Introduktion og oversigt bioenergiområdet

Introduktion og oversigt bioenergiområdet Kathrine Hauge Madsen khm@.dk

Indhold Den danske energisituation Bioenergi i Danmark indtil nu Fast brændsel Transportbrændstoffer Energiafgrøder til biogas Bioenergien i fremtidens energiforsyning

Energiproduktion i Danmark http://www.energistyrelsen.dk

Nordsøolien

Vedvarende energi i Danmark 14,2% af brutto energiforbruget http://www.energistyrelsen.dk

Indhold Den danske energisituation Bioenergi i Danmark indtil nu Fast brændsel Transportbrændstoffer Energiafgrøder til biogas Bioenergis rolle i fremtidens energiforsyning

Ressourcer af restbiomasse til energiformål i Danmark PJ Potentiale Forbrug 04 Udnyttelse Halm 55 18 33% Træ 40 39 98% Biomassebiogas 40 4 9% Affald 37 37 <100% I alt 172 98 12% af DKs energiforbrug Biotek-nonfood rapport om forskningsstrategi 2006

Dansk forbrug af træpiller og flis (TJ 2004) Udvinding og genbrug Registreret import -Skovflis 6.760 751 - Brænde 12.163 - Træpiller 3.276 9.514 - Træaffald 6.455 28.654 10.265 Kilde: Energistyrelsen. Kbh. 2005. Kan pileflis blive konkurrencedygtigt alternativ til importerede træpiller?

Halmproduktion 2005 (mill. t) Rest 2,3 Mt 41% Strøelse 0,8 Mt 14% Fyring 1,5 Mt 26% Foder 1,0 Mt 19% http://www.statistikbanken.dk

Halmprognose 1995-2000 Måling af bjærgede halmmængder 1994-96 Finansieret af Energistyrelsen Halmudbytte faldet i forhold til 1980-88 Vinterhvede: 13% Vinterbyg 9% Sortsforskelle, men data uegnet til statistisk analyse

Energiafgrøder i Danmark 2006 Art Ha Promille Raps 58.555 21,21 Pil 1.501 0,54 Poppel/El 67 0,02 Lavskov 1.610 0,58 Rørgræs 12 0,00 Elefantgræs 64 0,02 I alt af DK samlede landbrugsareal (2.760.904 ha) 22,39 DFFE, november 06

Flerårige energiafgrøder Forædling af pil: 63% udbyttestigning på 15 år Uffe Jørgensen, DJF

Nitratudvaskning: pil på grovsandet jord 100 90 0 N mg nitrat-n/liter 80 70 60 50 40 30 20 10 0 150 kg N 105 kg N 3-9 kg N 75 N Slam 140 N Slam 280 N drikkevandskrav 13-42 kg N 1-16 kg N jul 93 jan 94 jul 94 jan 95 jul 95 jan 96 jul 96 jan 97 jul 97 jan 98 jul 98 jan 99 jul 99 jan 00 Uffe Jørgensen, 2006

Høstmetoder til pil Flis 1% 47% 52% Vand Brændbart tørstof Aske Helskudshøst www.nyvraa.dk www.nordicbiomass.dk Mangler opdateret viden om optimale høstmetoder tilpasset behov på kraft-varmeværker

Elefantgræsforædling afventer et marked Prisen for plantning af elefantgræs er reduceret med 80%! www.miscanthus.dk

K og Cl i elefantgræssorter 0,90 0,80 K Cl 0,70 0,60 0,50 0,40 % in dry matter 0,30 0,20 0,10 0,00 Uffe Jørgensen MS90-1 MS90-2 MS90-3 MS90-4 MS90-5 MS90-6 MS90-7 MS90-8 MS90-9 MS90-10 MS90-11 MS90-12 MS88-104 MS88-110 MS88-111 M. 'GIGANTEUS Stort potentiale for videre forædling

Biodiesel i afgrænsede flåder Regeringens mål: 0,1% flydende biobrændstoffer 60 mio. kr. i årene 2006-2008 til anvendelse af biodiesel F.eks kollektiv transport og køretøjer i den offentlige sektor. Brændstof iblandet biobrændstof www.ens.dk

Rapsolie biodiesel i Danmark 1000 ha 80 60 40 20 0 Nonfood Energi 2004 2005 2006 Prisen på raps steget med 15 pct. i første halvår af 2006 Øget europæisk forbrug af biodiesel medvirkende årsag

Bioethanol Pt. Statoils Bio95 Teknologi kendt for: Sukkerroer 1 ha~6.000 l ethanol Hvede 1ha~2.600 l ethanol 2. Generationsteknologier Halm mm. Kræver biomasse, men er mere uafhængig af specifik afgrøde Arealbehov (1000 ha) 160 140 120 100 80 60 40 20 0 2010: 5.75% biobrænsel Areal Sukkerroer Hvede Raps (biodiesel) K.V. Nielsen, C. Haldrup, 2005

Lyngbyvej den 30. maj 2006 Statoil

Livlig offentlig debat om bioenergi: Eks. morgenaviserne i august Politiken Miljøministeren vil hellere tanke diesel end Statoils biobenzin. I det store miljøregnskab er den ikke fornuftig, hævder hun. Statoil er rystet Politiken 18. aug 06

1. og 2. generation bioethanol 1. Generation er kendt teknologi korn, majs, sukkerroer, sukkerrør 2. Generation på forsknings- og udviklingsstadiet Mangler opskalering Optimering af bakterierne (hemicellulose C-5 sukre) Regeringen giver 200 mio. kr. til 2. generation De nuværende produktionsmetoder er ikke samfundsøkonomisk og miljømæssigt attraktive. De baserer sig på fødevarer og foderstoffer og kan komme til at lægge beslag på store landbrugsarealer Flemming Hansen, Transport og Energiminister

Energiafgrøder til biogas Gylle 33 mio. t 1,4 mio. t afgasses Ikke rentabelt uden tilsætning af organisk tørstof Organisk affald Svært at skaffe Energiafgrøder? Majs Græs Helsæd 1000 ha Energimajs i Tyskland 160 140 120 100 80 60 40 20 0 2004 2005 2006 År

Status for bioenergi i DK Fast biobrændsel 25%-33% af halmen bruges i kraft-/varmeværkerne Pileflis ca. 500 ha dyrkes kommercielt Biodiesel fra raps Sendes til nabolande DK: begrænsede flåder 2006-8 Flere ethanolprojekter i skuffen Statoil begyndt (ethanol fra Europa) 1. Generation: Kalundborg, Tønder, Studstrup, Danisco 2. Generation pilotanlæg Maxifuel og IBUS Tre biogasanlæg har prøvet energiafgrøder Energimajs: 1 forsøg, samt demonstrationsparceller

Hvor bioenergi kan vi lave? Restbiomasse ca. 74 PJ Brak og udyrket 25 PJ 157.000 ha+15.000 ha 172.000 ha x 10 t x 14,5 GJ Korneksport 13 PJ 872.000 t x 14,5 GJ Forædling/afgrødeskift 29 PJ 1 t x 2 mio. ha x 14,5 GJ Øget effekt ca. 5 PJ Andre kilder; 411 PJ; 49% Biomasse 2005; 94 PJ; 11% Øvrige planteprod. 188 PJ; 22% Pot. Restbiom; 74 PJ; 9% Brak; 3% Korneksp. Forædling 3% Teknologi DKs forbrug: 839 PJ/år

Hvor er vi i 2025? Danmarks Radio 23. sept. 06: En tredjedel af Danmarks samlede energiforbrug skal komme fra den vedvarende energi i 2025, lyder det nu fra de to regeringspartier, der nærmest kæmper om at sætte de højeste miljømål. Statsministerens åbningstale 3. oktober 2006 Regeringen vil senere i år præsentere en langsigtet energiplan. Vi vil satse på en stærkt øget anvendelse af vedvarende energi. Vi vil sætte ambitiøse mål om mere effektiv udnyttelse af energi. Vi vil øge indsatsen med forskning, udvikling og forsøg for at udvikle såvel eksisterende som nye vedvarende energikilder. Vi vil satse stærkt på udvikling af biobrændstof til biler. Vi vil sikre en energi- og miljøpolitik, som går hånd i hånd med vækst og stærk konkurrenceevne.