Plejehjemmet Breelteparken. Uanmeldt tilsyn

Relaterede dokumenter
Plejecenter Sophielund. Hørsholm Kommune

Pleje- og Rehabiliteringscentret. Hørsholm Kommune

Plejehjemmet Birkebo. Helsingør Kommune

Plejehjemmet Falkenberg. Helsingør Kommune

Årsredegørelse for tilsyn med plejecentre i Mariagerfjord Kommune 2010.

Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Hedebo Plejecenter. Hedebo Plejecenter Uanmeldt tilsyn

Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Møllehøj Plejecenter. Plejecenter Møllehøj Uanmeldt tilsyn

Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Hedebo Plejecenter

Tilsynsrapport. Ordinært uanmeldt tilsyn på. Plejecenter Solvænget

Tilsynsrapport Vesthimmerlands Kommune

Bilag 2: interviewguides til det dialogbaserede tilsynsbesøg. Interviewguide til det dialogbaserede tilsynsbesøg beboere og pårørende.

Kejserdal. Uanmeldt tilsyn 2011

Uanmeldt tilsyn på Ortved Plejecenter, Ringsted Kommune. Tirsdag den 1.november 2011 fra kl

Uanmeldt tilsyn 2011 Tilsynsrapport Tandsbjerg Plejecenter

Tilsynsprotokol for plejehjem og plejecentre ved Skanderborg Kommune

SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN. Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn den 16. august 2011 Plejecenter Christians Have, Aleris

Rapport for kommunalt uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Nord. Dato og tidspunkt for tilsyn: Den 17. November 2015 kl

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00

Rapport fra kommunalt uanmeldt tilsyn. Plejecenter Solbjerghaven. Tilsynsbesøg den 17/ /

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Frederiksberg Kommune. Sundheds og Omsorgsafdelingen

Frederiksberg Kommune. Sundheds og Omsorgsafdelingen

Rapport fra kommunalt uanmeldt tilsyn

Områdecenter Bredebo. Lyngby-Taarbæk Kommune Socialforvaltningen - Ældreservice. Uanmeldt tilsyn Maj INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Uanmeldte tilsyn med den kommunale Hjemmepleje og private leverandører

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for ydelser i plejebolig

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober Helsingør Kommune. Årsrapport Indholdsfortegnelse

Uanmeldte tilsyn Hjemmeplejen Kommunale og private leverandører

Transkript:

Plejehjemmet Breelteparken Uanmeldt tilsyn 20-08-2013

1. Indledning....3 1.1 Læsevejledning...3 1.2 Gennemførsel af tilsynet...3 2. Konklusion af tilsynet....3 2.1 Lovmedholdelighed....3 2.2 Overordnet vurdering...3 2.3 Samlede anbefalinger....6 Bilag 1:...7 Bilag 2:...7 Bilag 3...8 2

1. Indledning. Rapporten er udarbejdet af CareGroup på baggrund af et uanmeldt tilsyn ved plejehjemmet Breelteparken i Hørsholm kommune. Tilsynet er aftalt mellem CareGroup og Hørsholm kommune. 1.1 Læsevejledning Baggrund for tilsyn er beskrevet i bilag 1, metodevalg er beskrevet i bilag 2. Grundlaget for tilsynet er beskrevet i bilag 3. Herefter følger en overordnet vurdering af tilsynet og eventuelle anbefalinger, som tilsynet efter aftale med Hørsholm Kommune, har sat fokus på. 1.2 Gennemførsel af tilsynet Tilsynet er gennemført den 20. august 2013 fra kl. 10.00 til 13.00. CareGroup fandt medarbejderne, leder, beboere og formanden for Beboer- og Pårørenderådet, engagerede i tilsynet og følte sig meget velkommen. 2. Konklusion af tilsynet. 2.1 Lovmedholdelighed. Det vurderes at tilbuddet overholder den gældende lovgivning. Der er kvalitetsstandarder, der er indberettet til tilbudsportalen, og lovgivningen vedr. handleplaner er iagttaget. 2.2 Overordnet vurdering Det vurderes, at der er en tilfredsstillende styring iht. den udarbejdede ældrepolitik. Breelteparken arbejder ud fra mål og rammeaftale med Hørsholm Kommune, og har derudover specifikke mål for Breelteparken. Der er udarbejdet Kvalitetsstandarder/kravspecifikationer på personlig pleje, omsorg og pleje jf. Servicelovens 83 jf. 139. Det vurderes, at beboerne på Breelteparken, visiteres ud fra deres individuelle pleje- og omsorgbehov. Beboerne på Breelteparken visiteres decentralt af lederen og tildelte kontaktperson 1. Der underskrives et afgørelsesskema, af beboer, pårørende og kontaktpersonen, om tildeling af personlig hjælp og pleje jf. Servicelovens 88. Borgerne bliver visiteret centralt til bolig på plejecentret. De får tilsendt ydelsesafgørelse vedr. bolig på plejecentret fra visitationsenheden. Alle fastansatte medarbejdere og elever har adgang til det elektroniske system. CareGroup finder det positivt at Breelteparken udfylder sundhedsfaglig vurdering, idet denne ligger til grund for hvilke indsatsområder, der skal udarbejdes handleplaner, denne revideres to gange om året samt ved ændringer. CareGroup vurderer, at dokumentationen for sygeplejeindsatsen, medicin samt handleplaner på den individuelle fremadrettede pleje- og omsorgsindsats, døgnrytmeplaner, udføres på en god og hensigtsmæssig måde. CareGroup vurderer, at det elektroniske dokumentationssystem fremstår overskueligt og brugervenligt og at Breelteparken fortsat udfører dokumentationen i det elektroniske omsorgssystem, på en velkvalificeret måde, præget af høj disciplin. 1 ( Vejledning til Serviceloven af 5. december 2006 (vej. Nr. 94), afsnit II, kapitel 2, myndighedens rolle.) 3

CareGroup vurderer, via observationer af beboerne og dialog med beboere, at beboerne får den hjælp, de har behov for, og at hjælpen ydes fleksibelt ud fra den enkelte beboers behov og ønsker. Beboerne giver udtryk for at medarbejderne er gode til at komme ved kald. CareGroup vurderer, at ledelsen, medarbejderne og formanden for Beboer- og Pårørenderådet oplever, at de med god faglig standard kan yde hjælpen efter 83 personlig hjælp/praktisk hjælp, under hensyntagen til beboernes egne ressourcer. CareGroup oplever under tilsynet at der er ryddeligt og rent, dels i boligerne og i fællesarealerne. CareGroup har indtryk af, at der ikke har været klager over personlig pleje og praktisk hjælp. CareGroup vurderer at der er gode hygiejniske forhold og at medarbejderne er opmærksomme på betydningen af god hygiejne. Der er udarbejdet hygiejneinstrukser for forskellige problematikker, og det vurderes at medarbejderne er kendt med disse. Under tilsynet ses det at der er gode muligheder for at yde en god håndhygiejne idet der er adgang til håndvask og håndsprit. Det vurderes, at der sikres et godt udgangspunkt i forhold til den ernæringsmæssige tilstand via kontrolvejning ved indflytning. Beboerne udtrykker generel tilfredshed med maden. Beboerne har mulighed for at komme med ønsker til menuplan og der er ligeledes mulighed for at vælge a` la` carte menu. Beboere som er på diæt/kræsekost, har mulighed for at vælge menu i en daglig dialog med køkkenet. Ledelsen oplever ikke klager over maden og oplever at der er et godt samarbejde med køkkenet. De beboere, som har behov for hjælp til indtagelse af deres måltider, får hjælp til dette. Medarbejderne deltager i måltiderne, pædagogisk måltid, et af værdigrundlagene for Breelteparken. Det vurderes at de fysiske rammer på Breelteparken giver et hensigtsmæssigt grundlag for at imødekomme den enkelte beboers særlige plejebehov. Breelteparken fremstår pænt og velholdt. Beboerne udtrykker generel tilfredshed med boligerne, selv om boligerne ikke er så store. CareGroup oplever, at der er fokus på arbejdsmiljøet. Der er monteret loftlifte i alle boligerne og der er ressource personer i forflytning. Fysioterapeuterne på Breelteparken hjælper med specielle problemstillinger. Der ses udfyldte APV i de enkelte boliger. CareGroup vurderer, at Breelteparken lever op til lovgivningen på dette område (Arbejdsmiljøloven 15 a, stk.1). Breelteparken har udarbejdet et informativt velkomstmateriale, samt hjemmeside. Tilsynet vurderer at Breelteparken opfylder reglerne i Servicelovens 92. På Breelteparken afholdes der indflytningssamtaler og ved indflytningen får beboeren og de pårørende en dato for denne. Der afholdes et opfølgende møde med beboeren og evt. pårørende, et halvt år efter indflytningen. De pårørende opfordres til at udfylde livshistorie. Der er udarbejdet pårørendepolitik og beboerne får ved indflytning en pjece vedr. Beboerens retstilling i plejebolig. Ledelsen og medarbejderne oplever, at der generelt er et godt og positivt samarbejde med de pårørende. Der er stor opbakning fra de pårørende, og de pårørende delagtiggøres bl.a. i forbindelse med undersøgelser og behandlinger ud af huset. Formanden fra Beboerog Pårørenderådet oplever at der er en god stemning på Breelteparken og at der er et 4

godt samarbejde med medarbejderne og ledelsen. Det opleves at den nye forstander er meget synlig i hverdagen. CareGroup har indtryk af at de pårørende inddrages i det omfang beboerne ønsker det og at der er et godt samarbejde med de pårørende. CareGroup vurderer at Breelteparken gør en god indsats for at nye beboere og pårørende bliver godt modtaget, får en god information og forventninger afstemmes ved indflytning. CareGroup finder det positivt, at der aftales et opfølgende møde med beboere og pårørende efter en fastlagt tidsramme. Hørsholm Kommune har valgt at opretholde Beboer- og pårørenderådet, og CareGroup vurderer at der er et godt samarbejde i Bruger- og Pårørenderådet. CareGroup vurderer, at beboerne på Breelteparken har et godt tilbud af aktiviteter. Beboerne kan efter eget ønske og ressourcer benytte dagcentret. CareGroup finder, at beboerne opfordres til at deltage, men at det accepteres, hvis beboerne ikke magter det. Det oplyses, at der udarbejdes individuelle handleplaner for aktivitet, og det ses hos de beboere, der ønsker at deltage i aktiviteter. CareGroup finder det meget positivt at beboerne vurderes af fysioterapeut og tilbydes træning samt vedligeholdelsestræning. CareGroup oplever at beboerne benytter det og er meget tilfredse med det. Der ses individuelle handleplaner for træning og CareGroup har indtryk af at de revideres efter et fast system i en tværfaglig gruppe. CareGroup vurderer, at beboerne får den aktivitet og træning, som de har behov for i henhold til Serviceloven og det vurderes, at Breelteparken, på en god måde, lever op til Servicelovens 86 stk. 2. Beboerinterview giver udtryk for at beboerne opfordres/guides til at gøre så meget som muligt selv; børste tænder, vaske sig delvis eller helt, påklæde sig delvis eller helt. Medarbejderne fortæller at de bestæber sig på, at beboerne selv gør så meget som muligt, men udtrykker bekymring for om det kan fortsætte hvis der kommer yderligere besparelser. Beboerne opfordres til at deltage i daglige gøremål samt til at være mere aktive omkring spisesituationen, men det opleves at ikke mange beboere har ressourcer til det. CareGroup har indtryk af at der er fokus på hverdagsrehabilitering i forbindelse med den personlige hygiejne og at medarbejderne forsøger at få beboerne til at deltage i daglige gøremål. De fysiske forhold er ikke velegnet til demente beboere. Medarbejdernes faglige og menneskelige kvalifikationer gør, at Breelteparken godt kan rumme lettere demente beboere som ikke er dør-søgende. Det vurderes at den interne instruks og procedure for magtanvendelse er kendt af medarbejderne. CareGroup vurderer, at Breelteparken sikrer sig, at medarbejderne har de fornødne kompetencer, idet der er et godt introduktionsforløb samt fokus på kompetenceudvikling. Beboerne udtrykker stor tilfredshed med at bo på Breelteparken og giver udtryk for at medarbejderne er imødekommende og hjælpsomme. Formanden for Beboer- og Pårørenderådet er meget tilfreds med Breelteparken og oplever at der er en god stemning og et godt socialt liv for beboerne. CareGroup vurderer, at beboerne har gode muligheder for 5

socialt samvær og oplever under tilsynet, at en del beboere opholder sig i fællesarealerne. CareGroup oplever under tilsynet, at der er en rolig og hyggelig stemning på Breelteparken. Medarbejderne giver udtryk for at de er glade for at arbejde på Breelteparken, de oplever at de har nogle gode kolleger og at de er gode til at hjælpe hinanden. Medarbejderne vurderes meget motiverede og aktive. De anvender en god arbejds- og kommunikationsform, som er behagelig, imødekommende og respektfuld overfor beboerne på Breelteparken. 2.3 Samlede anbefalinger. Ingen. Regstrup 12.09.2013 Marianne Mejnertsen Konsulent CareGroup 6

Bilag 1: Baggrund for tilsyn: Kommunen skal føre tilsyn med de institutioner der er etableret og drevet af kommunen/som har driftsoverenskomst/er godkendt af kommunen, med udgangspunkt i Retssikkerhedslovens 16. Servicelovens 151, bekendtgørelsen nr. 51 af 29. juni vedr. tilsyn på plejehjem og i plejeboliger, L 177 om ændring af lov om social service og administration på det sociale område og bekendtgørelse om Tilbudsportalen jf. lovbekendtgørelse nr. 58 af 18. januar 2007. Tilsynet omfatter: Et kontrolaspekt - at påse at tilbuddet overholder gældende lovgivning, og at tilbuddet er i overensstemmelse med det grundlag kommunalbestyrelsen/ bestyrelsen har vedtaget vedr. målgruppe og indsats. Et kvalitetsaspekt at påse at kvaliteten i tilbuddet er i overensstemmelse med vedtagne ydelser og servicestandarder. Et udviklingsaspekt der igennem dialog skal medvirke til løbende udvikling af tilbuddet i takt med brugernes behov, herunder sikre metode- personale- og organisationsudvikling. Bilag 2: Metode i tilsynet: Der blev gennemført interviews med 10 % af beboerne, dvs. 5 beboere, derudover er der foretaget observationer af beboerne i fællesrummene og i samværet med medarbejderne. Formålet var at konstatere, om der er overensstemmelse mellem de aftalte ydelser og de faktiske observerede forhold. Ligeledes er det konstateret, om trivsel og aktivitet er i fokus hos beboerne. Tilstedeværelse og kvaliteten af de individuelle plejeplaner er kontrolleret. Information til beboere og pårørende er undersøgt. Det er ligeledes undersøgt, hvorvidt Beboer- og Pårørenderådet er etableret. Der er gennemført samtale med forstander og afdelingsleder, 4 medarbejdere samt telefonsamtale med formanden for Beboer- og Pårørenderådet (valgt som pårørende). Formålet har været at afklare konstaterede og faktuelle forhold. Ledelsen og medarbejderne giver udtryk for at der, siden sidste års tilsyn, ikke har været væsentlige ændringer i beboersammensætningen. Der er ansat ny forstander på Breelteparken ellers er personalesituationen er uændret. 7

Tilsynet har taget udgangspunkt i udvalgte fokusområder baseret på anvisninger fra Kommunernes Landforening. Hørsholm Kommune har valgt at fokusområde i 2013 er hverdagsrehabilitering og hygiejne. De interviewede beboer gav gennem samtale en selvstændig vurdering og beskrivelse af, hvordan beboeren oplever forholdene på Breelteparken. De interviewede beboer er valgt i samarbejde med medarbejderne, ud fra en vurdering af beboerens ressourcer og et etisk perspektiv. Ledelse, medarbejder og formanden for Beboer- og pårørenderådet, har suppleret de konstaterede forhold, ligesom CareGroup selv kunne konstatere de faktiske forhold for beboerne. Dette har givet et helhedsbillede af Breelteparken. Metoden gav ikke anledning til bemærkninger eller kommentarer til CareGroup fra ledelse eller medarbejdere på Breelteparken. Bilag 3 Grundlag for tilsynet: Ydelseskatalog på praktisk bistand og personlig pleje, samt kvalitetsstandarder. Hygiejneinstrukser: - Vejledning til plejepersonale om behandling for fnat. - Ved smitsomme sygdomme. - Forebyggelse af MRSA - Anbefalinger clostridia. 8