her rapporter til Kommunen. Gør man sig nogle tanker om hvordan man skal formidle de her resultater i rapporterne til beslutningstagerne? #00:25:55.4# R: Øh, ja, men jeg vil også sige at vores rapporter, så er det ikke til politikere. Det er primært til teknik- forvaltningen, så vi bruger ikke voldsomt meget tid på at lave det så simpelt at alle kan forstå det. Der har så været nogle efterfølgende faser, så vi laver de her baggrundsrapporter, og så kan vi også godt komme med input til den her klimatilpasningsplan, som Københavns Kommune har lavet, men det er primært dem som har stået for den rapport. Så det er mere dem der har lavet den politiker- venlig. #00:27:06.6# I: Okay.. Hvad kan det være for nogle input? #00:27:12.3# R: Ja, det er igen diagrammer og grafer og illustrationer os vi hjælper med som input til den #00:27:23.4# 10

308 309 310 311 312 313 314 315 316 317 318 319 320 321 322 323 324 325 326 327 328 329 330 331 332 333 334 335 336 337 338 I: Okay.. godt nok.. Så i har ikke nogle faste procedurer for hvordan man formidler det her..? #00:27:32.3# I: Altså vi ved på forhånd hvilke.. hvem det er der skal læse den her rapport, så derfor så prøver vi jo også at lave den rapport på det niveau som modtageren har. #00:27:55.8# I: Okay. #00:27:57.3# R: Og Man kan jo så også godt lave to rapporter. En avanceret og en let spiselig rapport, og det har vi også gjort, men jeg mener ikke vi har gjort det for denne her. #00:28:19.6# I: Okay Hvordan med usikkerheder i denne her kontekst. Er der nogen ting man tager med og nogen ting jeg ved ikke helt hvordan.. #00:28:30.6# R: Man tænker jo over de her usikkerheder, men de fleste kan bedst lide ét resultat og ikke sådan et interval, så derfor så er det vi beskriver også kun et interval. Vi kan godt lavet en beskrivelse af at det her er usikkert, og hvor usikkert det nogenlunde er, men med resultaterne #00:29:16.7# I: Ja okay.. Klart. Jeg skal lige se her. Jeg tror sådan set Medmindre Hvad du nogle ting du synes vi mangler at komme ind på, eller noget som du vil tilføje? #00:29:28.1# R: Øm Altså det kan jeg ikke sådan lige komme på. #00:29:35.0# I: Nej, jeg ville også bare spørge. Jamen, så mange tak! #00:29:42.9# R: Jamen du er velkommen. #00:29:42.9# 11

339 340 341 342 343 344 345 346 347 348 349 350 351 352 353 354 355 356 357 358 359 360 361 362 363 364 365 366 367 368 Opfølgende telefoninterview 04/03-15 R: Det er R #00:00:15.5# I: Goddag R, det er I. Jeg ringer angående det telefoninterview vi aftalte. #00:00:19.6# R: Ja. #00:00:21.2# I: Jo, nu skal du høre. Siden vi snakkede sammen sidst der har jeg prøvet at se, om jeg kunne finde nogle af de der modelbeskrivelser på nettet, men jeg har simpelthen ikke kunne finde dem, så jeg ville høre om jeg kunne få dig til at sende mig nogle af dem? #00:00:35.4# R: Ja, det kan jeg godt. #00:00:38.3# I: Det lyder rigtig godt. Jeg kom også til at tænke på en anden ting. Det var om der overhovedet findes nogen beskrivelser af de konkrete modelkørsler, der blev lavet. Altså i forbindelse med udarbejdelsen af ekstremregnskortene til Københavns Kommunes Klimatilpasningsplan 2011? #00:01:02.9# R: Øm. Øm #00:01:08.8# I: Altså det jeg tænker på er modelopsætning, brug af inddata og bearbejdelse af data, og sådan nogle ting. #00:01:14.1# R: Mhm Nej.. det gør der ikke. Det er beskrevet det der står i rapporten, så vi har ikke skrevet mere om det. #00:01:32.9# 12

369 370 371 372 373 374 375 376 377 378 379 380 381 382 383 384 385 386 387 388 389 390 391 392 393 394 395 396 397 398 399 I: Nej, okay. Det er også for at sikre mig at jeg har alt med. Så har jeg jo nogle opfølgende spørgsmål i forhold til de her ekstremregnskort, som blev lavet til Klimaplanen i 2011. Jeg har læst lidt i forhold til datagrundlaget, men jeg ville høre om jeg kunne få dig til at beskrive hvilken data i anvendt til at få denne her model til at køre. #00:02:04.6# R: Ja Okay Vi har MIKE URBAN model som modellerer afløbssystemet i København. Til den har vil modtaget fra HOFOR, som er et forsyningsselskab, og den har vi sådan set anvendt uden rigtigt at gøre mere ved den. #00:02:45.7# I: Okay, og det er rørmodellen, eller hvad? #00:02:50.5# R: Ja. Og så har vi så en højdemodel som også dækker hele København. Så der har vi så tilføjet alle bygninger på, ved at hæve terrænet omkring bygningerne, sådan at vandet ikke kan gå ind i bygningerne. Og de to modeller, det er dem vi har brugt i denne her MIKE FLOOD model. #00:03:40.5# I: Ja, okay. Du nævnte rørmodellen. Jeg læste et sted at der ikke var medregnet rør, som var mindre end 30-40 cm. Er det et valg I har truffet eller var det sådan i modtog data? #00:04:00.2# R: Det var sådan den model vi fik var sat op. Der er jo ret mange ledninger inde i København, så hvis man skulle komme igennem ledningsnettet, så blev man nødt til at tage nogle ledninger ud så man kunne lave nogle rimeligt hurtige beregninger. #00:04:35.0# I: Så det har været et afvejning i forhold til hvor beregningstungt det ville blive? #00:04:46.0# R: Ja, altså den model er sat op til at lave sådan nogle overordnede betragtninger til HOFOR omkring brug af afløbssystemet. (forbindelsen ryger). #00:05:05.5# 13

400 401 402 403 404 405 406 407 408 409 410 411 412 413 414 415 416 417 418 419 420 421 422 423 424 425 426 427 428 429 430 I: Hov, du forsvinder lidt nu #00:05:04.9# R: Men den er lavet til overordnet brug af HOFOR. #00:05:11.1# I: Okay. Jeg har læst mig til, at når man arbejder med modellering, så foretager man usikkerhedsanalyser, på andre faktorer end klimaforandringer, ved du om det blev foretaget i forbindelse med de her ekstremregnskort. #00:05:39.8# R: Ja, det er ikke noget vi har sat på, så der er kun kigget på denne her klimafaktor. Den anden det er reelt noget man kigger på i forbindelse med dimensionering af systemer. Altså for at kigge på hvordan status, eller den nuværende situation er, der bør man ikke tage den på. #00:06:19.8# I: Så det er normal praksis at man ikke sætter den på når man laver ekstremregnskort? #00:06:36.2# R: Ja. #00:06:39.2# I: Okay, jeg kunne nemlig heller ikke finde den i rapporterne, så jeg ville bare lige være sikker. Så læste jeg et stil i klimatilpasningsplanen fra 2011, at I foretog en sensitivitetsanalyse af modellens parametre. Kan jeg få dig til at beskrive hvad sådan én går ud på? #00:06:58.7# R: Det er ikke noget vi har gjort på beregningerne. Det er kun noget vi har gjort på de økonomiske beregninger. #00:07:11.5# I: Okay, jeg kan lige prøve at se, om jeg kan finde det specifikke sted. to sekunder Det beskrives der "Der er gennemført følsomhedsanalyser på de følgende parametre:" og der står så "Variation af regn over oplandet, hydrauliske parametre, forenkling af kloaknettet, vandføring i vandløbene". #00:07:42.3# 14

431 432 433 434 435 436 437 438 439 440 441 442 443 444 445 446 447 448 449 450 451 452 453 454 455 456 457 458 459 460 461 R: Hvor, er du henne nu? #00:07:47.2# I: det er i Klimatilpasningsplanen fra 2011, hvor der er sådan en oversigt, hvor det står beskrevet at det er for at sikre det bedst beslutningsgrundlag, hvor der står at: "modellen er sammenholdt med driftserfaringer og at der er udført en følsomhedsanalyse, som tester selve modellen". Og jeg ved ikke om #00:08:10.5# R: Altså er det i COWI s rapport at det står, eller er det i Københavns Kommunes? #00:08:18.7# I: Det er i Klimatilpasningsplanen fra 2011. #00:08:26.4# R: Okay (lang pause) Jeg vil sige at det er det er ikke rigtigt. #00:08:49.4# I: Okay. #00:08:52.1# R: Det er i hvert tilfælde ikke noget jeg kan huske vi har gjort. #00:08:59.1# I: Okay, ved du så om det er blevet gjort på modellen, altså før den er blevet anvendt? Jeg spurgte nemlig også om det sidst vi snakkede sammen og undrede mig, så jeg tænkte, at nu må jeg hellere være sikker. #00:09:27.9# R: Jeg skal ikke kunne sige noget om, om Københavns Kommune eller HOFOR har gjort det, men jeg vil ikke sige at det er noget vi har været inde og gøre på noget tidspunkt. Vi har sådan set bare forsøgt at få nogle resultater ud. #00:09:45.6# I: Ja, okay. Så i har ikke lavet yderligere sensitivitetsanalyse, eller usikkerhedshåndteringer? #00:09:47.0# #00:10:04.3# R: Nej ikke ud over på de der økonomiske regninger. #00:10:11.1# 15

462 463 464 465 466 467 468 469 470 471 472 473 474 475 476 477 478 479 480 481 482 483 484 485 486 487 488 489 490 491 492 I: Okay, udelukkende på de økonomiske beregninger. Okay, jeg har siddet og kigget på denne her klimafaktor, som i anvender, og prøvet at læse de rapporter, som Spildevandskomitéen har udarbejdet. Og jeg ville høre om den klimafaktor, som I bruger, er det én i har udarbejdet specifikt til det her eller et det én i har taget fra de her rapporter? #00:10:17.6# #00:10:42.9# R: Altså de her 1,4 det er sådan en standardværdi. #00:10:42.0# I: Okay. Det er fordi jeg har fundet sådan en oversigt over ekstremregn med en tabel, som for gentagelsesperiode for år har en udvikling fra 2010 2060 og 2110, hvor der er klimafaktorer for alle gentagelsesperioderne i de her tre nedslag. Og jeg kunne ikke finde ud af, om det er nogen i har udregnet selv, på baggrund af Spildevandskomitéens tal eller om det er noget i har taget fra skrifterne. #00:11:29.2# R: Altså i Spildevandskomitéens skrifter der står der beskrevet at en hundredeårshændelse til en anbefalet klimafaktor på 1,4. #00:11:38.3# I: Ja #00:11:39.4# R: Det er den vi har anvendt, og så har vi taget en lineær udvikling igennem nu, hvor den hedder 1 og 2110, hvor den hedder 1,4. #00:11:53.8# I: Okay, og for gentagelsesperioden, hvordan er I så kommet frem til den? for jeg kan se, at der er den for hundredeårsregnen, som hedder 1,4, og så det lineære forhold mellem 2010 og så 2110. Men så er der forskellige gentagelsesperioder på 1000- årshændelser,500- års, 200- års og 50, 20 10. #00:12:22.4# R: Ja. #00:12:24.1# 16

493 494 495 496 497 498 499 500 501 502 503 504 505 506 507 508 509 510 511 512 513 514 515 I: Ja, hvordan er i kommet frem til de tal dér? #00:12:31.7# R: Dem skal vi regne med intensiteter fra forskellige gentagelsesperioder. Det er også ud fra det skrift med regn fra Spildevandskomitéen, hvor vi har fundet en 10 og en 20 og en 100- årshændelse, og så har vi så lagt klimafaktoren på, og så har vi sådan set kun kørt, således at der kun er brugt en 100- årshændelse i år 2110 som. Og der har vi så set på hvad det svarer til af gentagelsesperiode nu. Der skal man altså kigge på den hændelse i dag. #00:13:30.2# I: Ja, okay. Så det i har taget udgangspunkt i er de forslag til klimafaktor ved dimensionering, hvor der for alle varigheder gives en klimafaktor på 1,4 i år 2100. #00:13:56.5# R: Ja. #00:13:58.6# I: Nu skal jeg lige se, jeg tror faktisk det lige var de spørgsmål jeg havde, opklarende. #00:14:10.4# R: Ja. #00:14:13.2# I: Du skal have mange tak for hjælpen. #00:14:42.3# R: Ja, okay. 17