Lovtidende A Udgivet den 11. juli Bekendtgørelse om pensionskassevirksomhed og det tekniske grundlag m.v. for firmapensionskasser

Relaterede dokumenter
Bekendtgørelse om det tekniske grundlag for firmapensionskasser 1)

Bekendtgørelse om teknisk grundlag m.v. for firmapensionskasser 1)

Kunngerð fráboðan av tøkniliga grundarlagnum o.a. fyri lívstryggingarvirksemi 1. 2.

(Uppskot til)* Kunngerð fráboðan av tøkniliga grundarlagnum o.a. fyri lívstryggingarvirksemi 1. 2.

Bekendtgørelse om værdiansættelse af pensionshensættelser og pensionsordninger ved omvalg for firmapensionskasser 1

Bekendtgørelse om værdiansættelse af pensionshensættelser og pensionsordninger ved omvalg for firmapensionskasser 1)

Lovtidende A Udgivet den 11. april 2015

Bekendtgørelse om kontributionsprincippet

Bekendtgørelse om kontributionsprincippet

Bekendtgørelse om kontributionsprincippet

PENSIONSREGULATIV FOR FYNS TELEFONS PENSIONSKASSE

PENSIONSREGULATIV FOR. TDC Pensionskasse

Bekendtgørelse om registrering af aktiver i forsikringsselskaber og firmapensionskasser 1)

REGULATIV 4 April 2017

Anmeldelse af teknisk grundlag m.v.

CS!?7 FINANSTILSYNET. IJoum. Madarb.

Bekendtgørelse om opgørelse af den økonomiske værdi af en forsikringstagers produkt ved omvalg

Anmeldelse af det tekniske grundlag m.v. for livsforsikringsvirksomhed

Anmeldelse af det tekniske grundlag m.v. for livsforsikringsvirksomhed

REGULATIV 4 Juli 2015

Bekendtgørelse om solvens og driftsplaner for forsikringsselskaber ) )/

PBU. Anmeldelse af teknisk grundlag m.v. Finanstilsynet. Århusgade København 0

Anmeldelse af teknisk grundlag m.v.

Sammenskrivning af det anmeldte det tekniske grundlag m.v.

PensionDanmark Pensionsforsikringsaktieselskab Bilag juni 2016 Markedsværdigrundlag 30. juni 2016

BEK nr 559 af 01/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 28. september (Delårsrapportbekendtgørelsen)

Sammenskrivning af det anmeldte det tekniske grundlag m.v.

Anmeldelse af teknisk grundlag m.v.

Økonomisk/Teknisk grundlag. Pensionskassen under Alm. Brand A/S

Anmeldelsen ændrer anmeldelse af Forsikringstekniske satser for 2017 af 22. december 2016.

Kapitel 1: De realiserede delresultater

Bekendtgørelse om udarbejdelse af delårsrapporter for børsnoterede virksomheder omfattet af årsregnskabsloven 1. (Delårsrapportbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om opgørelse af risikovægtede poster for gruppe 1- forsikringsselskaber 1)

Nr mars Forsikringsselskaber skal udarbejde kapitaldækningsopgørelser i overensstemmelse med denne bekendtgørelse.

PensionDanmarks overskudspolitik

Aftale af 1. oktober 2018

I i; Anmeldelse af det tekniske grundlag m.v. for livsforsikringsvirksomhed. 29. december PFA Pension

Lovtidende A Udgivet den 1. september Bekendtgørelse om filialer af tredjelandsforsikringsselskaber 1) 25. august Nr

PENSIONSREGULATIV TDC PENSIONSKASSE

Kapitel 1 Pligt til at udarbejde halvårsrapport. gældsinstrumenter, der er optaget til handel i Grønland eller på et reguleret marked i et EU/EØS

Bekendtgørelse om opgørelse af kapitalgrundlag 1)

G82 5 %, G82 3 %, G82 3,7 %, G82

Bekendtgørelse om prospekter ved første offentlige udbud mellem euro og euro af visse værdipapirer

Vestre Landsret Pressemeddelelse

PensionDanmarks overskudspolitik 1 Formål Denne overskudspolitik fastsætter principper for fordelingen af resultatet af selskabets drift mellem egenka

Erhvervssygdomssikring.

PensionDanmarks overskudspolitik

Regulativ om fratrædelsesgodtgørelse


4) Forsikringsselskabet har indsendt den i 3 nævnte dokumentation til Finanstilsynet.

Bekendtgørelse om opgørelse af kapitalgrundlag for gruppe 1-forsikringsselskaber m.v. 1

I I. Anmeldelse af det tekniske grundlag m.v. for livsforsikringsvirksomhed. Arhusgade København ø

Bekendtgørelse om filialer af tredjelandsforsikringsselskaber 1)

Bekendtgørelse om Finanstilsynets certificering af statsautoriserede revisorer 1

REGLER FOR RATEPENSION UDLAND

Bekendtgørelse for Grønland om solvens og driftsplaner for forsikringsselskaber

Aktuelle forsikringer indgår i bonusopgørelsen med ændringer for så vidt angår dækningens størrelse og løbetid.

Bekendtgørelse om ansvarsforsikring eller tilsvarende garanti for udbydere af betalingsinitieringstjenester

Kollektive og solidariske pensioner. Grundkursus for delegerede

Vedtægt. Vedtægt for Pensionskassen for Farmakonomer CVR-nummer Indhold

Pensionsregulativ af 2013 for kommuner O.13 22/2013 Side 1

Halvårsrapport. for. 1. halvår 2015

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf * Ekspeditionstid 9-16 *

Bekendtgørelse om indsamling m.v.

Bekendtgørelse om Finanstilsynets certificering af statsautoriserede revisorer 1)

Udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser

Kapitel 1: De realiserede delresultater

Lovgrundlaget for udbetaling af tilskud til disse kandidatlister er nedenstående to love:

Bekendtgørelse om tilskud til energieffektive opvarmningssystemer ved skrotning af oliefyr

Anmeldelse af det tekniske grundlag m.v. for livsforsikringsvirksomhed

Bekendtgørelse af lov om økonomisk støtte til politiske partier m.v. (partistøtteloven)

Bekendtgørelse om ferie

Bekendtgørelse om driftsplaner, planer for genoprettelse, finansieringsplaner og individuelt solvensbehov for forsikringsselskaber 1)

Bekendtgørelse om tjenestemandspensionsforpligtelser i forbindelse med kommunalreformen.

Bekendtgørelse om almennyttige lotterier

Kendelse af 4. november

1. Indledning og lovgrundlag

BONUSREGULATIV for forsikringer under kontribution undtaget forsikringer tegnet på P66 4,25%, forsikringsklasse I

Pensionsregulativet gælder fra den respektive fra den dato i 1996, pr. hvilken medlemskabet bliver hvilende.

Bekendtgørelse af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber

Bekendtgørelse om matchtilpasning og volatilitetsjustering af den risikofrie rentekurve for gruppe 1-forsikringsselskaber 1)

De fuldstændige forslag til den ordinære generalforsamling den 23. april 2018 til følgende dagsordenspunkt:

BEK nr 642 af 30/05/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 14. april 2019

BEK nr 798 af 26/06/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 8. oktober Senere ændringer til forskriften Ingen

I medfør af 3, stk. 5, og 42, stk. 7, i lov nr. 41 af 22. januar 2018 om forsikringsformidling fastsættes:

Forsikringsbetingelser. for. PensionDanmark Pensionsforsikringsaktieselskab. For. tidligere medlemmer af Arbejderbevægelsens Pensionskasse

Arkitekternes Pensionskasse CVR-nr Halvårsrapport for året 2007.

Kapitel 1 De omfattede virksomheder og rapporter

Anmeldelse af teknisk grundlag m.v.

Danske civil- og akademiingeniørers Pensionskasse

LP: Fra markedsafkast til kontorente. Pct. LP 2,0. LP 2,0 fra 3,0 LP 3,5. LP 2,0 fra 3,0. LP 2,0 fra 3,5 LP 3,0 LP 2,0. LP 3,0 unisex. unisex.

Pensionskassen for Farmakonomer

Bekendtgørelse om betingelserne for officiel notering af værdipapirer 1)

Bekendtgørelse om visse regler i pensionsafkastbeskatningsloven

Pensionskassen kan efter nærmere retningslinjer tegne ophørende forsikringer for medlemmerne.

Bekendtgørelse af lov om private bidrag til politiske partier og offentliggørelse af politiske partiers regnskaber (partiregnskabsloven)

2. marts 2016 FM 2016/21

Bekendtgørelse om forsikringsformidleres ansvarsforsikring, garantistillelse og behandling af betroede midler 1)

Bekendtgørelse om den risikofrie rentekurve, matchtilpasning og volatilitetsjustering for gruppe 1-forsikringsselskaber 1)

Anmeldelse af det tekniske grundlag m.v. for Iivsforsikringsvirksomhed

Transkript:

Lovtidende A 2013 Udgivet den 11. juli 2013 4. juli 2013. Nr. 942. Bekendtgørelse om pensionskassevirksomhed og det tekniske grundlag m.v. for firmapensionskasser I medfør af 13, stk. 2, 21, nr. 1 og 2 og 71, stk. 5 i lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1561 af 19. december 2007, fastsættes: Anvendelsesområde 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse på pensionskasser med hjemsted i Danmark, der har tilladelse til at drive virksomhed efter 10 i lov om tilsyn med firmapensionskasser. Bekendtgørelsen finder tillige anvendelse på pensionskasser i lande uden for Den Europæiske Union, og som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område, der har tilladelse til at drive virksomhed efter lovens 10. Indhold og form 2. Anmeldelse af pensionskassens tekniske grundlag m.v. samt ændringer heri skal foretages ved at benytte det af Finanstilsynet hertil udarbejdede skema, der er benævnt»anmeldelse af det tekniske grundlag m.v.«. Stk. 2. Anmeldelsen skal 1) afspejle de pensioner, som pensionskassen agter at anvende, herunder beskrive eventuelle garantier nærmere, 2) have en så klar og præcis form, at den uden videre kan danne basis for en kyndig aktuars kontrolberegninger, og 3) i sin helhed være egnet til at give et fyldestgørende billede af pensionskassens aktiviteter vedrørende pension. Stk. 3. Det skal tydeligt angives/markeres i anmeldelsen, hvilke ændringer der er foretaget i forhold til tidligere anmeldelser af det tekniske grundlag m.v. Stk. 4. Anmeldelsen skal indeholde en matematisk beskrivelse og gennemgang af de anmeldte forhold. Stk. 5. Anmeldelsen skal endvidere indeholde en redegørelse for de juridiske og økonomiske konsekvenser for det enkelte medlem og andre pensionsberettigede efter pensionsaftalen. Redegørelsen skal som minimum overholde kravene i 3, stk. 1-3. Stk. 6. Anmeldelsen skal indeholde en redegørelse for de juridiske, økonomiske og aktuarmæssige konsekvenser for pensionskassen. Redegørelsen skal som minimum overholde kravene i 3, stk. 4. Stk. 7. Pensionskassen skal hvert år inden udgangen af juni, første gang inden udgangen af juni 2014, indsende en sammenskrivning af pensionskassens samlede gældende anmeldte tekniske grundlag m.v. til Finanstilsynet. Det sammenskrevne tekniske grundlag m.v. skal inkludere alle anmeldelser af det tekniske grundlag m.v. der i henhold til 13, stk. 1, i lov om tilsyn med firmapensionskasser er indsendt til Finanstilsynet inden udgangen af det foregående år. Det sammenskrevne tekniske grundlag m.v. må ikke indeholde tidligere anmeldte regler og satser, der ikke længere er gældende ved udgangen af det foregående år. Det af Finanstilsynet hertil udarbejdede skema, der er benævnt»sammenskrivning af det tekniske grundlag m.v.,«skal benyttes. Stk. 8. Hvis det i stk. 7 nævnte sammenskrevne tekniske grundlag m.v. indeholder dele, der i henhold til 5, stk. 2, ikke er offentlig tilgængelige, kan pensionskassen vælge at indsende et ekstra eksemplar af det sammenskrevne tekniske grundlag m.v. til Finanstilsynet, hvor disse dele er udeladt. Det skal i så fald tydeligt fremgå af de indsendte sammenskrevne tekniske grundlag m.v., hvilket af grundlagene m.v. der indeholder dele, der i henhold til 5, stk. 2, ikke er offentlig tilgængelige. 3. Ved anmeldelser efter 13, stk. 1, nr. 1-5, i lov om tilsyn med firmapensionskasser, skal pensionskassen redegøre for, at de anmeldte regler er betryggende og rimelige over for det enkelte medlem og andre pensionsberettigede efter pensionsaftalen. Stk. 2. Ved anmeldelse af rente-, omkostnings- og risikosatser efter 13, stk. 1, nr. 2 og nr. 3, i lov om tilsyn med firmapensionskasser, skal redegørelserne efter stk. 1 være vedlagt dokumentation baseret på pensionskassens faktiske afkast af investeringer, faktiske omkostningsforhold og faktiske skadeserfaring. Stk. 3. Ved anmeldelse af rente-, omkostnings- eller risikosatser efter 13, stk. 1, nr. 3, i lov om tilsyn med firmapensionskasser, skal pensionskassen oplyse det forventede eller faktiske rente- omkostnings- eller risikoresultat samt redegøre for konsekvenserne for kollektivt bonuspotentiale og egenkapital. Stk. 4. Ved anmeldelse af grundlaget for beregning af pensionshensættelser, jf. 13, stk. 1, nr. 6, i lov om tilsyn med firmapensionskasser, skal pensionskassen redegøre for, Erhvervs- og Vækstmin., Finanstilsynet, j.nr. 162-0004 BP000582

4. juli 2013. 2 Nr. 942. at grundlaget ikke fører til lavere pensionshensættelser for de enkelte medlemmer end et grundlag, der er baseret på det på opgørelsestidspunktet bedste skøn over grundlagets elementer. Stk. 5. Pensionskassen skal hvert år inden årets udgang indsende anmeldelse af den i grundlaget for beregning af pensionshensættelser anvendte dødelighed, der skal fastsættes i overensstemmelse med en for året foretaget levetidsanalyse med udgangspunkt i Finanstilsynets seneste offentliggjorte retningslinjer for udarbejdelse af levetidsanalyse og seneste offentliggjorte benchmark for levetidsforudsætninger. En pensionskasse med færre end 250 medlemmer kan indsende anmeldelsen af den nævnte dødelighed med udgangspunkt i Finanstilsynets benchmark for levetidsforudsætninger uden at foretage den nævnte levetidsanalyse. Stk. 6. Ved anmeldelse af den i stk. 5 nævnte dødelighed, skal pensionskassen redegøre for den i stk. 5 nævnte levetidsanalyse svarende til Finanstilsynets seneste offentliggjorte retningslinjer for indberetning af levetidsanalyse, medmindre pensionskassen i henhold til stk. 5, 2. punktum, ikke har foretaget en levetidsanalyse. Offentlig tilgængelighed 4. Anmeldelsen er offentlig tilgængelig, når den er registreret i Finanstilsynet, jf. dog 5 og 6. Anmeldelser, der er modtaget i Finanstilsynet inden den 1. november 2007, indføres ikke i registeret og er ikke offentlig tilgængelige. Stk. 2. Det i 2, stk. 7, nævnte sammenskrevne tekniske grundlag m.v. er offentlig tilgængeligt, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Hvis det i 2, stk. 7, nævnte sammenskrevne tekniske grundlag m.v. indeholder dele, der i henhold til 5, stk. 2, ikke er offentlig tilgængelige, og hvis pensionskassen som følge heraf i overensstemmelse med 2, stk. 8, vælger at indsende et ekstra eksemplar af det sammenskrevne tekniske grundlag m.v. til Finanstilsynet, hvor disse dele er udeladt, er det alene sidstnævnte sammenskrevne tekniske grundlag m.v., der er offentlig tilgængeligt. 5. Uanset 2, stk. 2, kan pensionskassen anføre de til en anmeldelse hørende pensionstekniske beregninger og metoder, som pensionskassen betragter som en egentlig nyskabelse i forhold til tilgængelig viden på området, og som pensionskassen selv behandler fortroligt, i et særskilt bilag. Det af Finanstilsynet hertil udarbejdede skema, der er benævnt»redegørelse i henhold til 5, stk. 1«, skal benyttes. Stk. 2. Finanstilsynet kan træffe afgørelse om, at hele bilaget eller dele af bilaget, der er benævnt»redegørelse i henhold til 5, stk. 1«, ikke skal være offentlig tilgængeligt, hvis tilsynet konkret vurderer, at der er tale om en egentlig nyskabelse i forhold til tilgængelig viden på området, samt at pensionskassen kan lide væsentlig økonomisk skade ved offentliggørelsen, eller at offentliggørelsen ville give andre pensionsinstitutter en uberettiget konkurrencemæssig fordel. 6. Pensionskassen kan anføre de dele af de i 2, stk. 6, nævnte redegørelser, som pensionskassen vurderer ikke er nødvendige for at kunne forstå de væsentligste elementer i pensionsordningen eller ikke er nødvendige for at kunne foretage kontrolberegninger, i et særskilt bilag, der ikke er offentlig tilgængelig, jf. dog stk. 2. Det af Finanstilsynet hertil udarbejdede skema, der er benævnt»redegørelse i henhold til 6, stk. 1«, skal benyttes. Herudover kan pensionskassen anføre følgende i»redegørelse i henhold til 6, stk. 1«: 1) Den i 3, stk. 6, nævnte redegørelse for levetidsanalyse. 2) Sammenskrivning af de anmeldte forhold og tidligere anmeldte forhold ud over det i 2, stk. 2, 2. punktum, nævnte. 3) Øvrige supplerende oplysninger til Finanstilsynet. Stk. 2. Finanstilsynet kan træffe afgørelse om, at hele bilaget eller dele af bilaget, der er benævnt»redegørelse i henhold til 6, stk. 1«, skal være offentlig tilgængeligt, hvis tilsynet konkret vurderer, at det pågældende bilag helt eller delvist er nødvendigt for at kunne forstå de væsentligste elementer i pensionsordningen eller for at kunne foretage kontrolberegninger. 7. Finanstilsynet sender kopi af de i registeret indførte anmeldelser til enhver person, der beder herom. Finanstilsynet kan forlange, at den pågældende nærmere angiver den eller de anmeldelser, der ønskes kopi af. Stk. 2. Hvis Finanstilsynet ikke har sendt den i stk. 1 nævnte kopi til en person senest 10 dage efter, at den pågældende har bedt tilsynet herom, skal tilsynet underrette den pågældende om grunden hertil. Finanstilsynet skal samtidig oplyse, hvornår den pågældende kan forvente at modtage kopien. Stk. 3. Finanstilsynet er berettiget til at kræve betaling for kopiering og fremsendelse af de i registeret indførte anmeldelser med tilhørende bilag. Betalingerne må ikke overstige den betaling, der er anført i bekendtgørelsen nr. 647 af 18. september 1986 om betaling af afskrifter og fotokopier, der udleveres i henhold til lov om offentlighed i forvaltningen. Bemyndigelse, underskrift og indsendelse 8. Det skal fremgå af pensionskassens procedure for anmeldelse af det tekniske grundlag m.v. samt ændringer heri, hvilke personer pensionskassen har bemyndiget til at underskrive anmeldelse af det tekniske grundlag m.v. og det i 2, stk. 7 og 8 nævnte sammenskrevne tekniske grundlag m.v. Stk. 2. Anmeldelse af pensionskassens tekniske grundlag m.v. samt ændringer heri skal sendes til Finanstilsynet i ét underskrevet eksemplar. Den underskrevne anmeldelse, inkl. den hertil hørende aktuarerklæring samt eventuelle redegørelser i henhold til 5, stk. 1, eller 6, stk. 1, skal enten indsendes i papirform eller elektronisk til Finanstilsynet. Stk. 3. Det i 2, stk. 7 og 8, nævnte sammenskrevne tekniske grundlag m.v. skal indsendes elektronisk til Finanstilsynet i ét underskrevet eksemplar. Aktuarerklæring 9. En anmeldelse efter 2 skal være vedlagt en særskilt erklæring fra pensionskassens ansvarshavende aktuar vedrørende de anmeldte forhold. Erklæringen skal indsendes til Finanstilsynet i ét underskrevet eksemplar. Aktuaren skal i sin udtalelse erklære, om aktuaren er enig i, at de anmeldte forhold er i overensstemmelse med 17, stk. 1-3, i lov om

4. juli 2013. 3 Nr. 942. tilsyn med firmapensionskasser. Aktuaren skal endvidere erklære, om aktuaren er enig i pensionskassens redegørelse efter 3. Stk. 2. Det af Finanstilsynet hertil udarbejdede skema, der er benævnt»aktuarerklæring«, skal benyttes. Stk. 3. Den i stk. 1 nævnte erklæring er ikke offentlig tilgængelig. Virksomhedsgrundlag 10. En pensionskasse skal sikre pension efter ensartede regler for objektivt afgrænsede grupper af medlemmer. Tegningsgrundlag 11. I det beregningsgrundlag (tegningsgrundlag), som en pensionskasse anvender ved fastsættelsen af pensionsbidrag og ydelser, skal risikoelementerne og rentefoden vælges med forsigtighed, jf. dog 15-17. Rentefoden skal endvidere opfylde betingelserne i stk. 2-4. Stk. 2. Rentefoden må ikke overstige den maksimale grundlagsrente for livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser fastsat af Finanstilsynet, jf. bekendtgørelse om grundlagsrente for livsforsikringsvirksomhed. Hvis pensionstilsagnene indebærer en garanteret regulering efter et løn- eller prisniveau eller lignende, skal rentefoden formindskes med et forsigtigt fastsat skøn over reguleringstakten. Hvis det kan begrundes i pensionstilsagnenes karakter, kan der for eventuelle tilsagn forudsættes forskellig rente før og efter det fastsatte pensioneringstidspunkt. Stk. 3. Hvis tegningsgrundlaget for oprettelse af nye pensionstilsagn ændres, har dette kun betydning for fremtidige tilsagn og regulering af allerede afgivne tilsagn. Derimod kan udtrædelsesgodtgørelser beregnes på det eller de hidtil anvendte grundlag for de tilsagn, der er afgivet inden grundlagsændringen. Stk. 4. Stk. 2, 1. punktum, gælder ikke for aktuelle pensionstilsagn. 12. Hvis administrationsomkostninger afholdes af pensionskassen, skal det i 11 nævnte tegningsgrundlag indeholde regler om dækning heraf, herunder forsigtigt fastsatte omkostningselementer. Stk. 2. Hvis pensionskassen afholder administrationsomkostninger, og disse helt eller delvis dækkes af de indbetalte bidrag, fastsættes nettobidraget til det indbetalte bidrag fratrukket et omkostningstillæg. I øvrige tilfælde fastsættes nettobidraget til det indbetalte bidrag. 13. Nettobidrag og ydelser skal for hvert enkelt medlem fastsættes, så det ved optagelsen gælder, at nutidsværdien af ydelserne er lig nutidsværdien af nettobidragene ved anvendelse af det i 11-12 nævnte tegningsgrundlag. Tilsvarende gælder ved enhver ændring af nettobidrag og ydelser, herunder ved overskudsfordeling og overgang til førtidspension eller hvilende medlemskab. 14. Pensionsbidrag og ydelser skal fastsættes på en af følgende måder: 1) Pensionsydelserne er fastsat på forhånd (f.eks. til et bestemt beløb eller en bestemt andel af den pensionsgivende løn), og der beregnes et fast løbende bidrag og/ eller et ikke-opsat engangsindskud herudfra (ydelsesdefinerede pensionsordninger), jf. dog 27. 2) Bidraget er fastsat på forhånd (f.eks. til en bestemt andel af den pensionsgivende løn), og pensionsydelserne beregnes herudfra (bidragsdefinerede pensionsordninger). 3) Bidraget og alle pensionsydelser bortset fra alderspension og eventuelt andre ydelser er fastsat på forhånd (f.eks. til en bestemt andel af den pensionsgivende løn), og alderspensionen og de nævnte andre pensionsydelser beregnes herudfra (delvis bidragsdefinerede pensionsordninger). Stk. 2. I ydelsesdefinerede pensionsordninger kan ydelsernes størrelse være reguleret efter regler fastsat i pensionsregulativet, f.eks. efter medlemmets anciennitet. I så fald skal pensionsydelsernes størrelse ved normal alderspensioneringsalder anvendes ved beregningen af det faste løbende bidrag og/eller det ikke-opsatte engangsindskud. Stk. 3. I bidragsdefinerede og delvis bidragsdefinerede pensionsordninger kan bidragets størrelse variere efter regler fastsat i pensionsregulativet. Stk. 4. Pensionsbidrag og pensionsydelser kan ikke blive negative for noget medlem. Tegningsgrundlag for pensionskasser med ydelsesdefinerede pensionsordninger, der er oprettet fra og med 1. november 2007,og for pensionskasser med ydelsesdefinerede pensionsordninger, der er oprettet før 1. november 2007, og som har besluttet at anvende dette grundlag 15. En pensionskasse med ydelsesdefinerede pensionsordninger, der er oprettet fra og med 1. november 2007, skal i stedet for det i 11-12 nævnte tegningsgrundlag anvende et tegningsgrundlag til fastsættelse af bidrag og ydelser, hvor risikoelementerne og omkostningselementerne mindst skal være baseret på det på beregningstidspunktet bedste skøn, og hvor rentefoden fastsættes i overensstemmelse med stk. 2. Grundlaget skal desuden indeholde et sikkerhedstillæg, jf. stk. 4. Stk. 2. Rentefoden i det i stk. 1 nævnte tegningsgrundlag må ikke overstige en diskonteringsrente, som er opgjort efter reglerne i bilag 5 i bekendtgørelse om finansielle rapporter for firmapensionskasser. Hvis pensionstilsagnene indebærer en garanteret regulering efter et løn- eller prisniveau, skal rentefoden formindskes med den på opgørelsestidspunktet fastsatte reguleringstakt opgjort efter reglerne i bilag 6 i bekendtgørelse om finansielle rapporter for firmapensionskasser, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Finanstilsynet kan efter ansøgning dispensere fra kravet i 2. pkt. i stk. 2, om, at reguleringstakten skal opgøres efter reglerne i bilag 6 i bekendtgørelse om finansielle rapporter for firmapensionskasser, hvis Finanstilsynet vurderer, at der ved en anden opgørelse som minimum er samme sikkerhed for, at bidraget er baseret på et betryggende grundlag. Stk. 4. Det i stk. 1 nævnte sikkerhedstillæg skal mindst svare til det skønnede tillæg, som pensionskassen på markedet må forventes at skulle betale til en erhverver af kassens

4. juli 2013. 4 Nr. 942. bestand af pensionsordninger, for at denne vil påtage sig risikoen for udsving i størrelsen af betalingstidspunkterne for de garanterede ydelser. For at tage hensyn til risikoen og usikkerheden på betalingsstrømmene kan pensionskassen anmelde og anvende et standardfradrag på 5 % i diskonteringssatsen. 16. Det i 15 nævnte tegningsgrundlag skal indeholde bestemmelser om optjening af pensionstilsagnet svarende til bestemmelserne i vedtægterne og pensionsregulativet. Hvert medlems optjente pensionstilsagn skal på ethvert tidspunkt (beregningstidspunktet) udgøre summen af 1) medlemmets pensionstilsagn ved optagelsen i pensionskassen, og 2) en andel af forskellen mellem medlemmets pensionstilsagn ved normal pensioneringsalder og medlemmets pensionstilsagn ved optagelsen i pensionskassen. Andelen skal mindst svare til forholdet mellem tiden fra optagelsen i pensionskassen frem til beregningstidspunktet og tiden fra optagelsen i kassen frem til normal pensioneringsalder (lineær optjening). Stk. 2. Bidraget skal for hvert enkelt medlem mindst udgøre den del af væksten i pensionshensættelsen, som ikke dækkes af den forudsatte rente med fradrag af risikopræmie, den forudsatte regulering og administration. Ved beregningen anvendes det i henhold til 15 fastsatte tegningsgrundlag. 17. En pensionskasse med ydelsesdefinerede pensionsordninger, der er oprettet før 1. november 2007, kan beslutte at anvende det i 15-16 nævnte tegningsgrundlag til fastsættelse af ydelser og bidrag i stedet for det i 11-12 nævnte tegningsgrundlag. I det omfang ændringen af tegningsgrundlaget samtidig indebærer ændring af pensionskassens vedtægter eller pensionsregulativ, skal ændringen vedtages i overensstemmelse med 35 i lov om tilsyn med firmapensionskasser. Konvertering af engangssummer 18. Hvis en pensionskasse tilbyder engangssummer, kan pensionsregulativet give adgang til, at disse ved forfald, i stedet for at blive udbetalt kontant, anvendes til forhøjelse af løbende livsbetingede ydelser til de pensionsberettigede i overensstemmelse med 13. Førtidspension m.v. 19. Pensionsregulativet kan give adgang til, at medlemmer har ret til en større førtidspension eller hvilende pension end den, som anvendelse af 13 fører til. Stk. 2. Pensionsregulativet kan give adgang til, at den virksomhed, hvortil pensionskassen er knyttet, i enkelte tilfælde kan beslutte at tilbyde et medlem en større førtidspension end den, som anvendelse af 13 fører til. I så fald skal virksomheden indbetale et engangsindskud svarende til nutidsværdien af forøgelsen af pensionstilsagnet beregnet på det i 11-12 nævnte tegningsgrundlag. Beregning og fordeling af overskud 20. Ved overskud forstås regnskabsperiodens pensionstekniske resultat, jf. bekendtgørelse om finansielle rapporter for firmapensionskasser, reguleret for posterne i stk. 2 og 3. Stk. 2. Regnskabsperiodens pensionstekniske resultat reguleres for følgende poster, jf. bekendtgørelse om finansielle rapporter for firmapensionskasser: 1) Pensionsafkastskat. 2) Tilskrevet bonus. 3) Ændringer i kollektivt bonuspotentiale. Stk. 3. Overskuddet efter stk. 1 og 2 reguleres endvidere for følgende poster, som i henhold til 69 i bekendtgørelse om finansielle rapporter for firmapensionskasser er indregnet direkte på egenkapitalen: 1) Stigninger i en domicilejendoms omvurderede værdi og tilbageførsel af sådanne stigninger. 2) Valutakursforskelle, der er fremkommet ved omregning af transaktioner og balanceposter, herunder goodwill, i en enhed med en funktionel valuta, der afviger fra præsentationsvalutaen. 3) Ændringer i værdien af sikringsinstrumenter, der afdækker udsving i størrelsen af fremtidige betalingsstrømme. 4) Ændring i værdien af sikringsinstrumenter, der afdækker valutakursrisikoen på en investering i en udenlandsk enhed. 5) Virkningen af ændringer af metode for indregning, grundlag for måling eller præsentationsvaluta og virkning af, at væsentlige fejl i tidligere årsrapporter rettes. Stk. 4. Regulering af overskuddet i medfør af stk. 3 foretages både på det tidspunkt, hvor posterne indregnes på egenkapitalen, og på det efterfølgende tidspunkt, hvor de måtte blive indregnet i resultatopgørelsen. 21. Beregning af den del af overskuddet, opgjort i overensstemmelse med 20, som tilfalder pensionskassens medlemsbestand, skal, medmindre der er tale om ydelsesdefinerede pensionsordninger, afspejle, hvorledes der er bidraget til overskudsdannelsen. Denne del af overskuddet skal anvendes til forhøjelse af de pensionsmæssige hensættelser. Stk. 2. Fordelingen mellem pensionskassens medlemsbestand skal afspejle, hvorledes der er bidraget til overskudsdannelsen, medmindre andet følger af vedtægterne og pensionsregulativet. Stk. 3. I bidragsdefinerede pensionsordninger forhøjes pensionsydelserne svarende til den i stk. 1 nævnte forhøjelse af pensionshensættelserne. Forhøjelsen af pensionsydelserne beregnes på det i 11-12 nævnte tegningsgrundlag. Med mindre andet er fastsat i de anmeldte regler for fordeling af overskud, forhøjes pensionsydelserne forholdsmæssigt. Stk. 4. For ikke-pensionerede medlemmer i delvis bidragsdefinerede pensionsordninger forhøjes de i 14, stk. 1, nr. 3, nævnte, ikke på forhånd fastsatte, pensionsydelser svarende til den i stk. 1 nævnte forhøjelse af pensionshensættelserne. Forhøjelsen af de nævnte pensionsydelser beregnes på det i 11-12 nævnte tegningsgrundlag. Med mindre andet er fastsat i de anmeldte regler for fordeling af overskud, forhøjes pensionsydelserne forholdsmæssigt.

4. juli 2013. 5 Nr. 942. Udbetaling til sponsorvirksomhed og nedsættelse af bidrag 22. I pensionskasser med ydelsesdefinerede pensionsordninger kan akkumuleret overført overskud anvendes ved udbetaling af midler til sponsorvirksomheden, jf. stk. 2. Der kan ligeledes træffes beslutning om midlertidig nedsættelse (suspension) af sponsorvirksomhedens bidrag, jf. stk. 3. Stk. 2. Udbetaling af midler til sponsorvirksomheden efter stk. 1 forudsætter, 1) at betingelserne i 11 a, stk. 1, nr. 1-3, og stk. 2, i lov om tilsyn med firmapensionskasser er opfyldt, og 2) at pensionskassens overdækning målt umiddelbart efter udbetalingen er positiv i det meget negative markedsscenarie (gult risikoscenarie), jf. vejledning til indberetningsskemaer til oplysning af kapitalforhold og risici i firmapensionskasser, ved anvendelse af diskonteringsrentekurven eller satsen i det 10-årige punkt fratrukket det glidende gennemsnit for landespændet for løbetider fra 7 til 20 år og fratrukket et fast niveau på 10bp for løbetider over 20 år, jf. bilag 5 i bekendtgørelse om finansielle rapporter for firmapensionskasser. Stk. 3. Nedsættelse (suspension) af sponsorvirksomhedens bidrag, herunder de i 19, stk. 2, nævnte engangsindskud forudsætter, 1) at betingelserne i 11 a, stk. 3, nr. 1 og 2, i lov om tilsyn med firmapensionskasser er opfyldt, 2) at bidraget nedsættes gældende for et tidsrum, der ikke går ud over det kommende regnskabsår, og højst udgør 15 måneder, 3) at intet bidrag bliver negativt for noget medlem, 4) at pensionskassen, hver gang der træffes beslutning om nedsættelse af bidraget, anmelder et beløb og et tidsrum, inden for hvilke bidraget nedsættes, 5) at den i nr. 4 nævnte anmeldelse ledsages af en udtalelse fra pensionskassens ansvarshavende aktuar om, hvorvidt det anmeldte er rimeligt og betryggende over for medlemmerne og andre pensionsberettigede efter vedtægterne og pensionsregulativet, 6) at pensionskassens overdækning målt umiddelbart forud for nedsættelsen af bidraget er positiv i det meget negative markedsscenarie (gult risikoscenarie), jf. vejledning til indberetningsskemaer til oplysning af kapitalforhold og risici i firmapensionskasser, ved anvendelse af diskonteringsrentekurven eller satsen i det 10- årige punkt fratrukket det glidende gennemsnit for landespændet for løbetider fra 7 til 20 år og fratrukket et fast niveau på 10bp for løbetider over 20 år, jf. bilag 5 i bekendtgørelse om finansielle rapporter for firmapensionskasser, og 7) at nedsættelsen af bidraget kan indeholdes i den i nr. 6 nævnte overdækning, det forventede overskud i det i nr. 2 nævnte tidsrum, opgjort i overensstemmelse med 20, og størrelsen af et eventuelt kollektivt bonuspotentiale. Udtrædelse og overførsel af pensionstilsagn 23. Udtrædelsesgodtgørelsen for et medlem fastsættes til nutidsværdien af medlemmets pensionstilsagn med fradrag af nutidsværdien af fremtidige bidrag for det pågældende medlem beregnet på det i 11-12 nævnte tegningsgrundlag, der gjaldt ved afgivelsen af henholdsvis pensionstilsagnet ved optagelsen i pensionskassen og eventuelle senere reguleringer, jf. dog stk. 2. Udtrædelsesgodtgørelsen beregnes ved anvendelse af de på tegningsgrundlaget beregnede ydelser og nettobidrag. Der kan foretages et fradrag i udtrædelsesgodtgørelsen til dækning af omkostningerne ved udtrædelsen. Stk. 2. I ydelsesdefinerede pensionsordninger omfattet af 15-16 skal udtrædelsesgodtgørelsen for et medlem mindst fastsættes til nutidsværdien af medlemmets optjente pensionstilsagn beregnet på det i 15-16 nævnte tegningsgrundlag, der gælder på udtrædelsestidspunktet, jf. dog 28. Der kan foretages et fradrag i udtrædelsesgodtgørelsen til dækning af omkostninger ved udtræden. Stk. 3. Det kan i tegningsgrundlaget bestemmes, at der for medlemmer over en vis alder ved beregningen af den del af udtrædelsesgodtgørelsen, der vedrører ægtefællepension, tages hensyn til medlemmets faktiske ægteskabelige status og til en eventuel ægtefælles alder. Stk. 4. Hvis en del af et medlems pensionstilsagn er afdækket ved en forsikringspolice for medlemmet i et livsforsikringsselskab, forhøjes udtrædelsesgodtgørelsen med den genkøbsværdi, der måtte blive udbetalt af forsikringsselskabet, medmindre den pågældende forsikringspolice overdrages til medlemmet. Stk. 5. Hvis et udtrædende medlem overgår til anden ansættelse, hvortil der er knyttet en obligatorisk pensionsordning med løbende ydelser, har medlemmet ret til at få overført udtrædelsesgodtgørelsen til den nye pensionsordning ved optagelsen i denne efter de regler, som pensionskassen har anmeldt i medfør af 13, nr. 7, i lov om tilsyn med firmapensionskasser. Tilsvarende gælder ved virksomhedsoverdragelse og virksomhedsomdannelse. Stk. 6. Hvis et medlem ansættes som tjenestemand eller i en stilling, hvortil der er knyttet en tilsvarende pensionsordning, kan udtrædelsesgodtgørelsen overføres til denne pensionsordning i det omfang, hvori den kan anvendes til forhøjelse af pensionstilsagnet. 24. Pensionsregulativet kan give adgang til, at medlemmer har ret til en større udtrædelsesgodtgørelse end den, som anvendelse af 23 fører til. I så fald skal denne ydelse indgå ved fastsættelsen af de i 13 nævnte pensionsbidrag og ydelser. Ved fastsættelsen kan der indregnes en fratrædelsessandsynlighed, der skal vælges med forsigtighed. 25. Hvis en person, der ansættes i den virksomhed, som pensionskassen er tilknyttet, optages i pensionskassen ved overgang fra anden ansættelse, og der til den tidligere ansættelse var knyttet en obligatorisk pensionsordning med løbende ydelser, oprettet i et livsforsikringsselskab, en tværgående pensionskasse eller en anden firmapensionskasse, har pensionskassen pligt at overtage værdien af pensionsordningen som indskud, hvis den ansatte ønsker det. Stk. 2. Uanset stk. 1 har en ydelsesdefineret pensionsordning maksimalt pligt til at modtage et indskud, der, jf. 13,

4. juli 2013. 6 Nr. 942. bringer pensionstilsagnet op på de største tilsagn, som pensionskassen i øvrigt afgiver. Helbredsbedømmelse 26. Hvis pensionskassen foretager helbredsbedømmelse ved optagelse af medlemmer, skal pensionsregulativet indeholde angivelse af rettigheder og pligter m.v. for personer, der ikke optages på normale vilkår. Overgangsbestemmelser 27. Uanset 14, stk. 1, nr. 1, kan en pensionskasse med ydelsesdefinerede pensionsordninger, der før 1. november 2007 har fastsat bidrag, der indtil et bestemt tidspunkt, udgør en forud bestemt andel af lønnen, dog ikke senere end til medlemmets 50. år, jf. 5, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1121 af 13. november 2006 om teknisk grundlag m.v. for firmapensionskasser, uændret beregne bidraget på denne måde. Det er en forudsætning, at pensionskassen ikke beslutter at ændre tegningsgrundlaget i henhold til 17. 28. I pensionskasser med ydelsesdefinerede pensionsordninger, der er oprettet før 1. november 2007, og som i overensstemmelse med 17, har besluttet at anvende det i 15 og 16 nævnte tegningsgrundlag til fastsættelse af ydelser og bidrag, skal udtrædelsesgodtgørelsen for et medlem, uanset 23, stk. 2, mindst udgøre medlemmets udtrædelsesgodtgørelse beregnet efter reglerne i 23, stk. 1, på tidspunktet for pensionskassens overgang til det i 15-16 nævnte tegningsgrundlag. Straffebestemmelser 29. Forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af 2, 3, 5, stk. 1, 2. pkt., 6, stk. 1, 2. pkt., 8, 9, stk. 1 og 2, 10, 11, stk. 1-3, 12-14, 15, stk. 1, 2 og 4, 16, 19, stk. 2, 2. pkt., 20, 21, 22, stk. 2 og 3, 23, stk. 1 og 2, 23, stk. 4-6, 24, 2. og 3. pkt., 25, 26 og 28 straffes med bøde. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Ikrafttræden 30. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2013. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1227 af 22. oktober 2007 om det tekniske grundlag for firmapensionskasser. Finanstilsynet, den 4. juli 2013 ULRIK NØDGAARD / Carsten Brogaard