MODEL 2: ETNOGRAFISK KORTLØGNING AF INDUSTRIKULTURARV

Transkript

1 MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV MODEL 2: ETNOGRAFISK KORTLØGNING AF INDUSTRIKULTURARV INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE

2 MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV Model 2: Etnografisk kortlõgning af industrikulturarv Industrikulturens grõnselœse kulturarv i byfornyelsen Publikationen er udgivet af: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Projektet Industrikulturens grõnselœse kulturarv i byfornyelsen er gennemfœrt af HŒje-Taastrup Kommune, Dansk Bygningsarv og Supertanker v. Jens Brandt Publikationen er udarbejdet af: Supertanker v. Jens Brandt Udgivelsen kan downloades fra

3 Indledning På projektet Industrikulturens grænseløse kulturarv i byfornyelsen har Høje-Taastrup Kommune i samarbejde med Dansk Bygningsarv og Supertanker udviklet og afprøvet en ny, generel metode til, hvordan kommuner kan arbejde strategisk med industrikulturarv i byudvikling og byfornyelse. Projektets titel den grænseløse kulturarv hentyder til, at industrikulturarven er karakteriseret ved at have skabt strukturer og spor, der går på tværs af bymæssige og landskabelige områder og tegner en ny slags fragmenteret, urbant landskab. For at forstå, værdsætte og ikke mindst genanvende og aktivere den kulturarv, som er skabt af industriens produktion og råstofudvinding, er der brug for nye redskaber til at kortlægge denne og til at integrere kulturarven som et aktiv i udviklingen af nye strategier for byfornyelsen og byudviklingen. Projektet har desuden i mere end én forstand arbejdet på tværs af gængse grænser i sin kortlægning af industrikulturarven, da både de arkitektoniske og de mentale strukturer og spor er blevet kortlagt sidstnævnte i en omfattende etnografisk kortlægning af borgernes egne holdninger til og historier om industrikulturarven. Hedehusene har fungeret som projektets testområde i forhold til at afprøve metodens forskellige modeller. Høje-Taastrup Kommune gennemfører her frem til 2016 en områdefornyelse, der skal gøre Hedehusene til en endnu mere attraktiv by at bo og leve i. Viden og ideer fra industrikulturarvsprojektet bliver en del af Høje-Taastrup Kommunes strategiske udviklingsarbejde. Resultaterne skal bidrage til at skabe en ny, helhedsorienteret byfornyelsesstrategi for Hedehusene, der tager udgangspunkt i de værdier og potentialer, som findes i byens industrikulturarv. Projektet har gennemført en arkitektonisk kortlægning af Hedehusenes fysiske industrikulturarv og en etnografisk kortlægning af borgernes holdninger til deres by og dens industrikulturarv. Viden fra de to kortlægninger er blevet anvendt i en brugerinddragelsesproces, som har skabt nye netværk og ideer til aktivering af industrikulturarven. Endelig er der blevet etableret rådgivende dialog med grundejere om at bruge industrikulturarven som en økonomisk ressource i udviklingen af deres områder. Projektet er støttet af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter med midler fra puljen Byfornyelseslovens forsøgs- og udviklingsmidler under temaet Kulturarv som omdrejningspunkt i byfornyelsen.

4 Introduktion til modeller På projektet Industrikulturens grænseløse kulturarv i byfornyelsen blev der udviklet fire modeller, der tilsammen fungerer som en metode til kommuner, der gerne vil arbejde strategisk med industrikulturarv i byudvikling og byfornyelse. De fire modeller er: Model for arkitektonisk kortlægning: En model for en strategisk prioriteret arkitektonisk kortlægning af industrikulturarven i Hedehusene. Kortlægningen beskriver blandt andet de prioriterede områders karakteristika, nuværende status og arkitektoniske og kulturarvsmæssige værdier. Model for etnografisk kortlægning: En model for en etnografisk kortlægning af borgernes holdninger til og oplevelser af deres by og dens industrikulturarv. Kortlægningen kommer blandt andet omkring borgernes egne historier om byen før og nu, hvilke udfordringer og muligheder, de ser i deres by samt hvilke visioner, de har for den. Model for udpegning af potentialer: En model for udpegning af de potentialer i industrikulturarven, der træder frem på baggrund af de to kortlægninger. Modellen involverer på to workshops borgere, foreninger, grundejere m.fl. i at udpege og arbejde med potentialerne, bl.a. ved at engagere dem i udviklingen af konkrete ideer til, hvordan industrikulturarvens potentialer kan udnyttes. Model for validering af potentialer: En model for validering af potentialer, som viser, hvordan man kan videreudvikle og kvalificere ideerne fra den foregående fase i et idekatalog. Idekataloget skal inspirere til fremtidige projekter, facilitere dialog med udvalgte grundejere og fungere som mere langsigtet, strategisk rådgivningsdokument til kommunen ift. hvordan denne kan genanvende og aktivere sin industrikulturarv.

5 Introduktion til modellen FORMÅL Formålet med værdisætningen er at afdække industrikulturarvens betydning og skal ende ud i et kort der viser drømme, behov og interesser hvilket skal fungere som oplæg til dialogfasen. DELFASER Forløbet består af tre faser der lægger ud med en bred undersøgelse af hvad der rør sig lokalt for derefter at fokusere både geografisk og tematisk på industrikulturarven og endelig analysere og konkludere på de mange historier og de mønstre disse danner. Modellen henvender sig til: Aktive lokale borgere, lokale grundejere, myndigheder.

6 Introduktion til modellen BAGGRUND Modellen er baseret på: UNESCOS definition op immateriel kulturarv: The intangible cultural heritage means the practices, representations, expressions, knowledge, skills as well as the instruments, objects, artefacts and cultural spaces associated therewith that communities, groups and, in some cases, individuals recognize as part of their cultural heritage. This intangible cultural heritage, transmitted from generation to generation, is constantly recreated by communities and groups in response to their environment, their interaction with nature and their history, and provides them with a sense of identity and continuity, thus promoting respect for cultural diversity and human creativity (UNESCO 2003) Eksisterende metoder til kortlægning af steders praksis og fortællinger, f.eks. Situationisternes psykogeografiske kortlægning, samt metoden: Kortlægning af hverdagslandskaber. METODEN OVERORDNET Gøre diskussionen om byens udvikling inkluderende, konkret og vedkommende. Der arbejdes med en mobil base der kan komme rundt i byen og som dermed er med til at flytte diskussionen ud i de byrum, der er genstand for diskussionen. Gennem en opsøgende og eksplorativ tilgang synliggøres lokale drømme, behov og interesser på en måde som også anerkender de stemmer som ellers sjældent bliver hørt, som f.eks. de unge. Ved at synliggøre denne lokale viden i det offentlige rum (f.eks. på en udstilling på stationen), kan diskussionen om byens udvikling konkretiseres og gøres mere inkluderende. Illustrere byens mangfoldighed. Det sker ved at "producere" historierne om byens rum "lokalt" i byens rum og strukturere disse historier geografisk. Gennem en åben og tilgang sikres, at lokale borgere kan høre sig selv blive hørt. Den synlige og opsøgende indsats kan være med til at skabe nye netværk og initiativer. I denne fase vil det være med til at kunne udfordre og inspirere den kortlægning af lokale drømme, behov og interesser og dermed skabe grundlaget for en nuanceret og konstruktiv dialog.

7 Introduktion til modellen MÅLGRUPPER Relevante (lokale) aktører her tænkes der på de mere formelle aktører som f.eks. virksomheder, grundejere, myndigheder institutioner som skoler og ungdomsinstitutioner. Disse kan både være lokale, men også ikke lokale aktører som skønnes at have betydning for et sted eller en bestemt tematik. De aktive ildsjæle udfordringen er at både støtte op omkring de (ofte meget) aktive lokale borgere samtidig med at man også kan udfordre og inspirere disse og ikke mindst sikre at der åbnes op for flere borgere der vil involvere sig. De tavse: unge, travle, oversete den store udfordring at arbejde med metoder, der kan gøre det relevant og muligt for andre grupper at deltage i diskussionen om udviklingen i lokalsamfundet. Der ligger et potentiale gemt i at kunne involvere og frigøre disse oversete ressourcer. REDSKABER Som hjælp til at gennemføre processerne i de tre delfaser udarbejdes følgende redskaber: Overordnet procesmanual en grundig beskrivelse af modellens delfaser, med fokus på hver delfases aktiviteter, formål, input, redskaber og output. Tjeklister og delmanualer for workshops, gåture og borgermøder, tjeklisterne skal sikre at geografiske, tematiske og sociale aspekter er dækket.

8 : Mødet EN

9 : Mødet Aktiviteter: Indsamle historier om steder i Hedehusene. I delfase 1 fokuseres bredt både geografisk og tematisk for at afklare hvilke steder i Hedehusene der er af størst betydning og hvorfor. Her afdækkes overordnede mønstre, der viser hvilken lokal dagsorden, der er udgangspunktet for arbejdet med Industrikulturarven. Den mobile værktøjskasse Den mobile værkstøjskasse vil komme ud til de steder, der udpeges som vigtige i Hedehusene for at være synligt tilstede og synliggøre diskussionen om disse steder. Dette gøres ved bl.a. ved at opsætte skilte rundt om den mobile værktøjskasse med opsummerende udsagn fra samtalerne der både kan inspirere og udfordre. Deltagelse på de månedlige markedsdage for at være synlig og diskutere med lokale folk på en uformel og direkte måde. I den første fase vil der være mulighed for at få udpeget de vigtigste steder i Hedehusene som så kan være den første serie af stop for den mobile værktøjskasse. Formål: Synlighed for at skabe en relation mellem de udefrakommende "kortlæggere" og folk i Hedehusene er det vigtigt at gøre dette så der fra starten opstår en jævnbyrdighed - hvor mennesker mødes i øjenhøjde. Positivt møde den, synlige og opsøgende metode vil forsøge at skabe et anerkendende og imødekommende første møde som skal lægge grunden for et videre forløb præget af åbenhed og gensidig respekt. Mønstre af drømme, behov og interesser denne første og åbne kortlægning vil visualisere de forskellige udsagn om de samme steder og dermed understrege forskelligheden som byen rummer. Mønstrene af stedernes modstridende og sammenfaldende interesser kan bruges til at nuancere den efterfølgende diskussion om disse steder.

10 : Mødet Input: Video, fotos, tekster, tegninger mm. det er vigtigt at valget af input gøres så bredt som muligt for at mange udtryksformer og dermed også forskellige mennesker kan komme til orde. Digitaliserede alle de forskellige former for input dokumenteres og digitaliseres således at de er mulige at knytte til bl.a. sociale medier som f.eks. Facebook og til mere avancerede former for kortlægningsværktøjer. Struktureret med tags og geotags de mange forskellige former for digitaliseret input vil alle være struktureret tematisk og geografisk således at man kan filtrere. Redskaber: Tjeklister, der sikrer at geografiske, tematiske og sociale aspekter er dækket. Tjeklisterne vil indledningsvis rumme en generel forklaring på den overordnede tilgang hvor der lægges bredt ud med spørgsmål der spørger ind til hvilke steder i Hedehusene der er vigtige (og hvorfor de er vigtige) for på den baggrund at udvælge en række steder der undersøges nærmere. I denne åbne fase vil spørgsmålene til både de tilfældigt forbipasserende eller de personer man opsøger fordi de har betydning for stedet eller kender til dets historier. Spørgsmålene vil være generelle og fokusere på den mere umiddelbare sansning af stederne. Der vil endeligt være en guide der skal sikre at man får andre end Tordenskjolds soldater i tale. Dvs. at det understreges at man bl.a. i kraft af sin tilstedeværelse kan få de travle, de unge eller dem der gemmer sig lidt i tale.

11 Model for værdisætning : Mødet Output: Historier struktureret efter sted og tema Rapport med en analyse af disse Kort der visualiserer denne analyse.

12 : Diskussion

13 Model for værdisætning : Diskussion Aktiviteter: Borgermøde(r) fasen indledes med at de mønstre af drømme, behov og interesser, der var resultatet af den foregående fase bruges som et dialogredskab på et indledende borgermøde. Både for at skabe en accept af at der findes en mangfoldighed af holdninger og historier, der knytter til det samme sted og for at kunne præcisere og forankre en lokal dagsorden. Kuraterede gåture på denne baggrund arrangeres der et antal gåture, der nu har både et geografisk og tematisk fokus på industrikulturarven sat i perspektiv gennem arbejdet med at udvikle en lokal dagsorden generelt. På gåturene inviteres der bredt gennem den lokale presse og f.eks. gennem deltagelse på Hedemarkedet. Borgere med en særlig indsigt eller betydning for et givet sted inviteres mere målrettet. Fokuseret kortlægning de kuraterede gåture dokumenteres løbende på samme måde som kortlægningen i den foregående fase. Der fortsættes med fokus på de områder i Hedehusene, der er blevet udvalgt som mest relevante for arbejdet med industrikulturarven og der spørges ind til folks drømme, behov og interesser i disse steder.

14 : Diskussion Formål: Konstruktiv dialog forløbet bestræber sig på at skabe en høj grad af gensidig anerkendelse og forståelse for modsatrettede interesser for på den måde at skabe forudsætningerne for en mere civiliseret uenighed og en mere konstruktiv diskussion. Identificere og diskutere mønstre brugen af kort til at visualisere modsatte og sammenfaldende interesser fungerer som et dialog redskab og kan gøre det nemmere at prioritere og gradvist fokusere denne diskussion. Perspektivering der vil gradvist blive inddraget personer med både betydning for de enkelte steder og tematikker og med en viden fra f.eks. lignende temaer andre steder, der kan udfordre og inspirere diskussionen. Input: Dokumentation af diskussioner diskussionerne på borgermøde(r) og gåture optages om enten video eller audio. Digitaliserede disse oploades som det er tilfældet med den øvrige kortlægning til internettet så det er nemt at trække på disse dokumentationer i både sociale medier som Facebook og mere avanceret kortlægning. Struktureret med tags og geotags igen som den øvrige kortlægning struktureres dokumentationen tematisk og geografisk Redskaber: Procesmanualer for gåture og borgermøder. Gåturenes og borgermødernes forløb vil bl.a. have nogle simple manualer, der fastlægger forløbet for disse i forhold til hvem der bør inviteres, hvor lange turene bør være og hvordan disse afsluttes med en mere uformel mulighed for løs snak. Der vil også være en bruttoliste af spørgsmål, som markerer den mere fokuserede tilgang i denne fase.

15 : Diskussion Forløb for første borgermøde: Mødet er både en første afklaring af de forskellige interesser og drømme i byen. Det er vigtigt at bruge et stort kort der viser stikord fra de indsamlede historier og Foto dermed af stedvisualisere de mange og ofte modsatrettede interesser i byen. 1. Hurtig runde hvem og hvorfor folk er kommet 2. Afstemning om de vigtigste historier. Små mærkater på kort med pile på. 3. Indeling i grupper ca 6-7 personer i hver. Opgaven er at komme med gode ideer til byens udvikling 4. Forslag til nye initiativer præsenteres og diskuteres Forløb andet borgermøde: Mødet afholdes på et af de steder som kortlægningen har udpeget som vigtigt for byen. Dermed konkretiseres diskussionen om både dette og andre steder. 1. Personlige drømme og ideer præsenteres meget kort. 2. Skilte med stikord placeres i rummet. 3. Grupper dannes og arbejder med ideer til konkrete initiativer. 4. Skilte med stikord placeres igen i rummet og ideerne diskuteres i fælleskab. Varighed maks 2 timer gerne efterfulgt at lidt uformel f.eks. fællespisning. Forløb for gåture: Gåturene annonceres lokalt lokalaviser, nyhedsbreve, plakater m.m. for at sikre at interesserede deltager og kan bidrage til de inviterede fortællere. En rute udpeges ud fra relevante steder og egnede fortællere (4 5 personer) Længde: maks 2 kilometer Varighed: maks 2 timer Varighed ca 1,5 time

16 Model for værdisætning : Diskussion Output: Diskussioner og gåture dokumenteret på Video (Vimeo) Markeringer i byen som dokumentation (evt. med QR koder) Kort (google) der visualiserer og formidler diskussionerne

17 : Produktion

18 : Produktion Aktiviteter: Mindre workshops de forskellige aktiviteter er sket i gennem møder med en lang række lokale og gennem disse møder er der opstået konturerne af nye netværk der har en fælles interesse i f.eks. en nedlagt bygning eller grusgrav. Der gennemføres mindre workshops med disse grupperinger for at skabe en yderligere afklaring og forberede et opsummerende borgermøde bl.a. ved at sikre en god visuel præsentation. Opsummerende borgermøde omdrejningspunktet er de mindre grupperinger, der har forberedt deres oplæg i forvejen og som nu får mulighed for at formulere deres drømme, behov og interesser. Der vil være inviteret et antal "eksperter" der vil være i stand til at perspektivere og udfordre de forskellige oplæg. Formål: Afklaring kravet om en kort og præcis formidling på det afsluttende borgermøde sikrer at de mange overvejelser skal koges ned til de vigtigste elementer. De mange behov, drømme og interesser skal knyttes til de konkrete steder og sættes ind i både en lokal og global virkelighed uden at det går ud over fantasien. Formidling af resultater de lokale grupper få hjælp til at formidle deres tanker i både ord og billeder til brug på det opsummerende borgermøde. Dette betyder også, at materialet bedre kan dokumenteres og indgå i forløbets efterfølgende faser.

19 : Produktion Input: Dokumentation af diskussioner både de forberedende workshops og det opsummerende borgermøde dokumenteres på video og det struktureres og digitaliseres som det øvrige materiale. Digitaliserende Struktureret med tags og geotags Redskaber: Procesmanualer for workshops og borgermøder workshops og borgermødernes forløb vil bl.a. have nogle simple manualer, der fastlægger forløbet for disse i forhold til hvem der bør inviteres, hvor lange workshops bør være og hvordan disse afsluttes med en mere uformel mulighed for løs snak. Output: Materiale struktureret efter sted og tema Opsummerende Kort der visualiserer en

20 MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Gammel MŒnt 4, 1117 KŒbenhavn K Telefon: