Styregruppemøde 19. april 2012

Relaterede dokumenter
Industrikulturens grænseløse kulturarv i byfornyelsen

VELKOMMEN TIL BORGERMØDE OM OMRÅDEFORNYELSEN I HIRTSHALS. Hirtshals Idrætscenter den 24. november 2016

Almen Boligforum 5. oktober 2017

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune:

Visionsplan for Hårlev

Budget Boligsocialt udvalgs budget:

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften

Bilag 4: Politiske beslutninger om områdefornyelserne i Nordvest samt oversigt over projekter i Kvarterplanen

Fremtidens Skalborg. styrke områdets profil. 4. at styrke sammenhænge og forbindelser i bydelen med fokus på bløde trafikanter

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik

RY ØST AMBITIØS MARKEDSRETTET UDVIKLINGSPLAN. Udviklingsplan - Ry Øst for Ry-Hallerne Ellemosen, Industrivej 7 og Parallelvej

Potentialer i Hedehusenes industrikulturarv WORKSHOP 2

Firskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse

Firskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse

Borgmesterforvaltningen indstiller i samarbejde med Vollsmose 2020-bestyrelsen til udvalget, at byrådet godkender:

Planstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande

Områdefornyelse i Sundby 2016

Områdefornyelse i Københavns Kommune

Billede indsættes i størrelsen 14,86 x 25,41 cm

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

Områdefornyelse i Nykøbing Sj. 20. Januar sbs

Plads til at mødes de røde løbere

OMRÅDEFORNYELSE SKÆRBÆK

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Områdefornyelse i Ranum De gode ideer skal frem 18. FEBRUAR 2016 FØRSTE WORKSHOP I RANUM. Kristian Bransager

Byfornyelse i Bramming bymidte. Borgermøde Tirsdag den 13. juni 2017

Områdefornyelse i Varde midtby

Områdefornyelse i Bjergby 2016

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen

Introduktion. Fælles Rum. Foto: Emilie Koefoed for Realdania. Maj 2018 Udarbejdet af Realdania og Lokale og Anlægsfonden

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING

Photo: Stiig Hougesen. Joy Mogensen, borgmester i Roskilde Kommune

Projektoversigt Nordre Fasanvej Kvarteret

gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt

Præsentation af PROGRAM Ordet er frit v/ Borgerf. fmd. Henrik Sørensen

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

vejledning til Ansøgningsskema

Styregruppemøde 31. maj 2012 Dagsorden

EBELTOFT I UDVIKLING fælles om fremtiden

HØJE TAASTRUP C. VISION

Frederiks Plads. Projektstatus og gennemgang for Teknisk Udvalg

Referat. 17, stk. 4 - udvalg Helhedsplan

Strukturbillede VIBY Sjælland

OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer

Der var dermed velkommen til 2 nye medlemmer: Ernst Overgaard (TORF/Tæbring) og Benjamin Jensen (Hvidbjerg Beboerforening).

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Godkendelse af kommuneplantillæg Byudviklingsplan for Hals med miljørapport (1. forelæggelse)

HVORDAN?? Landsbyforskønnelse i Ringkøbing-Skjern Kommune OPLÆG

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv

VESTKYSTEN VISER VEJEN

Byudvikling i det nordlige Nørresundby

Kommissorium for projekt Haslev Seminarium


Forstaden version 2.0. Direktør Hans Peter Svendler

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015

Referat. 17, stk. 4 - udvalg Helhedsplan

Referat. 17, stk. 4 - udvalg Helhedsplan

Dialogmøde Fritid og Kultur Den 8. maj Idræt

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

HEDEHUSENE. Ansøgning om reservation af ramme til områdefornyelse. Kategori 2: nedslidte byområder i større byer.

Kultur og Fritidsudvalget. Referat. Mødedato: 20. februar Mødetidspunkt: 21:40. Mødested: Udvalgsværelse 2. Deltagere: Fraværende: Bemærkninger:

Bymidteprojekter

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Kultur- og idrætspolitik

Åbent referat 17, stk. 4 - By- og Landdistriktsudvikling Teknik- & Miljøsekretariatet

Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016

Lidt om Furesø Kommune. Susanne Birkeland Dabyfo-møde den

EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9

FREMTIDENS BANEGÅRDSPLADS FREMTIDENS BANEGAARD - BRØNDERSLEV

Vi udvikler VEJGAARD. sammen. Borgermøde om byudvikling, 21. maj DEBAT 26. april maj 2019

OMRÅDEFORNYELSE KLEJTRUP BORGERMØDE 01, 22. SEPTEMBER 2016

BYENS NETVÆRK STATUS PÅ BYUDVIKLING I TINGBJERG v/ Pia Nielsen, direktør fsb, Drift, byg og jura

Borgermøde Høje-Taastrup Kommune 7. april 2008

Byens Hus det kreative samlingssted

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Toftegårds Plads en ny vision

Rummelige fællesskaber og kreative frirum

Tillæg nr. 16 til. Kommuneplan Landsbyen Mejlby. Offentligt område O710, Mejlby

DRONNINGLUND I FORANDRING

Masterplan Hersted Industripark

OMRÅDEFORNYELSE NYKØBING SJ

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET

Hovedgaden Charlotteager Charlottegå Hede hus dsvej hallen Jernbane Kommuneplantillæg

Olsbækkilen (Olsbækken Friluftsland) Oplæg ved Natur- og Miljørådet den 23. august 2018

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Velkomst v/faxe Kommunes borgmester, Knud Erik Hansen

Hvor bevægelsesvenlig er din by?

MODEL 2: ETNOGRAFISK KORTLØGNING AF INDUSTRIKULTURARV

Velkommen til borgerworkshop om områdefornyelsen i Hirtshals. Hirtshals Idrætscenter, 9. april 2016

Rummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byudvikling i Roskilde - samarbejde med byherre mv. Bygherreforeningen den 8. oktober 2012 Esben Haarder Paludan

Udvikling af området omkring Solvangcentret Beboerworkshop den 12. maj 2014

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Transkript:

Styregruppemøde 19. april 2012 Dagsorden 1. Velkomst og præsentation af partnerskabets medlemmer 2. Partnerskabets forretningsorden samt valg af formand og næstformand 3. Orientering om områdefornyelsens indhold og tidsplan 4. Strategi for information og borgerinddragelse 5. Eventuelt

Styregruppe for områdefornyelse 5 byrådsmedlemmer Ekrem Günbulut (A) Bjarne Kogsbøll (C) Kurt Scheelsbeck (C) Conny Trøjborg Krogh (F) Frederik A. Hansen (V) 5 Kulturinstitutioner og foreninger Jens Bjerge, Hedehushallen Nina Vestergaard, Hedehusene Bibliotek Lars Spatzek, Byhistorisk samling og arkiv Anders Hagedorn, Boligsocial Helhedsplan i Charlottekvarteret Ruth Trier, Foreningen Hedemarkedet 5 Erhvervsområdet og Grundejere Torben Rasmussen (TR-Autorskade), Hedehusene Erhvervsforening Thomas H. Christiansen, Nordea Linda Boye-Krabbe, Post Danmark, Ejer af Posthusbygningen Jørgen Kristian Rasmussen, Domea, Charlottekvarteret Turan Akbulut, Dansk Indvandrer og Kulturforening, Kulturhusgrunden

Områdefornyelse Byrådet og Socialministeriet har afsat en ramme på i alt 12 mio. kr. til områdefornyelse i Hedehusene. Områdefornyelsens indhold er beskrevet i et program, som blev udarbejdet sammen med nøgleaktører fra Hedehusene i 2011. Endvidere er der udarbejdet et prospekt for investorer. Programmet er godkendt af Byrådet den 24.05.2011 og efterfølgende af Socialministeriet den 14.06.2011. Der gives herefter 5 år til at gennemføre projektet.

Områdefornyelsens afgrænsning og fokus Områdefornyelsen skal komme hele Hedehusene til gode, men de fysiske indsatser vil blive koncentreret i det centrale Hedehusene, for at gøre bycenteret til et mere attraktivt omdrejningspunkt for byens sociale, kulturelle og økonomiske liv. Områdefornyelsen er endvidere tænkt sammen med den byudvikling Høje-Taastrup Kommune planlægger i sydøst for Stationen (Vision Gammelsø), hvor der over de kommende 20 år skal opføres omkring 4.000 boliger efter en samlet plan.

Områdefornyelsen skal styrke bycenteret Der er i dag en vis form for arbejdsdeling i byen. Mod vest er der fokus på funktioner, der understøtter det kommercielle liv. Mod øst er der fokus på afslapning, leg, sport og kulturelle aktiviteter. For at understøtte bycenteret vil områdefornyelsen bygge videre på og synliggøre denne arbejdsdeling. Intern sammenhæng i området og sammenhæng mellem området og resten af byen er også en forudsætning for, at området kan få funktion som naturligt center. Derfor lægges vægt på at der skabes sammenhæng, ikke bare funktionelt, f. eks. i form af et bedre stiforløb, men også oplevelsesmæssigt, f. eks. i form af gennemgående og identitetsskabende elementer.

Indsatsområder Bygningsfornyelse Markedsplads til Hedemarkedet Projekthus i Stationsbygningen Løfte byparken Evt. nyt Bibliotek og mødested Integrere Charlottekvarteret Industikulturarv Udvikle Stationsforpladsen Bedre stiforbindelser Byrum ved Hedehushallen Nyt Kulturhus Kulturhus /moske /moske Ressourcer A: Forretningskvarter / B: Den gamle kaffesurrogatfabrik / C: Hedehusene station / D: Bibliotek / E: Ansgar kirke / F: Fritids- og kulturhus / G: Hedehusene skole / H: Charlotteskolen / I: Ungdomsklub J: Idrætshal / K: Idrætsanlæg / L: Ungdomsklub / M: Gammel mejeribygning / N: Viadukt / O: Kroen P: Gammelhøj / Q: Stationsbygning / R: Tidligere betonfabrik / S: Den gamle limfabrik / T: Lager / U: Charlottekvarteret / V: SFO / W: Ungdomsklub / Y: Ridecenter / X: Bypark / Z: Sejlbjerg sø

Byparken Trække aktiviteter fra kulturhus og bibliotek ud i parken Evt. nyt Bibliotek Fællesfaciliteter med Kulturhus. Mødested for hele byen Bypark, stiforbindelser, bibliotek Byparken ligger helt centralt i byen. Her finder man byens kulturhus, og en sø omgivet af skovlignende beplantning. Herudover omfatter parken det gamle idrætsområde med udendørs tennisbaner og det grønne anlæg langs kirkegården til Hedehushallen. Fra Hedehushallen fortsætter det grønne område i en langstrakt fælled, der kiler sig ind mellem Charlottekvarteret og jernbanen. Områdefornyelsen skal forbedre mulighederne for ophold og rekreative aktiviteter i byparken og synliggøre de kvaliteter, der er for byen i at have dette store grønne areal liggende som en del af byens centrum. Endvidere skal områdefornyelsen forbedre stiforløbet og skabe større synlighed mellem de forskellige byrum. Status: Høje-Taastrup Kommune overvejer at flytte det nuværende bibliotek fra sin placering på Hovedgaden til byparken i sammenhæng med kulturhuset, hvor mange af byens foreninger holder til. Et kulturhuset+bibliotek kan blive et attraktivt mødested mellem byens forskellige kvarterer, der støder op til parken, og kan understøtte netværk i byen. Områdefornyelsen skal i 2012 udarbejde et program for parken, der giver mulighed for bl.a. at trække aktiviteter kulturhuset og evt. biblioteket ud i byrummet. Stiforbindelser Skabe sammenhæng i byen

Området ved Hedehusehallen Nyt byrum for uorganiseret idræt mv. Kulturhus Integration, dialog og kulturaktiviteter Området ved Hedehushallen og nyt kulturhus Området ved Hedehushallen lever lidt sin egen tilværelse på kanten af bymidten. Det liv der er inde i hallen afspejles slet ikke i det omkringliggende miljø. Der er imidlertid god plads udenfor hallen, til at skabe et nyt aktivt byrum, som kan indgå i samspil med de aktiviteter der er i hallen og give nyt liv til stedet. Området kan også gøre plads til nye bygninger med kulturelle formål, der kan bidrage til at skabe liv i området. Status: I november 2011 vedtog Byrådet en lokalplan, som gør det muligt for Hedehusene Dansk Indvandrer Kulturforening at bygge et kulturhus øst for Hedehusehallen. Visionen er, at det nye hus både skal rumme et bederum og blive en ramme for dialog- og kulturaktiviteter for alle Hedehusenes borgere. I samarbejde med områdefornyelsen skal Kulturhusets forplads gøres til et kvalitativt byrum, der smelter sammen med omgivelserne og bidrager til at integrere kulturhuset i byen. Det overvejes også, hvordan parkeringsarealet kan blive en del af et aktivt byrum. Endelig skal byrummet ved Hedhushallen tænkes sammen med det strøg som skal gå gennem Charlottekvarteret

Charlottekvarteret Integrere boligområdet i resten af byen Charlottekvarteret kobles på områdefornyelsen Charlottekvarteret er en stor almen bebyggelse fra slutningen af 1970 erne, der blev planlagt som en del af Fingerplanens udvikling af Roskildevejfingeren. Kvarteret er både fysisk, socialt og etnisk er isoleret fra resten af byen, og er i dag er på regeringens liste over ghettoområder. Områdefornyelsen skal bidrage til at integrere Charlottekvarteret i den øvrige by. Status: Boligorganisationerne DFB og VIBO har sammen med Områdefornyelsen ansøgt Realdanias pulje Det gode boligliv, om støtte til et projekt, der skal sammenbinde områdefornyelsen og Charlottekvarteret med et strøg for bløde trafikanter. Ideen er, at der langs strøget udvikles lokale attraktioner og mødesteder, som inviterer til ophold for de forbipasserende. Strøget går gennem Charlottekvarteret og forbindes med det stiforløb og de centrale byrum, som udvikles i forbindelse med områdefornyelsen. Realdania har i første omgang givet en bevilling der skal bruges til faglig rådgivning og udvikling af projektet sammen med beboerne. Det forventes endvidere, at projektet vil kunne få støtte fra Landsbyggefondens infrastrukturpulje til ghettoområder.

Industikulturarv Styrke den lokale identitet Kulturarven som et aktiv i byfornyelsen Sporene efter tidligere tiders industrielle storhedstid findes stadig i rigt mål rundt omkring i Hedehusene. Stationen, mejeriet, kaffesurrogatfabrikken, grusgravene, teglværket og de selvbyggede arbejderboliger. Flere steder bruges de historiske miljøer til nye formål og bidrager til at skabe liv og identitet i byen. Andre steder venter potentialerne p at blive udnyttet. Status: I løbet af 2012 gennemføres em kortlægning og værdisætning af Hedehusenes industrikulturarv kortlægges. Målet er at få viden om de kvaliteter og historier, der kendetegner byen, og bruge dem aktivt i byfornyelsen. Høje-Taastrup Kommune har fået knap 1 mio. kr. fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til at udvikle nye modeller og metoder til at kortlægge kulturarven. Projektet gennemføres i samarbejde med Dansk Bygningsarv, og det har særligt fokus på industrikulturens præg på landskab og byen. Borgerne i Hedehusene vil blive inviteret til at deltage i projektet.

Stationsbygningen Projekthus, udstillingsog mødested Hedemarkedet Ny markedsplads Stationsbygningen og Hedemarkedet Hedehusenes stationsbygning er en smuk bygning fra 1917, der ikke længere bruges i relation til togdriften. Bygningens placering og synlighed gør den oplagt som ramme for områdefornyelsens borgerarrangementer og offentlige aktiviteter, og som informations- og mødested for projekter omkring byens udvikling. På pladsen overfor stationsbygningen finder Hedemarkedet sted en gang om måneden et initiativ fra lokale borgere. I områdefornyelsen kan der etableres faciliteter, f.eks. overdækning og belysning, som kan bidrage til at forbedre markedets rammer og skabe større synlighed. Status: Høje-Taastrup Kommune har givet borgerne mulighed for at kan bruge stationsbygningen som mødested. Det bliver blandt andet holdt oplæsningsaftener, workshops, kræmmermarkeder og diverse andre arrangementer. I 2012 flytter kommunens Frivillighedscenter ind i stationsbygningen, for at understøtte de frivillige kræfter. Der indrettes kontor, mødelokale og et tekøkken til husets brugere. Brugerne af stationsbygningen, har ansøgt Byggeriets Ildsjæle om støtte til en proces, der skal afprøve, hvad stationsbygningen kan bruges til. Ansøgningen blev ikke imødekommet, og der undersøges derfor alternative muligheder.

Stationsforpladsen Stationsforpladsen Vende byens bagsider til forsider Stationsforpladsen og busstationsarealet opleves på nuværende tidspunkt som usammenhængende og som en lidt forladt ankomst til Hedehusene. Området præges af, at det udelukkende har funktion som trafikplads. Butikkerne vender facaderne ud mod hovedgaden og medvirker til en følelse af bagside på stationsforpladsen. Ankomsten til byen bliver derfor lidt tung og dyster. Som en del af områdefornyelsen skal der derfor udarbejdes en ny plan for stationsforpladsen, som kan skabe et nyt og attraktivt byrum og give en positiv velkomst til byen. Status: Høje-Taastrup Kommune er i gang med at afklare mulighederne for byfortætning i området omkring stationsforpladsen, det kan f.eks. være i form af en bygning der skærmer af i forhold til jernbanen. Det vil give mulighed for at få et mere attraktivt byrum, særligt hvis butikkerne ud til hovedgaden samtidigt får facader ud til stationsforpladsen.

Proces Etablering af kulturhus Etablering af byparken Etablering af bibliotek DET GRØNNE & KULTUREN 2013-2014 Ny forbindelse til Charlottekvarteret Nyt bytorv på stationsforpladsen Projektudvikling byparken Etablering af projekthus i stationsbygningen Projektudvikling bibliotek KICK-OFF 2012 Projektudvikling forbindelse til Charlottekvarteret DET URBANE & ERHVERV 2014-2016 Støtte til bygningsfornyelse Kobling til Gammelsø Ansøgning Det gode boligliv Afklaring bibliotek FORBEREDELSE 2011 Investeringsredegørelse Projektplan PROGRAMFASE 2010-2011 Borgermøder Byfornyelsesprogram Kortlægning af kulturarv mv. Lokalplan Kulturhus Ansøgning forsøgspulje Skilte- og facade manual KICK-OFF 2013 Rådgivning om bygningsfornyelse Projektudvikling stationsforpladsen

Økonomi

Information Borgerinddragelse Lokalpressen - Bred information om projektet - Invitationer til borgermøder mv. Styregruppen - Udvalgte repræsentanter fra lokalområdet og Byrådet - Skal sikre fremdrift i projektet og være ambassadører Nyhedsbreve - Information til særligt interesserede - Status på delprojekter mv. Områdenetværket og åbne borgermøder - Åbent for alle interesserede - Skal sikre bred debat om områdefornyelsen og hverve aktive Hjemmeside - Baggrundsmateriale: Program mv. - Referater fra styregruppemøder mv. Arbejdsgrupper i forbindelse med delprojekter - Brugere, ejere, medarbejdere - Skal sikre at projekterne kvalificeres og kan gennemføres