Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering har 37 lokalcentre, organiseret i 7 geografiske områder under Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg (MSO). dækker det centrale Aarhus, Vestervang og Åbyhøj. I befolkningsoversigten fra 2016 bor der i 51.262 borgere, hvoraf 3654 er over 65 år. Hvert område ledes af en direktion, som består af en områdechef og to viceområdechefer. For at sikre koordinering og kontinuitet i det enkelte borgerforløb er der på plejehjemmene og i sundhedsenhederne ansat sygeplejersker, fysioterapeuter og ergoterapeuter. I er der 4 lokalcentre: Møllestien, Vestervang, Carl Blochs Gade og Åbygård. De danner rammer for: Sundhedsklinikker Sygepleje Pleje og praktisk hjælp Cafeer/mad Aktivitetslokaler Træning vedligeholdelse Frivilligarbejde Forebyggende hjemmebesøg Uddannelse. Aktiviteterne på et lokalcenter er mangfoldige. For mere information: aarhus.dk / borger / ældre / områder og lokalcentre / områder /. Her kan du læse om de enkelte lokalcentre. Lederen på plejehjemmet har en sundhedsfaglig baggrund. Der arbejdes teamorganiseret og plejeformen er tildelt pleje med fast kontaktperson. Der foretages uanmeldte tilsyn med plejeboligerne, mindst 1 gang om året. Fra er der fokus på kontrol, kvalitet og udvikling. Tilsynet fra Embedslægeinstitutionen har udgangspunkt i sundhedsloven med fokus på det pleje- og sundhedsfaglige. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle I primær sektor prioriteres samarbejdet med borgerens pårørende højt. Hvor det er relevant, afhængigt af den enkelte borgers sundhedsfaglige problemstillinger, vil der ofte være samarbejde med f.eks. social- og sundhedspersonalet, fysio- og ergoterapeuter og borgerkonsulenter samt nøglepersoner indenfor f.eks. demens, sår, diabetes, inkontinens og palliation. Af eksterne og tværsektorielle samarbejdspartnere kan nævnes praktiserende læger og sagsbehandlere samt personale fra lokal-, social- og gerontopsykiatrien. Side 1 af 8
På Aarhus Universitetshospital samarbejdes med specialteams indenfor f.eks. palliation, geriatri og faldudredning samt specialambulatorier i forbindelse med f.eks. sår, diabetes og nyresygdomme. Udover at være uddannelsessted for sygeplejestuderende er også uddannelsessted for fysioterapeutstuderende, ergoterapeutstuderende, social- og sundhedshjælperelever og social- og sundhedsassistentelever. Desuden er bl.a. tandplejestuderende, sundhedsteknologistuderende og lægestuderende på studiebesøg i området. Patientkategorier/borgerkategorier Langt de fleste borgere på plejehjemmene er ældre med varige funktionsnedsættelser. De vil derfor have behov for pleje og tilsyn det meste af døgnet. Beboerne kan have en eller flere diagnoser og hyppigst ses: Demenssygdomme Kroniske lidelser som eksempelvis osteoporose, diabetes, gigt- og nyresygdomme, kredsløbs- og lungelidelser (KOL) samt senskader efter f.eks. hjerneblødning og blodprop. Neurologiske lidelser f.eks. parkinson og dissemineret sclerose Sociale, kulturelle, seksuelle og religiøse problemstillinger Misbrugsproblemer Psykiatriske lidelser Terminale forløb med brug for pleje og omsorg i den sidste tid Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Borgerne har ofte flere kliniske problemstillinger af kompleks fysisk, psykisk og social art. Borgerens sygeplejefaglige problemstillinger og den sygeplejefaglige indsats knytter sig ofte til flere af nedenstående områder. I den elektroniske journal danner disse områder baggrund for en samlet faglig vurdering af borgeren. Aktivitet: Evnen til at klare sig selv i det daglige liv. Almindelig daglig livsførelse (ADL) Bevægeapparat: Bevægelse og mobilitet, inklusive funktioner i led, knogler, reflekser og muskler Ernæring: Under- og overvægt, spisevaner, ernæringsproblemer som følge af sygdom eller behandling herunder kvalme og opkastning Hud og slimhinder: Forandringer og lidelser fra hud, slimhinder og andre væv f.eks. hår og negle Kommunikation: Evnen til at gøre sig forståelig og forstå omverdenen Psykosociale forhold/mentale funktioner: Ensomhed, misbrug, helbredsopfattelse, sygdomsindsigt og hukommelse Respiration og cirkulation: Luftvejsproblemer som åndenød, hoste, risiko for aspiration, legemstemperatur, blodtryk og puls Seksualitet: Seksuelle forstyrrelser som følge af sygdom og/eller lægemidler Smerter og sanseindtryk: Akutte eller kroniske smerter og ubehag. Problemer med syn og hørelse Søvn og hvile: Problemer med søvn og hvile Side 2 af 8
Viden og udvikling: Behov for information og undervisning Udskillelse af affaldsstoffer: Inkontinens, obstipation og diarré Omgivelser: Fysiske og sociale omgivelser, hvor mennesker bor og lever deres liv Personlige faktorer: Mestring Observation af virkning og eventuel bivirkning af given behandling: Observeres med henblik på tilbagemelding til ordinerende læge. Prioritering, koordinering og delegering: Da borgerne ofte har komplekse plejebehov, er det centralt, at der foregår en sygeplejefaglig baseret prioritering, koordinering og delegering af den tværfaglige indsats (rehabiliterende indsats) med udgangspunkt i borgerens mål. Sygeplejersken er sideløbende opmærksom på eventuelle udviklingsbehov eksempelvis i form af vejledning, undervisning eller oplæring af medarbejdere. Typiske kliniske sygeplejeopgaver I Sundhed og Omsorg findes en fælles fagprofil for sygeplejersker, ergoterapeuter og fysioterapeuter. Spørg til den hos din kliniske vejleder eller følg stien: sundhedogomsorg.dk / ansat / stillinger / stillinger og funktioner / stillingsbeskrivelser / Sygeplejersker, ergoterapeuter og fysioterapeuter, fagprofiler. Her kan du få uddybet de 4 virksomhedsområder i forhold til: At udføre sygepleje At formidle sygepleje At udvikle sygepleje At planlægge og lede sygepleje På modul 11 er der fokus på at udføre og formidle sygepleje, men der indgår også elementer af at lede og udvikle sygepleje. I vægtes det tværfaglige aspekt, og det skal medtænkes i sygeplejen. Sygeplejen tager afsæt i borgerens egne mål, forudsætninger og levevilkår med vægt på det sundhedsfremmende, forebyggende, behandlende, rehabiliterende eller lindrende aspekt. Disse aspekter er udgangspunktet for undervisning, vejledning og observation af borgeren samt i forhold til at identificere, prioritere, opstille mål, planlægge, udføre og evaluere sygeplejen. Eksempler på sygepleje knyttet til fysiologiske behov Hjælp til personlig hygiejne og påklædning, hudpleje og forebyggelse af decubitus Mobilisering, genoptræning, lejring og sansestimulering Støtte til indtagelse af kost og væske samt støtte til udskillelse af affaldsstoffer Støtte til opretholdelse af sufficient kredsløb og respiration Hjælp til søvn og hvile Afhjælpning af smerter og kvalme. Eksempler på sygepleje knyttet til det psykosociale og eksistentielle område Støtte til borgere/pårørende der grundet sygdom og/eller alder ikke længere kan indgå i sine sædvanlige sociale sammenhænge Side 3 af 8
Støtte til borgere/pårørende ved tab af ægtefælle eller andre eksistentielle problemstillinger og krisesituationer. Eksempler på sygepleje tilknyttet det patientologiske aspekt Etablere, vedligeholde og afvikle relationer til borgeren og dennes pårørende I et livshistorisk perspektiv at medvirke til, at støtte op om borgerens ressourcer herunder borgerens netværk Støtte og kompensere borgeren ved kognitive og intellektuelle svigt eksempelvis som følge af demens, apopleksi, blodpropper eller psykisk sygdom Støtte og kompensere i forbindelse med sygdom, angst og ensomhed Kommunikationen med kognitivt skadede mennesker og eventuelt kriseramte pårørende. Eksempler på sygepleje med pædagogiske aspekter At afdække borgerens/pårørendes behov for vejledning og/eller undervisning og gennemføre vejlednings- og undervisningsopgaverne. Det kan eksempelvis rette sig mod vægt/kost væskebalance, udskillelse, at leve med kroniske handikaps, sygdomme eller aldersforandringer Vejlede og undervise andre faggrupper i plejeboligerne/på lokalcentret ud fra borgerens aktuelle problemstillinger med udgangspunkt i den enkelte medarbejder/gruppe af medarbejderes behov og forudsætninger. Eksempler på sygepleje tilknyttet observation og behandling Udrede, afdække og observere sygdom eller symptomer på ændret sundhedstilstand Ud fra lægeordinationer at medvirke til forskellige behandlingsformer. Det kan eksempelvis være: indgive peroral medicin, inhalatorbehandling, indgift af suppositorier/klyx, injektioner, smertepumper, depotplastre, øjendrypning og påsmøre medicinske salver bbhandlende sygeplejeopgaver i forbindelse med venøse og arterielle sår, sår efter operative indgreb, ernæring gennem PEG-sonde, ødembehandling ved hjælp af comprilanbind og støttestrømper Afhjælpe/behandle inkontinensproblemer og foretage katerisationer. Eksempler på sygepleje tilknyttet organisation og ledelse Tilrettelægge og koordinere pleje- og behandlingsforløb for borgeren i samarbejde med denne og relevante samarbejdspartnere At dokumentere tiltag og ændringer i sundhedstilstand i den elektroniske journal. Udvikle og justere plejeplaner, fokusområder, helhedsbeskrivelse m.m. Afholde møder med interne og eksterne samarbejdspartnere Tværfagligt samarbejde omkring forflytninger, brug af hensigtsmæssige hjælpemidler og arbejdsstillinger. På plejehjemmene har vi varierende komplekse instrumentelle sygeplejehandlinger, metoder og standarder afhængig af de aktuelle borgere. Hos os er det centrale, at vi skal være generalister men beherske visse specialfunktioner. Vi skal i varierende grad formidle disse specialopgaver til mono- og tværfaglige samarbejdspartnere. Side 4 af 8
Typiske patientforløb/borgerforløb Borgeren kan blive visiteret til et plejehjem, når der er varige funktionsnedsættelser, der kræver hjælp, nærhed og kontakt af personale døgnet rundt. Ved indflytningen vurderes borgerens behov for hjælp, og lederen i plejeboligerne tildeler i samarbejde med sygeplejerske, fysio- og ergoterapeut ydelser, der som minimum revurderes 1 x årligt. Der lægges vægt på at inddrage den enkelte borger aktivt i at genvinde og vedligeholde fysiske, psykiske og sociale færdigheder. Der lægges vægt på, at der i plejen vises respekt og opmærksomhed for borgerens integritet, selvbestemmelsesret, vaner og behov. Sygeplejemetoder Sygeplejeprocessen Deltagelse i tværfagligt samarbejde Visitationssamtaler Borgerforløb med tilhørende tværfaglige møder og kontakter til samarbejdspartnere internt og eksternt Undervisning, oplæring og introduktion af andre faggrupper, elever og studerende Anvendelse af forskellige udredningsmetoder til at kvalificere dataindsamling eksempelvis i forhold til ernæring, immobilitet, inkontinens og smerter Udarbejdelse af hverdagsplaner. Til at understøtte din læring benyttes Model for praktisk færdighedsudøvelse med kategorierne indhold, rækkefølge, nøjagtighed, lethed, integration og omsorgsfuld væremåde (www.rins.dk). Vi arbejder løbende med metoder til udredning af f.eks. inkontinens, smerter og sår. Til at forebygge magtanvendelse og vold, kan vi anbefale analyseredskabet: Handleplan og pædagogisk indsats. Skemaet kan du finde i journalen, eller via denne sti: sundhedogomsorg.dk / opgaver / lovgivning / magtanvendelse / de enkelte indgreb / filen: grundlæggende betingelser for anvendelse af magt. Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Byrådet har vedtaget en omsorgspolitik for. Målgruppen er borgere uanset alder og boform som får hjælp til at leve et godt hverdagsliv. Hvis du følger nedenstående sti kan du læse mere om Sundhed og Omsorgs serviceniveau i filen Sammen om et bedre liv og hvilke indsatsområder, der har særlig udviklingsmæssig interesse. Aarhus.dk / borger / ældre / hjælp og pleje / visitation. Det skal her fremhæves, at der er fokus på at styrke det sundhedsfremmende, rehabiliterende og tværfaglige. Samtidig er der i kommunerne øget fokus på sygepleje og genoptræning som en konsekvens af at patienterne hurtigere udskrives fra effektive sygehusbehandlinger. I strategien Ledetråde til et bedre liv er der også beskrevet en række indsatser, der har til hensigt at realisere forskellige målsætninger. Side 5 af 8
Via nedenstående link kan du læse mere om strategien og de anvisninger, der er til at nå disse målsætninger. www.defemkort.dk Debatoplægget Kærlig Kommune er s vision for udviklingen af et velfærdssamfund, hvor borgerne har mere magt og hvor velfærd skabes i fællesskab. Du kan læse debatoplægget via stien: Sundhedogomsorg.dk / om os / kærlig kommune / filen Kærlig Kommune fremtidens sundhed og omsorg i Aarhus. I dokumentation af sygepleje følger vi Sundhedsstyrelsens retningslinjer om Sygeplejefaglige optegnelser. Vi arbejder kontinuerligt med udvikling af vores elektroniske dokumentationssystem, der har tilknyttet kliniske retningslinjer og PPS (Praktiske Procedurer i Sygepleje). Udover de ovenfor nævnte udviklingsområder og tiltag kan der være lokale udviklingsprojekter. Spørg til dem i forbindelse med din uddannelse hos os. Alle områder i er arbejdsmiljøcertificeret. Det betyder, at der arbejdes målrettet og kontinuerligt med at udvikle det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Procedurer, politikker og konkrete instruktioner for arbejdsudførelser er beskrevet og findes i vores arbejdsmiljøsystem. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Udgangspunktet for din læring i klinisk undervisning er dine faglige og personlige forudsætninger og din individuelle kliniske studieplan. I den kliniske undervisning vil læringsformerne være baseret på erfarings-, praksis- og teorilæring. I samarbejde med den kliniske vejleder og daglige vejledere vil du efter oplæring og vejledning komme til at varetage sygeplejeopgaver, hvor der lægges vægt på at udvikle din faglighed og dine refleksioner over praksis. Selvstændigheden og kompleksiteten i opgavetildelingen vil gradvis blive øget. Du vil komme til at arbejde med refleksioner før, under og efter klinisk praksis, hvor du underbygger dine observationer, vurderinger, handlinger og evalueringer med relevant teori. Til at støtte dig i disse læreprocesser, vil du komme til at arbejde med følgende studieaktiviteter: Planlagt studieaktivitet: Seminar. Jævnfør bilag 2 i modulbeskrivelsen for En fastlagt studieaktivitet, der retter sig mod en bestemt klinisk metode. Vejledning hertil, vil du få på det kliniske uddannelsessted. I arbejder vi med IPLS InterProfessionel Læring og Samarbejde, hvor vi lærer af hinanden, med hinanden og om hinanden. Det er karakteriseret ved læringsfællesskaber mellem studerende/elever der har til formål at understøtte både det monofaglige- og det interprofessionelle/tværfaglige aspekt i de enkelte uddannelsesforløb. Side 6 af 8
Ifølge studieordningen er der krav om tilstedeværelse i klinisk undervisning 30 timer/ugen. Hvordan dine mødetider og studiedage er planlagt, fremgår overordnet af velkomstbrevet der bliver sendt til dig ca. 4 uger før du påbegynder klinisk undervisning. Den kliniske vejleder har fokus på din læring og mål ved blandt andet at: Samarbejde med dig om udarbejdelse af din individuelle kliniske studieplan samt om at gennemføre, ajourføre og justere studieplanen løbende Afholde ugentlige samtaler f.eks. refleksions- vejlednings-, planlægnings-, evaluerings- og afslutningssamtaler Deltage i udvælgelsen af borgere med relevante problemstillinger i forhold til dit aktuelle fokusområde Deltage i udvælgelse og gennemførelse af fastlagt studieaktivitet Vejlede og deltage i planlagt studieaktivitet i form af seminar med underviser fra Sikre, at du får daglig vejledning Efter aftale, at delegere uddannelsesopgaver til daglig vejleder Vejlede sygeplejepersonalet i uddannelsesmæssige spørgsmål Samarbejde med de uddannelsesansvarlige og Give en mundtlig evaluering ved afslutningen af uddannelsesperioden Godkende studieaktivitet i klinisk undervisning som forudsætning for din indstilling til intern klinisk prøve Udvælge borgere til intern klinisk prøve og fungere som eksaminator Følge retningslinjerne for intern klinisk prøve for modul 11. Der henvises til bilag 1 i modulbeskrivelsen for på sygeplejerskeuddannelsens hjemmeside. Sygeplejegruppen/daglige vejledere/medarbejdere er medansvarlige for: Dine læreprocesser, blandt andet i forhold til introduktion og opfølgning på besøg/opgaver hos borgerne Tilbagemeldinger til dig og din kliniske vejleder. De uddannelsesansvarlige har fokus på organisering og udvikling, ved blandt andet at: Sikre, at relevante studievilkår er til stede Medvirke til implementering af studieordninger Udarbejde den generelle klinisk studieplan i samarbejde med kliniske vejledere, der kan danne baggrund for din individuelle kliniske studieplan Deltage i afvikling af seminarer Samarbejde med Iværksætte relevante handlinger i forhold til mundtlige og elektroniske evalueringer af modulet og på den måde skabe sammenhæng mellem teori og klinisk praksis. Forventninger til den studerende Det forventes at: Du har givet din kliniske vejleder samt uddannelsesansvarlige adgang til Praktikportalen inden start på de kliniske studier Side 7 af 8
Praktikportalen er opdateret i forhold til dine faglige og personlige kompetencer herunder status fra tidligere klinisk uddannelse Du tager medansvar for din uddannelse og deltager aktivt i faglige fællesskaber, og benytter dig af de rammer og muligheder, der er til rådighed Du i stigende grad forholder dig undrende overfor egen og andres praksis, og at du systematisk undersøger sygeplejefaglige problemstillinger og dilemmaer Du i borgerens eget hjem er opmærksom på og har respekt om borgerens integritet, selvbestemmelsesret, vaner og behov. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Din kliniske vejledere er uddannet sygeplejerske og har som minimum gennemført uddannelsen til klinisk vejleder. Krav vedrørende klinisk pensum Ca. 4 uger før studiestart, vil du modtage velkomstbrev med henvisning til litteratur for modulet. Der indgår selvvalgt pensum på 80 150 sider, hvilket du dokumenterer i Praktikportalen i løbet af de kliniske studier og gerne kobler til din individuelle kliniske studieplan. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser At være studieaktiv er en forudsætning for at din kliniske vejleder kan indskrive dig til den interne kliniske prøve for modulet. Med studieaktiv menes: At du har planlagt, gennemført, evalueret og dokumenteret sygepleje til flere borgere/pårørende i samarbejde med involverede mono- og tværfaglige faggrupper At du har opsøgt kliniske sygeplejeopgaver og trænet de almindeligste praktiske sygeplejeopgaver og instrumentelle færdigheder flere gange At du i forbindelse med borgerforløb har været undersøgende og bidragende i forhold til at identificere og vurdere sygeplejefaglige problemstillinger ud fra praksis-, udviklings og forskningsbaseret viden At du har udarbejdet og ajourført din individuelle kliniske studieplan samt gennemført og evalueret de planlagte og fastlagte studieaktiviteter At du har gennemført eget seminar med fokus på modulets tema og deltaget aktivt i medstuderendes seminarer At du har gennemført en fastlagt studieaktivitet efter retningslinjer for denne Har brugt og opdateret relevante elementer i Praktikportalen Har dokumenteret selvvalgt litteratur i Praktikportalen Været forberedt til diverse vejlednings-, planlægnings- og evalueringssamtaler Været skriftligt forberedt til ugesamtalerne. Udarbejdet af: Uddannelsesansvarlige,, Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Juni 2016. Godkendt af Sygeplejerskeuddannelsen 30.06.2016. Side 8 af 8