Den danske indsats - status. Frede Olesen

Transkript

1 Den danske indsats - status

2 Overordnet! Pakkeforløb har betydet kortere vente3der for mange pt. Godt!! Diagnosecentre bliver bedre og bedre nu mere end 15 i de 5 regioner! Læger og pa3enter gladere! Selve kræebehandlingen på kirurgiske og kræeafdelinger forbedret! Prognosen er blevet væsentligt bedre er den helt på Nordisk niveau??! Men danske pa3enter i alvorligere stadie, når behandling starter!! kommer pt. for sent -l læge?! reagerer fastlægen ikke tager han for store risici på pt s vegne! er der stadig nogen, der er for længe i sygehus fra diagnose " Start?

3 Overordnet 2! Vi har mødt megen konserva3sme! men, man troede også længe, at jorden var flad! denne forandringsmodstand er et velkendt fænomen! ikke mindst i akademiske fagkredse med høj selvforståelse! og sådan har det været i århundreder! ikke blot hos læger! Derfor behov for ak3v ledelse fra ord 3l handling! At implementere forandringer selv dem man er enige om er vanskelig, men der kommer mere og mere videnskab om how to implement change Ikke godt bundfældet i sundhedsvæsen endnu

4 Den samlede indsats - alle fokusområder Støtte til efterladte Døende Terminal Recidivdiagnostik Behandling Rehabilitering Endelig diagnostik Primær diagnostik, ventetid på undersøgelser Symptompræsentation, hvilke sympt.prædikterer hvad? Mennesker i krise - psykosocial indsats Screene Symptomoplevelse, iatrogene tærskel Behov for praksis og lokal indsats Livsstil, sundhedsfremme, primær forebyggelse

5 Sammen er vi stærke!

6 Det er en befolkning, der skal betjenes >15% af voksne har i løbet af et år alarmsymptom Symptomhav 40 mio. kontakter 3l almen praksis halv- delen er konsulta3oner! Lægeundersøges For 7-10% af konsulta3onerne overvejer lægen kræe Nyt norsk studie: 12% Ca. 3% af kontakter 3l almen praksis fører 3l henvisning 3l billeddiagnos3k og 0,5% 3l endoskopi Henvises til udredning diagnoser

7 Symptomer blandt 1900 cancerpa3enter - hvordan kan vi sikre diagnose i 3dligt stadie? Nielsen, Hansen, Vedsted. Ugeskr Læger. 2010;172:

8 Den prak3serende læges mistanke om sygdom Man henvender sig med et symptom ikke en sygdom!! EEer 6 % af konsulta3oner mistænker lægen alvorlig sygdom! gange årligt/ca gange dagligt! 10 % risiko for ny alvorlig sygdom herunder kræe:! om året/500 gange dagligt Peter Hjertholm, et al. 2014

9 Det ser den prak3serende læge - de røde er pakkemodne første dag Henry Jensen, et al. 2014

10 Forløbet fra symptom 3l behandlingsstart! Kun knap 50 procent passer i en pakke den første dag, de søger læge.! Nogen af de andre er mys3ske. De kommer i diagnosecentre! Men mange findes på indika3onen: du har jo ha* symptomer et stykke 2d (for eksempel e*er din influenza) mon ikke det bare går over? Men skulle vi ikke lige få denne (scanning, rtg, kikkert- ) undersøgelse for en sikkerheds skyld? (= en usikkerheds skyld).! Data viser at 2-10% har alvorlig sygdom! DeKe er gruppen low risc but not no risc

11 Symptomer i almen praksis et kon3nuum Banalt Low-but-not-no-risk Alvorligt Henvis! Grøn: Klares i praksis evt. opfølgning! Rød: Skal henvises 3l relevant undersøgelse!! Gul: Er det noget? Bliver det grøn/rød? For en usikkerheds skyld?

12 Lavprævalens- diagnos3k Selv røde alarmsymptomer er oftest IKKE tegn på kræft Mænd Risiko Kvinder Risiko Blod i urinen 7,4% 3,4% Synkebesvær 5,7% 2,4% Blodigt opspyt 7,5% 4,3% Blod i afføring 2,4% 2,0% Jones R et al. BMJ 2007;334;1040

13 Den 3- benede diagnos3ske strategi! Alarmsymptom! KræOpakker for specifikke symptomer! Alvorlige, uspecifikke symptomer! Diagnos-sk enhed hur-g, mul-disciplinær -lgang! Almindelige symptomer! Hur-g og direkte adgang -l relevante undersøgelser

14 Ja- Nej- undersøgelser AHræ*pakker! For low- but- not- no- risk - symptomerne! Prak3serende læger har hur3g, direkte adgang 3l undersøgelser! Lægen har udredningsansvaret! Gør det simpelt: ingen journal, ingen seng, etc.! Blot et Ja eller et Nej

15 Formål med Ja- Nej- undersøgelser! Tidligere diagnos3k! Bedre prognose og mindre alvorligt indgreb (akut)! Almen praksis har ansvaret for udredningen! Behov for omkostningseffek-v udredning! Pa3enten oplever et responsivt sundhedsvæsen! Høj -lfredshed og høj forventning

16 Eksempler på Ja- Nej undersøgelser.! CT, skopier, blodprøver, ultralyd! Telemedicin (fx hud)! Abdomen- pakke pa3enter med symptomer fra maven! OBS: monitorering af brug og effekt!! EEeruddannelse! Og forskning

17 Eks: Direkte adgang 3l ultralyd af maven Vejle, Sygehus Lillebælt Læge mistænker kræft (n=43) Cancer risiko = 28% Sammedags-henvisning (n=434) Cancer risiko = 5,3% Ingen specifik mistanke (n=391) Cancer risiko = 2.8% Ingeman ML, et al. Fam Pract. 2015

18 Den 3- benede diagnos3ske strategi - Blå: skal diagnosecentre også have ja- nej arbejdsform? - Rød: eller skal strategien fortsat være tre- benet?! Alarmsymptom! KræOpakker for specifikke symptomer! Alvorlige, uspecifikke symptomer! Diagnos-sk enhed hur-g, mul-disciplinær -lgang! Almindelige symptomer! Hur-g og direkte adgang -l relevante undersøgelser

19 Det var det