Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus Indledning Aabenraa Kommune har igangsat en proces i forhold til udvikling af Aabenraa Svømme- og Idrætscenter. En udvikling, der skal munde ud i et nybyggeri af nye faciliteter til centret. Det skal herunder blandt andet sikres, at centret kan stille de nødvendige lokaler og faciliteter til rådighed for foreninger og institutioner. Der er samtidigt udtrykt et ønske om at få et mere levende center, som danner ramme om idrættens mangfoldighed og som kan være et centralt møde- og samlingssted for borgerne i Aabenraa. DGI Sønderjylland søger efter et nyt domicil, da landsdelsforeningen ønsker en mere central placering i deres område. I den forbindelse har landsdelsforeningen udtrykt, at en placering i sammenhæng med et idrætscenter vil være attraktiv. Der har derfor været en dialog mellem Aabenraa Kommune og DGI Sønderjylland om en placering i forbindelse med udbygning af det nye center. For DGI Sønderjylland og DGI er det afgørende at landsdelsforeningen kan identificere sig med driften i centeret, hvilket har betydet, at landsdelsforeningen har udtrykt et krav om, at hvis de skal kunne se sig selv som en del af den fremtidige udvikling, så skal huset drives som et DGI-hus. DGI-huse og haller ser et stort potentiale i Aabenraa Svømme og Idrætscenter. Centeret har en central placering i Aabenraa, som gør det tilgængeligt for såvel byens som områdets borgere. Samtidig er den eksisterende bygningsmasse sund, men kræver et løft for at kunne leve op til nutidens idrætsbillede. Det vurderes derfor, at centeret med ombygning og en anden driftsmæssig tankegang kan udvikles til et mangfoldigt mødested for idræt og kultur i Sønderjylland. På et møde mellem Aabenraa Kommune og DGI er det derfor besluttet, at DGI-huse og haller skulle lave en overordnet beskrivelse af, hvad en sådan drift vil betyde og hvilke konsekvenser, det vil have for projektet i forhold til udvikling af centeret. Dette notat har således til formål, at beskrive en sådan model. Notatet beskriver indledningsvis, hvad et DGI-hus er, dernæst hvad dette betyder for udvidelsen af centeret. Sluttelig beskrives en mulig organisationsmodel og økonomi for en sådan løsning. Hvad er et DGI-hus Et DGI-hus vil altid tage udgangspunkt i den lokale kontekst og de faciliteter, der ageres i, så et DGI-hus er ikke et lukket koncept, men en tilgang til drift af idrætsfaciliteter. Grundlæggende arbejdes der med fire centrale målgrupper: idrætsforeninger, skoler og institutioner, selvorganiserede idrætsaktive og inklusion af ikke idrætsaktive. 1
Aktiviteten i et dansk idrætscenter vil traditionelt være båret af idrætsforeninger. DGI s vision er at være idrætsforeningernes foretrukne samarbejdspartner, hvilket blandt andet betyder, at et DGI-hus skal være en attraktiv ramme for idrætsforeningernes aktivitet. Huset har en aktiv rolle i forhold til at være i dialog med de lokale idrætsforeninger, der bruger huset og gøre det til et sted, hvor foreninger trives, udvikles og har gode vækstbetingelser. I dagtimerne er skoler og institutioner en central bruger af huset. Idræt og læring har i øjeblikket stor bevågenhed, og der er klar evidens for, at motorisktræning og idræt er med til at fremme børns muligheder for læring 1. I et DGI-hus giver det sig udslag i, at huset skal danne en naturlig forbindelse mellem skoler institutioner og et aktiv liv i idrætsforeningen. Institutioner har brug for rammer, der giver mulighed for motorisk træning i højere grad end traditionelle idrætsfaciliteter, der blot giver mulighed for eksempelvis at dyrke gymnastik, badminton og håndbold. Halvdelen af den idrætsaktive voksne befolkning dyrker idræt selvorganiseret 2. Undersøgelser viser tydeligt, at det skyldes, at der efterspørges fleksible og lettilgængelige tilbud, som kan dyrkes når det passer ind i hverdagen. Idrætsforeningerne har svært ved at matche dette, da de frivillige træner og instruktører typisk kun kan agere i de sene eftermiddagstimer og om aftenen. Ved at DGI-huset selv udbyder fleksible idræts- og motionstilbud kommer huset til at rumme hele den aktive del af befolkningen. De selvorganiserede idrætsudøvere får øje på foreningernes tilbud og foreningerne præges af det, denne gruppe efterspørger. Blandt andet på denne måde er huset med til at udvikle idrætten samtidig med, at der kan skabes en indtjening, der kan skabe økonomisk råderum i faciliteten. 15 % af børnene og 1/3 af de voksne danskere er ikke idræts aktive 3. Det går i Danmark heldigvis i den rigtige retning, således at flere og flere bliver aktive, men vi skal have fokus på, hvordan vi hjælper denne gruppe i forhold til et aktivt liv, især da vi ved at halvdelen af de ikke-aktive ønsker at være det 4, men har svært ved at komme i gang. Et fokus på denne gruppe kræver en professionel indsats, hvor der hele tiden fokuseres på at nedbryde de barrierer, der gør det svært for inaktive at komme i gang. Disse barrierer ligger både i den måde vi udbyder aktiviteter på og den både vi indretter og driver vores faciliteter. Det er eksempelvis svært for en ikke idrætsaktiv, at finde hold, der starter helt fra nul og vores faciliteter fremstår meget lukkede og ikke tilgængelige for denne gruppe. I et DGI-hus arbejder vi hele tiden aktivt for at nedbryde disse barrierer så endnu flere kan blive aktive. Livsfaser Med udgangspunkt i ovenstående ønskes det tydeliggjort, at driften af et DGI-hus fokuserer på, at faciliteten skal være tilgængelig for borgere i alle livsfaser. Vi arbejder med seks livsfaser: 1. Børn 2. Unge 3. Voksne før de stifter familie og får børn 4. Voksne med børn 5. Voksne, hvor børnene er flyttet hjemmefra 1 Fysisk aktivitet og læring, Kunststyrelsen 2011 2 Idan 2013, Danskernes Motions- og sportsvaner 2011, Grundrapport 3 ibid 4 Ibid 2
Ældre Efter børn Familie Før børn Unge Børn 6. Ældre I forhold til aktivitet og indretning af rammer giver disse livsfaser en central inddeling, som kan bruges i forhold til udvikling og indhold. Vi skal sørge for at de rammer, der bygges giver optimale muligheder for alle livsfaser. Der er eksempelvis stor forskel på, hvor børn, unge og ældre ønsker at opholde sig i faciliteten: for børnene er en café ikke attraktiv som opholdssted, mens den for de ældre er helt centralt. Med hensyn til aktivitet skal der hele tiden måles på om der er aktivitetsmuligheder til alle livsfaser. I denne forbindelse tages der udgangspunkt i nedenstående matrix, som sammenkobler de centrale målgrupper med livsfasetænkningen. Livsfaser Matrix Forening Selvorganiserede Skoler og institutioner Inklusion af inaktive Et DGI-hus bliver på denne måde et mangfoldigt hus, hvor folk mødes og inspireres. Vi oplever, at det er dette fokus, der er det helt centrale i forhold til at skabe liv i centeret. En vigtig del af at dyrke idræt og motion er, at man gerne vil blive dygtig og mestre den idræt man dyrker. Vi har brug for dygtige sportsfolk, som vi kan spejle os i. Det betyder, at et DGI-hus også er et sted, hvor eliten skal have gode betingelser for deres idræt. Vores erfaring er, at eliten også oplever det særdeles positivt, at komme i et hus der syder af liv. I Danmark har der været en tradition for at lukke vores faciliteter i ferier, når folk har fri. I et DGI-hus vender vi dette på hovedet og arbejder ud fra devisen, at vi er på, når folk har fri. Et levende idrætscenter er åbent og aktivt 365 dage om året fra tidlig morgen til sen aften. Mål og virkeområder Med udgangspunkt ovenstående kan der opsættes følgende mål og virkeområder for et DGI-hus i Aabenraa: 3
Mødested: DGI-huset Aabenraa skal udvikles som et mødested for idræt, kultur, erhverv samt områdets borgere og på den måde virke inkluderende til et aktivt liv. Laboratorium: DGI-huset Aabenraa skal etablere og udvikle nye muligheder, så centret til enhver tid lever op til borgernes ønsker og behov på idræts-, motions- og kulturområdet og fungere som en dynamo for resten af Aabenraa Kommune og være til inspiration for landets øvrige idrætsfaciliteter. Trivsel og sundhed: DGI-huset Aabenraa skal anvise veje og muligheder til en bedre folkesundhed. Centret skal give borgerne mulighed for at dyrke idræt og motion individuelt og fleksibelt, ligesom det skal være muligt at dyrke idræt og motion og andre kulturelle aktiviteter i sociale fællesskaber. Foreningsliv: DGI-huset Aabenraa skal være en attraktiv ramme for de idrætsforeninger, der bruger husets faciliteter og gennem dialog være med til at skabe optimale udviklingsbetingelser for foreninger, der rækker ud til hele foreningslivet i kommunen. Kommerciel virksomhed: DGI-huset Aabenraa skal ved kommerciel virksomhed bidrage til den økonomiske baggrund for driften og videreudviklingen af fonden. Der skal i den forbindelse etableres og opretholdes et samarbejde med såvel myndigheder som erhvervsliv om aktiviteter og projekter indenfor fondens virkeområder. Betydning for byggeprogram I forhold til den igangværende proces for udvikling af Aabenraa Svømme og Idrætscenter er det af afgørende betydning, at der er taget stilling til, hvordan driften af faciliteten tænkes. Hvis det ønskes, at der skal arbejdes med udgangspunkt i det driftsscenarie der er beskrevet ovenfor, så betyder det, at der udover en funktionstænkning i forhold til skoler og idrætsforeninger skal tænkes i livsfaser og målgrupper. Det er vores klare opfattelse, at det er muligt at sammentænke dette, således at det nye center får en helt ny vitalitet i forhold til brugergrupper og liv for borgerne i Aabenraa. Hvis Aabenraa Kommune ønsker, at arbejde videre med et driftsscenarie, hvor DGI indgår i driften, er det centralt at DGI får indflydelse og indgår en dialog i forhold til det endelige byggeprogram. Organisation og drift. DGI er i dag involveret i driften følgende steder. DGI-byen, København DGI-huset Vejle Vingsted Hotel og konferencecenter DGI-huset Herning DGI Karpenhøj (friluftsgård på Mols) DGI-huset Århus 4
DGI-huset i Nordkraft (Aalborg) DGI-huset Aabybro Desuden indgår Vejen Idrætscenter i et partnerskab i forhold til fælles udvikling og benchmarking. Alle DGI-huse er selvstændige juridiske enheder med selvstændige bestyrelser. Bestyrelsen udpeges af brugerne, den pågældende kommune og DGI, således det sikres, at de rette kompetencer er repræsenteret for en optimal ledelse af huset. I forhold til Aabenraa Svømme- og Idrætscenter ser vi en model, hvor hele centeret drives af en almennyttig erhvervsdrivende fond. Det vil være oplagt at tage udgangspunkt i den fond, der i dag driver Aabenraa Svømme- og idrætscenter og ændre vedtægterne således, at de er i overensstemmelse med de fælles intentioner og mål. Denne mulighed skal dog undersøges juridisk, da vi ikke har erfaring med en sådan model. Den nye udbygning af centret opføres og ejes af Aabenraa Kommune og der laves en erhvervslejeaftale imellem kommunen og den erhvervsdrivende fond. I denne beskrives hvilke opgaver som fonden har til faciliteterne i forhold til vedligeholdelse. I aftalen indgår samtidig det driftsbeløb som kommunen skal betale for, at fonden stiller faciliteterne til rådighed for folkeoplysende foreninger og skoler/institutioner i et på forhånd aftalt antal timer pr. år. I samarbejde mellem DGI og Aabenraa Kommune udarbejdes der et budget, som der er enighed om er dækkende for den virksomhed, der skal være i faciliteterne. Dette behandles særskilt i næste afsnit om økonomi. I forhold til domicil til DGI Sønderjylland ses der to mulige modeller. Enten at fonden opfører disse faciliteter og lejer dem ud til landsdelsforeningen. Dette kræver, at der kan findes lånefinansiering til anlægget. En anden mulighed er, at en ekstern investor opfører domicilet og lejer det ud til landsdelsforeningen, hvor DGI-huset kan stå for bygningsdriften. Det er i den indledende dialog blevet drøftet, at det vil være oplagt at lægge driften af det nærliggende fodboldanlæg ind under samme driftsfunktion. Dette ser vi som en oplagt mulighed, da det yderligere vil kunne bidrage til en drift i 365 dage om året. Det overordnede driftsansvar placeres hos bestyrelsen for fonden. Denne kan eksempelvis sammensættes ved at DGI/DGI Sønderjylland og Aabenraa Kommune i fællesskab udpeger fem medlemmer, de sidste to medlemmer udpeges af brugerne. Brugernes repræsentanter kan findes gennem et brugerrepræsentantskab. DGI og Aabenraa Kommune har ansvaret for, at de nødvendige kompetencer er til stede i bestyrelsen, og at der fortrinsvis rekrutteres lokale personer, da det er yderst vigtigt at fastholde det lokale engagement. Bestyrelsen ansætter en direktør, som har det administrative ansvar for driften. Udover teknisk personale vil der skulle ansættes personer, som har til opgave at lave aktivitet i centeret i form af fleksible idræts- og motionstilbud. Det er centralt, at fonden er eneoperatør for alle funktioner i huset, herunder café og udbud af fleksible idræts- og motionstilbud. Caféfunktionen er central for et hus, der har til opgave at skabe relationer og 5
være et mødested for byens borger. En café i et DGI-hus er en sund café, hvor vi lægger vægt på kvalitet og tilgængelighed, således at der er samspil mellem cafédriften og den øvrige drift i huset. Økonomi DGI-huse og haller forventer, at driften kan etableres for det tilskud som Aabenraa Kommune i dag yder til faciliteten plus et driftstilskud til den nye udbygning, som fastlægges, når det endelige byggeprojekt er kendt. Den øgede aktivitet vil skulle finansieres gennem en øget egen indtjening. Som reference for dette er det bedste eksempel DGI-huset i Vejle, som indgik i den nye konstruktion i 2008. Her er det lykkes at hæve antal aktive i centret med 40 % for den samme økonomi, som Vejle Kommune ydede før den nye konstruktion. Proces Processen i forhold til en fremtidig DGI-hus model for driften af Aabenraa Svømme- og Idrætscenter kunne indeholde følgende elementer: 1. Dialog med den eksisterende fond om en driftsorganisation. Denne varetages i et samarbejde mellem Aabenraa Kommune og DGI-huse og haller. 2. Indgåelse af hensigtserklæring mellem DGI-huse og haller og Aabenraa Kommune. 3. DGI-huse og haller indgår i styregruppen for udviklingsprojektet for faciliteten og får indflydelse på det endelige byggeprogram. 4. Dialog med foreninger, brugere og interessenter i forhold til ny drift. 5. I samarbejde med Aabenraa Kommune udarbejdes der det nødvendige grundlag for udformning af en erhvervslejeaftale, herunder eksempelvis: Vedtægter for den erhvervsdrivende fond: DGI-huset Aabenraa og driftsbudget. DGI-huse og haller vil skulle honoreres for ovenstående efter særskilt aftale. Per Nedergaard Rasmussen, 24. april 2013. 6