Cases Nordjyske Nyskabere 2015 Her finder I en oversigt over de cases, som nogle af regionens virksomheder har budt ind med. Hvis man som hold har lyst til at arbejde med én af disse cases er det vigtigt, at I respekterer følgende proces: Virksomhederne må ikke kontaktes ang. ideen før IdéTjek I skal som udgangspunkt bruge det første trin til selv at tænke tanker og modne ideen. Virksomhedens kontaktperson kan som udgangspunkt kun kontaktes 1 gang i alt i konkurrencens forløb. Hvis I under denne kontakt aftaler noget andet, er det selvfølgelig helt ok. Det handler naturligvis om at vi gerne vil sikre, at kontaktpersonerne ikke bliver løbet over ende med spørgsmål. Så derfor: sørg for at have alle spørgsmål parat, når I kontakter dem første gang det kan være den eneste gang. Der er ikke yderligere information om udfordringen som udgangspunkt, end det, der står i beskrivelsen. Det er op til jer at søge mere information, og selv vælge i hvilken retning jeres bud på en løsning skal gå. Alle ideer og løsningsforslag bliver bragt videre til virksomhederne uanset hvor langt I når i konkurrencen. Det er selvfølgelig op til virksomheden, om de vælger at arbejde videre med jeres forslag.
Case: Idéklinikken, Aalborg Universitetshospital Hospitalserhvervede infektioner hos indlagte patienter ud gør en væsentlig påvirkning af patientbehandlingen og dermed en væsentlig omkostning i behandlingsforløbet. Det er påvist at Håndhygiejne har en tydelig effekt på infektionsniveauet på hospitaler og sygehuse og at et fokus på dette område kan nedbringe omkostningerne væsentlig både de menneskelige og økonomiske omkostninger. Undersøgelser har vist at under 5% af patienter og pårørende sørger for korrekt håndhygiejne og at kun lige omkring 50% af personalet sørger for korrekt håndhygiejne på sygehuse og hospitaler. 2) Den konkrete udfordring Udfordringen ligger i at øge håndhygiejnen væsentlig for både patienter, pårørende og personale under indlæggelsesforløbet på sygehuse og hospitaler. Torben Christensen Projektleder og Innovationskonsulent Tel.: + 45 97 66 63 10 Mob.: + 45 22 57 75 71 e-mail: toch@rn.dk AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL Forskningens Hus Sdr. Skovvej 15 9000 Aalborg www.ideklinikken.dk www.aalborguh.rn.dk
Case: HiCON High Performance Concrete Hi-Con producere betonelementer i højstyrkebeton. En stor del af vores produktion er trapper og altaner. Produktionen foregår ved at man laver en negativ form i træ. Derefter blander man betonen og kommer den i formen. Efter 20 timer kan man tage betonen ud af formen og man har derved trappen eller altanen i det rigtige udseende. Formene er lavet i træ og udgør ofte en meget kompliceret og kraftig konstruktion. Ved altan-projekter støber vi 30-40 gange i en form. Ved trappe-projekter, støber vi ofte kun 4-5 gang i en form. Prisen på en trappeform kan udgøre 30-40 % af betontrappens salgspris. I alt udgør indkøb af forme udgør 5-10 % af vores samlede omsætning. Når vi fylder formen, er det naturligvis vigtigt vi har den rette mængde beton. Typisk er der lidt beton i overskud. Denne overskydende beton bliver destrueret. 2) Den konkrete udfordring: Udfordring 1: Genbrug af forme For at betonen lettere kan slippe formen, når den skal afformes, er der lak eller olie på overfladen af formen. Det betyder, vi ikke feks. kan afbrænde formene efter brug. Hvordan kan man udvikle en metode som gør, at man kan genbruge træformene? Udfordring 2: Brug af overskudsbeton. Betonen skal udstøbes inden for ca. 1 time fra den er blandet, ellers begynder den at hærde. Hvis man blander forskellige beton-mix så vil man kunne se på det endelige element. Der er derfor en æstetisk udfordring ved at anvende forskellige mix. Hvordan kan overskudsbetonen bruges til et kommercielt formål? Peter Vendelin Olesen Managing direvtor, CEO Tel: 4064 3723 Mail: pvo@hi-con.dk www.hi-com.com
Case: Headspace nogen at tale med Headspace er et gratis rådgivningstilbud til børn/unge mellem 12-25 årige uanset bopæl. De unge kan vælge at være anonyme, og de kan henvende sig, uanset hvilket problem det drejer sig om. Vi har ingen tidsbestilling eller ventetid. I headspace vægter vi højt, at det foregår på de unges præmisser. De unge kan henvende sig til headspace ved fysisk at komme ind ad døren i Borgergade 6, ring til os, sende en sms eller en mail, eller benytte vores chat. Vi bygger bro til andre instanser, hvis den unge har behov for det. headspace er ikke kommunalt tilbud, men er et 2 årigt projekt der er støttet af to fonde, vi er fire ansatte og 65 frivillige. De unge henvender sig med fx konflikter med familien eller venner, tristhed, angst, ensomhed, stress osv. Vi forsøger, at nå de unge via facebook, Instagram og en hjemmeside og vi benytter disse sociale medier en del i forvejen. Derudover deltager vi ved forskellige arrangementer, hvor vi gør opmærksom på headspace. Vi har været på besøg på forskellige folkeskoler, ungdomsuddannelser, og fritidsklubber, hvor vi har fortalt om headspace og hvor en ung frivillig har formidlet sin personlige livshistorie om en barndom/ungdom, der har været svær. 2) Den konkrete udfordring: Her i headspace har vi en udfordring, som handler om hvordan der etableres en endnu bedre kontakt til vores målgruppe online. Da vi allerede har arbejdet meget med vores Facebook-side og Instagram-konto, er det ikke disse vi er interesseret i at få analyseret eller arbejdet yderligere med lige nu. Vi ser store potentialer for at skabe kontakt til vores målgruppe på følgende tre måder: En Youtube-konto En Snapchat-profil En headspace app Det er særligt en af disse tre muligheder vi er interesseret i at få udarbejdet et konkret forslag/produkt til. Det er vigtigt for os, at det er noget, som bliver brugbart for de unge og noget der bliver attraktivt/sjovt/spændende at bruge, i stedet for noget som for de unge kan være grænseoverskridende at skulle identificere sig med. Det at have brug for nogen at tale med kan for mange unge føles som et tabu vi vil gerne signalere, at det er helt okay og det kan alle have brug for. : Rasmus Jungersen Tlf.: 28 69 33 00 Mail: rjungerdk@gmail.com http://www.headspace.dk/
Case: Aalborg Kommune Forbrug af hash på ungdomsuddannelserne Efter en periode fra 2000-2010 hvor antallet af personer, der har prøvet hash har ligget stabilt, er dette tal steget signifikant. På landsplan havde 23,9 % af de 16-24-årige prøvet hash inden for det sidste år i 2013, hvorimod tallet lå på 18,9 % i 2010. Omkring halvdelen af de drenge og piger, som har prøvet hash, prøvede stoffet første gang som 15-16-årige. Nogle undersøgelser har peget på, at de unge i dag betragter hashrygning som noget normalt og acceptabelt. På et samfundsmæssigt plan betragtes det som vigtigt, at de unge opnår en uddannelse og senere et job. Hashbrug bliver derfor særligt et problem i uddannelsessammenhænge, fordi hashrygningen kan medføre blandt andet hukommelsesproblemer, forringelse af opmærksomhed og afhængighed. Derudover strider hashbrug både mod rusmiddelpolitikker på uddannelsesinstitutionerne og den danske lovgivning. Hashbrug blandt unge på ungdomsuddannelser kan derved få konsekvenser for de unges mulighed for og evne til at gennemføre en ungdomsuddannelse og derfor også på sigt for deres fremtid. Der findes i forvejen elevcoaches og studievejledere mv. på ungdomsuddannelserne, som de unge kan kontakte, hvis de har problemer med hashbrug. Derudover er der ligeledes misbrugskonsulenter i Aalborg Kommune, som kan varetage det behandlingsmæssige. Da antallet af hashbrugere er steget så markant på landsplan finder vi det dog relevant at overveje, hvad vi yderligere kan gøre for at mindske antallet af unge hashbrugere. 2) Den konkrete udfordring På baggrund af udviklingen på hashområdet er vi derfor meget optaget af, hvordan vi kan forhindre, at de unge eksperimenterer med hash. Vores udfordring til jer er således: Hvordan kan hashbrug blandt unge på ungdomsuddannelser forebygges? Hvilke nye tilbud/tiltag kunne medvirke til dette? SSP-konsulent Nuuradiin S. Hussein, snh-fb@aalborg.dk, 9931 1341
Case: Aalborg kommune Territorialt stigma I Aalborg Øst har vi et boligområde, som er på Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters liste over udsatte boligområder i Danmark. Kriterierne for at være på listen er blandt andet, at andelen af 18-64-årige uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse overstiger 40 % samt at antallet af dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer overstiger 2,70 % af beboerne i aldersgruppen 18+. Der er derfor tale om, at de udsatte boligområder i Danmark er mere belastede end andre boligområder. I Aalborg Øst er der blevet iværksat mange gode tilbud og indsatser, som har til formål at hjælpe beboerne i boligområdet. Dertil kommer at kriminalitetsniveauet i Aalborg Øst generelt er faldet. Vi betragter derfor boligområdets udvikling som meget positiv. Der er dog stadig en tendens til, at nogle boligområder i Aalborg Øst fravælges af mere ressourcestærke familier, fordi områderne bliver betragtet som belastede. Vi er derfor meget interesserede i, hvordan man kan ændre negativ omtale om et boligområde med det formål at gøre det til et attraktivt boligområde for forskellige typer familier. 2) Den konkrete udfordring: På baggrund af ovenstående vil vi derfor rigtig gerne have hjælp til, hvilke konkrete tiltag vi kan iværksætte for at ændre den negative omtale af et boligområde. SSP-konsulent Nuuradiin S. Hussein, snh-fb@aalborg.dk, 9931 1341
Case: Aalborg Kommune Unge og voksnes forbrug af hash 1) Kort baggrundsbeskrivelse Danskerne er europamestre i at prøve hash. Især blandt de unge er der en høj tolerance og risikovillighed. Aktuelt taler vi om ca. 17.000 unge mellem 15-25 år der ryger hash dagligt eller næsten dagligt. Unge der ryger hash risikerer at deres kognitive evner, såsom hukommelse og indlæringsevner, nedsættes betydelig. Desuden er et hyppigt hashforbrug forbundet med en række sociale problemer. For eksempel relateres et stort forbrug til øget fravær fra uddannelsesinstitutionen eller arbejdspladsen, kort uddannelses niveau, og konflikter med sociale netværk, ligesom det øger risikoen for aldrig at få en uddannelse. Særligt de udad reagerende drenge, dem der har svært ved at sidde stille og svært ved at koncentrere sig og nemt kommer i konflikt med lærere og andre i skolen, har vist sig at være i målgruppen. I Danmark har vi en lovgivning, der gør det klart, at vi ikke må hverken købe eller indtage hash, men trods det viser udbredelsen og forbruget, at frygten for straf ikke afholder unge for at tage stoffet. Traditionelt har information og oplysning, for eksempel i form af oplysningskampagner og undervisningsforløb i skolerne, været en vigtig bestanddel af den danske forebyggelseskampagne mod hash og andre stoffer. Undersøgelser viser også at danske unge er ganske godt informeret og bevidste om de risici, der er forbundet med eksempelvis hashrygning. 2) Den konkrete udfordring I andre lande i Europa har vi set et fald i forhold til unge der ryger hash, men altså ikke i Danmark, og det på trods af en klar lovgivning og utallige forebyggelseskampagner. Spørgsmålet er hvordan vi knækker den kurve. Skal vi have mere fokus på bredere kampagner, som i højere grad fokusere på hvordan de unge trives og klarer sig socialt? Flere danskere ryger hash selvom det er ulovligt Skal vi i stedet tilnærme os den hollandske model, hvor stoffet er lovligt, og hvor der ryges mindre? Johnny Friis Centerleder Center for Voksne Badehusvej 1 Tlf. : 9931-7756 Mob.: 2440-6190 Mailto: jfo-fb@aalborg.dk