Mulighederne i personlig medicin til kræftpatienter og nogle udfordringer

Relaterede dokumenter
Er lægestanden i en faglig kulturkrise?

Den danske indsats - status. Frede Olesen

Hvorfor har vi fået et pakkeforløb for kræftmistanke?

Frede Olesen, Praktiserende læge, professor, dr.med. Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark

Indhold. Amgros I/S Dampfærgevej København Ø. Tlf: Fax: Mail:

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet.

KRÆFTENS BEKÆMPELSE ET OVERBLIK

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER

Kræftens Bekæmpelses mål Frem mod 2020

#$ % &' # ( & )#**+ (! #! #!. &!. / &! &.!!. - %! &0 ## # / %!! ) 1 ## # / * " ". & " 3! " &) " "!,6) " " " /3 7

KRÆFTENS BEKÆMPELSE ET OVERBLIK 5MIN

Ulighed set fra primærsektoren

PEJLEMÆRKER MOD 2025 ET SKRIDT FORAN KRÆFT MINDRE ULIGHED I KRÆFT INGEN SKAL STÅ ALENE MED KRÆFT

Kræftrådgivningen i Lyngby

TILBUD OG RÅDGIVNING

Prioritering i Sundhedsvæsenet: Set med en patientforenings briller

Forskningslandskab i DIA. Diagnostik i Verdensklasse

Forsøg med kræftmedicin hvad er det?

TILBUD OG RÅDGIVNING

TILBUD OG RÅDGIVNING

Rådgivning og patientstøtte 2017 Årsrapport for rådgivningerne

Hvordan håndterer vi kronisk sygdom og multisygdom set fra et kommune- og praksisperspektiv

TILBUD & RÅD- GIVNING

TILBUD OG RÅDGIVNING

TILBUD OG RÅDGIVNING

Etiske dilemmaer Retfærdig prioritering i det danske sundhedsvæsen Personlig Medicin

Få mere livskvalitet med palliation

Kræftens Bekæmpelse Repræsentantskabsmøde 2017 Hovedbestyrelsens beretning

TILBUD OG RÅDGIVNING

TILBUD & RÅD- GIVNING

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen

TILBUD & RÅD- GIVNING

TILBUD & RÅD- GIVNING

AMGROS SYGEHUSMEDICIN 2015

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

TILBUD & RÅD- GIVNING

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft

Hvordan kan Kræftens Bekæmpelse understøtte kommunal kræftrehabilitering

Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse, En undersøgelse af kræftpatienters behov og oplevelser under udredning og behandling

human first Indsatsområder

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Vi styrker sundheden gennem sygdomskontrol og forskning

Lige sundhed blandt mænd og kvinder. -Set fra et almen praksis perspektiv

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen

Vi styrker sundhed gennem sygdomskontrol og forskning

FRA KAMPEN OM SUNDHEDSDATA TIL DIALOGEN OM SUNDHEDSDATA. Helle Ulrichsen. Formand for STARS* - Strategisk Alliance for Register- og Sundhedsdata

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Kommissorium for Dataetisk Råd 30. januar 2019

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 3. KVARTAL 2015

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2015

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om tarmkræftmetastaser i leveren

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 2. KVARTAL 2015

VISIONER FOR DANSKE LUNGEKRÆFTPATIENTER

Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis

HVAD SKAL DEN STUDERENDE?

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015

Alle fotos er modelfotos.

Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 30. november 2016

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

Telemedicin Udfordringer og muligheder. Ole Skøtt, Dekan, professor, dr. med. Det sundhedsvidenskabelige Fakultet

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2016

KOM INDENFOR I DANMARKS NATIONALE BIOBANK

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft

Fremadrettede perspektiver. Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard

God ledelse og styring i Region Midtjylland

Kontrolforløb evidens eller vanetænkning? Kræftpatientens syn på kontrolforløb. Janne Lehmann Knudsen Kræftens Bekæmpelse 9.

Strategi for ældre og værdighed. Lemvig Kommune

Når en medarbejder får kræft

Frede Olesen, Praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Frede Olesen

Scan koden og se, hvad de indsamlede penge går til. Svar efterfølgende på nedenstående spørgsmål:

Sundhedsområdet i et systemskifte! - Rammesættende udviklingstrends

Kræftens Bekæmpelse, Kvalitet & Patientsikkerhed 29. november 2013

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Velkommen til årets 5. marts møde. Frede Olesen

Mammograficentret. Hvad er screening?

Magt og Afmagt i Jagten på Diagnoserne

Samtidig skal sundhedscenteret hjælpe patienten til en bedre forståelse af den proces, man som kræftpatient gennemgår.

Horsens på forkant med sundhed. Et tværsektorielt forsknings- og udviklingsprojekt

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

DIABETESFORENINGEN STRATEGIPLAN

Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse 2017 En landsdækkende undersøgelse af kræftpatienters behov og oplevelser i mødet med sundhedsvæsnet

POLITIK POLITIK FOR SUNDHED

Bilag. Region Midtjylland. Orientering om behandling af leddegigt med biologiske lægemidler i Region Midtjylland

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i prostata, penis og testikel

Uddannelse til professionsbachelor i Sygepleje Kliniske Semestre, oversigt over indhold

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Tid og sted: Folketinget S2-092, 13. juni 2007 kl

Nationalt Center for Cancer Immunterapi CCIT-Denmark

Behandlings- og udviklingsplanen

Opskriften på det gode netværk

Tema- 3. semester Varighed 8 uger hvoraf 1 uge til sundhedsplejen Uge 1. Intro til det nære sundhedsvæsnet

Høringssvar til udkast til sundhedsplan i Region Midtjylland fra Regionsudvalget Kræftens Bekæmpelse Region Midtjylland

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT

Undersøgelse af patienters holdning til sundhedsdata. April 2019

Transkript:

Mulighederne i personlig medicin til kræftpatienter og nogle udfordringer Konference om Personlig Medicin 10. december 2014, Formand for Kræftens Bekæmpelse Professor, dr. med. Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus

Genomet personlig medicin de 3 nye muligheder 1: Mere viden om risikofaktorer/risiko, men Vil jeg vide det Vil jeg kende mine arvelige egenskaber Hvem må vide det? Forsikringsproblematikken 2: Mere individualiseret behandling (dagens hovedemne) 3: Mere viden om prognose givet sygdom Hvem tillader jeg, der får den viden Skal vi intervenere for at forebygge det er jo indsatsen mod kroniske tilstande fælles beslutning allerede nu! egen indsats medicin og behandling Forsikringsproblemer et meget påtrængende behov for regelændringer

1: Forskning Genomet individuel behandling Biobanker, registre, big data og internationalt samarbejde vil ændre vore forskningstanker radikalt er vi på forkant? Patienter venter det! 2: Etik og angst Angst: kan vi i vort tankesæt følge med, eller får vi en angstdrevet reaktion med (skadelig??) demokratisk drevet opbremsning? Etik: Jeg vil gerne hjælpe andre med mine data, men andre må ikke vide alt om mig privatliv versus lyst og vilje til at hjælpe kan vi finde balancen? 3: Klinik helt nye og svært gennemskuelige diagnoseprincipper. den interpersonelle kommunikation lægens møde med pt. ingen ny viden kan fjerne behovet for det vidende taktfulde møde!

Har altid eksisteret Individualiseret behandling Ikke noget særligt for kræftpatienter Omkostningsproblematikken er ny Og dog jeg husker mange omkostningskatastrofer som aldrig skete over de sidste 30 år (mavsårsmedicin, gigtmedicin, aidsmedicin, blodtryksmedicin, cholesterolmedicin etc. Også en del teknologiske katastrofer - fx scannere, protonpumpeterapi) Det nye: visse teknokrater og økonomer synes at mene, at lægen nu skal se den syge i øjnene og sige: nu stopper vi behandling, for i Danmark har vi ikke råd til at fortsætte uanset dit og mit ønske

Top 10 medicin med størst omsætning - det er ikke bare kræftmedicin Placering Præparatnavn Anvendelse Mio. kr. 1 Humira Gigt 525 2 Remicade Gigt 421 3 Enbrel Gigt 316 4 Lucentis Syn 314 5 Avonex Sclerose 298 6 Herceptin Kræft 257 7 Mabthera Kræft 236 8 Avastin Kræft 201 9 Advate + Refacto + Bløder 198 10 Immunglobulin Antistof 158 Top 10 i alt 2.924 Statens Serum Institut, Sektor for national Sundhedsdokumentation og forskning

Individuliseret behandling er ikke nyt - både diagnoser og tilhørende behandlinger er dynamiske og det forstår pt! Svindsot blev til tuberkulose og kræft etc. Betændelse blev til bakterier, virus, svampe mv. Og hver af dem fik mange undertyper Kræft blev til mange kræfttyper Den enkelte kræftform blev til mange typer fx blodkræft og brystkræft Kræftbehandling blev til kirurgi, stråler og kemo og hver af de tre er i rivende udvikling Kemo er nu i rivende udvikling mange typer kemo til de stedse mere individuelle diagnoser = individualiseret behandling

Personlig medicin nyt håb for kræftpatienter Vi forstår cellernes genetiske egenskaber, herunder cellernes stofskifte, receptorer osv. Vi kan beskrive kræftcellerne med biomarkører og præcist gribe ind i kræftcellernes maskineri Målrette behandlingen specifikt mod kræftcellerne og deres vækst Resultatet, som kræftpatienter håber på, og ivrigt støtter: behandlingen virker bedre, og skader på andre celler undgås

Glem ikke kirurgi og strålebehandling Der sker en rivende udvikling på stråleområdet Og på kirurgiområdet og den tilhørende billeddiagnostik Der er i KB bekymring for, om vi glemmer dette område Glemmer vi den basale diagnostik og de tilhørende teknologier?

Sygdoms-rejsen Regionen leder sundhedsvæsnet ikke bare sygehusvæsnet. Ledelse er også at sikre balanceret udvikling. Støtte til efterladte Døende Terminal Recidivdiagnostik Behandling Rehabilitering Endelig diagnostik Primær diagnostik, ventetid på undersøgelser Symptompræsentation, hvilke sympt.prædikterer hvad? Mennesker i krise - psykosocial indsats Screene Symptomoplevelse, iatrogene tærskel Behov for praksis og lokal indsats Livsstil, sundhedsfremme, primær forebyggelse

Hvad mener patienten det korte svar: Jeg og KB har (næsten) aldrig mødt en patient, som ikke ville have den bedste behandling og som ikke ønskede at samfundet gav det nyeste og det bedste Men det kræver, at vi får fælles forståelse af, hvad der er bedst information, dialog fælles beslutning

Er der så ingen problemer? Jo, hvis der er manglende forståelse, manglende dialog, manglende transparens og oplevelse af sikkerhedsproblemer! Angst: hjælp jeg vil af = opbremsning, reaktionær adfærd. Jo, hvis vi ikke når rimelig enighed om de ægte etiske dilemmaer privatlivets fred kontra fordelene for mig og mine kære ved brug af big data stemplingsproblemer: Du kan ikke forsikres Og i værste fald: Du kan ikke bruges

Er der så ingen problemer Hvis vi glemmer noget essentiel frygter jeg: at udviklingen bliver vanskeligt at styre i et demokratisk sundhedsvæsen der kan komme angst og opbremsning at vi taber forskningsmæssig højde Og det essentielle, vi ikke må glemme: Jeg frygter for om vi forsknings- og udviklingsmæssigt kan holde højde og sikre folkelig opbakning, hvis vi glemmer:

Succes: de store krav til os alle En stærk visionær og dristig forskningsindsats Og den leverer vi i al beskedenhed bl. a. også i Kræftens bekæmpelse 10 01 2013 09 04 2013 14 03 2014 19 05 2014

Store krav - big business. Medicinalindustrien: - vigtigt - vi behøver dem - jeg og KB holder af dem Men hold nu balancen - gælder os alle - kræver overordnet ledelse

De store krav også til Kræftens Bekæmpelse - det daglige møde og dialogen - vi har 430.000 betalende medlemmer - vi møder dagligt borgere, kræftpatienter og pårørende i alle livsfaser På Kræftlinjen I Kræftrådgivningerne På Cancerforum I lokalforeningerne I de diagnose-specifikke patientforeninger

De store krav til beslutningstagere Dialog med brugere fælles beslutningstagen Dialog med patientforeninger Opgør med landsdelstænkning Opgør med monopoliseringer af fx adgang til data Transparens Visionært lederskab

Nogle slutpointer Enorm interesse for personlig medicin inden for kræft, også hos patienterne Nyt håb for kræftpatienterne, men intet gennembrud Kompleksitet: store krav til diagnostik, behandling og ikke mindst rådgivning af patienterne Dialog og transparens vigtige Vision, strategi og ledelse mere påtrængende end nogensinde