Turismens økonomiske betydning på Fyn 2014

Turismens økonomiske betydning på Fyn 2014 VisitDenmark, 2016 Viden & Analyse

Turismens økonomiske betydning for Fyn 2014 Udarbejdet af: VisitDenmark for Destination Fyn August 2016 Adresse: VisitDenmark Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900 Forside: Destination Fyn Forfatter: Charlotte Rømer Rassing Analytiker, Viden & Analyse i VisitDenmark E-mail: crr@visitdenmark.com VisitDenmark 2016 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

Indhold VÆRD AT VIDE OM RAPPORTEN... 1 SAMMENFATNING... 3 TURISMEØKONOMISKE NØGLETAL FOR DESTINATION FYN... 3 DEN TURISMEØKONOMISKE BETYDNING FOR DESTINATION FYN: UDDYBENDE RESUMÉ... 4 KAPITEL 1. TURISMEFORBRUGET I DESTINATION FYN... 5 1.1 TURISMEFORBRUG I DESTINATION FYN ER PÅ 5,8 MIA. KR.... 5 1.2 DANSKE TURISTER SKABER DEN STØRSTE ANDEL AF TURISMEFORBRUGET... 7 1.3 FERIETURISMEN DOMINERER... 8 1.4 DE KOMMERCIELLE OVERNATNINGSFORMER FYLDER MEST I DESTINATION FYN... 9 1.5 TURISTERNE BRUGER FLEST PENGE PÅ LOKAL TRANSPORT... 10 KAPITEL 2. SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER... 11 2.1 TURISMEN SKABER 3,4 MIA. KR. I VÆRDITILVÆKST... 11 2.2 TURISMEN BIDRAGER TIL VÆKST I MANGE BRANCHER... 13 2.3 TURISME SKABER 7.106 FULDTIDSJOB I DESTINATION FYN... 14 2.4 BESKÆFTIGELSE SKABT I TURISMEERHVERV OG ANDRE BRANCHER... 16 2.5 SKATTEINDTÆGTER PÅ 2,4 MIA. KR. AFLEDT AF TURISMEN... 17 2.6 TURISMEAFLEDTE SKATTEINDTÆGTER PÅ 4,2 PCT.... 18 KAPITEL 3. OVERNATNINGER OG KAPACITET... 19 3.1 STIGNING I OVERNATNINGSKAPACITETEN SIDEN 2008... 19 3.2 FYNS FERIEHUSE UDLEJES SOM ALDRIG FØR... 20 3.3 FLEST OVERNATTEDE PÅ CAMPING I 2015... 22 3.4 FREMGANG I ANTALLET AF OVERNATNINGER FRA 2014 TIL 2015... 22 3.5 HØJ VÆKST I DE FLESTE AF FYNS KOMMUNER FRA 2014 TIL 2015... 23 3.6 SEKS UD AF 10 OVERNATNINGER FORETAGES I JUNI, JULI OG AUGUST... 24 KAPITEL 4. METODE OG DATAKILDER... 25 4.1 EFTERSPØRGSELSKILDER... 28 4.2 LINE-MODELLENS BEREGNING AF TURISMENS AFLEDTE EFFEKTER... 30 4.3 DATAÆNDRINGER, METODE OG RESULTATER... 31 BILAG... 34 BILAG 1A. TURISMEFORBRUG FORDELT PÅ NATIONALITETER, 2014... 34 BILAG 1B. TURISMEFORBRUG, FORDELT PÅ NATIONALITETER OG FORRETNINGS-/FERIEREJSER, 2014... 37 BILAG 1C. TURISMEFORBRUG FORDELT PÅ OVERNATNINGSFORMER OG KOMMUNE, 2014... 38 BILAG 1D. TURISMEFORBRUGET FORDELT PÅ PRODUKTER, FYN, 2014... 40 BILAG 2A. TURISMEAFLEDT VÆRDITILVÆKST FORDELT PÅ BRANCHE OG KOMMUNER, 2014... 46 BILAG 2B. BESKÆFTIGELSE AFLEDT AF TURISMEN FORDELT PÅ BRANCHEGRUPPER OG KOMMUNER, 2014... 49 BILAG 2C. SKATTER OG AFGIFTER AFLEDT AF TURISMEN FORDELT PÅ KOMMUNER, 2014... 52

Værd at vide om rapporten Turismen i kroner og ører Denne rapport belyser turismens økonomiske betydning for Destination Fyn i 2014. Rapporten dokumenterer turisternes samlede forbrug i destinationen og viser, hvordan turisternes forbrug rækker langt ind i en række brancher. Endelig perspektiverer rapporten turismens størrelse i forhold til andre erhverv og redegør for turismeforbrugets økonomiske effekter for det danske samfund bl.a. i form af antal job skabt af turismen. Rapporten tegner således et øjebliksbillede af turismen i Destination Fyn med udgangspunkt i de pr. august 2016 mest aktuelle nøgletal. Rapportens struktur et overblik Foruden de første to centrale kapitler om turismens betydning indeholder rapporten data om udvikling i overnatninger og kapacitet til og med 2015 fra Danmarks Statistik. Undervejs holdes resultaterne for destinationen op mod regionale og nationale nøgletal. Rapportens kapitel 4 gennemgår i detaljer den anvendte metode. Et turismesatellitregnskab Rapporten har karakter af et regionalt turismesatellitregnskab, der knytter turismen til nationalregnskabet i Danmark, og er udarbejdet i henhold til internationale retningslinjer for turismesatellitregnskaber. I et satellitregnskab opgøres omsætningen med udgangspunkt i efterspørgselssiden - altså baseret på køberne af produktet. Med udgangspunkt i den økonomiske model LINE beskriver rapporten desuden de samfundsøkonomiske effekter af turismen. Såvel det regionale turismesatellitregnskab som turismemodulet i LINE er udviklet for VisitDenmark af Center for Regional- og Turismeforskning (CRT) ved seniorforsker ph.d. Jie Zhang og professor Bjarne Madsen. Rapporten følger den officielle, internationale definition af turisme: Turister er en delmængde af rejsende, for hvem rejsen foregår uden for personens sædvanlige miljø, i mindre end et år og med andet formål end at være ansat på den besøgte lokalitet. Det betyder, at rapporten medtager turismeformer, der normalt ikke indgår i fx Danmarks Statistiks overnatningsstatistikker, herunder bl.a. små overnatningssteder, krydstogt- og endagsturisme, besøg hos familie og venner samt brug af eget eller lånt feriehus. Dataændringer og nye resultater i forhold til turismens økonomiske betydning 2013 Rapporten afløser VisitDenmarks seneste opgørelse af turismens økonomiske betydning 2013, udgivet i 2015. Fra 2013 til 2014 er der sket nogle få ændringer, der har en vis betydning og understreger, at 'Turismens økonomiske betydning' er en strukturrapport og ikke en konjunkturpublikation, der kan sammenlignes år efter år. Ændringerne er beskrevet i detaljer i kapitel 4. Her skal de blot nævnes helt kort: Der er implementeret nye døgnforbrug for de vigtigste kommercielle overnatningsformer fra Turistundersøgelsen 2014. I forhold til 'Turismens økonomiske betydning 2013' er 1

døgnforbrugene på de fleste overnatningsformer steget. Således er turismeomsætningen i bl.a. feriecentre, lejede feriehuse, på camping og især hotel-ferie øget. Den udenlandske turismeomsætning i 2014 er kunstigt lavere end i 2013, hvorfor det ikke er muligt at sammenligne størrelsen af den udenlandske turismeomsætning i denne rapport med turismeomsætningen fra 2013-rapporten. Dette skyldes en metodeændring. I de seneste år har CRT lagt yderligere turismeforbrug til, der ikke dækkes af VisitDenmarks undersøgelser. En af de poster, CRT lægger til, er turisternes udgifter til langdistancetransport, indenrigsflyvninger, broafgifter, færgebilletter, rejsearrangører m.m. I alt udgør den udenlandske del af dette samlede beløb omkring 3 mia. kr. I år er dette beløb dog skaleret ned, så det udenlandske turismeforbrug svarer til det forbrug fra udenlandske turister, som VisitDenmark leverer som rejseposten på betalingsbalancen. [1] Tidligere er den udenlandske turismeomsætning i Danmark blevet opgjort til at ligge på et højere niveau end disse turismeindtægter på rejseposten på betalingsbalancen. Nu er der overensstemmelse mellem tallene. [1] Tallet findes ikke selvstændigt, da Danmarks Statistik lægger indtægter fra udenlandske pendlere og studerende til svarende til rundt regnet 5 mia. kr. Når posten når til selve nationalregnskabet er der yderligere lagt til fx forbrug knyttet til udenlandske ambassader i Danmark, udenlandske militærudgifter i Danmark osv. 2

Sammenfatning Turismeøkonomiske nøgletal for Destination Fyn Turisterne på Fyn brugte i 2014 for i alt 5,8 mia. kr. i løbet af deres ophold på destinationen og foretog over 3,6 mio. registrerede overnatninger i 2015. Inklusiv afledte effekter skabte turismeforbruget 3,4 mia. kr. i værditilvækst 1, 2,4 mia. kr. i skatteindtægter og godt 7.100 job i 2014. Turismen står bag 3,0 pct. af al værditilvækst og 3,4 pct. af alle job på Fyn. Turismeforbruget har positiv betydning for den økonomiske aktivitet. Når Fyn opnår én million kroner i turismeforbrug, er effekten i gennemsnit inklusiv afledte effekter: 1,22 job (årsværk), 580.000 kr. i værditilvækst og skatteindtægter på 410.000. kr. 2 Oversigtstabel 1. Fyn, 2014 Turismeforbrug i Fyn, mio. kr. 5.833 Andel af kommunernes samlede udbud, pct. 1,9 Største markeder, 2014 Danmark 4.544 Tyskland 422 Norge 160 Forbrug på største kommercielle overnatningsformer, 2014 Hotel forretning 987 Hotel ferie 605 Lejet feriehus 600 Oversigtstabel 2. Samfundsøkonomiske afledte effekter, 2014 Turismeskabt værditilvækst, mio. kr. 3.404 Andel af Fyns samlede værditilvækst, pct. 3,0 Turismeskabt beskæftigelse, årsværk 7.106 Andel af alle Fyns beskæftigede, pct. 3,4 Turismeskabt skatteprovenu, mio. kr. 2.400 Turismens andel af samlet provenu i Fyn, pct. 4,2 Note: Inklusiv direkte, afledte og inducerede effekter. 1 Den formelle betegnelse er bruttoværditilvækst, men i denne rapport anvendes blot værditilvækst. Værditilvæksten er formelt produktion minus forbrug i produktion og dermed udtryk for, hvad der er tilbage af den samlede omsætning i virksomhederne til aflønning af de ansatte og profit. Det svarer til BNP i basispriser ekskl. produktskatter og -subsidier. 2 Skatteindtægterne kommer dog ikke udelukkende kommunen til gode fx går nogle af skatteindtægterne til staten. 3

Den turismeøkonomiske betydning for Destination Fyn: Uddybende resumé Med udgangspunkt i en analyse af turisternes forbrug under opholdet i Destination Fyn og de samfundsøkonomiske effekter heraf, tegner nærværende rapport en profil af turismen i området og betydningen af erhvervet. I hovedtræk viser rapporten, at: Med en andel på 78 pct. udgør danske turister det største marked i Destination Fyn målt på turismeforbrug i 2014. Danskernes andel er over niveauet for både Region Syddanmark og landet som helhed, hvor andelene ligger på hhv. 66 pct. og 61 pct. Turismen som erhverv i Destination Fyn har samme betydning for destinationen som for Region Syddanmark og landet som helhed. I Destination Fyn står turismeomsætningen således for 1,9 pct. af kommunens samlede udbud af varer og tjenester sammenlignet med 2,0 pct. i gennemsnit for Region Syddanmark og 1,9 i gennemsnit for landet som helhed. Lidt over halvdelen (51 pct.) af turismeforbruget i Destination Fyn stammer fra turister, der benytter sig af kommercielle overnatningsformer herunder især hotel. De resterende 49 pct. af turismeforbruget stammer fra turister, der overnatter på ikke-kommercielle overnatningsformer samt endagsturister. Turismeforbruget i Destination Fyn stammer hovedsagligt fra ferierejsende. De ferierejsende tegner sig således for et forbrug på 3.633 mio. kr. svarende til 62 pct. af det samlede forbrug i Destination Fyn. Med 57 pct. af det samlede forbrug lægger turisterne i Destination Fyn en relativ stor del af turismeforbruget på typiske turismeprodukter som lokal transport, overnatning og restaurant. Turisternes forbrug har stor betydning for job og værdiskabelse i Destination Fyn og giver også anledning til betydelige skatteindtægter til både stat og kommune. Overnatningsformen camping fylder relativt mest i Destination Fyn med en andel på 35 pct. af det samlede antal kommercielle overnatninger. Dog fylder hotel mere (27 pct.), hvis man kigger på turismeforbruget. Danskere tegner sig for 67 pct. af overnatningerne i Destination Fyn, mens udlændinge tegner sig for 33 pct. Overnatningstallene opgør kommercielle overnatninger på overnatningsformerne hotel, feriecenter, camping, vandrerhjem, lystbådehavne og lejet feriehus, hvorimod rapportens opgørelse af turismeforbruget og de samfundsøkonomiske effekter i kommunen ser på alle overnatningsformer. Der er positiv vækst i antallet af kommercielle overnatninger i Destination Fyn. I 2015 foretog turisterne således 6,1 pct. flere overnatninger i området sammenlignet med året før. Den positive udvikling er sket inden for samtlige kommercielle overnatningsformer. Fyn har en forholdsvis høj koncentration af overnatninger i sommermånederne. I alt blev 58 pct. af overnatningerne (ekskl. feriehuse) i 2015 foretaget i sommermånederne juni, juli og august. 4

Kapitel 1. Turismeforbruget i Destination Fyn Dette kapitel redegør for turisternes forbrug på Fyn. På baggrund af VisitDenmarks turismesatellitregnskab tegner kapitlet et billede af, hvordan turisternes samlede forbrug fordeler sig på produkter og hvilken turisme, der står bag forbruget. Følgende spørgsmål besvares: Hvor stort er turisternes samlede forbrug? Hvilken form for turisme står bag forbruget? Hvad bruger turisterne penge på? 1.1 Turismeforbrug i Destination Fyn er på 5,8 mia. kr. Det samlede turismeforbrug i Region Syddanmark var godt 19,1 mia. kr. i 2014. Turisterne i Destination Fyn havde i den periode et samlet turismeforbrug på godt 5,8 mia. kr. svarende til godt 30 pct. af det samlede turismeforbrug i regionen. Med godt 1,7 mia. kr. tegner Odense sig for det største turismeforbrug i Destination Fyn efterfulgt af Middelfart med 884 mio. kr., Nyborg med 636 mio. kr. og Svendborg med 606 mio. kr. Længst nede af listen finder man kommunerne Nordfyns, Kerteminde og Ærø, hvor turisterne lægger hhv. 327 mio. kr., 252 mio. kr. og 130 mio. kr. Figur 1.1 illustrerer den geografiske fordeling af turismeforbruget i Region Syddanmarks 22 kommuner. Figur 1.1 Turismeforbruget i Region Syddanmarks kommuner 5

Tabel 1.1 opdeler turismeforbruget i kommercielle overnatningsformer samt ikke-kommercielle overnatningsformer og endagsturisme for Destination Fyn og samtlige af Region Syddanmarks kommuner sammenholdt med det samlede udbud af varer og tjenesteydelser i hver kommune. Som det fremgår af tabel 1.1, fylder turismeforbruget i Destination Fyn 1,9 pct. af kommunens samlede udbud af varer og tjenesteydelser. Turismeforbrugets relative størrelse i forhold til andre brancher ligger dermed på niveau med Region Syddanmark og landet som helhed. Der er stor variation i turismens betydning for den lokale økonomi blandt kommunerne i Destination Fyn. I kommunerne Langeland, Ærø, Middelfart og Nyborg fylder turismen relativt mest med andele på hhv. 7,5 pct., 3,8 pct., 3,5 pct. og 3,3 pct. Omvendt betyder turismen relativt set noget mindre i Odense (1,3 pct.), Faaborg-Midtfyn (1,3 pct.) og Assens (1,4 pct.). Variationen på tværs af kommuner kan blandt andet tilskrives erhvervslivets sammensætning, samt størrelsen på det samlede udbud i de enkelte kommuner. Derudover spiller kommunernes attraktivitet og tilgængelighed for turister også ind. Figur 1.2 illustrerer turismens andel af det samlede udbud i regionen. Figur 1.2. Turismens andel af det samlede udbud i Region Syddanmarks kommuner Turismeforbruget blandt turister, der overnatter på kommercielle overnatningsformer tegner sig for 54 pct. af det samlede turismeforbrug i Region Syddanmark. I Destination Fyn er fordelingen mellem turister, der overnatter på kommercielle og ikke-kommercielle overnatningsformer mere lige. Her bruges 51 pct. svarende til 2.989 mio. kr. i forbindelse med kommerciel overnatning mod de resterende 49 pct. svarende til 2.844 mio. kr., som bruges af turister, der overnatter på ikke-kommercielle overnatningsformer (inkl. endagsrejsende). 6

Tabel 1.1. Turismeforbrug og turismeandel fordelt på kommuner, sorteret efter turismeforbrug, Region Syddanmark, 2014 I alt Turismeforbruget Kommerciel overnatning Ikke-kommerciel overnatning og endagsrejsende mio. kr. Samlet udbud Turismeandel af samlet udbud Danmark 94.723 48.386 46.337 4.862.979 1,9 Region Syddanmark 19.100 10.409 8.691 960.264 2,0 Fyn 5.833 2.989 2.844 306.646 1,9 pct. Varde 2.066 1.714 352 38.119 5,4 Odense 1.742 741 1.001 133.711 1,3 Vejle 1.638 739 899 80.607 2,0 Kolding 1.552 731 821 80.567 1,9 Billund 1.344 907 437 41.420 3,2 Tønder 1.306 769 537 31.840 4,1 Sønderborg 1.279 622 657 60.676 2,1 Esbjerg 1.177 583 594 127.096 0,9 Middelfart 884 430 454 25.394 3,5 Haderslev 780 341 439 32.346 2,4 Fredericia 769 294 474 77.348 1,0 Aabenraa 673 234 439 50.667 1,3 Nyborg 636 297 339 19.087 3,3 Svendborg 606 318 288 32.968 1,8 Langeland 520 427 93 6.972 7,5 Fanø 484 386 99 1.723 28,1 Faaborg-Midtfyn 398 212 187 29.836 1,3 Assens 338 161 177 24.718 1,4 Nordfyns 327 185 142 15.777 2,1 Kerteminde 252 128 124 14.788 1,7 Vejen 199 100 99 31.210 0,6 Ærø 130 90 40 3.394 3,8 Kommercielle overnatningsformer: Hoteller, camping, vandrerhjem, feriecentre, lystbådehavne, krydstogt og lejet feriehus. Ikke-kommerciel overnatning og endagsrejsende: eget sommerhus, besøg ved familie og venner samt endagsturister. 1.2 Danske turister skaber den største andel af turismeforbruget Turismen i Destination Fyn er særligt kendetegnet ved danske gæster, der samlet står for 78 pct. af turismeomsætningen eller 4.544 mio. kr. Dansk turisme har større betydning i Destination Fyn end i Region Syddanmark og i landet som helhed. Tyskland er det største udenlandske marked med et turismeforbrug på 422 mio. kr. svarende til 7 pct. af den samlede turismeomsætning i Destination Fyn. Denne andel er noget lavere end i 7

Region Syddanmark (19 pct.) og landet som helhed (11 pct.). Således er Destination Fyn mindre afhængig af det tyske marked end regionen og landet som helhed. Tabel 1.2. Turismeforbrug fordelt på markeder, Fyn, 2014 Turismeforbrug Fordeling af Fyns turismeforbrug Fordeling af Region Syddanmarks turismeforbrug Fordeling af Danmarks turismeforbrug mio. kr. pct. I alt 5.833 100 100 100 Danmark 4.544 78 66 61 Udlandet 1.289 22 34 39 Tyskland 422 7 19 11 Norge 160 3 3 6 USA 75 1 1 2 Holland 62 1 1 1 Sverige 58 1 3 7 Storbritannien 57 1 1 2 Øvrige lande 455 8 6 10 Bilag 1A udspecificerer områdets turismeforbrug på endnu flere nationaliteter. Der kan det ses, at turister fra øvrige lande bl.a. stammer fra Frankrig og Schweiz. 1.3 Ferieturismen dominerer Af tabel 1.3 fremgår det, at størstedelen af turismeforbruget i Destination Fyn skyldes ferieturister. I 2014 var ferieturismeforbruget således 3.633 mio. kr. svarende til 62 pct. af det samlede turismeforbrug. De resterende 38 pct. kan tilskrives forretningsturisme. Danske feriegæster står med 2.455 mio. kr. for 68 pct. af ferieturismeforbruget i Destination Fyn, og tilsvarende står udenlandske feriegæster med 1.178 mio. kr. for 32 pct. af alt ferieturismeforbrug. Danskerne står med 95 pct. af omsætningen for næsten al forretningsturisme i Destination Fyn. Det skal her nævnes, at VisitDenmark ikke har oplysninger om udenlandske endagsforretningsrejsende (dvs. uden overnatning) og derfor muligvis undervurderer den udenlandske omsætning lidt. Tabel 1.3. Turistforbrug fordelt på formål og Danmark/udlandet, Fyn, 2014 I alt Forretningsrejser Ferierejser mio. kr. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt 5.833 2.201 100 3.633 100 Danmark 4.544 2.089 95 2.455 68 Udlandet 1.289 111 5 1.178 32 8

1.4 De kommercielle overnatningsformer fylder mest i Destination Fyn I Destination Fyn er det samlede turismeforbrug 5.833 mio. kr. Heraf tegner turister på kommercielle overnatningsformer sig for 51 pct. Andelen er på niveau med andelen i landet som helhed og lidt under niveauet i Region Syddanmark på 54 pct. Med en andel på 27 pct. bliver den største andel af turismeforbruget lagt af turister, der overnatter på hotel. Andelen er lidt højere end i Region Syddanmark (24 pct.) og lidt lavere end i landet som helhed (29 pct.). Turister på familie-/vennebesøg lægger en noget større andel af det samlede turismeforbrug i Destination Fyn (15 pct.), end tilfældet er i Region Syddanmark (9 pct.) og landet som helhed (10 pct.). Turister i lejet feriehus tegner sig relativt set for en mindre andel af det samlede turismeforbrug i Destination Fyn end tilfældet er i regionen. Mht. endagturisme fylder forretningsgæsters forbrug på Fyn 21 pct. af den samlede omsætning, mens feriegæsternes forbrug fylder 8 pct. Hermed er Fyn relativt mere afhængige af forretningsrejsende endagsturister, men relativt mindre afhængige af endagsturister på ferie, end regionen og landet som helhed. Tabel 1.4. Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer, Fyn, 2014 Turismeforbrug Fordeling for Fyn Fordeling for Region Syddanmark mio. kr. Fordeling for hele landet I alt 5.833 100 100 100 Kommercielle 2.989 51 54 51 Hotel ferie 605 10 10 15 Hotel forretning 987 17 14 14 Feriecentre 56 1 3 2 Camping 344 6 6 5 Vandrerhjem 36 1 1 1 Lejet feriehus 600 10 18 13 Lystbåde 139 2 1 1 Festival 210 4 1 1 Bondegårde 13 0 0 0 Krydstogt 0 0 0 0 pct. Ikke-kommercielle 2.844 49 46 49 Eget feriehus 234 4 5 7 Lånt sommerhus 62 1 1 1 Familie/venner 860 15 9 10 Endagsturister - ferie 473 8 14 18 Endagsturister - forretning 1.214 21 16 13 9

1.5 Turisterne bruger flest penge på lokal transport En af turismesatellitregnskabets hovedtabeller viser, hvordan turismeforbruget fordeler sig på forskellige produkttyper. Regnskabet inddeler produkterne i tre typer: turismekarakteristiske produkter (turismerelaterede erhverv), turistforbundne produkter (primært detailhandlen) og ikke-turismespecifikke produkter (andre produkter), som omfatter alle andre produkter. I Destination Fyn er størstedelen, 57 pct., af turismeforbruget at finde inden for turismeprodukterne: overnatning, restaurant, lokal transport, rejseservice samt kultur og forlystelser. Andelen er noget større end på landsplan, hvor den ligger på 51 pct. (fremgår ikke af tabel 1.5). Forbruget på turismeprodukter i Destination Fyn bliver hovedsageligt brugt på lokal transport (27 pct.), overnatning (16 pct.) og restaurant (9 pct.). Inden for lokal transport bidrager danskerne med hele 95 pct. af forbruget i Destination Fyn. Det laveste forbrug inden for turismeprodukter i Destination Fyn bliver brugt på kultur og forlystelser (1 pct.) samt rejseservice (3 pct.), hvor det samlede forbrug ligger på 248 mio. kr. Danske og udenlandske gæster bruger henholdsvis 10 pct. og 16 pct. af turismeforbruget på føde- og drikkevarer samt tobak. Det gør denne post til den største for udlændinge i kategorien detailhandel. For danskerne er den største post i kategorien detailhandel benzin og andet brændstof med en andel på 12 pct. Sammensætningen i de udenlandske turisters forbrug er lidt anderledes med en lavere andel på turismeprodukter (38 pct.) på trods af en høj andel på restaurant (17 pct.). I forhold til de danske turister i regionen går en større andel af forbruget til andre produkter (28 pct.). Sidstnævnte kategori dækker f.eks. over forbruget på kategorierne boligbenyttelse og ejendomsmægler, finans og forsikring, teater, bibliotek og andre kulturelle tjenester samt energi og vandforsyning. Tabel 1.5. Turismeforbruget fordelt på produkter, Fyn, 2014 I alt Danskere Udlændinge mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt 5.833 100 4.544 100 1.289 100 Turismeprodukter 3.310 57 2.816 62 495 38 Overnatning 956 16 776 17 180 14 Restaurant 550 9 337 7 213 17 Lokal transport 1.556 27 1.483 33 72 6 Rejseservice 165 3 144 3 20 2 Kultur og forlystelser 83 1 74 2 9 1 Detailhandel 1.581 27 1.143 25 438 34 Føde- og drikkevarer samt tobak 644 11 441 10 203 16 Benzin og andet brændstof 582 10 523 12 59 5 Andet 355 6 179 4 176 14 Andre produkter 942 16 585 13 357 28 10

Kapitel 2. Samfundsøkonomiske effekter Turismeefterspørgslen i Danmark skaber afledte samfundsøkonomiske effekter i form af beskæftigelse, værditilvækst og offentlige provenuer. For at belyse størrelsen af disse effekter på nationalt og lokalt niveau anvender VisitDenmark det regionale turismesatellitregnskab (RTSA) sammen med den generelle ligevægtsmodel LINE. Effekterne inkluderer såvel direkte som afledte effekter af turismen. Kapitlet beskriver, hvilke samfundsøkonomiske effekter af turismen i form af job, værditilvækst og skatter, der er i Destination Fyn. De samlede effekter i et område kan være et resultat af turismeforbrug andre steder i landet, som giver anledning til øget økonomisk aktivitet og produktion i området. Omvendt kan turismeforbruget i et givent område være anledning til effekter i form af fx skabte job andre steder i landet, og disse indgår naturligvis ikke i beskrivelsen af turismeeffekter i det pågældende område. Ligeledes skal det bemærkes, at beskæftigelseseffekter er opgjort efter arbejdssted, mens skatteindtægter følger arbejdstagers bopælskommune. Se også metodebeskrivelsen i kapitel 4. 2.1 Turismen skaber 3,4 mia. kr. i værditilvækst En anerkendt målestok for betydningen af et erhverv i samfundet er værditilvækst. Værditilvæksten er defineret som det beløb, der er tilbage af den samlede omsætning, når vareforbruget, der er brugt i forbindelse med produktionen, er fratrukket. Værditilvæksten går således til løn og profit (aflønning af produktionsfaktorer). Værditilvæksten er dermed en målestok for, hvad der er tilbage til løn og profit, når restauranterne har indkøbt råvarer, hotellerne er blevet vedligeholdt, og el m.m. er blevet produceret. Værditilvæksten er sammenlignelig med BNP og er dermed et udtryk for, hvad turismen bidrager med af værdi til samfundet. Den turismeskabte værditilvækst i Destination Fyn udgjorde i 2014 i alt 3,4 mia. kr. inkl. afledte effekter. Turismeandelen af den samlede værditilvækst er på 3,0 pct. for Destination Fyn. Dette er under gennemsnittet for Region Syddanmark (3,4 pct.) og landet som helhed (3,3 pct.). Det betyder, at turismen, hvad angår værditilvækst, er et lidt mindre vigtigt erhverv i Destination Fyn end i regionen og landet som helhed. I Destination Fyn repræsenterer Langeland den kommune med den højeste andel af værditilvæksten (16,0 pct.) efterfulgt af Ærø Kommune med 10,8 pct. Kommuner som Odense og Assens trækker med hhv. 1,6 pct. og 2,5 pct. af den samlede værdtilvækst Destination Fyns gennemsnit nedad. Turismens betydning for værditilvæksten her er relativt set noget mindre. 11

Tabel 2.1. Værditilvækst skabt af turismen, Region Syddanmark, 2014 Turismeskabt værditilvækst mio. kr. Samlet værditilvækst i kommunen Turismeandel af samlet værditilvækst Danmark 55.146 1.680.251 3,3 Region Syddanmark 10.942 321.020 3,4 Fyn 3.404 111.664 3,0 pct. Varde 1.280 11.517 11,1 Odense 848 52.175 1,6 Vejle 813 28.351 2,9 Kolding 809 27.115 3,0 Tønder 762 10.120 7,5 Sønderborg 740 19.861 3,7 Billund 712 15.953 4,5 Esbjerg 578 37.986 1,5 Haderslev 478 11.770 4,1 Middelfart 445 9.098 4,9 Fredericia 437 17.954 2,4 Aabenraa 411 17.988 2,3 Langeland 379 2.373 16,0 Fanø 356 575 61,8 Svendborg 352 12.031 2,9 Nyborg 322 6.067 5,3 Faaborg-Midtfyn 270 9.665 2,8 Nordfyns 246 5.376 4,6 Assens 216 8.780 2,5 Kerteminde 196 4.885 4,0 Vejen 161 10.166 1,6 Ærø 131 1.215 10,8 12

mio. kr. Pct. Figur 2.1 viser sammenhængen mellem størrelsen af den turismeskabte værditilvækst i de enkelte kommuner i Destination Fyn og andelen af kommunernes samlede værditilvækst i forhold til regionsgennemsnittet. Som det fremgår, ligger værdiskabelsen i Langeland og Ærø kommuner markant over regionsgennemsnittet. Figur 2.1. Værditilvækst skabt af turisme i Destination Fyn, 2014 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 18,0 16,0 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 Turismeskabt værditilvækst, mio. kr. Turismeandel af kommunens samlede værditilvækst, pct. Turismeandel af Region Syddanmarks samlede værditilvækst, pct. 2.2 Turismen bidrager til vækst i mange brancher Turismeforbruget skaber værditilvækst bredt i samfundet - ikke kun i turismeerhvervene. Af Fyns samlede turismeafledte værditilvækst på 3,4 mia. kr. stammer 1.031 mio. kr. (30 pct.) fra turismeerhvervene. Dette er lidt højere end regions- og landsgennemsnittet på hhv. 27 pct. og 29 pct. Når man ser på turismeerhvervene i Destination Fyn stammer godt halvdelen (51 pct.) af værditilvæksten fra turisternes forbrug i andre brancher, der dækker en bred vifte af erhverv som fx ejendomsmæglere, bolig-/husleje og erhvervsservice. Dette er på niveau med den tilsvarende andel i landet som helhed, men under niveauet på 54 pct. i Region Syddanmark. 19 pct. af den turismeafledte værditilvækst på Fyn kan tilskrives detailhandlen, hvilket er på niveau med gennemsnittet i Region Syddanmark og landet som helhed. Som en gennemsnitsbetragtning kan beregnes en multiplikator for, hvor meget værditilvækst 1 mio. kr. i turismeforbrug skaber i området. Effekten af én million kr. i turismeforbrug giver anledning til 580.000 kr. i værditilvækst, inklusiv afledte effekter. Multiplikatoren for værditilvækst i Destination Fyn er således 0,58. Den tilsvarende multiplikator for hele landet er ligeledes på 0,58. 13

Tabel 2.2. Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher, Fyn, 2014 Turismeafledt værditilvækst mio. kr. Fyn Fordeling for Region Syddanmark Danmark I alt 3.404 100 100 100 Turismeerhverv 1.031 30 27 29 Overnatningssteder 266 8 7 7 Restauranter og værtshuse 276 8 9 10 Transportvirksomheder 278 8 6 6 Rejseservice 67 2 1 1 Kultur, forlystelser og sport 144 4 4 4 Detailhandel 638 19 19 20 Råolie-, naturgas og olieindustri 7 0 0 0 Føde- og drikkevarer samt tobak 70 2 2 3 Andre 561 16 17 17 Andre brancher 1.735 51 54 51 Ejendomsmæglere, bolig- og husleje 459 13 16 14 Erhvervsservice 319 9 9 9 Andre 956 28 29 29 pct. 2.3 Turisme skaber 7.106 fuldtidsjob i Destination Fyn Turisternes forbrug skaber arbejdspladser. Det kaldes turismeskabte årsværk, da antallet tælles i enheder, der modsvarer fuldtidsjob. Turismen i Destination Fyn skaber gennem direkte og afledte effekter 7.106 årsværk, hvilket er 3,4 pct. af destinationens samlede antal årsværk. Dette er lidt under landsgennemsnittet på 4,2 og regionsgennemsnittet på 4,1. Langeland er mest afhængige af turismens jobskabelse, idet 15,3 pct. af alle fuldtidsjob (årsværk) i kommune er skabt af turismen. Efter Langeland Kommune følger Ærø med en andel på 11,5 pct. Odense Kommune er noget mindre afhængig af turismens jobskabelse. Her er turismeandelen af den samlede beskæftigelse på 1,9 pct. 14

Tabel 2.3. Antal årsværk skabt af turismen, Region Syddanmark, 2014 Turismeskabte årsværk årsværk Samlet antal beskæftigede i kommunen Turismeandel af samlet beskæftigelse pr. kommune Danmark 114.900 2.765.137 4,2 Region Syddanmark 22.671 559.398 4,1 Fyn 7.106 208.494 3,4 pct. Varde 2.315 21.962 10,5 Odense 1.819 97.996 1,9 Vejle 1.748 52.712 3,3 Kolding 1.664 50.209 3,3 Sønderborg 1.598 34.398 4,6 Billund 1.552 17.615 8,8 Tønder 1.490 17.513 8,5 Esbjerg 1.218 57.266 2,1 Haderslev 1.061 23.515 4,5 Fredericia 1.036 25.822 4,0 Middelfart 915 16.501 5,5 Aabenraa 853 29.422 2,9 Svendborg 753 23.706 3,2 Langeland 716 4.676 15,3 Nyborg 664 11.411 5,8 Fanø 650 1.048 62,0 Faaborg-Midtfyn 592 18.476 3,2 Nordfyns 517 9.447 5,5 Assens 466 15.133 3,1 Kerteminde 396 8.822 4,5 Vejen 377 19.422 1,9 Ærø 268 2.325 11,5 15

årsværk Pct. Figur 2.2 viser antallet af årsværk sammenholdt med turismens andel af de skabte årsværk pr. kommune. Som det fremgår, ligger navnlig andelen af turismeskabte job i Langland og Ærø kommuner over regionsgennemsnittet. Figur 2.2. Årsværk skabt af turisme i Destination Fyn, 2014 2.000 1.800 1.600 1.400 1.200 1.000 800 600 400 200 0 18,0 16,0 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 Turismeskabte årsværk Turismeandel af kommunens samlede beskæftigelse pr. kommune, pct. Turismeandel af Region Syddanmarks samlede beskæftigelse, pct. 2.4 Beskæftigelse skabt i turismeerhverv og andre brancher Turismeerhvervet skaber med 3.148 årsværk 44 pct. af områdets job i turismebranchen (jvf. tabel 2.4). Sammenlignes andelen med de tilsvarende andele for hele Region Syddanmark og hele landet, er konklusionen, at turismen i Destination Fyn betyder stort set det samme for beskæftigelsen som i regionen og i landet som helhed. Inden for turismeerhvervet i Destination Fyn skabes mest beskæftigelse på restauranter og værtshuse (21 pct.). Dette er lidt under niveauet i såvel Region Syddanmark som hele landet. Turismen skaber derudover 1.617 årsværk inden for detailhandlen i Destination Fyn inklusiv afledte effekter, som således, relativt set, er lige så vigtig for jobskabelsen som i Region Syddanmark og landet som helhed. Beskæftigelsesmultiplikatoren beregnes som turismeskabt beskæftigelse pr. mio. kr. turismeforbrug. I Destination Fyn er denne multiplikator 1,22 i 2014. For hver million kr., der bliver brugt af turister i området, vil der således blive skabt 1,22 fuldtidsstilling, når de afledte effekter af forbruget medregnes. Turismen er således lige så beskæftigelsesintensiv i Destination Fyn som i hele Danmark, hvor der i gennemsnit skabes 1,21 job af en million kr. i turismeforbrug. 16

Tabel 2.4. Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen i Fyn, 2014 Turismeafledt beskæftigelse årsværk Fyn Fordeling for Region Syddanmark Danmark I alt 7.106 100 100 100 Turismeerhverv 3.148 44 43 44 Overnatningssteder 854 12 11 11 Restauranter og værtshuse 1.500 21 23 22 Transportvirksomheder 411 6 4 5 Rejseservice 147 2 2 2 Kultur, forlystelser og sport 236 3 3 5 Detailhandel 1.617 23 23 23 Råolie-, naturgas og olieindustri 4 0 0 0 Føde- og drikkevarer samt tobak 114 2 2 2 Andre 1.499 21 21 21 Andre brancher 2.341 33 34 33 Ejendomsmæglere, bolig- og husleje 116 2 2 2 Erhvervsservice 677 10 9 8 Andre 1.549 22 23 23 pct. 2.5 Skatteindtægter på 2,4 mia. kr. afledt af turismen I Destination Fyn skaber turismen offentlige indtægter på 2,4 mia. kr. Heraf går knap 1,5 mia. kr. eller 61 pct. til vareskatter, herunder især moms. Personskatterne beløber sig til 930 mio. kr., hvoraf godt halvdelen går til kommuneskatter. Person- og vareskatter afledt af turismeforbruget betyder relativt set stort set det samme i Destination Fyn som i Region Syddanmark og landet som helhed. 17

Tabel 2.5. Skatter og afgifter afledt af turismen i Fyn, 2014 Fyn Region Syddanmark Danmark mio. kr. I alt 2.400 100 100 100 Personskatter 930 39 38 38 Statsskatter 306 13 12 13 Regionsskatter (sundhedsbidrag) 133 6 5 5 Kirkeskatter 14 1 1 1 Kommuneskatter 477 20 19 19 Vareskatter 1.470 61 62 62 Selskabsskatter 138 6 5 6 Vareafgifter/punktafgifter 400 17 17 16 Moms/merværdiafgift 932 39 40 40 Note: Indeholder både direkte, indirekte og inducerede effekter. Ikke alle statsskatter er dækket af LINEmodellen, derfor er andelen lavere ved brug af skatteindtægter fra www.statistikbanken.dk/off12 2.6 Turismeafledte skatteindtægter på 4,2 pct. Af tabel 2.6 fremgår det, at turismen skaber 4,2 pct. af Destination Fyns samlede skatteprovenu, hvilket er 0,8 pct. point under landsniveauet og 1 pct. point under niveauet i Region Syddanmark. Multiplikatoren for effekten af 1 mio. kr. i turismeforbrug på skatter og afgifter er 0,41. For hver mio. kr. i turismeforbrug opnår Destination Fyn, inklusiv afledte effekter, indtægter til stat og kommune på 410.000 kr. For hele landet ligger multiplikatoren ligeledes på 0,41. pct. Tabel 2.6. Turismeafledte skatter og afgifter og andele af samlede skatter og afgifter i Fyn, 2014 Turismeafledte skatter og afgifter Fyn Fordeling for Region Syddanmark Danmark mio. kr. I alt 2.400 4,2 5,2 5,0 Personskatter 930 2,6 3,3 3,3 Statsskatter 306 2,3 2,8 2,7 Regionsskatter (sundhedsbidrag) 133 3,2 4,1 4,1 Kirkeskatter 14 2,7 3,4 3,5 Kommuneskatter 477 2,7 3,5 3,5 Vareskatter 1.470 6,8 7,9 7,6 Selskabsskatter 138 5,3 4,8 3,9 Vareafgifter/punktafgifter 400 7,1 8,3 8,0 Moms/merværdiafgift 932 6,9 8,5 8,5 Note: Indeholder både direkte, indirekte og indicerede effekter. pct. 18

Kapitel 3. Overnatninger og kapacitet Kapitel 3 viser kapaciteten, udviklingen i overnatningsproduktet og antallet af overnatninger i Destination Fyn jvf. Danmarks Statistiks overnatningsstatistik. Beskrivelsen af overnatninger omfatter kun overnatningsvirksomheder, som indberetter til Danmarks Statistik, og den kommunevise detaljeringsgrad er på nogle overnatningsformer begrænset som følge af Danmarks Statistiks regler for diskretionering. De registrerede overnatninger omfatter hoteller og feriecentre med mindst 40 senge, vandrerhjem, lystbådehavne, der frivilligt indberetter til Danmarks Statistik, campingpladser med mindst 75 enheder og lejede feriehuse gennem bureauer med minimum 25 huse. Antallet af ikke-kommercielle overnatninger i egne og lånte sommerhuse m.m. kan naturligvis ikke gøres op. Kapitlet omfatter 2015 og udviklingen siden 2008. 3.1 Stigning i overnatningskapaciteten siden 2008 Af tabel 3.1 fremgår kapaciteten for overnatningssteder registeret af Danmarks Statistik. Danmarks Statistik dækker - som nævnt ovenfor - ikke samtlige overnatningssteder, hvorfor bl.a. vandrerhjem ikke er med. Samlet set er overnatningskapaciteten i Destination Fyn steget fra 2014 2015. Stigningen har fundet sted inden for både camping, lystbådehavne, hoteller og feriecentre. Siden 2008 er kapaciteten især udvidet for destinationens feriecentre, campingpladser og hoteller. Antallet af virksomheder, som har indberettet, er 2014-2015 steget inden for camping og lystbådehavne. Inden for antallet af lystbådehavne er udviklingen behæftet med en vis usikkerhed. Det skyldes, at havnenes indberetning til Danmarks Statistik er frivillig, og at Danmarks Statistik skønner over overnatninger fra de havne, der ikke indberetter. Havne, der gennem en længere tid ikke har indberettet, fjernes løbende fra statistikken. Det er derfor muligt, at kapaciteten reelt er højere end den fremgår af tabel 3.1, ligesom udviklingen i overnatninger kan være følsom og reelt afspejle, hvor mange eller hvilke havne, der indberetter. Det ses fx, at antallet af indberettende havne er gået fra 42 i 2008 til 35 i 2015. 19

Tabel 3.1. Kapacitetsudviklingen i overnatningsfaciliteter, Fyn 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Antal senge I alt 43.196 43.727 44.238 44.693 44.857 45.062 44.035 45.050 Hoteller 6.227 6.447 6.392 6.428 6.461 6.553 6.659 6.667 Feriecenter 1.588 1.709 2.225 2.225 2.117 2.140 2.075 2.126 Camping 2 28.638 29.040 29.163 29.757 29.967 29.934 28.743 29.649 Lystbådehavne 6.743 6.531 6.458 6.283 6.312 6.435 6.558 6.608 Antal indberettende virksomheder 3 I alt 146 139 135 140 140 144 139 142 Hoteller 42 42 42 45 44 45 45 45 Feriecenter 5 6 7 7 6 6 6 6 Camping 48 48 47 49 49 49 47 49 Vandrerhjem 9 9 7 8 8 8 7 7 Lystbådehavne 42 34 32 31 33 36 34 35 1: Opgjort pr. juni. Kapaciteten på vandrerhjem er ikke opgivet. 2: Camping er hos Danmarks Statistik defineret som antal enheder ganget med 3. 3: Antal virksomheder, der indberetter til Danmarks Statistik. Kilde: Danmarks Statistik. 3.2 Fyns feriehuse udlejes som aldrig før I Destination Fyn var der i alt 12.333 feriehuse i 2015 ifølge BBR. 3 Dog er det ikke dem alle, der udlejes. Ifølge Sommerhusundersøgelsen 2014 4 er 8,5 pct. af feriehusene på Fyn i gennemsnit tilgængelige for udlejning. Hvert sommerhus må ifølge loven benyttes/udlejes i alt 39 uger om året, hvilket antages at være den potentielle udlejningskapacitet. Divideres antallet af potentielle udlejningsuger i landsdelen med de faktisk udlejede uger, estimeres den gennemsnitlige kommercielle kapacitetsudnyttelse på Fyn til 74 pct. Landsdelens udnyttelsesprocent er dermed betydeligt højere sammenlignet med landet som helhed, hvor udnyttelsesprocenten estimeres til 38 pct. Samlet set er belægningen af sommerhuse i form af eget eller lånt sommerhus altså betydeligt større end den kommercielle sommerhusudlejning, hvilket er et generelt mønster i Danmark. Dette fanges ikke af statistikken. Kapacitetsudnyttelsen vil sandsynligvis ikke være fordelt ligeligt mellem feriehusene, men være fordelt med stor kapacitetsudnyttelse gennem udlejning på visse feriehuse, mens andre slet ikke lejes ud. Det forventes, at ingen eller meget få feriehuse udlejes i alle årets tilladte 39 uger. Normalt vil udlejningen af feriehuse koncentrere sig omkring højsæsonen. Turister, der overnatter i lejet feriehus, tegner sig for en mindre del af turismeforbruget i Destination Fyn (jvf. tabel 1.4). Tabel 3.2 viser udviklingen i udlejningen af feriehusuger i perioden 2008-2015. Som det fremgår, er udlejningen steget i den betragtede periode fra 2008-2015. Stigningen er på 15 pct. samlet set for hele Destination Fyn. Fra 2014-2015 var der en 3 www.statistikbanken.dk/bol01. 4 Danmarks Statistik (2015). 20

stigning i udlejningen af feriehusuger på 11 pct. Stigningen har fundet sted i alle Destination Fyns kommuner på nær Faaborg-Midtfyn Kommune, hvor udlejningen i 2015 var på niveau med 2014. Ud over den kommercielle feriehusudlejning vil der naturligvis være en belægning af feriehusene i form af eget og lånt feriehus. Tabel 3.2 Udlejning af feriehusuger, Fyn 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Fyn 26.338 20.624 25.561 24.835 24.668 24.103 27.313 30.240 Langeland 9.791 8.892 8.838 8.950 9.537 9.281 9.433 9.678 Nordfyns 4.583 3.824 3.653 4.255 3.934 3.756 4.400 5.252 Middelfart 3.617 1.970 5.695 3.518 3.521 3.236 3.891 4.316 Kerteminde 1.830 1.319 2.059 1.703 1.678 1.933 2.757 3.423 Faaborg-Midtfyn 1.951 1.112 1.472 1.589 1.513 1.530 2.021 2.021 Assens 1.926 1.424 1.416 1.662 1.468 1.391 1.547 1.667 Nyborg 673 706 767 953 930 959 1.028 1.337 Svendborg 947 925 823 990 1.110 1.112 1.194 1.244 Ærø 958 398 783 1.119 864 819 888 929 Odense 62 54 55 96 113 86 154 373 Kilde: Danmarks Statistik. 21

3.3 Flest overnattede på camping i 2015 I 2015 blev der foretaget godt 3,6 mio. kommercielle overnatninger i Destination Fyn inkl. feriehusovernatninger. Det er en stigning på knap 210.000 overnatninger eller 6,1 pct. i forhold til 2014. Fyn følger således den positive udvikling, der ses i hele Danmark. Overnatninger på camping dominerer i Destination Fyn med knap 1,3 mio. overnatninger eller 35 pct. af det samlede antal overnatninger. Det er især feriecenter- og feriehusovernatninger, der er med til at drive den positive udvikling i det samlede antal overnatninger i Destination Fyn fra 2014-2015. Samlet set har der inden for samtlige overnatningsformer været en positiv vækst fra 2014-2015. Væksten inden for lystbådehavne var dog beskeden på 0,8 pct. Blandt forretningsrejsende på hotel har der dog været et mindre fald på 1,3 pct. Tabel 3.3. Udviklingen i kommercielle overnatninger (1.000) fordelt på overnatningsformer, Fyn 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Fordeling i 2015 (pct.) Udvikling 2014-2015 (pct.) I alt 3.627 3.204 3.343 3.323 3.153 3.207 3.400 3.608 100 6,1 Camping 1.450 1.354 1.321 1.302 1.169 1.169 1.214 1.262 35 4,0 Feriehus 848 657 805 809 788 771 868 950 26 9,5 Hotel 787 712 717 730 745 803 845 885 25 4,8 - ferie 323 318 327 324 342 383 407 453 13 11,3 - forretning 464 394 390 405 403 420 437 432 12-1,3 Lystbådehavne 307 300 293 275 260 283 281 283 8 0,8 Feriecenter 130 99 132 139 128 121 131 162 4 23,9 Vandrerhjem 104 82 75 69 63 61 63 66 2 5,1 3.4 Fremgang i antallet af overnatninger fra 2014 til 2015 Tabel 3.4 viser, at den positive udvikling i antallet af overnatninger fra 2014-2015 er drevet af en positiv udvikling inden for samtlige udenlandske markeder. Overordnet set foretages hver tredje overnatning i Destination Fyn af en udenlandsk turist. Det største udenlandske marked i Destination Fyn er Tyskland med 733.000 overnatninger (20 pct. af det samlede antal overnatninger). 22

Tabel 3.4. Udviklingen i kommercielle overnatninger (1.000) fordelt på nationalitet, Fyn 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Fordeling 2015 (pct.) Udvikling 2014-2015 (pct.) I alt 3.627 3.204 3.343 3.323 3.153 3.207 3.400 3.608 100 6,1 Danmark 2.512 2.267 2.284 2.272 2.182 2.232 2.365 2.417 67 2,2 Udlandet 1.115 938 1.060 1.051 972 975 1.035 1.191 33 15,1 Tyskland 698 598 690 678 635 614 645 733 20 13,5 Holland 165 135 143 128 108 112 116 126 3 8,2 Norge 77 64 74 79 70 74 83 96 3 16,0 Sverige 48 36 43 42 38 41 40 45 1 13,1 Andre lande 127 105 108 125 122 134 151 191 5 26,9 3.5 Høj vækst i de fleste af Fyns kommuner fra 2014 til 2015 Som det fremgår af tabel 3.5., oplevede hovedparten af kommunerne i Destination Fyn en positiv vækst i antallet af overnatninger fra 2014-2015. Kun i Svendborg og Faaborg-Midtfyn var der en negativ vækst på hhv. 1,7 pct. og 1,6 pct. Middelfart er kommunen med flest overnatninger af Fyns kommuner. Kommunen var også den med størst tilgang i antallet af overnatninger, idet de 558.000 overnatninger i 2015 var ca. 50.000 mere end i 2014. Det samlede overnatningstal for Fyn er nu på nogenlunde samme niveau som i 2008. Dette afspejler, at kommuner som Kerteminde, Nyborg og Middelfart har oplevet kraftig positiv vækst i overnatningstallet siden 2008, mens kommuner som Assens, Svendborg og Faaborg-Midtfyn har trukket i den anden retning med negativ vækst. Tabel 3.5. Udviklingen i kommercielle overnatninger (1.000) fordelt på kommuner, Fyn 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Udvikl ing 2008-2015 (pct.) Udvikling 2014-2015 (pct.) Hele landet 44.717 42.185 43.136 44.656 44.468 44.549 46.790 49.098 9,8 4,9 Fyn 3.627 3.204 3.343 3.323 3.153 3.207 3.400 3.608-0,5 6,1 Middelfart 509 451 558 499 480 468 508 558 9,7 9,9 Langeland 519 486 478 492 504 502 495 500-3,6 1,1 Svendborg 531 501 468 461 417 441 455 447-15,7-1,7 Nordfyns 429 339 383 405 356 342 409 453 5,7 10,8 Odense 375 354 354 359 358 382 402 441 17,8 9,9 Faaborg- Midtfyn 319 255 249 276 269 268 277 272-14,7-1,6 Nyborg 244 232 235 234 226 239 255 282 15,6 10,3 Kerteminde 231 208 232 216 194 214 248 275 19,1 11,0 Assens 293 220 218 218 208 203 209 219-25,3 4,8 Ærø 177 160 169 164 141 149 143 159-10,3 11,5 23

3.6 Seks ud af 10 overnatninger foretages i juni, juli og august Turismen i Destination Fyn er sæsonbetonet, når blikket rettes mod overnatningernes fordeling over månederne. Inden for hver overnatningsform er fordelingen over året meget ens omend mindre sæsonbetonet for hoteller. Til sammen blev 58 pct. af overnatningerne i 2015 foretaget i sommermånederne juni, juli og august i 2015 - de fleste i juli måned. Tabel 3.6. Procentfordeling af overnatninger pr. måned, Fyn, 2014 Alle Hotel Hotel - ferie Hotel - forretning Feriecenter Camping Vandrerhjem Lystbådehavne jan. 2 5 3 7 3 0 4 0 feb. 2 5 4 6 5 0 5 0 mar. 4 7 5 9 5 1 6 0 apr. 7 7 5 8 7 8 5 0 maj. 10 9 8 9 9 12 10 8 jun. 11 9 10 8 9 12 9 13 jul. 29 13 21 4 21 39 13 44 aug. 18 12 14 10 15 19 12 30 sep. 7 9 8 11 7 6 10 6 okt. 5 9 9 10 9 1 10 0 nov. 3 8 6 11 5 0 8 0 dec. 2 5 5 5 4 0 8 0 I alt 100 100 100 100 100 100 100 100 Eksklusiv feriehuse, som ikke opgøres kommunalt pr. måned. Kilde: Danmarks Statistik. 24

Kapitel 4. Metode og datakilder Formålet med Turismens økonomiske betydning 2014 er at beregne det samlede turismeforbrug i destinationen samt afdække, hvilke samfundsøkonomiske effekter i form af bl.a. beskæftigelse, som forbruget forårsager. Rapporten følger internationale standarder for et turismesatellitregnskab og anvender den lokaløkonomiske model LINE til beregning af de samfundsmæssige effekter. Denne rapport udgør et turismesatellitregnskab for Destination Fyn. Dette indebærer, at oplysningerne om turismens forbrug er sat i sammenhæng med andre oplysninger om økonomiske forhold i kommunerne, jf. nationalregnskabet. Ud over satellitregnskabet som metode anvender rapporten den økonomiske model LINE til beregning af de samfundsmæssige effekter af turismen som beskæftigelse og værditilvækst. Både turismesatellitregnskabet for Danmark 2014 og den økonomiske model LINE er udviklet af Center for Regional og Turismeforskning for VisitDenmark. Rapporten giver et øjebliksbillede af turismen i det år, der er angivet, hvilket indebærer, at alle økonomiske nøgletal i rapporten er fremlagt i årets priser. Skemaet neden for giver et overblik over, hvilke nøgletal rapporten frembringer på grundlag af hhv. turismesatellitregnskabet og LINE-modellen. Overblik over rapportens metodiske grundlag For at give et komplet billede af turismen i destinationen supplerer rapporten endelig med oplysninger om overnatninger og kapacitet fra Danmarks Statistik. Rapporten tager udgangspunkt i den internationale definition af turismen. Turister defineres som den delmængde af rejsende, hvor rejsen foregår uden for personens sædvanlige miljø, i mindre end et år og med andet formål end at være ansat på den besøgte lokalitet. Det betyder, at rapporten medregner turismeformer, som normalt ikke indgår i f.eks. Danmarks Statistiks overnatningsstatistikker. Det gælder bl.a. endagsturisme, besøgende hos familie og venner, overnatninger i mindre enheder samt i eget eller lånt feriehus. Dette kapitel uddyber metode og datakilder anvendt i rapporten. For en uddybende beskrivelse af metoderne henvises til Turismens økonomiske betydning i Danmark 2014 (VisitDenmark, 2016). Datakilder Ideen med turismesatellitregnskabet er at sørge for, at resultaterne er i overensstemmelse med de officielle tal for Danmarks økonomi, som findes i nationalregnskabet. Man sammenholder oplysninger om efterspørgslen med udbuddet, og i de tilfælde, hvor der er uoverensstemmelse, 25

vinder oplysninger om udbuddet fra nationalregnskabet. Fx må turisternes totale forbrug på hoteller, der beregnes ved at gange det beregnede hoteldøgnforbrug med antallet af overnatninger på hoteller (efterspørgselssiden), ikke overstige hotellernes totale omsætning i nationalregnskabet (udbud). I givet fald må det beregnede døgnforbrug være for høj og vil blive nedjusteret. I det følgende beskrives, hvilke overordnede metoder og kilder, der anvendes i rapporten for at belyse turismen fra de to sider: Efterspørgsels- og udbudssiden. Efterspørgselssiden På efterspørgselssiden beregner man turismeforbruget set fra turistens side. Dette gøres ved at tage turismevolumen i form af overnatninger og gange disse med et gennemsnitligt døgnforbrug. Denne rapport arbejder med 14 typer 'overnatningsformer': Hoteller (opdelt i business og ferie), camping, vandrerhjem, feriehus (opdelt i lejet, lånt og ejet), feriecentre, lystbåde, festival, krydstogt, bondegårde, overnattende hos familie/venner og endagsturister (hvert endagsbesøg tæller som et døgn og dermed én overnatning). Overnatningerne kommer fra en række forskellige kilder. De kommercielle overnatningsformer er bedst belyst, idet de i vidt omfang er omfattet af Danmarks Statistiks overnatningsstatistik. Turismeforbruget i form af døgnforbrug er i overvejende grad indsamlet ved hjælp af VisitDenmarks Turistundersøgelse (2014). Der spørges i undersøgelsen ind til forbruget på en række forbrugskomponenter, og vha. disse oplysninger kan man danne sig et billede af, på hvilke varer og i hvilke brancher turisterne lægger deres penge. Sidst i kapitlet er en oversigt over hvilket datagrundlag, der har ligget til grund for oplysninger om mængder (overnatninger) og døgnforbrug for hver overnatningsform. Oversigten angiver endvidere graden af usikkerhed for hver overnatningsform. Udbudssiden Oplysningerne fra udbudssiden dvs. fra virksomhedernes side stammer primært fra nationalregnskabet. De anvendte oplysninger om turismeudbuddet kategoriseres i satellitregnskabet i tre hovedkategorier: (1) turismeprodukter, (2) turismerelaterede produkter (detailhandel o. lign.) og (3) andet. Hvilke brancher, der har bidraget med oplysninger om udbud i rapporten, fremgår af oversigten sidst i kapitlet. I nationalregnskabet udarbejdes en række såkaldte input/output-tabeller, der beskriver, hvordan penge bevæger sig rundt mellem brancher, det private og offentlige erhvervsliv mv. Den regionale og kommunale nedbrydning af nationalregnskabstal, beskæftigelsestal mv. i turismesatellitregnskabet sker på basis af CRTs samfundsøkonomiske model, SAM-K, bl.a. med input fra Danmarks Statistik. Problemet med data fra nationalregnskabet er, at de på produktniveau sjældent er geografisk opdelt. Derfor fordeler CRT og Danmarks Statistik bl.a. omsætningen på kommuner efter forskellige estimeringsmetoder. En af metoderne er at anvende lønsummen på arbejdsstederne til at fordele en branches omsætning. Der er dermed betydelig usikkerhed forbundet med at udarbejde kommuneopdelte tal. På grund af de nævnte usikkerheder er det nødvendigt at foretage en række korrektioner og antagelser. En vigtig antagelse er, at hele turistens forbrug finder sted i den kommune, hvor turisten overnatter (eller slutdestinationen for endagsrejsen). Dette er naturligvis ikke korrekt, 26

men der er endnu ikke fundet en egnet metode til at fordele forbruget fra ekskursioner og ture fra overnatningskommunen til andre kommuner. En følge af den antagelse er, at kommuner med stor tiltrækningskraft på overnattende turister med bopæl i andre kommuner i kraft af fx attraktioner, men med få overnatningsmuligheder - alt andet lige vil undervurderes i opgørelserne. Tabel 4.1 og 4.2 viser kilderne til de beregnede antal overnatninger og endagsbesøg samt til beregningen af forbruget. 27

4.1 Efterspørgselskilder 4.1.1 Kilder til antal overnatninger Komplet Overnatning Hotel Kommuner Totaltælling min. 40 senge Feriecentre Kommuner Totaltælling min. 40 senge Camping Kommuner Totaltælling min. 75 enheder Vandrerhjem Kommuner Totaltælling af Danhostel medlemmer Lystbådehavne Kommuner Totaltælling (betalte) (frivillig) Feriehuse udlejet Landsdele Totaltælling gennem min. 25 udlejningsbureau disponible Geografi Dækning Kilde Producent År Usikkerhed Danmark Statistik* 2014 Lille Overnatningsstatistikken Overnatningsstatistikken Overnatningsstatistikken Overnatningsstatistikken Overnatningsstatistikken Feriehusstatistikken huse Krydstogt Kommuner Totaltælling Havneanløbslister, og CCNs BREA analyse fra 2011 Bondegårds-ferie Amter Totaltælling medl. af DL Indberetninger til Dansk Landboferie Eget feriehus Amter Stikprøve Undersøgelsen af feriehusudlejningen i Danmark Lånt feriehus Amter Stikprøve Sommerhusundersøgelsen Festival (overnattende) Udenlandske endagsferierejsende Danske endagsferierejsende Dansk endagsforretningsrejsende Udlændinges ophold hos familie og venner i Danmark Danskeres ophold v. familie og venner Danmarks Statistik 2014 Lille Danmarks Statistik* 2014 Lille Danmarks Statistik 2014 Lille Danmarks Statistik 2014 Lille Danmarks Statistik* 2014 Lille VisitDenmark, CNN/WOCO, Cruise Baltic 2011/2014 Lille Dansk Landboferie 2003 Medium Danmarks Statistik 2005 Medium Danmarks Statistik 2014 Medium Kommuner Totaltælling Indsamling VisitDenmark 2008 Medium National Stikprøve Undersøgelse Institut for grænseregionsforskning Amter Stikprøve Transportvaneundersøgelsen National Stikprøve Transportvaneundersøgelsen Amter Stikprøve Ferie- og Forretningsrejsende Amter Stikprøve Ferie- og Forretningsrejsende 2003 Stor DTU 2006-2010 Medium- Stor DTU 2006-2010 Medium- Stor Danmarks Statistik 2005 Medium Danmarks Statistik 2004 Medium * VisitDenmark opregner for små enheder Usikkerhed: Lille: Baseret på løbende statistik. Medium: Baseret på enkeltstående undersøgelse eller løbende undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. Stor: Estimeret eller enkeltstående undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. 28

4.1.2 Kilder til forbrug Overnatningsform Komplet Geografi Kilde Producent År* Usikkerhed Hotel Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2014 Lille Feriecentre Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2014 Lille Camping Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2014 Lille Vandrerhjem Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2014 Lille Lystbådehavne (betalte) Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2008 Lille Feriehuse udlejet gennem udlejningsbureau Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2014 Lille Krydstogt krydstogtskommuner CCN analyse fra 2011 og VisitDenmark indsamling 2014. Bondegårdsferie Amter Turistundersøgelsen Eget feriehus Amter Ferie- og forretningsrejsende Lånt feriehus Amter Turistundersøgelsen WOCO/CNN 2011 Medium Dansk Landboferie Danmarks Statistik Danmarks Statistik 2003 Medium 2006 Medium 2014 Medium Festival (overnattende) Kommuner Indsamling VisitDenmark 2002 Medium Udenlandske Institut for endagsferierejsende National Undersøgelse grænseforskning 2003 Stor Danske Ferie- og Danmarks endagsferierejsende Amter forretningsrejsende Statistik 2004 Stor Dansk Beregnet fra Danmarks endagsforretningsrejsende National udbudssiden Statistik 2006 Stor Udlændinges ophold hos familie Ferie- og Danmarks Amter og venner i forretningsrejsende Statistik 2005 Medium Danmark Danskeres ophold Ferie- og Danmarks familie Amter forretningsrejsende Statistik og venner 2005 Medium *Opregnet til 2014-priser. Usikkerhed: Lille: Baseret på løbende statistik. Medium: Baseret på enkeltstående undersøgelse eller løbende undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. Stor: Estimeret eller enkeltstående undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. 29

4.2 LINE-modellens beregning af turismens afledte effekter I rapporten anvendes begrebet afledte effekter som en betegnelse for de samlede effekter både direkte, indirekte, inducerede og import effekter. Turismens afledte effekter er ikke en del af den internationale TSA-standard, men et valg foretaget i Danmark. Således er der kun få internationale sammenligningsmuligheder for netop denne måde at opgøre turismens effekter på. Figuren neden for illustrerer, hvordan og hvor de forskellige effekter opstår. Figur 4.2.1 Det turismeøkonomiske flow af effekter Udgangspunktet er turistens direkte forbrug i forskellige virksomheder. Virksomhederne tilhører en lang række brancher, og i hver branche kan en større eller mindre andel af den samlede omsætning tilskrives turismeforbrug. Fx vil hoteller have en stor del, mens detailhandlen vil have en noget mindre. De virksomheder, som turisten har brugt penge i, vil købe råvarer og andet i andre virksomheder, som således også påvirkes af det oprindelige turismeforbrug. Dette kaldes den indirekte effekt. Desuden udbetaler virksomhederne løn til sine medarbejdere, som anvender en del af denne til forbrug. Dette kaldes den inducerede effekt. Endelig er der en del af omsætningen, som bliver anvendt til import, og som derfor forsvinder ud af den danske økonomi. På engelsk kaldes dette leakage lækage. Alle effekterne kan kobles sammen, og den såkaldt tekniske turismemultiplikator kan beregnes: Teknisk _ multiplikator Direkte indirekte induceret import Direkte 30