Tinghus, arrest & borgmesterbolig Algade 8 4660 Store Heddinge Opført i 1838 af arkitekt Jørgen Hansen Kock Pris kr. 2,75 mio. kr.
Beliggenhed Tinghuset ligger meget centralt i St. Heddinge lige bag ved byens torv. Store Heddinge ligger på Sydsjælland og er en by med 3.492 indbyggere i 2009. Byen ligger på halvøen Stevns, og den er opstået i 1200-tallet, og fik titel af købstad i 1441. Byen befinder sig i Stevns Kommune og tilhører Region Sjælland. Store Heddinge er Stevns hovedby og samtidig handelscentrum for et større opland. Den har jernbanestation og er via privatbaneselskabet HL forbundet med Hårlev mod vest og Rødvig mod syd. Få kilometer i østlig retning ligger Stevns Klint og Østersøen. Fra Store Heddinge er der ca. 6 kilometer mod Højerup, 13 til Hårlev, 22 til Faxe, 22 til Køge og godt 30 kilometer til Haslev.
Byens historie Etablering Store Heddinge kendes som købstad fra begyndelsen af 1200-tallet under navnet Magleheddinge eller Heddingemagle. Navnet Store Heddinge kendes fra 1500-tallet. Byen er anlagt inde i landet, men har brugt havnene ved Rødvig og Gjorslev (Bøgeskoven) som udskibningssted. Middelalderbyen Byen levede fortrinsvist af landbrug, da den ikke kunne tiltrække nogen betydelig handel. Flere gange blev det overvejet at fratage den købstadstatus. Købstaden 1536-1850 Både i middelalderen og i århundrederne, der fulgte, var Store Heddinge en meget lille by, der næsten mindede mere om en stor landsby end en købstad. I 1700-tallet fik byen dog en del brændevinsbrænderier, og efter 1800 fik håndværk og småindustrier lidt bedre fodfæste i byen, ligesom handelen med oplandet steg. Industrialisering og byvækst I 1879 fik Store Heddinge jernbaneforbindelse med bl.a. Køge, og de gamle udskibningshavne, som byen havde benyttet, blev dermed overflødige. Byen fik herefter nogle mindre industrivirksomheder, og befolkningstallet steg. Et par af disse virksomheder var hvidtølsbryggerier og jernstøberier. Industribyen 1900-1970 Byen var fortsat i 1900-tallet en af landets mindste købstæder, selvom indbyggertallet fortsatte med at stige i begyndelsen af århundredet. Denne udvikling stoppede dog i 1930 erne, hvor byens indbyggertal gik ned, hvorpå det stagnerede, indtil det begyndte at stige i 1960 erne. Erhvervsmæssigt var landbruget fortsat meget fremtrædende i midten af århundredet, og byen fungerede hovedsagligt som oplandsby. Der var kommet noget mere industri til blandt andet Berg & Friis Garveri og Remmefabrik, der beskæftigede 50 arbejdere. Efter industrien 1970 til i dag Byen fortsatte med at vokse, men ikke så kraftigt. I 1980 erne var der ikke sket de store ændringer i erhvervsstrukturen i byen, bortset fra at serviceerhvervene var gået lidt frem. Tendensen til, at serviceerhvervene vokser på bekostning af handel og håndværk og industri, indtraf ret sent i forhold til andre danske byer, ændringen slog rigtig igennem mellem midten af 1980 erne og 2000. Byen mistede med strukturreformen i 2007 sin kommunale administration. Administrationen i den nye og større Stevns Kommune er placeret i Hårlev, og herved blev der bl.a. ikke brug for det gamle tinghus mere.
Arkitekten Jørgen Hansen Koch (4. september 1787 i København - 30. januar 1860 i København) var dansk arkitekt, hofbygmester og kgl. bygningsinspektør. Han blev justitsråd 1829, etatsråd 1832, konferensråd 1848 og Kommandør af Dannebrogordenen 1841. Uddannelse Jørgen Hansen-Kock lærte tømrerhåndværket og kom på Akadademiet. I 1809 vandt han den lille og den store sølvmedalje og i 1811 den lille guldmedalje. Jørgen Hansen-Kock blev i 1810 konduktør for C. F. Hansen ved Råd- og Domhuset, senere tillige ved Frue Kirke. I 1816 vandt han den store guldmedalje. Jørgen Hansen-Kock får tildelt nogle stipendier og rejser i perioden 1817-1822 blandt andet rundt i Italien, Grækenland, Frankrig og England. Han bliver udnævnt til bygningsinspektør og hofbygmester i 1823. I 1835 bliver han udnævnt til professor, og bliver direktør for Akademiet i 1844 - og senere genvalgt 1847. Værker Rådhus i Middelfart ca. 1823-26. Istandsættelse af Sæby Kirke, Voldborg Herred (efter 1823) Udvidelse af Det kgl. Bibliotek (1827) Restaurering af Børsen, Nyindretning af det Brockdorffske Palæ paa Amalienborg, Arbejder paa Bernstorffs Palæ og Ombygning af Fr.berg Slots Portbygning (1828-29) Karantæneanstalt paa Kyholm (1831); Rosenborg Brøndkuranstalt (1833); Statsskolen i Hillerød (1835-36, senere forlænget); Stændersalen i. Palæet i Roskilde (1835); Etatsraad A. N. Hansens Palæ i Bredgade (1835, efter Tegn. af Schinkel?); Ombygning af Det kgl. Teater (1837), af Slottet i Kiel (1838); St. Heddinge Raad-,Ting- og Arresthus (1838) Projekter til Thorvaldsens Museum (1839) Nyindretning af Odense Slot og Frederiksgave ved Assens (1841); Gartnerbolig ved Sorgenfri (1840-48) Kærup Hovedbygn. (Benløse S., Ringsted Her.) (1841-42) Skuldelev Præstegaard (c. 1841-52) Katedralskolen i Roskilde og istandsættelse af Bernstorff Slot (1842); Raad-, Ting- og Arresthus i Rudkøbing (1845); Katedralskolen i Odense (1845-46) (siden 1895 Postkontor);
Jørgen Hansen-Koch står som C. F. Hansens trofaste medhjælper og arvtager i det 19. århundredes danske arkitektur. Både ved akademiet og i det første praktiske arbejde er Jørgen Hansen-Koch stærkt knyttet til C. F. Hansen. Begge arkitekter havde et venskabeligt forhold til akademiets præsentant prins Chr. VIII, og Jørgen Hansen-Koch og prinsen rejste sammen rundt i Italien, Frankrig og England. Høyens opposition mod C. F. Hansen rettedes også mod Hansen-Koch, men klassicisternes stilling var stærkest. Hansen-Koch blev hofbygmester og siden bygningsdirektør. Han kom således ligesom C. F. Hansen i sin tid til at indtage stillingen som landets fornemste officielle arkitekt. Hansen-Kochs studier havde ført ham, som den første danske kunstner, til Grækenland, og han holdt siden fast ved den klassicerende stil. Nygotikken gør sig gældende i hans kirker, men mærkes i øvrigt kun svagt i enkelte udkast til lysthuse m. m. Hansen-Koch vovede sig ikke ud i store eksperimenter, hans Senempire følger den samtidige europæiske udvikling og bliver lettere, profilerne bliver spinkle. Hans kunst er fin og mådeholden. Hansen-Koch havde sammen med bl.a. Bindesbøll tegnet forslag til Thorvaldsens Musum, og uheldigvis for Hansen-Koch blev Bindesbølls forslag foretrukket og herved fik Hansen-Koch aldrig mulighed for at skabe en monumentalbygning i hovedstaden. Hansen-Kochs store samling af egne og andre arkitekters tegninger findes i akademiets samling af arkitekturtegninger (Koch ske Samling, tilhørende Undervisningsministeriet). Hans egne tegninger opbevares endvidere på Nationalmuseet og i Kgl. Bygningsinspektorat på Christiansborg.
Beskrivelse af bygningen Tinghuset er hovedsaligt opført i klassicistisk stil, men facaden er også florentinsk inspireret. Den høje sokkel kræver trappe fra gaden til den flotte indgangsdør. Fra indgangsdøren kommer man ind i hallen, hvor der er meget højt til loftet, og der er en flot svungen trappe, som fører op til 1. sal, hvor byrådsalen og en mindre retssal var beliggende. Vinduerne på 1. sal eller beletagen er høje og buede, hvor imod i stueetagen, hvor arrestanterne var anbragt, er små. Disse vinduer var indtil arrestanter blev forflyttet til bygningen i gården, forsynet med indvendige gitterværk. Prisen for ejendommens opførelse var 11.874 rigsdalere. Ejendommen blev oprindeligt opført som rådhus. Indtil slutningen af det 19. århundrede blev rådstuen flittigt anvendt til selskabelige formål, og dette blev påtalt i 1868 af Præstø amtråd. Årsagen hertil var at de mange baller og middage, der blev afholdt i tinghuset, sled meget på lokalerne, og det var ikke passende at kommunen skulle betale for istandsættelser efter private fester. Endvidere fandt kommunalbestyrelsen det utilstedeligt, at der blev holdt fester lige over arrestanterne. Kommunen ville dog ikke sætte sig imod at lokalerne blev benyttet til mere alvorlige forsamlinger, så som forelæsninger, skytteforeningens forretningsmøder, politiske forsamlinger, koncerter og skuespil, dog mod at der betaltes et vederlag på 5 rigsdaler pr. gang til istandsættelser! Rådhuset udvides 1871 ved tilbygning af en arrest på bagsiden, således at arrestanterne kunne flyttes ud af rådhusets underetage og få nattesøvnen tilbage. Den hidtidige arrest blev tjenestebolig for arrestforsvaren, medens den 3-hovede embedsmand borg-mesteren/dommeren/politimesteren fortsat styrede byen fra første etage. Oprindelig var der også plads til den i 1839 grundlagte sparekasse og sågar et par sygestuer under loftet, som en forløber for sygehuset, men da byens pladsbehov stadig voksede, rykkede den kommunale administration gradvis ud. I 1947 solgte kommunen rådhuset til Justitsministeriet, og den tidligere byrådssal omdannedes til retssal. Den mest iøjenfaldende bygningsændring i det sidste århundrede er påsætningen af en frontispice med tårnur i 1914, som er en gave fra kirkeværgen.
Selv i dag er Jørgen Hansen-Koch aktuel! Ved renoveringen af Det Brockdorffske Palæ har Paul Schülein som sagsarkitekt for Arkitema sammen med restaureringsarkitekten Jens Andrew Bauman fra Erik Einar Holms Tegnestue haft en klar og god treleddet plan for renoveringen: Palæets plan for etagerne skulle føres tilbage til Nicolai Eigtveds oprindelige ideer med rokokopalæet fra 1750. Palæets hovedattraktion er renoveringen af Jørgen Hansen-Kochs interiør med storartede stuklofter og genskabelsen af Eigtveds klare ruminddeling. Interiøret skulle bevare og forstærke Jørgen Hansen-Kochs gennemgribende renovering fra 1828. Og alle fornyelser skulle udføres i et diskret, men tydeligt nutidigt formsprog. Denne treleddede plan, der blotlægger de stærkeste arkitektoniske træk i huset, var ikke bare klog på papiret, den synes at være lykkedes. De mange ombygninger gennem tiderne havde efterhånden udvisket rummenes hierarki og deres proportionering. Hansen-Kochs interiører var lavet i empirestilen, der var inspireret af Napoleon I s hof og efterlignede og rendyrkede klassikkens magtsymboler.