Mammograficentret. Hvad er screening?
|
|
|
- Hanne Skov
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Mammograficentret Hvad er screening?
2 Mammograficentret Screening: En angribende spiller stiller sig i vejen for en forsvarende spiller, så denne ikke kan komme til at dække op for et skud. Angriberen må kun stå i vejen ikke bruge arme eller hænder til at holde forsvareren tilbage.
3 Mammograficentret Screening Screening er en hurtig gennemgang af virksomhedens arbejdsmiljø. Formålet er at finde de virksomheder, som har væsentlige arbejdsmiljøproblemer og udtage dem til et grundigt tilsyn - et tilpasset tilsyn.
4 Mammografiscreeningen
5 Mammograficentret Hvorfor skal der screenes?
6 Mammograficentret
7 HVAD ER SCREENING? Kræft uden screening Forstadie Kræft uden symptomer Kræft med symptomer Død tid
8 HVAD ER SCREENING? Kræft med screening Screening Forstadie Kræft uden symptomer Kræft med symptomer Død tid
9 HVAD ER SCREENING? Kræft med screening Screening Forstadie Kræft uden symptomer Kræft med symptomer Død tid
10 HVAD ER SCREENING? Kræft med screening Screening Forstadie Kræft uden symptomer Kræft med symptomer Død Død tid
11 HVAD ER SCREENING? Kræft med screening Screening Forstadie Kræft uden symptomer Kræft med symptomer Død Død tid Lead time
12 Med screening vil man give kræftpatienten en bedre prognose Den enkelte patients overlevelsestid efter diagnosen kan ikke bruges som mål herfor DERFOR: Skal effekten måles på hele den screenede befolkning Effektmål: Dødeligheden af sygdommen
13 LODTRÆKNINGSFORSØG Befolkning Med kræft Uden kræft Lodtrækning Screening Kontrol
14 LODTRÆKNINGSFORSØG Befolkning, f. eks personer Med kræft Uden kræft Lodtrækning Screening Kontrol Dødelighed af sygdom Dødelighed af sygdom Relativ risiko = Screening / Kontrol
15 BRYSTKRÆFT LODTRÆKNINGSFORSØG Sted År Alder Follow up år Relativ risiko New York, HIP * Sverige, excl. W 1976/ Sverige, W+E Edinburgh * Canada Canada Finland England * Forskellige beregninger
16 KONKLUSION Evidens: Screening for brystkræft International Agency for Research on Cancer, 2002: Der er tilstrækkelig evidens for, at screening af kvinder i alderen år med mammografi som eneste undersøgelsesmetode nedsætter dødeligheden af brystkræft. Reduktionen er på ca. 25% for alle kvinder, og på ca. 35% for alle deltagende kvinder.
17 Mammografiscreeningen Ved at lade sig screene kan man opnå en reduktion i dødeligheden af brystkræft på 63% Aldersgruppen år Kilde: László Tabár et al. Cancer 2001;91:
18 Mammograficentret Opgørelsen fra Københavns Kommune viste en reduktion af dødeligheden på 25% i populationen Af dem der blev screenet var der en reduktion på 37%
19
20 Mammografiscreeningscentret
21 Mammografiscreeningscentret
22 Mammografiscreeningscentret
23 Mammografiscreeningscentret
24
25 Hormonpåvirkning Før og efter østrogen, 2 års mellemrum
26 Normal Tæthed
27 Fibroadenomatose m. gr.
28 Fedtinvolution
29 Cirkumscript tumor Cyste:
30 Circumscript tumor Atherom
31 Irregulær tumor med kalk Mik. Infiltrating ductal karcinom
32 Stellat irregulær tumor Mik. Lobular Karcinom
33 Spikuleret tumor med kalk Invasiv ductal karcinom
34 Mammografiscreeningen Malign proces større vertikalt end horisontalt Malign proces større vertikalt end horisontalt
35 Implantater Submuskulært Kan displaceres
36 Implantat Subglandulært placeret
37
38
39 Mammograficentret 48 timers reglen
40 Mammograficentret Ved mistanke om brystkræft henvises akut Udredning skal påbegyndes indenfor 48 timer (2 hverdage).
41 Mmmograficentret Alarmsymptomer 1. Palpatorisk suspekt mammatumor 2. Nytilkommet papilretraktion 3. Nytilkommet hudindtrækning 4. Papil/areolaeksem/ulceration 5. Klinisk suspekte aksillære lymfeknuder
42 Diagnostiske kriterier - palpabel proces Tripel-test Malignt palpationsfund Malign billeddiagnostik Malign cytologi
43 Diagnostiske kriterier non- palpabel proces Dipel-test Malign billeddiagnostik Malign cytologi
44 Mammografiscreeningen Case 1-1. Knude 7mm malignt udseende, fundet ved første screening, nonpalp. Malignt udseende ved ultralyd. FNAC viste maligne celler. Processen præop. markeret forberedt til SN. Præparatfoto viser ingen sikker tumor. Histologisk diagnose: 2 mm DCIS grad 1. Hvad nu?
45 Mammografiscreeningen Case 1-2. Kontrolmammografi og ultralyd viser nærmest uoverskuelige forhold pga. operationsfølger, men der ses noget der kan være tumor. Pt. reopereres 2 gange, stadig ingen cancer. Hvad nu??
46 Mammografiscreeningen Case 1-3. Der foretages MR-scanning, der viser ingen tegn på malignitet. Hvad nu???
47 Mammografiscreeningen Case 1-4 Ved mammakonf. besluttes det at behandle patienten som en cancerpatient og tilbyde strålebehandling af restbrystet. Hvorfor det????
48 Mammograficentret Screeningsmodstanderne hævder at ved mammoscreening findes og opereres mange flere for cancer, end hvis der ikke havde været screenet!
49 MAMMOGRAFISCREENING Overdiagnostik Incidens af brystkræft med screening Incidens af brystkræft uden screening
50 SAMFUNDET BORGEREN SUNDHEDSLOVEN Lov nr 546 af 24/06/ Regionsrådet tilbyder hvert andet år brystundersøgelse til kvinder, som er mellem 50 og 69 år, og som har bopæl i regionen, jf. 277, stk. 9. Stk. 2. Undersøgelsen omfatter røntgenundersøgelse (mammografi). Stk. 3. Indenrigs-og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om tilbuddet om brystundersøgelse.
51 MAMMOGRAFISCREENING Falsk positive test Screenede 100% Positive 1.3% Negative 98.7% Udredning Positive 0.8% Negative 0.5% Kirurgi Positive 0.6% Negative 0.2% 5. screeningsrunde, Fyn
52 Mammografiscreeningen Præv. % 1.inc. % 2.inc. % 3.inc. % 4.inc. % 5.inc. % Indbudte Fremmødte , , , , , ,2 Udredning , , , , , ,4 kvinder Operation 563 1, , , , , ,8 bryster Cancer 410 1, , , , , ,6 bryster Heraf CIS Benigne 153 0,4 56 0,1 63 0,1 74 0,2 69 0,1 78 0,2
53 MAMMOGRAFISCREENING Falsk positive test Syg Positiv Sandt positiv Negativ Falsk negativ Falsk positiv risiko ved deltagelse i screening hvert andet år fra 50 til 69 års alderen Rask Falsk Sandt USA. 49% positiv negativ København 16% Fyn.. 9%
54 MAMMOGRAFISCREENING FORDELE Nedsat brystkræft dødelighed Brystbevarende operation SN ULEMPER Kræftpatient tidligere Falsk positive/ falsk negative tests Overdiagnostik Stråling
55 SCREENING FOR KRÆFTSYGDOMME Fordele og ulemper skal kendes Der skal foreligge evidens De mest skånsomme screeningsmetoder skal bruges Igangværende screening skal monitoreres
56 PERSPEKTIVER LIVSREJSEN Støtte til efterladte Død Terminal pleje Palliativ behandling Tilbagefald Rehabilitering Behandling Endelig diagnostik Foreløbig diagnostik Symptompræsentation til læge Symptomoplevelse, søge læge? Screening, sekundær forebyggelse Primær forebyggelse, livsstil, sundhedsfremme
57 LIVSREJSEN ER RELATIV KORT I DANMARK Switzerland France Italy Spain Sweden Iceland Norway Finland Austria Greece Germany Portugal Belgium Netherlands Ireland United Kingdom Denmark MIDDELLEVETID 2005 Kvinder i Vesteuropa år
58 BRYSTKRÆFT
59 BRYSTKRÆFT
60 Hjerteplan Psykiatriplan Kræftplan I Kræftplan II Støtte til efterladte Død Terminal pleje Palliativ behandling Tilbagefald Forebyggelsesplan Sund hele livet Forebyggelseskommission Rehabilitering Behandling Endelig diagnostik Foreløbig diagnostik Symptompræsentation til læge Symptomoplevelse, søge læge? Screening, sekundær forebyggelse Primær forebyggelse, livsstil, sundhedsfremme
61 Støtte til efterladte Død Terminal pleje Palliativ behandling Sundhedstjek Årlig måling af blodtryk Forebyggende helbredssamtaler Tilbagefald Rehabilitering Behandling Endelig diagnostik Foreløbig diagnostik Symptompræsentation til læge Symptomoplevelse, søge læge? Screening, sekundær forebyggelse Primær forebyggelse, livsstil, sundhedsfremme
62
63 Mammograficentret
64 Mammograficentret
65 Mammograficentret
66 Mammograficentret
67 Mammograficentret
68 Mammograficentret
69 Mammograficentret
70 Mammograficentret
71 Mammografiscreeningen
72 Mammografiscreeningscentret SN på non-palpable Når over 90% er lymfeknude negative med en cancerstørrelse på under 10 mm er det nærmest et must at bruge SN-teknikken.
73 Mammografiscreeningen
74 Mammografiscreeningscentret Nuclearmedicinsk afd. Tumor lokaliseres med korteste vej
75 Mammografiscreeningscentret Nuclearmedicinsk afd. Sprøjten med Tecnetium og nål med markeringstråd
76 Mammografiscreeningscentret Nuclearmedicinsk afd. Nålen med markeringstråden er ultralydsvejledt placeret peritumeralt
77 Lymfescintigrafi + nålemarkering
78 1 En kvinde henvender sig til egen læge pga. nytilkommet tumor lat. i hø. Bryst. E.l. føler glat proces. Henvises til mammografi Mammografien viser 20mm velafgrænset proces. Finnålsaspiration foretages. RD: Tumor mam. dxt. (fibroadenom)
79 2 Cyt. diagnose: atypiske celler Egen læge foretager ikke yderligere
80 3 Pt. henvender sig igen til egen læge 9 måneder senere, da tumor i hø bryst er tiltaget i størrelse, og der er hudindtrækning. Fornyet mammografi. RD: cancer mam. dxt. Obs. lymfeknudemetastaser
81 4 Pt. klager efterfølgende til Patientklagenævnet. Hvad er det sandsynlige resultat??? Hvorfor?
82 Mammografiscreeningen Runde Antal cancere Mastektomi % % % % %
83 Mammografiscreeningen Fyns amt 1.runde 2.runde 3.runde 4.runde 5.runde nov. 93- jan. 96- jan. 98- jan. 00- jan. 02- dec. 95 dec. 97 dec. 99 dec.01 dec. 03 Andelen af tumorer der er <=10mm Andelen af tumorer uden spredning til lymfeknuder 37% 31% 32% 36% 34% 68% 74% 73% 69% 62%
84 Mammografiscreeningen
MAMMOGRAFISCREENINGSCENTRET. 1. Primær forebyggelse 2. Sekundær forebyggelse 3. Tertiær forebyggelse
MAMMOGRAFISCREENINGSCENTRET 1. Primær forebyggelse 2. Sekundær forebyggelse 3. Tertiær forebyggelse MAMMOGRAFISCREENINGEN 1. Primær forebyggelse: forebyggelse rettet mod sygdom hos individer som endnu
Tilbud om screening for brystkræft
Tilbud om screening for brystkræft Tilbud om screening Hvert år rammes ca. 4.700 danske kvinder af brystkræft, heraf er de fleste over 50 år. Du er mellem 50 og 69 år og bliver derfor tilbudt en screeningsundersøgelse
Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen
Rigshospitalet Forekomst og dødelighed Forekomst: M/K 1,18 Dødelighed: M/K 1,26 Tlf: +45 35454767 - E-mail: [email protected] & [email protected] 1 Lungekræft-uligheden Mænd i DK har 18 procent større
L G A Q I E U A R A L C B R I N D V L T I I T C A R A A A V Z X O W M D
Navn: Klasse: A: B: L G A Q I E U A R A L C B R I N D V C: D: I T C L T I A R A A A V Z X O W M D Materiale ID: SBX.13.1.1.da Lærer: Dato: Klasse: A: BULGARIA B: ICELAND L G A Q I E U A R A L C B R I N
Spørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft
Spørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft Hvad er brystkræft? Brystkræft er en alvorlig sygdom, men jo tidligere brystkræft bliver opdaget og behandlet, desto større er mulighederne for at
MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft
MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet
Operation for brystkræft - generel information
Operation for brystkræft - generel information Generelt om brystkræft Hyppigheden af brystkræft stiger og rammer nu hver 10. kvinde her i Danmark. Risikoen er størst efter 50-års alderen, men ca. en tredjedel
Kreftscreening generelt
Nationalt Råd for Kvalitet og Prioritering i Helsetjenesten Helse i Utvikling 10, Fagseminar om Kreftscreening Oslo, Torsdag 28. oktober 2010 Kreftscreening generelt Elsebeth Lynge [email protected]
screening for brystkræft
Mammografi screening for brystkræft Tilbud om undersøgelse Du har mulighed for at få en røntgenundersøgelse (en mammografi), der kan vise, om du har forandringer i brystet. Forandringerne kan være vandcyster,
Mænds sygdomme og mænds sundhedspsykologi - Den mandlige patient
Mænds sygdomme og mænds sundhedspsykologi - Den mandlige patient Rigshospitalet Et paradoks Forkølede mænd kaldes ynkelige Når manden bliver alvorligt syg, trækker han sig ofte fra andre, taler ikke om
AUDIT Cervixcancer Helle Lund, Preben Sandal, Jette Christensen, Anni Grove Patologisk Institut
AUDIT Cervixcancer 2010-12 Helle Lund, Preben Sandal, Jette Christensen, Anni Grove Patologisk Institut Formål med audit Sikre den diagnostiske kvalitet af hele patientforløbet og derved nedsætte forekomsten
Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis
Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor Research Centre for Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus University Denmark Hvis vi skal lykkes
Frede Olesen, Praktiserende læge, professor, dr.med. Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark
, Praktiserende læge, professor, dr.med. Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark [email protected] Sygdoms-rejsen Støtte til efterladte Døende Terminal
Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura
Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Niels-Chr. G. Hansen Lungemedicinsk afdeling J Odense Universitetshospital René Laennec 1781-1826 Opfandt stetoskopet i 1816 Røntgen af thorax - i to
Mænd som syge, mænd som patienter
Mænd som syge, mænd som patienter Rigshospitalet Patienttilfredshed Spørgeskemaundersøgelse med 6.807 patienter indlagt 2004 i H:S Gennemgående stor tilfredshed Men især er behov for forbedringer på områder
Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor
Ja-Nej-klinikker Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015 Peter Vedsted Professor Center for Forskning i Kræftdiagnostik i Praksis CaP Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus
Faldgruber og Fif. Prøver fra Ålborg, Randers, Næstved, Århus, Odense, Herlev
Faldgruber og Fif Prøver fra Ålborg, Randers, Næstved, Århus, Odense, Herlev 48 årig kvinde kryobehandlet i 1987 pga moderat dysplasi. Kontrolleret med normale celler i 1987, 2 x 1989, 1991,
Social ulighed i kræftoverlevelse
Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen
SEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN
SEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN DEN ONKOLOGISKE VÆRKTØJSKASSE 8. FEBRUAR 2018 Afdelingslæge, phd, Onkologisk afd., Rigshospitalet Benedikte Hasselbalch PROGRAM Ø Hvad er kræft? Ø Hvilke behandlingsmuligheder
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Mammaradiologi
Fagområde Fagområdets officielle betegnelse Mammaradiologi Baggrund Det kliniske fagområde beskrives bredt, dels historisk dels funktionsmæssigt med vægt på områdets udgangspunkt, udvikling og aktuelle
MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft
MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i
Vejledning af 25. oktober 1999 om diagnostisk udredning af patienter med symptomer på eller hvor der er rejst mistanke om brystkræft 2.
Vejledning af 25. oktober 1999 om diagnostisk udredning af patienter med symptomer på eller hvor der er rejst mistanke om brystkræft 2. reviderede udgave Sekretariatet Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300
DBCG-retningslinier Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse 1 DBCG... 1-1 1.1 Indledning... 1-1 1.2 DBCG s organisation... 1-1 1.2.1 Repræsentantskab... 1-1 1.2.2 Forretningsudvalg... 1-2 1.2.3 Amtsudvalg... 1-2 1.2.4 Videnskabelige udvalg...
Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere
Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske
DBCG-retningslinier Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse 1 DBCG...1-1 1.1 Indledning...1-1 1.2 DBCG s organisation...1-1 1.2.1 Repræsentantskab...1-1 1.2.2 Forretningsudvalg...1-2 1.2.3 Amtsudvalg...1-2 1.2.4 Videnskabelige udvalg...1-2 1.2.5
Behandling af brystkræft
Patientinformation DBCG 2015-neo-c (Tamoxifen) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)
INDIKATORER OG DATADEFINITIONER DANSK KVALITETSDATABASE FOR MAMMOGRAFISCREENING (DKMS)
INDIKATORER OG DATADEFINITIONER DANSK KVALITETSDATABASE FOR MAMMOGRAFISCREENING (DKMS) Indikatorer inkl. datadefinitioner 11. Version, 5-11-2015 INDHOLD INTRODUKTION... 2 DATADEFINITIONER FOR DE ENKELTE
Udredning af ukendt primær tumor generelt
Udredning af ukendt primær tumor generelt Temadag i Dansk Cytologiforening Lone Duval, Afdelingslæge, Ph.d. Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital Fredag d 4.3.16 Tilbagevendende spørgsmål Almen
Objektiv undersøgelse af mamma Færdighedstræning B8, medicin, bachelor, SDU Læringsmål
Objektiv undersøgelse af mamma Færdighedstræning B8, medicin, bachelor, SDU Læringsmål Den studerende skal efter endt undervisning: Have overblik over detaljerne ved en systematisk mammaundersøgelse. Have
Dagens program. Svend Aage Madsen
Dagens program Velkommen Intro oplæg Præsentationsrunde Forebyggelsespakker og mænds sundhed MHW erfaringer og fremover Gruppedrøftelser og ideudvikling Afslutning Tlf: 35454767 - E-mail: [email protected]
Den danske indsats - status. Frede Olesen
Den danske indsats - status Overordnet! Pakkeforløb har betydet kortere vente3der for mange pt. Godt!! Diagnosecentre bliver bedre og bedre nu mere end 15 i de 5 regioner! Læger og pa3enter gladere! Selve
Forsinket diagnose af kræft, varigt mén.
Forsinket diagnose af kræft, varigt mén. (Artikel fra årsberetning 2002) Hvis der ikke er blevet stillet en rigtig diagnose af patientens sygdom, eller at diagnosen er blevet stillet for sent, kan der
Neoadjuverende kemoterapi ved brystkræft mhp. down-sizing og down-staging. Peer Christiansen
Neoadjuverende kemoterapi ved brystkræft mhp. down-sizing og down-staging Peer Christiansen DBCG arbejdsgruppe Hanne Melgaard Nielsen, AUH Eva Balslev, Herlev Ilse Vejborg, RH Niels Kroman, RH Søren Cold,
Diagnostik & screening
Diagnostik & screening Ellen Aagaard Nøhr Institut for Folkesundhed Afdeling for Epidemiologi Oversigt Centrale opgaver i lægegerningen: At nå frem til den korrekte diagnose. At vælge den behandling, der
Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge
Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer
MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft
MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Tilbud om undersøgelse Mammografi er en røntgenundersøgelse, der kan vise, om du har forandringer i dine bryster. Det kan være ansamlinger af væske, godartede knuder
Behandling af brystkræft
Patientinformation DBCG 2015-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)
Dansk Kvalitetsdatabase for Mammografiscreening
Dansk Kvalitetsdatabase for Mammografiscreening Årsrapport 2014 Tredje nationale screeningsrunde Januar 2015 Hvorfra udgår rapporten De biostatistiske analyser og de epidemiologiske kommentarer i denne
Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center
Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer
DATADEFINITIONER DANSK KVALITETSDATABASE FOR MAMMOGRAFISCREENING (DKMS)
DATADEFINITIONER DANSK KVALITETSDATABASE FOR MAMMOGRAFISCREENING (DKMS) INDHOLD INTRODUKTION... 2 DATADEFINITIONER FOR DE ENKELTE INDIKATORER 1. Stråledosis... 5 2. Deltagelse... 6 3. Overholdelse af fastlagt
Ductalt carcinoma in situ (DCIS) Belastning, smerter og føleforstyrrelser hos kvinder, der er behandlet for DCIS - resultater fra to studier
Ductalt carcinoma in situ (DCIS) Belastning, smerter og føleforstyrrelser hos kvinder, der er behandlet for DCIS - resultater fra to studier Birgitte Goldschmidt Mertz Helle Molter Duriaud Niels Kroman
screening for brystkræft
Mammografi screening for brystkræft Invitation til mammografi regionen inviterer dig hermed til en gratis røntgenundersøgelse af brystet, også kaldet mammografi. Dette tilbud gives til alle kvinder mellem
wilms tumor Børnecancerfonden informerer
wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten
Klager over diagnostik af brystkræft
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn Sammenfatning af nævnets praksis vedrørende Klager over diagnostik af brystkræft 2001-2003 December 2004 Fuldmægtig, cand.jur., Line Bonnesen Fuldmægtig, cand.jur., Karen
Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke?
Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke? Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis
8 Konsensus om medicinsk behandling
DBCG-retningslinier 009 8 Konsensus om medicinsk behandling 8. Resumé af DBCG s anbefalinger Formål At sikre alle patienter med operabel brystkræft tilbud om en optimal systemisk behandling. Metode Anbefalingerne
Der er køn i sundhed og sygdomme - hvordan går det lige for manden?
Der er køn i sundhed og sygdomme - hvordan går det lige for manden? Rigshospitalet Når man taler om mænd sygdom.. Y+ = Y+ = Y+ = Et paradoks Når manden er ramt af forkølelse og giver sig hen til sin sygdom,
Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande
Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 25. november 2013 Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder
set fra almen praksis
Tidlig kræftdiagnostik og radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus
Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet
Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet 1 2 Diagnostiske strategier for muskuloskeletal
BEDRE KONTROL MED KIGHOSTE HVILKE MULIGHEDER HAR VI?
BEDRE KONTROL MED KIGHOSTE HVILKE MULIGHEDER HAR VI? Peter Henrik Andersen Afdelingslæge, teamleder Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse KIGHOSTEEPIDEMI I 2016/17 SPÆDBØRN RELATIVT MINDRE
Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet. Klinisk radiologi. Diagnostiske strategier: Muskuloskeletal radiologi
Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Diagnostiske strategier: Muskuloskeletal radiologi Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet
9 Opfølgning. 9.2 Ansvarlig Dette kapitel er udarbejdet af DBCG s medicinske udvalg (13. april 2015).
9 Opfølgning 9.1 Resumé af DBCG anbefalinger Formål At sikre udarbejdelse af en individuel plan for opfølgning af patienter, der har afsluttet behandling for tidlig brystkræft. Metode Med inddragelse af
Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil
Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan
Behandling af brystkræft
Patientinformation DBCG 2015-neo-bt (Docetaxel, 6 serier) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)
Der udarbejdes for hvert pakkeforløb detaljerede forløbstider. Dette notat oplister standardforløbstider for de enkelte elementer.
NOTAT Forløbstid i pakkeforløb Baggrund I oktober 2007 indgik Danske Regioner og Regeringen en aftale om udarbejdelse af pakkeforløb for alle kræftformer. I aftalen står blandt andet, at: Forløbene skal
Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015
Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015 Claus Larsen Felto. Diagnos2sk Enhed, Medicinsk Afd O Herlev Hospital Organisering af kræ.udredning Kræ.plan I (2000) Kræ.plan II (2005) Kræ.plan III (2011):
Epidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul. Hvordan stiller man en diagnose? Diagnostiske kriterier
Epidemiologi og biostatistik Diagnostik og screening Forelæsning, uge 5, Svend Juul Hvordan stiller man en diagnose? Symptomer - passive: patientens spontane rapport - aktive: svar på målrettede spørgsmål
Nøgletal for kræft august 2008
Kontor for Sundhedsstatistik Nøgletal for kræft august 2008 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet - og væksten forsætter
FRIVILLIGHED I DANMARK
FRIVILLIGHED I DANMARK Hvem er de frivillige og hvorfor er de det? Torben Fridberg Frivilligrådets formiddagsseminar Fredag den 8. marts 2013. 01/10/13 1 Frivillighedsundersøgelsen 2004 Befolkningsundersøgelse,
Målepunkter vedr. gynækologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder
Målepunkter vedr. gynækologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 1. Postmenopausal blødning 1.1. Iværksættelse af udredning af postmenopausal blødning, Det blev undersøgt, om kvinder
Behandling af brystkræft efter operation
Patientinformation DBCG 2015-b,t (Paclitaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt
Mamma gynækologens rolle. Mamma gynækologens rolle. Palpation er aldrig blevet evalueret!
Mamma gynækologens rolle v Suzan Lenz gynækolog,dr.med. U-kursus januar 2008 Mamma gynækologens rolle Mamma er målorgan for de fleste gynækologiske hormoner Patienten forventer at gynækologen ved noget
Behandling af brystkræft efter operation
Patientinformation DBCG 2015-d (Docetaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt som
Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.
Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer
INTERNATIONAL STRATEGIUDVIKLING Case: Dangaard Telecom
INTERNATIONAL STRATEGIUDVIKLING Case: Dangaard Telecom Situationen 2006 Salg og logistik i 16 lande Norway Finland Sweden Norway Denmark Ireland Denmark Sweden Estonia Latvia Lithuania Holland Belgium
Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis
Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP
Peter Gundelach Hvad er komparativ metode? Fokus på komparativ metode og surveys
Peter Gundelach Hvad er komparativ metode? Fokus på komparativ metode og surveys Komparativ metode Hvad er det? Sammenligninger på systemniveau (lande,organisationer,lokalsamfund etc. ) Hvorfor skal man
SENOMAC: RANDOMISERET STUDIUM OM AKSILOPERATION VED MAKROMETASTASE I SENTINEL NODE
Patientinformation Til patienter, der forespørges efter operation med sentinel node biopsi Vi skal hermed spørge dig, om du vil deltage i et forskningsprojekt vedrørende behovet for operation af lymfeknuder
MAMMOGRAFISCREENINGEN I FYNS AMT 1993-1997 En medicinsk teknologivurdering
MAMMOGRAFISCREENINGEN I FYNS AMT 1993-1997 En medicinsk teknologivurdering 2004 Medicinsk teknologivurdering - puljeprojekter 2004; 4 (1) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering Mammografiscreeningen
Skal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så?
Skal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så? Hvad syntes I? Udviklingen af en kræftknude Tumor fører til død Tumor giver symptomer Tumorstørrelse Tumor kan detekteres Tid Tumorstørrelse
Årsrapport DKMS 2012 vedr. anden nationale screeningsrunde
Styregruppen for DKMS Årsrapport DKMS 2012 vedr. anden nationale screeningsrunde Dansk Kvalitetsdatabase for Brystkræftscreening Denne rapport er udarbejdet af Styregruppen for Dansk Kvalitetsdatabase
