Danske campingpladser igen i år i den europæiske campingsuperliga



Relaterede dokumenter
Destination Fyn Overnatningstal Kilde: Danmarks Statistik og VisitDenmark

Campinganalyse En gennemgang af campingsæsonen 2006 med særligt henblik på overnatninger, beskæftigelse, omsætning og investeringer

Udbudsmateriale Vejers Strand Camping 2014

Camping En gennemgang af campingsæsonen 2004 med henblik på overnatninger, beskæftigelse og omsætning.

8,7 mio. danske overnatninger blev dermed igen rekordår for antallet af danske overnatninger.

Fremtidens campinggæst. Informationsmøde om Haven ved havet den 31. januar 2013 Tornøes Hotel, Kerteminde

Perspektiver for campismen i Danmark og naturistcampingpladsernes placering heri

AUTOCAMPERE - EN UDVIKLING AF FORRETNINGEN!

ORIENTERING OM CAMPINGRÅDETS ARBEJDE. v/poul Fejer Christiansen, Campingrådets direktør

Camping En gennemgang af campingsæsonen 2005 med henblik på overnatninger, beskæftigelse og omsætning

Ny formand for Campingrådet Vent med at indberette og indbetale til DR Licens

Udenlandsk hæder til dansk camping

Tyske campinggæsters holdning til Danmark og danske campingpladser

Status for forhandlingerne

Cykelturismens økonomiske betydning

Læring. - Målgruppeprofil 2012

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse

Fynske overnatninger ekskl. feriehuse. Udenlandske overnatninger. Udenlandske Overnatninger på Fyn Udvikling i % fra

Det De Gode God Liv - Målgruppeprofil 2012

CAMPING I DANMARK. Camping et stærkt, men udfordret, erhverv

Side 1 af 5. Kære Medlem, Jeg skal hermed svare på din fremsendte mail. DCU er helt afklaret i denne sag.

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse

Nøgletal omkring autocamperturismen.

OVERNATNINGSTAL 2018 Kommuner i Partnerskab for Vestkystturisme

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar oktober VisitDenmark, 2014 Viden & Analyse

Til Alle. 2. september Info om campingvogne, om forslag til bedre miljø og administration til gavn for alle.

Regionale nøgletal for dansk turisme,

TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2003

Tal omkring autocamperturismen.

Notat om Camping, By og Landskabsstyrelsen, Campingrådet og Kommunernes Landsforening:

Turismen i Nordjylland Udvikling i kommunale og regionale overnatninger. Nordjysk turisme i tal. Overnatninger

Campinghytter fra A til Z. af Mikael Hansen, freelancejournalist, IMAGITA

Camping En analyse af campingerhvervet 2003, omsætning og beskæftigelse specielt med henblik på kommuner.

TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2001

Hvordan får vi flere campingturister til Region Syddanmark? 3. december Kristian Holmgaard Bernth Helle Nysted Andersen Manto

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar april VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse

Turismen i Region Syddanmark

Aktuel udvikling i dansk turisme

OVERNATNINGER JAN-JUN 2016 UDV. I %

Destinationsmonitor Status VisitDenmark, maj 2015 Viden & Analyse

Statistiske informationer

9.3 millioner danske overnatninger blev dermed endnu et rekordår for danske campingovernatninger

Destinationsmonitor Januar september 2014

Destinationsmonitor Januar august 2014

Følgende giver et overblik over anbefalingerne fra undersøgelsen Fremtidens campingplads muligheder for at modernisere campingreglementet:

Destination Fyn Overnatninger på FYN Januar juli Kilde: Danmarks Statistik

Destinationsmonitor 2014 foreløbig opgørelse

Onlinebooking.dk. Book online nemt som 1 2 3

Danmarks Turistråd & Campingrådet. Camping Udarbejdet af. Jørgen Haller Cand. merc. & Pernille Bjørnholt Cand. scient. soc.

Destination Fyn Overnatninger på FYN Januar august Kilde: Danmarks Statistik

Gateway Blokhus Erhvervsliv samarbejder med Naturstyrelsen

Syddansk Camping analyse

FERIEHUSGÆSTER ER TIL MEGET MERE END STRAND OG BADEBOLDE VICEDIREKTØR POUL FEJER CHRISTIANSEN DEN GAMLE BY 5. APRIL 2019

Destinationsmonitor Januar juni 2014

Kredsledelsens beretning for campingåret 2011

CAMPING ANALYSEN 2013

Destinationsmonitor Januar juli 2014

CAMPINGRÅDET INFORMERER

Anbefalinger til campingpladser - i Ringkøbing-Skjern Kommune 2016

TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2002

W W W. C A M P I N G U D L E J N I N G. D K. Lej en ferieoplevelse

Ferielandet Danmark - camping

Aktuel udvikling i dansk turisme

På cykel i Danmark. Ved konsulent Helle Damkjær, VisitDenmark

Destinationsmonitor. Januar til april VisitDenmark, februar 2016 Viden & Analyse

Camping analysen. Campingrådet Mosedalvej 15 DK-2500 Valby. T: F: E:

ID-årsmærkerne mister deres farve

BEDRE Overblik. Turisme. BEDREOverblik retter denne gang spotlyset mod turisme i Aalborg. Se hovedpointerne her, og læs hele analysen fra næste side

Markedsprofil Norge 2011

Aktuel udvikling i dansk turisme

Den syddanske turisme i tal. Turismens betydning for Syddanmark

Foto: Danmark i vandkanten. Overnatningstal jan. til dec KERTEMINDE KOMMUNE

En lille opdatering på året som snart er brugt op!!

Aktuel udvikling i dansk turisme

CAMPINGRÅDET INFORMERER

Destinationsmonitor Januar maj 2014

Kystturistpolitisk oplæg 16 konkrete forslag. Vækst for kystturisme oplæg til arbejdspladser i yderområder

Referat nr. 19/12 af ordinært repræsentantskabsmøde den 25. april 2012.

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme

OVERNATNINGSSTATISTIKKER FOR RANDERS - December og Total for 2016

Aktuel udvikling i dansk turisme

Destination Fyn Overnatninger på FYN Januar september Kilde: Danmarks Statistik

Overnatningstal (ekskl. Feriehuse) Middelfart

OVERNATNINGSTATISTIKKER FOR RANDERS

Resumé. Teknik- og Miljøudvalget. NOTAT: Behandling af høringssvar fra den indledende høring om Roskilde Camping

Aktuel udvikling i dansk turisme

CampingBarometer danskerne vil på campingferie

F.A.Q. - Mobile Pay Online

Aktuel udvikling i dansk turisme

Markedsprofil af Sverige

Dansk Camping Union GI'R DIG. for annonce- Medieplan/prisliste 2005

2014 Bedste år i dansk turisme siden ,4 mio. udenlandske overnatninger. Det højeste siden 2003 Samlede antal overnatninger = 47 mio.

Fat cykelstyret. Panorama projektets spørgeundersøgelse blandt 400 turister på cykel, juli 2013

Overhold Schengen-aftalen! Campingrådet har den 20. oktober. Brevet er gengivet på næste side i nyhedsbrevet.

Undersøgelses resultater

Sæsonvariation i Dansk turisme

TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT

Transkript:

MARTS 2006 LÆS OM: Danske campingpladser i europæisk superliga igen i år Godt resultat i Campingrådet Campingrådets konsulenter får nye områder Indsend venligst kursusbeviser Alle rekorder slået på Ferie for alle På tur med Campingrådet Sælg campingpas online Nye piktogrammer Forslag til kurser efterlyses Landsplanredegørelse 2006 vækker utilfredshed Københavns Kommune indleder planlægning af campingplads i Ørestaden Ulrik Bülow forlader VisitDenmark Danske campingpladser igen i år i den europæiske campingsuperliga Dansk camping er blandt det ypperligste inden for europæisk camping. I de seneste år er der sket en stor udvikling inden for dansk camping, og det giver endnu en gang bonus. ADAC (det tyske FDM) har igen i 2006 udnævnt de fire danske campingpladser Bøsøre Strand Camping, Hvidbjerg Strand Camping, Jambo Vesterhav Camping og Klim Strand Camping til såkaldt Superplatz. I det øvrige Norden er der kun en campingplads, der er Superplatz, og det er en campingplads i Sverige. Det er tredje år i træk, at ADAC udnævner de fire danske pladser til Superplatz. De mange mio. tyskere, hollændere og andre europæere, der hvert år holder campingferie bruger i stor grad ADAC s guide på samme måde, som madelskere bruger Michelin-guiden. Det er derfor af meget stor betydning, når ADAC udnævner en campingplads til Superplatz. I en kommentar til udnævnelsen siger direktør i Campingrådet Poul Fejer Christiansen: - Det er yderst tilfredsstillende, at Danmark igen i år får udnævnt fire superpladser. Udnævnelsen viser, at de danske campingpladser tilhører den absolutte top i den europæiske campingsuperliga. Antallet af danske campingpladser med fire eller fem stjerner er blevet mere end fordoblet i de seneste år, og det er noget gæsterne sætter pris på. Campingpladser med høj standard er de mest efterspurgte, og det honoreres af pladserne. For fortsat at opretholde det høje niveau på de danske campingpladser har Campingrådet i 2005-2006 gennemført et større kompetenceudviklingsprojekt, som skal være med til at videreudvikle dansk camping. Herudover foretager pladserne selv hvert år store investeringer for at leve op til gæsternes ønsker. Campingerhvervet omsætter årligt for omkring 3,0 mia. kr., hvoraf de knapt 1,0 mia. kr. indtjenes i udenlandsk valuta. Samlet skaber de danske campingpladser beskæftigelse til knapt

og denne beskæftigelse falder i stor grad i udkantområder. Antallet af campingvogne er vokset med 14.400 siden 2000, således at der ultimo 2005 er 121.350 indregistrerede vogne. I 2005 var der godt 8.100 nyregistrerede campingvogne. (Pressemeddelelse 1. marts 2006) Godt resultat i 2005 for Campingrådet Campingrådet fik i 2005 et reelt overskud på godt 1,2 mio. kr., og Campingrådets bestyrelse har besluttet at anvende stort set hele overskuddet til nye aktiviteter i 2006. Der anvendes således bl.a. knapt 0,6 mio. kr. til markedsføring, knapt 0,3 mio. kr. til nye uddannelsestilbud, 0,1 mio. kr. til opbygning af et teknisk bibliotek mht. stjernekrav og 0,1 mio. kr. til færdiggørelse af den iværksatte autocamperundersøgelse. Udover de ovennævnte nye initiativer i 2006, vil der ekstraordinært blive anvendt 0,3 mio. kr. mere i 2006 på markedsføring i Holland og Tyskland. De 0,3 mio. kr. vil blive anvendt sammen med omkring 0,9 mio. kr. fra staten med baggrund i bl.a. en ekstraordinær bevilling fra landdistriktspuljen under Indenrigsministeriet. Samlet er det planen, at Campingrådet i samarbejde med bl.a. campingpladsorganisationerne, CampingBranchen og VisitDenmark vil anvende omkring 6,2 mio. kr. på markedsføring i indog udland i 2006. Campingrådets konsulenter får ny områder Campingrådets konsulenter har med virkning fra sæsonen 2006, fået revideret deres distrikter, da Campingrådets konsulent i Nordjyllands Amt, Poul Pelsen Thomasen, har valgt at gå på pension. Det betyder, at Per Bak Malle i sæsonen 2006 besøger alle de jyske campingpladser, Mogens Lund dækker Fyn, mens konsulent Jørn Rindum har Sjælland, Øerne og Bornholm som sit distrikt. De, som tidligere har haft besøg af Poul Pelsen Thomasen, skal derfor i fremtiden rette henvendelse til Per Bak Malle på tlf.: 7454 2700 eller pmalle@get2net.dk Fra Campingrådets side skal der lyde en stor tak til Poul Pelsen Thomasens store indsats for Campingrådet i de sidste mange år. Indsend venligst kursusbeviser om kurser i førstehjælp og brandbekæmpelse Vi ved, at der p.t. er mange, der har tilmeldt sig forskellige grundkurser i førstehjælp, vedligeholdelseskurser i førstehjælp, og kurser i elementær brandbekæmpelse. Derfor har vi denne store "bøn" til Jer: Når I har gennemført kurser, vil I da være venlige at indsende kopier/faxe/e-mail'e kursusbeviserne til Campingrådets sekretariat, så de kan blive registreret? Vi takker på forhånd for hjælpen! Alle rekorder slået på Ferie for Alle - 55.067 besøgte feriemessen i Herning Både udstillere, gæster og arrangører har svært ved at få armene ned efter en ferie- og rejsemesse i rekordernes tegn. Da Ferie for Alle sluttede i Messecenter Herning, var det en kendsgerning, at også besøgsrekorden blev slået for fjerde år i træk. Hele 55.067 rejseglade og investeringslystne gæster besøgte den 9. udgave af Ferie for Alle, siden messen i 1998 blev relanceret efter en pause på ca. 25 år. Det er 877 flere end i 2005. - Ferie for Alle har nu for alvor cementeret sin position som Skandinaviens største messe af sin art med alt inden for rejser og attraktioner i ind- og udland, camping, golf og boliger i udlandet., siger adm. direktør Georg Sørensen, Messecenter Herning.

På tur med Campingrådet Af ejendomsmægler Hans Korsgaard Norske og svenske campingpladser har åbenbart ikke den store interesse for de danske campingpladsejere. For os der deltog, er der kun et at sige I har snydt jer selv for en stor oplevelse. Det hele startede på Blommehavens Camping hvor lejrchefen viste rundt for de deltagere, der påmønstrede i Aarhus. Derefter var der opsamling på Nyborg Strand Camping, hvor der samtidig var rundvisning. Turens første besøg var Mölle SweCamp beliggende ved naturparken Kullaberg. Pladsen er privatejet og sønnen er i fuld gang med at udvikle det, som faderen startede for mange år siden. Stedet er åbent hele året og indtjeningen sker ud fra tre forskellige produkter. Campingomsætningen er fra de ca. 220 enheder der er til rådighed. Samtidig er der 43 hytter med plads til i alt 220 gæster. Det sidste produkt er kursus hvor stigningstakten er kolossal. Det blev oplyst, at kursusdelen snart ville overstige hytteomsætningen. Næste besøg var Apelviken Camping smukt beliggende i den sydlige udkant af Varberg. Stedet blev overtaget af den nuværende ejer i slutningen af 90érne, og der er siden investeret næsten 30 millioner svenske kroner i nye faciliteter. Der var en klar forretningsmæssigt islæt over samtlige tiltag. Størrelsen af pladserne var hovedsageligt omkring 80 m 2. Ifølge ejeren for at få så mange gæster som muligt. Pris SKr. 280 pr. døgn pr. enhed + SKr. 45 for strøm. 45 ferielejligheder på hver 46 m 2, til Skr. 9.000 på uge i hovedsæsonen. Flere kursuslokaler med adgang til restauration. I hele sommerperioden arrangeres aktiviteter for såvel børn som voksne. Herefter gik turen til Darftö femstjernet feriecenter og medlem af The Leading Camping & Caravaning Parks of Europe. Derudover er pladsen også ADAC Superplatz. Feriecentret er beliggende syd for Strömstad, ved den norske grænse. Stedet har 310 enheder samt 117 feriehuse. Egen badestrand. Udendørs swimmingpool, restauration samt flere velindrettet servicebygninger. Der er tale om en tema-park - hvor pirater er det gennemgående islæt. Darftö har været ejet af samme familie, siden begyndelsen af 70érne. Faderen, der dengang overtog pladsen, arbejder stadig med selvom han i dag er over 90 år. To sønner har overtaget og fordelt arbejdsopgaverne sammen med deres børn. Det blev os oplyst at ca. 90 pct. af overnatningerne er fra Norge. Om aftenen var der et indlæg fra direktør Lars Isacson fra SCR, som er Campingrådets samarbejdspartner i Sverige. De nye fælles nordiske stjernekrav blev grundigt berørt. Vi overnattede på Daftö i luksushytter og fik dagen efter en runde på den sydlige del af pladsen der hovedsageligt var belagt med fastligger. Med færgefart fra Strömstad til Sandefjord nåede vi til Norge. Om bord på færgen mødtes vi med Thorfinn Johansen fra RBL, Campingrådets samarbejdsparter i Norge. Thorfinn Johansen er såvel campingkonsulent som campingpladsejer. Han gav os et indblik i de forskellige forhold som norsk camping arbejder med herunder - de fælles nordiske stjernekrav. Norsjø Ferieland var vores første besøg i Norge. Efter en konkurs er stedet overtaget af to brødre der ejer flere frugtplantager i området. De er ved at renovere servicefaciliteterne efter det nye stjernekrav. Ferielandet tilbyder 250 enheder, 30 hytter, restauration, butik samt egen bådehavn. Flere af enhederne er på terrasser med panorama udsigt over vandet. Ejerne var ikke til stede, men vi fik en rundvisning af to ansatte. Den sidste plads på turen var Bø Camping hvor Arnhild Bø (ejer og lejrchef) modtog os med åbne arme samt kaffe med kringle. En kvinde med stor udstråling og fortælleevne. Campingpladsen er beliggende kun 500 meter fra Bø Sommerland. Over tid er pladsen, med den samme ejer, blevet udvidet til en mønsterplads med alle moderne faciliteter samt et helhedsindtryk, der kun kan imponere. Turen sluttede med en rundvisning på Nordstrand Camping i Frederikshavn. Selvom kun én enkelt af pladserne var beliggende i skiområder, var der aktiviteter. Grundlaget er kurser og andre former for selskaber i vinterhalvåret. Mon ikke der er et eller andet der kan læres.

Sælg campingpas online til dine gæster Campingrådets nye system med salg af campingpas via internettet er nu i drift, og det er klar til, at du kan sætte de relevante links ind på din hjemmeside. Tilbuddet om salg af campingpas via din hjemmeside bliver dermed et vigtigt supplement til det almindelige salg af campingpas i receptionen ude på pladserne eller via landets turistbureauer. Campingpasset købt via nettet koster fortsat 80 kr., og det er gyldigt i det kalenderår, som man køber det. Rent teknisk fungerer systemet ved, at du logger dig ind på www.campingpas.dk og derefter ude i venstre spalte går ind under det menupunkt, som hedder Tilmeld onlinesalg af campingpas. Du klikker på menupunktet og følger herefter anvisningerne på siden. Du kan herefter indsætte linket et sted på din hjemmeside. Når din gæst så klikker på linket kommer der en bestillingsformular frem, som kunden udfylder og herudover er der tilknyttet en betalingsdel (betaling via kreditkort, Dankort eller VISAkort). Herefter bliver kortet sendt hjem til gæsten. I den sammenhæng skal kunden være i besiddelse af et nationalitetspas for at kunne udfylde hele bestillingsformularen korrekt. Formularen findes i en dansk, tysk, engelsk og hollandsk sprogversion, og det vil sige, at udlændinge også kan købe campingpas via internettet. I forhold til afregning er reglerne de samme, som når der bliver solgt et elektronisk campingpas i receptionen. Det vil sige, at campingpladsen fortsat køber campingpasset hos Campingrådet for 41,88 kr. pr. stk. Nye piktogrammer Vi er nu færdig med de nye piktogrammer, hvor der som noget helt nyt også er piktogrammer på temaer. Alle piktogrammerne er tegnet så de er ens med de nye symboler der kom i 2005, og de bliver stadig lavet i to versioner, en i hård plast til at skrue op, og en selvklæbende version. Det er naturligvis ikke alle symbolerne, der er lavet som piktogrammer, men et bredt udsnit, som vi mener, er dem, der er mest interesse for. Alle piktogrammer og tekstskilte er lagt ind på Campingrådets hjemmeside www.campingraadet.dk, hvor I nemt kan logge jer ind og bestille dem I mangler. Vedlagt dette Campingrådet Informerer er den nye folder over skiltene, samt en bestillingsliste, hvis I foretrækker at bestille over faxen. Forslag til kurser efterlyses Campingrådets og VisitDenmarks fælles uddannelsestilbud for alle de godkendte campingpladser er ved at være færdige for denne sæson, men vi vil meget gerne på banen igen til efteråret 2006 med nye spændende kurser. I den forbindelse har vi brug for din hjælp til at tilbyde netop de kurser, som du føler mangler. Vi har selv en række ideer, men det er jer, som ved, hvad der kunne være behov for at vide mere om. Vi efterlyser derfor gode ideer af en hver slags inden for uddannelsesområdet. Send en mail eller ring til Mogens Andersen fra Campingrådet, mfa@campingraadet.dk eller 39 27 88 44, med netop dine gode ideer. Campingrådet og VisitDenmark har afholdt 19 forskellige kurser i uddannelsessæsonen 2005-2006, og generelt har alle jer, som har været med, været godt tilfredse. Blandt de gode kurser har der blandt været kurset i legepladssikkerhed og værtskabskurset. Værtskabskurset var et nyt banebrydende kursus på dansk grund, som campingerhvervet var de første til at teste.

Landsplanredegørelse 2006 vækker utilfredshed Miljøministeriet og miljøminister Connie Hedegaard har præsenteret den nye landsplanredegørelse. I landsplanredegørelsen oplister regeringen hvordan den forstiller sig udviklingen i det danske landskab de kommende år. I et af afsnittene i redegørelsen omtaler myndighederne udviklingen og udviklingsmulighederne inden for turismen, herunder campingturismen. I redegørelsen tales der om, at man skal passe på, at campingpladserne ikke udvikler sig til sommerhusområder, og at man kan frygte, at hvis der kommer større campinghytter, vil der ske en udvikling hen imod sommerhsuområder. Campingrådet er utilfreds med den udlægning af teksten. Tværtimod har campingpladserne selv iværksat en række tiltag for at imødegå, at campingpladserne udvikler sig til sommerhusområder. I forbindelse med campingreglementet fra 2000 har man netop iværksat en afvikling af de faste vogne, ligesom der er krav om, at campingvognene skal være mobile. Dermed undgår man sommerhusudseendet. Campingpladsernes gæster kommer jo heller ikke kun for at lave sommerhuse på en campingplads, tværtimod handler camping for mange trofaste campister om frihed og muligheden for at komme rundt på en nem og behagelig måde. Campingrådet deler bestemt heller ikke ministeriets frygt for, at campinghytterne kan udvikle sig til sommerhusområder, tværtimod gør campingpladserne alt hvad de kan for at tilpasse hytterne til omgivelserne, ligesom diverse faste skure, køkkenhaver og flagstænger bestemt heller ikke er tilladte på eller ved campinghytterne. Campingrådet vil derfor i forbindelse med høringsperioden udnytte muligheden for at komme med indsigelser over for campingafsnittet i Landsplanredegørelsen. Hvis man vil læse forslaget til landsplanredegørelse kan man finde hele teksten via Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside www.sns.dk Københavns Kommune indleder planlægning af campingplads i Ørestaden Københavns Kommunes Teknikog Miljøforvaltningen er gået i gang med planlægningen af en campingplads på Amager Fælled. I indstillingen fra udvalget hedder det, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler at der udarbejdes et grundlag for et udbud af anlæg og drift af en campingplads på Amager Fælled som er udpeget i udviklingsplan Amager Fælled at campingområdet miljøforberedes ved udlægning af en mængde overskydende jord fremkommet i forbindelse med anlæg af boldbanerne beliggende vest for campingområdet at der gives en anlægsbevilling på 400.000 kr. til projektudvikling Baggrunden for planlægningen er, at Københavns Kommune selv erkender, at den mangler kapacitet til at gøre noget ved blandt andet de mange ulovligt parkerede autocampere, ligesom der mangler et tidssvarende overnatningstilbud til campinggæster i København. Derfor foreslår Teknik- og Miljøforvaltningen, at der udarbejdes et udbudsgrundlag, der bl.a. vil afdække omkostningen af at anlægge og drive den fremtidige campingplads. Københavns Kommune får i forbindelse med udbuddet behov for konsulentbistand for så vidt angår den tekniske, juridiske og udbudstekniske del. Derfor indstiller forvaltningen, at der gives en anlægsbevilling på 400.000 kr., oplyser kommunen. Ulrik Bülow forlader VisitDenmark Efter knap 2½ år på posten som adm. direktør for VisitDenmark overlader Ulrik Bülow fra 1. april 2006 den ansvarsfulde post til Dorte Kiilerich (42). Dorte Kiilerich har siden efteråret 2004 været salgs- og marketingdirektør i VisitDenmark. Fra 1999 til 2004 var Dorte Kiilerich henholdsvis regionsdirektør for de nordiske markeder og brandingdirektør hos Innovation Norway. fremdrift for VisitDenmark. Ulrik Bülow fortsætter fra 1. maj som adm. direktør for Synoptik A/S, der med 1200 medarbejdere og 1,5 mia. kr. i omsætning er en af Skandinaviens største optikerkæder.