Klima-, Energi- og Bygningsudvalget KEB Alm.del Bilag 330 Offentligt
|
|
- Randi Clausen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget KEB Alm.del Bilag 330 Offentligt MEMORANDUM. 1. Baggrund. Om biomasse i energiforsyningen. Biomassens mulige rolle og potentielt negative effekter som del af den danske energiforsyning har været debatteret i stærke, undertiden uforsonlige, vendinger siden energiforliget i marts Debatten har, desværre, i for høj grad haft karakter af for eller imod biomasse, hvor de fleste har været at finde på tilhængersiden. Debatten har imidlertid sjældent bidraget til en mere nuanceret afklaring af, under hvilke omstændigheder biomasse bør fremmes som energikilde. Det er svært at frigøre sig fra en fornemmelse af, at debattørernes argumenter i højere grad har været præget af etablerede interesser, mulige fremtidige økonomiske fordele eller mere kategoriske holdninger, snarere end af et ønske om en bedre forståelse af, hvad der ud fra en bredere samfundsmæssig vurdering er ønskeligt. Megen energi har fra mange sider været brugt på kommentering af CONCITO s arbejde med biomasse. Uden at frakende debattørerne en oprigtig interesse i at CONCITO sarbejde afspejler et højt fagligt niveau er det påfaldende, hvor mange kræfter, der er blevet lagt i at få modificeret nogle af de oprindelige, væsentlige, konklusioner. Som én, der i mange år har arbejdet med biomasseproblemer (og dermed også har et betydeligt synderegister), men samtidig er uden personlige interesser i sagen, hverken økonomiske eller prestigemæssige, har jeg sat mig for at forsøge at tilføre debatten et mål af faglighed og forståelighed, som har manglet i meget af det der er sagt og skrevet i de sidste 1½ år. Jeg er opmærksom på, at en arbejdsgruppe under Energistyrelsen, som led i opfølgningen af energiaftalen, ved årets slutning vil komme med en redegørelse om emnet. Arbejdsgruppen er velkommen til at benytte mit memorandum, hvor de måtte finde det hensigtsmæssigt. 2. Problemet. Biomasse er særdeles relevant i en energipolitisk sammenhæng. Efter gængse opgørelsesmetoder er det, både globalt og i dansk sammenhæng, den form for vedvarende energi, der hidtil har bidraget mest til energiforsyningen. Og uanset om det langsigtede politisk mål udtrykkes som nødvendig CO2-reduktion eller som uafhængighed af fossile brændsler ( fossilfrihed ), vil biomassen komme til at spille en endnu vigtigere rolle i fremtiden. Det er tilstrækkeligt til at understrege, at det er vigtigt, at vi gør det rigtigt fra starten. Biomasse optræder i flere former, principielt både fast (energiafgrøder, træ, planterester), flydende (især biobrændstof til transport) og som gas (biogas). Udover de fordele, der er baggrunden for interessen i biomasse, har produktion og anvendelse af biomasse til energiformål, forskellige afledte effekter, der enten kan være rent negative eller reducere den positive effekt (specielt reduceret CO2-udslip) som er begrundelsen for at satse på biomasse. For at kunne vurdere nytten af biomasse som energikilde er det derfor nødvendigt at kende det pågældende produkts reelle CO2-udslip, dets påvirkning af fødevareforsyningen og dets generelle bæredygtighed ud over de mere specielle aspekter. De fleste burde være enige i, at også økonomien i en given biomasse strategi er af betydning. Forskellige typer biomasse viser meget forskellige profiler i forhold til de forskellige hensyn, der skal varetages. Det giver således ringe, om nogen, mening, når biomasseproducenter eller forbrugere bedyrer, at deres biomasse er bæredygtig.
2 3. Fast biomasse. Fast biomasse (halm, træflis, træpiller, energiafgrøder) er den del af biomasse til energiformål, der ser ud til at vokse mest i de kommende år, især via omstilling fra fossile brændsler i el- og fjernvarmesektoren. Omstillingen drives, ud over hvad der måtte være af ideelle hensyn, især af afgiftsfritagelsen for biomasse anvendt til opvarmningsformål. I det omfang der er tale om restprodukter fra skovbrug (flis fremstillet af den del af træet, der ikke kan sælges som tømmer, udtyndingstræ) eller landbrug (halm eller andre planterester) er der næppe generelle bæredygtighedsproblemer, og anvendelsen er ikke i konkurrence med fødevareproduktion. Rene energiafgrøder er derimod potentielt mere problematiske. Monokulturer på arealer der førhen brugtes til foder eller fødevarer kan både betyde ringere biodiversitet og under alle omstændigheder lavere fødevareproduktion. Det er i princippet ikke mere bæredygtigt at anvende et givet areal til energipil eller elefantgræs end til majs eller sukkerroer, der derefter konverteres til bio-ethanol. I sidste ende beslaglægger både fødevareproduktion og energiafgrøder areal og vand, der er den egentlige ressource. Den efterhånden vedtagne holdning, at det går ikke an, at bruge fødevarer til energiformål, bør i virkeligheden erstattes med en stillingtagen til, i hvilken grad det er acceptabelt overhovedet at bruge landbrugsarealer til energiformål. Ovenstående skal på ingen måde ses som en generel afstandtagen fra dyrkning af energiafgrøder. I det omfang nuværende landbrugsproduktion, nationalt eller globalt, foregår på arealer, der af forskellige grunde er mindre velegnede til fødevarer eller foder, bør energiafgrøder vurderes som muligt alternativ. I den forbindelse bør både produktions- og miljøforhold indgå i vurderingen. Et helt særligt, og delvist nyt, aspekt i forhold til den faste biomasse, er spørgsmålet om biomassens CO2- neutralitet. Det har i årevis været almindeligt at betragte biomasse som, pr definition, vedvarende og (dermed) CO2 neutralt. Argumentet er, at den CO2, der ved afbrænding af biomassen tilføres atmosfæren forud er blevet indfanget fra atmosfæren via fotosyntesen. Synspunktet afspejles i såvel FN s som i EU s regnskabsmetode. Problemet er imidlertid, som bl.a. påpeget af Det Europæiske Miljøagenturs videnskabelige komite (september 2011), at CO2-neutraliteten ikke afhænger af fortiden, men af fremtiden. For at biomassen skal kunne bogføres som CO2-neutral kræver det, at den efterfølgende regenereres. At dette synspunkt er det eneste videnskabeligt holdbare burde være indlysende. Den CO2, der frigives ved afbrænding af fossile brændsler, eller ved afbrænding af tropisk regnskov, er jo også oprindeligt foto-syntetiseret, og det klimamæssige problem skyldes alene, at den frigjorte CO2 ikkeefterfølgende bindes i ny biomasse. For biomasse fra étårige afgrøde er der ikke det store problem. CO2 fra dette års halm svarer til optaget i næste års. For kortlivede (3-5 år) energiafgrøder er der heller ikke noget problem, så længe CO2-fikseringen i planterne ikke indregnes i det nationale CO2-regnskab. For træpiller eller flis fra eksisterende skove, den sandsynlige kilde til øget anvendelse af fast biomasse, er regnestykket langt mindre enkelt.ved erstatning af kul eller naturgas med træpiller øges det umiddelbare CO2-udslip (det der kommer op gennem skorstenen), i naturgastilfældet til op mod det dobbelte. Dette gælder, uanset om der er tale om restprodukter fra skovbrug eller træpiller fremstillet af hele træer. I bedste fald (det bæredygtige scenarie) vil de fældede træer blive genplantet, men der vil stadig gå en
3 længere årrække, før det ekstra CO2-udslip er indhentet; og en fuld omløbstid, måske år, inden CO2- neutraliteten er opnået. Og hvis man forestiller sig en eksisterende skov i naturlig balance, der inddrages til træpilleproduktion, vil der efter en fuld omløbstid med regelmæssig fældning og genplantning stadig være mindre CO2 bundet end i udgangspunktet. Det er denne overførsel af CO2 fra biomassebundet kulstof til CO2 i atmosfæren, der betegnes som klimagæld. Ovenstående beskrivelse af hvad der sker, når naturgas erstattes med træpiller eller flis er, desværre, hverken urealistisk eller ekstrem. Den er snarere karakteristisk for hvad der pt. sker på en række kraftværker og fjernvarmecentraler. Og hvor klimaministeren på nationens vegne kan notere faldende CO2- udslip i den årlige emissionsopgørelse, noterer atmosfæren det modsatte. Hvortil kommer en mulig stigning andetsteds i EU i og med at de fleste nye træpillebrugere er omfattet af kvotesystemet, der har et fastlag loft for CO2-udslip på tværs af EU. Og hvad med genplantningen, der på sigt skal sikre CO2- neutraliteten?ansvaret for den vil komme til at ligge i et land, hvor vi for det første har ringe mulighed for at kontrollere at den sker, for det andet endnu ringere mulighed for at sikre at de pågældende træer får fred i de 30 eller 50 år, der skal til for at omlægningen overhovedet kan hævdes at give mening. Sikkerheden for dette blæser vist indtil videre i vinden. Ovennævnte skal ikke tages til indtægt for afstandtagen fra udnyttelse af biomasse i den fremtidige energiforsyning. Formålet har alene været at påpege, at den nuværende officielle opfattelse af biomasse som automatisk CO2-neutral ikke er retvisende. Den er endog i flere tilfælde stærkt misvisende. Ingen burde føle, at de taber ansigt ved at indrømme dette. Både ved mit arbejde med klimapolitik i EU- Kommissionen ( ) og i Klimakommissionen ( ) har jeg (og samtlige kolleger) uden tøven anset biomasse for CO2-neutral. Punktum. Spørgsmålet var heller ikke på dagsordenen, hverken ved forelæggelsen af den foregående eller den nuværende regerings klimapolitiske udspil. Men alle burde i dag indse, og indrømme, at vi må tage en ny vurdering af biomasseanvendelse i energipolitikken. Også selv om det betyder, at vi ikke kan opfylde vores mål om 40 % CO2-reduktion i 2020 i forhold til De problemer, der knytter sig til importeret biomasse, er på det seneste blevet understreget i en henvendelse fra en række amerikanske miljøorganisationer, heriblandt Natural Resources DefenseCouncil, til EU-Kommissionen. Organisationerne peger på, at den europæiske VE-politik truer værdifulde skovområder i det sydlige USA gennem stærkt øget efterspørgsel af træpiller til el-produktion. 4. Flydende biomasse (biobrændstoffer). Flydende biobrændstoffer, forskellige former for bio-diesel og bio-ethanol, er, med få undtagelser, generelt problematiske. Det er værd at huske, at både i USA og i EU har biobrændstofferne en historie, der startede alt andet end grønt. Bio-ethanol produktionen i USA var fra starten drevet af et ønske om at vinde majsfarmere i Midt-vesten for den siddende regering med en, mere salgbar, argumentation om reduceret afhængighed af importeret olie fra Mellemøsten. Den europæiske biobrændstof politik var også i udgangspunktet (omkring 2000) stærkt drevet af et ønske om at udnytte braklagte arealer, et ønske, hvor klimaudfordringen kom ind som belejlig hjælper. Dagens, og morgendagens, biobrændstoffer produceres helt overvejende på basis af traditionelle fødevareog foderafgrøder (hvede, majs, sukkerrør, rapsolie, palmeolie m.v.). Det er med tiden blevet klart, at CO2-
4 gevinsten ved at bruge disse brændstoffer i stedet for oliebaseret benzin eller diesel i bedste fald er beskeden, i en række tilfælde direkte negativ. Og aldrig omkostningseffektivt, hvis vurderet som CO2- reduktions politik. Biobrændstoffernes påvirkning af de globale fødevarepriser diskuteres stadigt, ofte lidenskabeligt. Det er vanskeligt at se, hvordan anvendelsen af store arealer til energiproduktion ikke skulle påvirke fødevarepriserne ligesom tab af afgrøder fra de samme arealer pga. tørke eller oversvømmelser. Endelig vil øget efterspørgsel af palmeolie føre til inddragelse af yderligere regnskovsarealer til palmeolieproduktion, også selv om palmeolie til bio-diesel hentes fra eksisterende plantager. Danmark, bortset fra landbruget, var oprindelig skeptiskover for EU s biobrændstofpolitik. Vi blev mere positive, da den oprindelige begrundelse (braklægningen) var væk og tvivlen om politikkens berettigelse voksede. Der er al mulig grund til at støtte Kommissionens forslag om tilbageholdenhed mht. produktion af biobrændstoffer på basis af potentielle fødevarer. Bio-ethanol eller bio-diesel produceret på affaldsprodukter, såkaldte 2. generations bio-brændstoffer er principielt mere lovende, bio-diesel produceret af animalske affaldsprodukter tilsyneladende ubetinget positivt. Bio-ethanol baseret på halm er principielt en god idé, men indtil videre har de kendte forsøg indebåret uacceptabelt høje energikonverteringstab. Alt i alt synes der at være gode grunde til ikke at forcere en omstilling fra benzin og diesel tilbiobrændstoffer i større skala. 5. Biogas. Biogas er især interessant som en mulighed for at udnytte energien i våd biomasse, der vanskeligt eller slet ikke kan udnyttes på anden vis. Landbrugets gylle og slam fra spildevandsrensning er oplagte kandidater. Konvertering af gylle og slam til biogas er attraktivt fra et CO2-synspunkt og uden negative effekter på fødevareforsyningen eller miljøet i øvrigt. Problemet er først og fremmest omkostningerne, dernæst det forhold, at almindelig gylle er for vandholdig (og dermed for energifattig) til at processen økonomisk kan hænge sammen. I forlængelse af energiaftalen 2012 står det i stigende grad klart, at selv en afregningspris på omkring 5 kr /m3 methan ikke er tilstrækkeligt til at sikre investering i nye gyllebaserede biogasanlæg. Dette skal vurderes på baggrund af en naturgaspris på ca. 2 kr/m3 methan. Vurderet som CO2-reduktionsteknologi er dette en meget dyr løsning, svarende til en CO2-skyggepris på betydeligt over 1000 kr pr ton CO2. Snarere end at overveje yderligere tilskud til biogasproduktionen, bør der fokuseres på muligheden for at anvende biogassen som transportbrændstof. I og med at biogas kan bidrage til opfyldelsen af EUforpligtelsen om 10% VE i transportsektoren vil biogas her have en værdi på mellem 6 og 7 kr pr M3 methan, som anden generations biobrændstof hvis produceret på affald, et par kroner højere. Muligheden for at tilsætte majs til gyllen for at øge energiindholdet er stærkt problematisk. Det er vanskeligt at acceptere EU-Kommissionens begrunde forslag om at lægge loft over anvendelsen af majs til benzinerstatning for derefter at fremme den til produktion af naturgas der, på energibasis, koster ca. det halve, og hvor olieforsyningssikkerhedsaspektet er væk.
5 6. Konklusion. Den igangværende omstilling fra kul og naturgas til fast biomasse, især importerede træpiller vil ikke give de CO2 reduktioner i 2020, i visse tilfælde heller ikke senere, som de gældende opgørelsesmetoder viser. Især omstillingen fra naturgas, hvor der ligefrem vil være tale om en forøgelse af emissionen, er problematisk. Denne erkendelse børfremgå af Energistyrelsens redegørelse om biomasse, der efter planen vil komme inden årets udgang. De stærke politiske og økonomiske interesser, der knytter sig til den nuværende opgørelsesmetode og deraf følgende afgiftsfavorisering af biomasse i kraftvarme- og fjernvarmesektoren, bør ikke føre til at problemet benægtes eller ignoreres. Det er en åbenlys vanskelighed, at gældende opgørelsesmetoder ikke alene er relevante i en national sammenhæng, men også anvendes i EU i forbindelse med Danmarks forpligtelser til CO2-reduktioner uden for kvotesektoren og til 30 % VE i Regeringen bør tage sagen op med Kommissionen og andre seriøse medlemslande som en hastesag. I denne forbindelse er det påfaldende, at den seneste rapport fra Det Europæiske Miljøagentur undlader at følge op på 2011 notatet fra Agenturets egen videnskabelige komité, men alene henviser til at dette må diskuteres senere; samtidig med, at man, sådan rent en passant, noterer sig at det potentielt kan eliminere CO2-gevinsten fra a substantial part of the currentlyestimatedforestbioenergy potential! (Udråbstegnet mit). Det er ikke mindre bekymrende, at Kommissionens foreløbige overvejelser om bæredygtighedskriterier for fast og gasformig bioenergi end ikke nævner problemet! Indtil en brederes afklaring måtte være tilvejebragt, burde regeringen som et minimumskrav for afgiftsfritagelse for biomasse kræve, at den kommer fra et land, der har både en tilstrækkelig ambitiøs klimapolitik og en bæredygtig skovpolitik. Det løser ikke nødvendigvis problemer i en videre sammenhæng, men det har den fordel, at problemet kommer på dagsordenen. Hertil kommer af vi reducerer risikoen for efterfølgende at konstatere, at vi har været til grin ved at betale lande, der ikke selv gør noget ved klimaet for en ydelse, der heller ikke her i landet hjælper på problemet. Indtil der er fundet en tilfredsstillende løsning, bør biomasse til opvarmningsformål afgift pålægges på linje med naturgas. Regeringen bør vise størst mulig tilbageholdenhed med fremme af anvendelse af 1. generations biobrændstofferog i den forbindelse støtte Kommissionens forslag om samme samt større kredit for 2. generations biobrændstoffer. Selv om kravet om 10 % VE i motorbrændstof i givet fald vil kunne opfyldes ved tilsætning af kun 2½ % 2. generations biobrændstof, vil ønsket om reduceret olieforbrug, vil dette bedre opnås gennem energieffektiviseringer og øget brug af naturgas i transportsektoren. Vanskelighederne med at skabe økonomi i biogasudbygningen bør løses ved at sikre en højere værdi afproduktet, dvs som motorbrændstof, snarere end ved yderligere at subsidiere produktion af simpel naturgaserstatning, der allerede med de nuværende regler går væsentlig videre end hvad CO2-reduktionen eller fossilfriheden kan begrunde.
Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014
Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål
Læs mereElforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,
Læs mereKlimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille
Klimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille Pia Frederiksen, Seniorforsker ved Institut for Miljøvidenskab, AU Medlem af Klimarådet Biomassens betydning for grøn omstilling Klimaperspektiver og anbefalinger
Læs mereEuropa-Huset 19.11.2015
Opgør med myterne om Danmark som foregangsland EuropaHuset 19.11.2015 Støttet af Tankevækkende tendenser i energiforbruget Det samlede energiforbrug i EU28 har ligget nærmest konstant siden 1995 på trods
Læs mereKvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef
KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik
Læs mereTrinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011
Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af
Læs mereUdfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030
Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030 Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på Gastekniske Dage den 24. maj 2017 Dagsorden
Læs mereBiobrændstoffers miljøpåvirkning
Biobrændstoffers miljøpåvirkning Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Stockholm, d.15. januar 2010 Workshop: Svanemærkning af transport Godstransportens miljøelementer Logistik Kapacitetsudnyttelse, ruteplanlægning
Læs mereBIOENERGI ER IKKE GRØN Fakta om EU og Danmarks voldsomt voksende forbrug af bioenergi - på bekostning af natur, klima og lokalbefolkninger
BIOENERGI ER IKKE GRØN Fakta om EU og Danmarks voldsomt voksende forbrug af bioenergi - på bekostning af natur, klima og lokalbefolkninger Grøn omstilling? Skovrydning CO 2 -neutralitet? Land grabbing
Læs mereLandbrug & Fødevarer ønsker følgende hovedprincipper lagt til grund for Kommissionens arbejde med bæredygtig bioenergi for perioden efter 2020.
Dato 4. marts 2016 Side 1 af 5 Ref.: MDC Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K Høringssvaret er sendt elektronisk til lmj@ens.dk, bha@ens.dk, cpo@ens.dk, stkje@efkm.dk, hao@ens.dk Landbrug & Fødevarers
Læs mereProduktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef
Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef Produktion af bioenergi er til gavn for erhvervene og samfundet Økonomi og investeringsovervejelser.
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om indregning af CO 2 -udledning fra biomasse som supplement til det nationale CO 2 -regnskab
Beslutningsforslag nr. B 56 Folketinget 2014-15 Fremsat den 23. januar 2015 af Per Clausen (EL), Henning Hyllested (EL), Christian Juhl (EL), Pernille Skipper (EL) og Finn Sørensen (EL) Forslag til folketingsbeslutning
Læs mereBiomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.
Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. oktober 2014 Biomasse til energi i Region Midt, 2011 TJ 34 PJ Energiforbrug fordelt
Læs mereBiomasse og det fleksible energisystem
Biomasse og det fleksible energisystem Indlæg ved energikonference 5. oktober 2009 af Institutleder Erik Steen Kristensen Spørgsmål som vil blive besvaret 1. Biomasse til energi mængder og typer? 2. Klima-
Læs mereNIK-VE /ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1
2010.03.02/ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1 Det er svært at spå især om fremtiden The Stone age did not come to an end because of lack of stones, and the oil age will not come to an
Læs mereMasser af biomasse? NOAHs Forlag
Masser af biomasse? Vi skal af med de fossile brændsler så hurtigt som muligt. Presset for at det skal ske er ved at være så stort, at hverken regering, energiselskaber eller industrien tør ignorere det.
Læs mereMasser af biomasse? NOAHs Forlag
Masser af biomasse? Vi skal af med de fossile brændsler så hurtigt som muligt. Presset for at det skal ske er ved at være så stort, at hverken regering, energiselskaber eller industrien tør ignorere det.
Læs mereDen danske biomasse ressource opgørelse og fremtid
Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Henrik Hauggaard-Nielsen og Steffen Bertelsen Blume Risø DTU, Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi Danmarks Tekniske Universitet Disposition 1.
Læs mereGår jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas
Læs mereBæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012
Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Resultat før skat 2011: DKK 82 mio. Ansatte: 85 Naturgas
Læs mereANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER
CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks
Læs mereEnergianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen
Energianalyserne Finn Bertelsen Energistyrelsen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE EU mål om 80-95% reduktion af GG fra 1990 til 2050 kræver massive CO 2- reduktioner. Især i energisektoren
Læs mereDe igangværende initiativer
De igangværende initiativer Agenda: Lidt om Dansk Energi Energiaftalen og biomasse Forbrug af biomasse Bæredygtighed Regulering og bæredygtighed Den danske brancheaftale Energiaftale af 2012 50% vind
Læs mereDen delegerede retsakt vurderes ikke at medføre konsekvenser for Danmark.
Europaudvalget 2018-19 EUU Alm.del - Bilag 613 Offentligt Notat til Folketingets Europaudvalg Dato 5. april 2019 Europa-Kommissionens delegerede retsakt om fastlæggelse af kriterier for biobrændstoffer
Læs mereBaggrundsnotat: "Grøn gas som drivmiddel i lastbiler og busser"
Baggrundsnotat: "Grøn gas som drivmiddel i lastbiler og busser" Danmark skal reducere udledningen af CO2 fra transportsektoren Parisaftalen medfører, at Danmark frem mod 2030 gradvist skal reducere CO
Læs mereBiogas og Bæredygtigheds certificering. Torben Ravn Pedersen
Biogas og Bæredygtigheds certificering Torben Ravn Pedersen Biogasproduktion -afsætning af energi fra biogasanlæg Proces Energi Proces Opgradering Kraftvarme Opvarmning, kraftvarme 2 [ThisDoc*Subject]
Læs mereFremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen
Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar 2016 Udbygning med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Foreningen for Danske Biogasanlæg Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs
Læs mereNational strategi for biogas
National strategi for biogas Gastekniske Dage Munkebjerg Hotel, Vejle, 11. maj 2010 Thomas Bastholm Bille, kontorchef Energistyrelsen Grøn energi Statsministeren, åbningstalen 7. oktober 2008: Vi vil gøre
Læs mereSvar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas
N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år
Læs mereBiobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november 2012. Thomas Færgeman Direktør
Biobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november 2012 Thomas Færgeman Direktør CO2 i atmosfæren Kilde: GEO5 Hvad er målet? For højt til at være sikkert For lavt til at være muligt? Illustration: David
Læs mereKøbenhavns Universitet. Klimastrategien Dubgaard, Alex. Publication date: 2010. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf)
university of copenhagen Københavns Universitet Klimastrategien Dubgaard, Alex Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA):
Læs mereHvorfor en omstilling De svindende energiressourcer
Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer En visionær dansk energipolitik at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende
Læs mereEr Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget?
Er Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget? Plantekongressen 2011, Direktør Claus Søgaard-Richter, 11. januar 2011 Baggrund: Rammen FN (IPCC) Danmark har forpligtet
Læs mereGår jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer
Læs mereAfgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives
Læs mereBiomasse til energi Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas
Biomasse til energi Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas Vi kan ikke undvære kraftvarmeværkerne i fremtidens energisystem Mængden af el fra vind- og solenergi svinger meget og er afhængig
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om mindre afhængighed af olie i transportsektoren
Kopi af Sfs beslutningsforslag - http://www.folketinget.dk/samling/20051/beslutningsforslag/b20/som_fremsat.htm B 20 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning om mindre afhængighed af olie i transportsektoren.
Læs mereFremtidens energisystem
Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens
Læs mereBIOMASSE TIL ENERGI. Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas
BIOMASSE TIL ENERGI Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas BIOMASSE TIL ENERGI 3 VI KAN IKKE UNDVÆRE KRAFTVARMEVÆRKERNE I FREMTIDENS ENERGISYSTEM Mængden af el fra vind- og solenergi svinger
Læs mereEnergistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K. Att: Dorte Wied Christensen. 22. februar 2014
Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K Att: Dorte Wied Christensen Miljøbevægelsen NOAH Nørrebrogade 39 2200 København N 35361212 noah@noah.dk www.noah.dk NOAHs 1 høringssvar vedr. Udkast til forslag
Læs mereMuligheder for anvendelse af halm i energisektoren
Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren TEMADAG: Håndtering af biopiller på større anlæg Præsentation af LUBA PSO-projekt Thomas Holst Landbrug & Fødevarer Sekretariat for Danske Halmleverandører
Læs mereResumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage
Oversættelse til dansk af Executive Summary fra Life Cycle Assessment of Biogas from Maize silage and from Manure Dato: 10. august 2007 Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage
Læs mereNaturgassens rolle i fremtidens energiforsyning
Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til
Læs merePerspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel
Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter
Læs mereTransportsektorens rolle i Danmarks opfyldelse af EU's 2030-klimamål
Transportsektorens rolle i Danmarks opfyldelse af EU's 2030-klimamål - Et skridt mod lavemissionssamfundet Niels Buus Kristensen Klimaloven (25. juni 2014; S, RV, F, Ø og C) Uafhængigt ekspertorgan, der
Læs mereDen danske energisektor 2025 Fremtidens trends
SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts
Læs mereDansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013
Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Ib Larsen, Energistyrelsen Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Bedre vilkår for danske virksomheder Regeringen vil gøre det mere attraktivt at
Læs mereAlternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522
Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer
Læs mereENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION
ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7
Læs mereNOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd
NOTAT 10 Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd 12. Januar 2015 Dette notat beskriver antagelser og beregninger af den klima-effekt,
Læs mereDrivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering
, sekretariatsleder Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering Dansk Affaldsforening 16.4.2013 De politiske intentioner Et blankt stykke papir! Regeringen har bebudet en klimaplan og klimalov Den
Læs mereVarmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk
Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale
Læs mereIntroduktion og oversigt bioenergiområdet
Introduktion og oversigt bioenergiområdet Kathrine Hauge Madsen khm@.dk Indhold Den danske energisituation Bioenergi i Danmark indtil nu Fast brændsel Transportbrændstoffer Energiafgrøder til biogas Bioenergien
Læs mereNotat om scenarier for den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland i 2025 og 2050
Notat om scenarier for den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland i 225 og 25 Jørgen Lindgaard Olesen Nordjylland Tel. +45 9682 43 Mobil +45 6166 7828 jlo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for
Læs mereBæredygtighed i dansk energiforsyning
Kunstmuseet Arken, torsdag d. 15. marts 2007 WEC-konference: Den Nye Danske Energioffensiv Michael Madsen Civilingeniørstuderende Aalborg Universitet Esbjerg Esbjerg Tekniske Institut Niels Bohrs Vej 8,
Læs mereStort potentiale i dansk produceret flis
Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Miljø- og Planlægningsudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 EPU alm. del
Læs mereFremtidens energisystem
Fremtidens energisystem - Omstilling af den danske energiforsyning til 100 pct. VE i 2050 Strategisk energiplanlægning, Region Midtjylland Torsdag den 6. juni 2013 Carsten Vittrup, Systemplanlægning 1
Læs mereEuropaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende energieffektivitet og
Læs mereBiogas og andre biobrændstoffer til tung transport
Biogas og andre biobrændstoffer til tung transport Foreningen for danske biogasanlæg Økonomiseminar Hotel Legoland, Billund 5 december 2016 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Projektet Støttet
Læs mereVisionsplan for Ærøs energiforsyning
Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket
Læs mereAnvendelse af oprindelsesgarantier. Notat fra Det Økologiske Råd
Anvendelse af oprindelsesgarantier Notat fra Det Økologiske Råd Resumé Oprindelsesgarantier er jf. direktiv om vedvarende energi beviser på, at den elproduktion som ligger til grund for garantien, er produceret
Læs mereFremtidens energisystem Scenarier for termisk forgasning
Fremtidens energisystem Scenarier for termisk forgasning Partnerskab for termisk forgasning HMN, 14 april 2016 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Integration af termisk forgasning i den danske
Læs mereGas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen. IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen
Gas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen Disposition Langt sigt! Hvorfor overhovedet gas i transport? Scenarieanalyserne Kort sigt! Rammerne
Læs mereKommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU
Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Overordnede budskaber: 1. Energiforsyningssikkerhed og klimaproblematikken
Læs mereGas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark
Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Et nyt marked derfor vigtigt. Potentielt stort energiforbruget til
Læs mereHvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen
Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni
Læs mereKære TV2 Klimadebatten er for alvorlig til kampagnejournalistik
Kære TV2 Klimadebatten er for alvorlig til kampagnejournalistik Åbent brev fra direktørerne for Dansk Fjernvarme, DI Energi, HedeDanmark, Dansk Skovforening, Dansk Energi, Skovdyrkerne, Træ-og Møbelindustrien
Læs mereJordbrugets potentiale som energileverandør
Grøn gas til transport Jordbrugets potentiale som energileverandør Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Samfundsmæssige udfordringer Mindske afhængighed af fossil energi Øge fødevareproduktion - bæredygtigt
Læs mereHvor er biogassen og gassystemet i det fremtidige energisystem
Hvor er biogassen og gassystemet i det fremtidige energisystem Økonomiseminar 2016 Rune Duban Grandal, rdg@energinet.dk Energianalytiker Afdeling for forskning og udvikling Energinet.dk 2016-11-17 Gasperspektiver
Læs mereWorkshop -Biomasse. Biomassestrategi Vest gruppen 21. Januar 2015 Jørgen Lindgaard Olesen
Workshop -Biomasse 1 Overordnet strategi Produktion og brug af biomasse til energi i regionen skal for at fremme beskæftigelsen og minimere importen øges væsentligt. Udnyttelsen af restprodukter fra land-og
Læs mereKristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi
Kraftvarmeteknologi 28. feb. 11 Kraftvarmeteknologi Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage
Læs mereBiogasbranchen: Biogas gør økonomien cirkulær - Altinget: forsyning. Biogasbranchen: Biogas gør økonomien cirkulær
Side 1 af 5 ƒforsyning Biogasbranchen: Biogas gør økonomien cirkulær DEBAT 8. september 018 kl. :00 0 kommentarer Regeringen sikrer elegant sammenhæng mellem fødevareproduktion, arealforvaltning, energiforsyning
Læs mereGRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010
GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi
Læs mereNærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025
Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder
Læs mereNotat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune
Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren
Læs mereTale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar
TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy
Læs merePLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ
PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne
Læs mereGRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 7.
GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 7. februar 2017 FJERNVARME = VÆKST Fjernvarmesektoren gennemgår en markant grøn
Læs mereStøtte til biomasse til energi og transport i Danmark i dag
01-09-2010 Støtte til biomasse til energi og transport i Danmark i dag Klimakommissionen bad den 17. august 2010 Ea Energianalyse om at gennemføre en hurtig vurdering af gældende regler for direkte og
Læs mereKlimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune
Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller
Læs mereHvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen?
Klimaændringer og CO 2 -målenes betydning for fremtidens planteavl Temadag 9. oktober 2007 kl. 9:30-15:30 på Landscentret Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen? Henrik
Læs mereEksempler på nye lovende værdikæder 1
Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner
Læs mereBaggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas"
Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas" Gasinfrastrukturen er værdifuld for den grønne omstilling Det danske gassystems rolle forventes, som med de øvrige dele af energisystemet (elsystemet, fjernvarmesystemet
Læs mereIDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12.
IDA Miljø Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12. november 2013 Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund Chefkonsulent Bruno Sander Nielsen Ressourcer Ressourcestrategien og
Læs mereKonsekvenser af frit brændselsvalg
Konsekvenser af frit brændselsvalg Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse 1. oktober 2007 Energikonferencen Disposition Konsekvenser af frit brændselsvalg Konsekvenser af oplæg til afgiftsrationalisering
Læs mereDanmarks klimaudfordringer. på tung transport. Gastekniske Dage d Christian Ege
Danmarks klimaudfordringer på tung transport Gastekniske Dage d. 24.5.2017 Christian Ege Oversigt tung transport og klima Transportsektoren er bagud Virkemidler - Kombination af Effektivisering af godstransport
Læs mereMorsø Kommune. Energi i balance
Morsø Kommune Energi i balance Naturkraft Mors er med et areal på 367 km 2 den største ø i Limfjorden. Naturen byder på enestående oplevelser, og rent geologisk er Mors en perle i verdensklasse. Langs
Læs mereFOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?
AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,
Læs mereNOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen
Læs mereLokale energihandlinger Mål, muligheder og risici
Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici Energiplan Fyn 5. Februar 2015, Tøystrup Gods Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma.
Læs mereStatus for Danmarks klimamålsætninger og -forpligtelser 2018
Status for Danmarks klimamålsætninger og -forpligtelser 218 1,5 grader kræver hurtig handling eller negative udledninger 5 4 3 2 1-1 -2 mia. ton CO 2 'Hurtig reduktion' 'Sen reduktion' Scenarier for den
Læs mereKlima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i
Læs mereVirkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.
Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,
Læs mereStatskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen
Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:
Læs mereTransforming DONG Energy to a Low Carbon Future
Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400
Læs mereRobust og bæredygtig bioenergi
Robust og bæredygtig bioenergi Præsentation af Maabjerg Energy Concept Disposition Konsortiet Realiseringen Konceptet Råvarer Økonomiske nøgletal Klimapolitiske resultater Politiske rammevilkår Projektet
Læs mereBekendtgørelse om bæredygtighed m.v. af biobrændstoffer og flydende biobrændsler, som anvendes til aktiviteter omfattet af lov om CO 2 -kvoter 1
Bekendtgørelse om bæredygtighed m.v. af biobrændstoffer og flydende biobrændsler, som anvendes til aktiviteter omfattet af lov om CO 2 -kvoter 1 I medfør af 26, stk. 4, 31, stk. 7 og 8, og 32, stk.1, i
Læs mereHvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk
Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Indhold Bioenergi og biogas Råstofferne og muligheder Fordele og ulemper Biogas i Region Midt Biogas i Silkeborg Kommune Tendenser for biogas Bæredygtighed Vedvarende
Læs mereFremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv
Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.
Læs mereFjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014
Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie
Læs mere