UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 26. juni 2013 Sag 312/2012 (1. afdeling) A (advokat Michael Amstrup) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat David Auken) I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 12. afdeling den 11. september 2012. I pådømmelsen har deltaget syv dommere: Børge Dahl, Lene Pagter Kristensen, Marianne Højgaard Pedersen, Poul Dahl Jensen, Michael Rekling, Lars Hjortnæs og Jens Kruse Mikkelsen. Påstande Parterne har gentaget deres påstande. Anbringender Parterne har gentaget deres anbringender. A har til støtte for, at Skatteministeriet er erstatningsansvarlig, supplerende anført, at køretøjet er afgiftsberigtiget forkert, fordi man burde have foretaget afgiftsberegningen efter registreringsafgiftslovens 8, stk. 1, på grundlag af slutsedlen mellem ham og V, som det må lægges til grund, at F (også kaldet G) medbragte til afgiftsberigtigelsen, og i anden række fordi der på daværende tidspunkt ikke var anmeldt en standardpris for den pågældende bil. Den afgifts-
- 2 - pligtige værdi skulle derfor have været fastsat skønsmæssigt efter registreringsafgiftslovens 9, stk. 4, hvis prisen til slutbrugeren ikke var dokumenteret. Hvis Skatteministeriet havde foretaget en korrekt sagsbehandling, ville der ikke senere være rejst et hæftelseskrav over for ham. Skatteministeriet har heroverfor supplerende anført, at det må lægges til grund, at F (også kaldet G) ikke i forbindelse med afgiftsberigtigelsen oplyste, at bilen skulle videresælges, men at V efterfølgende har førstegangsindregistreret bilen i A s navn. Det kan derfor ikke bebrejdes Skatteministeriet, at man ved afgiftsberigtigelsen tog udgangspunkt i V s købspris efter registreringsafgiftslovens 8, stk. 1. Den omstændighed, at myndighederne er blevet besveget, kan ikke føre til, at kravet mod A bortfalder. Supplerende sagsfremstilling Skatteministeriet har på forespørgsel oplyst, at der den 23. oktober 2006 hvor A s Mercedes-Benz CL 500 blev anmeldt til afgiftsberigtigelse af V ikke var anmeldt en standardpris ( almindelig pris ), som efter registreringsafgiftslovens 9, stk. 2, jf. stk. 1, kunne anvendes ved afgiftsberigtigelse af denne bil. Importøren anmeldte først en standardpris i februar 2007. SKAT har den 19. april 2013 truffet afgørelse over for A om værdiansættelse af den pågældende Mercedes-Benz CL 500. Af afgørelsen fremgår bl.a.: SKAT har truffet afgørelse om værdiansættelse af følgende køretøj: Mærke: Mercedes-Benz Model: CL 500 Stel nr.: Østre Landsret har ved dom af 11. september 2012 fastslået at De ikke er omfattet af SKATs praksis og at De derfor hæfter for den manglende registreringsafgift vedrørende ovenstående køretøj. På tidspunktet for køretøjets anmeldelse til afgiftsberigtigelse, den 23. oktober 2006, var der ikke anmeldt en standardpris for en tilsvarende model. Med henvisning til registreringsafgiftslovens (RAL) 9, stk. 4, er det derfor nødvendigt at fastsætte den afgiftspligtige værdi skønsmæssigt. SKAT v/motorkompetencecenter Høje-Taastrup, har derfor den 5. november 2012 fastsat køretøjets afgiftspligtige værdi skønsmæssigt, jf. bilag 1-15.
- 3 - SKAT har ikke modtaget en indsigelse til SKATs forslag til den egentlige værdiansættelse af køretøjet (dateret den 17. januar 2013), hvorfor afgørelse om værdiansættelsen er i overensstemmelse hermed. De ovenfor nævnte bilag er tidligere fremsendt med SKATs forslag, hvorfor der henvises hertil. Afgift beregnet og betalt ved anmeldelse Afgift beregnet ved vurdering efter RAL 9, stk. 4, jf. bilag 1-4 Efteropkrævning af unddraget afgift 529.204 kr. 1.779.857 kr. 1.250.653 kr.... A har fået henstand med betaling af afgiftsbeløbet frem til Højesterets afgørelse i denne sag. Indehaveren af V, F (også kaldet G), blev ved Østre Landsrets ankedom af 20. juni 2012 idømt fængsel i 3 år og 6 måneder samt en tillægsbøde på 16,5 mio. kr. for særlig grov afgiftssvig efter straffelovens 289, jf. registreringsafgiftslovens 27, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, ved at have unddraget registreringsafgift ved indførsel af i alt 45 biler fra Tyskland i perioden fra 5. oktober 2006 til 2. oktober 2007, herunder den Mercedes-Benz CL 500, som A købte, og som blev anmeldt til afgiftsberigtigelse hos SKAT den 23. oktober 2012. A blev ved Københavns Byrets dom af 24. august 2012 frifundet for groft uagtsom medvirken til unddragelse af registreringsafgift efter registreringsafgiftslovens 27, stk. 1, nr. 1, jf. 9, stk. 2, i forbindelse med hans køb af den Mercedes-Benz CL 500, som denne sag angår, og hans efterfølgende køb i marts 2007 af en Jaguar XKR Convertible. Procesbevillingsnævnet afslog den 12. oktober 2012 anklagemyndighedens ansøgning om anketilladelse. F (også kaldet G) har både under straffesagen mod ham selv og under straffesagen mod A forklaret, at han medbragte slutsedlen med A ved afgiftsberigtigelsen af den Mercedes Benz CL 500, som denne sag angår. De ansatte ved SKAT har forklaret, at de ikke husker at have set de slutsedler, som F (også kaldet G) lavede med sine kunder. Det fremgår af V s anmeldelse til SKAT om afgiftsberigtigelse af den Mercedes-Benz CL 500, som sagen angår, at den afgiftspligtige værdi var angivet til 321.086 kr., hvilket ifølge
- 4 - Skatteministeriet svarer til F s (også kaldet G) købspris i henhold til den falske faktura (32.700 EUR) med tillæg af minimumsavance på 9 pct. og moms. Supplerende retsgrundlag Registreringsafgiftsloven indeholdt i oktober 2006 bl.a. følgende bestemmelser: Afgiftspligtige køretøjer 1. Der svares afgift til statskassen af motorkøretøjer, som skal registreres efter færdselsloven, og af påhængs- og sættevogne til sådanne motorkøretøjer. Afgiften svares i forbindelse med et køretøjs første registrering, medmindre andet følger af bestemmelserne i denne lov. Afgiftspligtig værdi 8. Den afgiftspligtige værdi for et nyt køretøj er dets almindelige pris, indbefattet merværdiafgift, men uden afgift efter denne lov, ved salg til bruger her i landet på registreringstidspunktet eller, hvis told- og skatteforvaltningen inden køretøjets registrering udsteder bevis for afgiftsberigtigelsen, på tidspunktet for bevisets udstedelse. I den afgiftspligtige værdi af nye køretøjer indregnes altid mindst 9 pct. i samlet avance for importør og forhandler. 9. Den almindelige pris for et nyt køretøj ved salg til bruger kan anmeldes for told- og skatteforvaltningen af den, som har fastsat prisen. Anmeldelsen skal indeholde oplysninger om, hvilket udstyr den anmeldte pris omfatter. Stk. 2. Er der anmeldt en pris for et køretøj efter stk. 1, anvendes denne pris som køretøjets afgiftspligtige værdi. Såfremt køretøjet sælges til en højere pris end den, der er anmeldt efter stk. 1, anvendes dog denne salgspris som køretøjets afgiftspligtige værdi. Køretøjet kan ikke afgiftsberigtiges på grundlag af en lavere pris end den anmeldte, medmindre det kan godtgøres, at den lavere pris indeholder de elementer, som efter 8, stk. 1 og 3, indgår i den afgiftspligtige værdi. Stk. 4. Er der ikke over for told- og skatteforvaltningen anmeldt pris for et nyt køretøj, eller er betingelserne efter stk. 2 om afgiftsberigtigelse på grundlag af en lavere pris end den anmeldte ikke opfyldt, fastsættes den afgiftspligtige værdi af køretøjet skønsmæssigt, jf. dog stk. 5. Afregning af afgift fra ikkeregistrerede virksomheder m.m.
- 5-19. I tilfælde, hvor det ikke efter 15 påhviler en registreret virksomhed at svare afgift af et køretøj, skal afgiften være betalt til told- og skatteforvaltningen, forinden køretøjet anmeldes til registrering eller anmeldelse af ejerskifte for køretøjet finder sted, jf. dog 3 a, 3 b, stk. 3, og 3 c, eller inden køretøjet tages i brug efter reparation eller ombygning. Stk. 2. For betaling af afgift hæfter ejeren eller den, i hvis navn køretøjet registreres, jf. dog 3 a, stk. 4. Højesterets begrundelse og resultat Sagens hovedspørgsmål Sagen rejser navnlig tre spørgsmål. For det første om A som køber af en parallelimporteret Mercedes-Benz CL 500 hæfter for et efterbetalingskrav i anledning af, at der er betalt for lidt i registreringsafgift, i en situation, hvor han havde videresolgt bilen, da kravet blev rejst. For det andet om han i bekræftende fald efter SKATs praksis om undladelse af efteropkrævning af registreringsafgift skal fritages for betaling på grund af god tro om afgiftsbetalingens rigtighed. For det tredje om Skatteministeriet som følge af forkert afgiftsberigtigelse af bilen, mangelfuld kontrol af fremlagte dokumenter eller mangelfuld uddannelse og instruktion af personalet er erstatningsansvarlig for det tab, som A måtte lide som følge af efteropkrævning af registreringsafgift. Hæftelse for registreringsafgift Efter lov om registreringsafgift af motorkøretøjer er det den almindelige regel, at der svares afgift ved et køretøjs første registrering. Der skal dog også svares afgift i visse tilfælde af reparation og ombygning. For betaling af afgiften hæfter efter den dagældende 19, stk. 2, ejeren eller den, i hvis navn køretøjet registreres. Første led ( ejeren ) blev indsat ved lov nr. 361 af 6. juni 1991 og angår alene de tilfælde, hvor der skal betales afgift efter reparation eller ombygning, jf. Folketingstidende 1990-91, tillæg A, sp. 3032. Andet led ( den, i hvis navn køretøjet registreres ) må som nærmere begrundet af landsretten forstås således, at den, i hvis navn første registrering foretages, hæfter for afgiften, også selv om køretøjet er videreoverdraget. Hæftelsen omfatter, hvad afgiften efter loven skal beregnes til. Med disse bemærkninger tiltræder Højesteret, at A efter loven hæfter for den ikke-betalte registreringsafgift på den Mercedes-Benz CL 500, som sagen angår.
- 6 - Fritagelse for hæftelse i henhold til praksis Efter SKATs praksis gøres den objektive hæftelse for registreringsafgiften ikke gældende over for en godtroende omsætningserhverver, som hos en forhandler har købt et køretøj, der viser sig ikke at være korrekt afgiftsberigtiget. Dette sker ud fra den betragtning, at køberen normalt må kunne forvente af en forhandler, at denne har betalt den afgift af køretøjet, der kræves efter registreringsafgiftsloven. Højesteret tiltræder af de grunde, som landsretten har anført, at A ved erhvervelsen af bilen ikke kan anses for at have været i god tro med hensyn til, at der var betalt fuld registreringsafgift, og at han således ikke er omfattet af SKATs administrative praksis for ikke at efteropkræve manglende registreringsafgift. Erstatningskrav mod Skatteministeriet A har anført, at Skatteministeriet er erstatningsansvarlig for hans tab ved efteropkrævning af registreringsafgift. Han har i den forbindelse anført, at der er sket en forkert afgiftsberigtigelse af bilen, fordi man burde have foretaget afgiftsberegningen efter registreringsafgiftslovens 8, stk. 1, på grundlag af slutsedlen mellem ham og V, som det må lægges til grund, at F (også kaldet G) medbragte til afgiftsberigtigelsen, og i anden række fordi den afgiftspligtige værdi skulle have været fastsat skønsmæssigt efter registreringsafgiftslovens 9, stk. 4. Han har endvidere anført, at der er foretaget en mangelfuld kontrol af de fremlagte dokumenter i den konkrete sag, og at der har været en generelt mangelfuld uddannelse og instruktion af personalet. Det må efter bevisførelsen lægges til grund, at afgiftsberigtigelsen er sket på grundlag af den falske købsfaktura, fordi F (også kaldet G) foreviste denne for SKAT og ikke som hævdet en salgsslutseddel. Med disse bemærkninger og i øvrigt af de grunde, der er anført af landsretten, tiltræder Højesteret, at det ikke er godtgjort, at SKAT har handlet ansvarspådragende. Hertil kommer i øvrigt, at A ikke lider et erstatningsretligt beskyttet tab ved at blive afkrævet det manglende afgiftsbeløb, som han efter loven hæfter for, og som han ikke efter den foran omtalte administrative praksis kan fritages for at betale, da han ikke var i god tro. Med disse bemærkninger tiltræder Højesteret, at Skatteministeriet skal frifindes for As påstand om erstatningsansvar.
- 7 - Konklusion Højesteret stadfæster herefter landsrettens dom. Landsrettens dom stadfæstes. Thi kendes for ret: I sagsomkostninger for Højesteret skal A betale 100.000 kr. til Skatteministeriet. De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens 8 a.