Punkt til punktboremaskinens styring

Punkt til punkt-boremaskinens styring Punkt til punktboremaskinens styring Der er meget stor forskel på, hvordan maskinernes styringer er opbygget - både hvad angår betjening og programmering. Mange af de nye maskiner har indbygget en almindelig pc. Det kan give nogle fordele. Det medfølgende programmeringssoftware kan kopieres ind på en særskilt computer, som så kan bruges i et andet lokale, hvor der er mere ro. Det er også muligt at fremstille CNC-programmer på maskinens computer, medens maskinen arbejder. Det var der ikke mulighed for på de gamle maskiner. Udviklingen med en indbygget computer er også mere og mere almindeligt på de CNC-styrede overfræsere. Programmeringen af de forskellige punkt til punkt-boremaskiner er meget forskellige. Nogle bruger standard ISO-G-koder, hvor andre har helt deres egne koder, men det ser ud til, at udviklingen går i retning af ISO-koder. Flere af maskinerne, som leveres med indbygget computer, har software, som er et kombineret CAD/CAM-software i miniformat. Andre maskinstyringer bruger dialogprogrammering. Fig. 49 Alberti Edit 2000-styring - en almindelig computer, der er indbygget i maskinens styreskab. Albertis styring er software, som er installeret på en almindelig computer. Programmet har forskellige programmeringsmuligheder, der kan programmeres manuelt ved indtastning af de forskellige G-koder, eller der kan bruges en del af softwaren, som virker som et minicad/cam-anlæg. Derudover er det muligt at styre alle relevante værktøjs- og maskindata direkte fra softwaren. Fig. 50 Rovers CNI-styring. CNI-styringen er opbygget som dialogprogrammering. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Punkt til punkt-boremaskinene styring side 1 af 20

Dialog programmering er et udtryk for, at det er muligt at programmerer maskinen uden at kende de forskellige G-koder. Systemet fungerer på den måde, at der efter hver indtastning kommer en menu frem på skærmen. Denne menu indeholder alle muligheder, som der er for at komme videre med den geometri, programmøren er i gang med. Rovers CNI-styring kan også udbygges med et integreret CAD/CAM-anlæg i miniformat. Fig. 51 Morbidellis TRIA-styring. Tria-styringen er delvist opbygget som dialog programmering. Generelt må det siges, at alle styringer kan vise, hvad der er programmeret grafisk på skærmen. Der kan på næsten alle styringer skiftes mellem grafikskærm og tekstskærm under selve programmeringen. Dette giver en meget overskuelig programmering, da der efter hver indtastning direkte kan kontrolleres, om de indtastede koordinater er rigtige. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Punkt til punkt-boremaskinene styring side 2 af 20

G-koder Punkt til punkt-boremaskinens styring Borefunktioner G-koder Alberti G-koder Masterwood Boring vertikal G00 G00 Boring horisontal forkant G08 G85 Boring horisontal bagkant G09 G84 Boring horisontal venstre G06 G82 Boring horisontal højre G07 G83 Multi hyldebærerhuller akse G20 G87 Fræsefunktioner Lige linie G10 G01 Cirkelbue med uret G03/G13 G02 Cirkelbue mod uret G02/G12 G03 Hjørneafrunding G13 Oval med uret G15 G08 Oval mod uret G14 G09 Notsavfunktion i x-aksen G16 G80 Notsavfunktion i y-aksen G17 G81 Afslut fræsning op i Z G00 G00 Opkald af underprogram G05 M98 Som det fremgår af ovenstående skema, er der forskel på de forskellige koders funktioner. Alle maskiner har næsten de samme funktionsmuligheder, men koden, der får maskinen til at udføre den pågældende funktion, er i mange tilfælde forskellig. Selve betjeningen af de forskellige punkt til punkt-boremaskiner er også lige så forskellig som på de forskellige CNC-overfræsere. Nulpunktets position På den CNC-styrede punkt til punkt-boremaskine vil nulpunktet i almindelighed være placeret på arbejdsbordets bagerste venstre hjørne. Da alle maskiner af denne type har vekselbord, vil det sige, at hvert af de 2 vekselborde har sit eget nulpunkt. Dette nulpunkt kan dog justeres og flyttes ved hjælp af nogle parametre, som er lagret i maskinens nulpunktsbank. Dette betyder, at der normalt kun arbejdes i 1. kvadrant, når der er tale om en punkt til punkt-boremaskine. Med den 3-aksede CNC-fræsemaskine kan man starte i et hvilket som helst punkt i det 3-dimensionelle koordinatsystem X, Y, Z og fremstille enhver bane, som ønskes, uden brug af skabeloner eller andre anordninger. For at kunne bestemme nulpunktet i z-aksen er det nødvendigt at kende længden på det værktøj, som ønskes anvendt til den givne opgave. Hvis der skal anvendes flere værktøjer til fremstilling af et emne, f.eks. flere bor og fræseværktøjer, skal alle værktøjernes længder nøjagtig udmåles for derefter at blive registreret i maskinens værktøjsbank. Når dette er gjort, vil Z0 altid være i emnets overflade, hvis emnet bliver defineret rigtigt, når CNC-programmet fremstilles. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Punkt til punkt-boremaskinene styring side 3 af 20

For at kunne fremstille et CNC-program skal man kunne udpege et hvilket som helst punkt i det 3-dimensionelle koordinatsystem med den præcision, som punkt til punkt-boremaskinen forlanger, som regel 0,01 mm. Derudover skal programmøren også kende den pågældende styrings G-koder for at få den rigtige emnegeometri. Hvert punkt har et navn X, Y, Z. På en punkt til punkt-boremaskine går det positive felt for x-aksen til højre. Y-aksens positive felt går ind mod operatøren. Dette er modsat en CNC-styret overfræser. På den CNCstyrede overfræser er koordinatsystemet vendt således, at programmøren kigger ned på akserne. På den CNC-styrede punkt til punktboremaskine er koordinatsystemet opbygget således, at programmøren kigger op på akserne. Det betyder, at f.eks. G02 = cirkelbevægelse svarer til en cirkel med uret på en overfræser og en cirkel mod uret på en punkt til punkt-boremaskine. G-koder for ALBERTI Edit 2000 G00 = Vertikal boring G00 = Afslutning på fræsning G00 = Afslutning af notsavsfunktion G00 = Afslutning af multitilpasning i x-aksen G02 = Cirkulær interpolation mod uret G03 = Cirkulær interpolation med uret G04 = Fremkald af funktion G05 = Opkald af underprogram G06 = Horisontal boring i venstre side af pladen G07 = Horisontal boring i højre side af pladen G08 = Horisontal boring i forsiden af pladen G09 = Horisontal boring i bagsiden af pladen G10 = Lineær interpolation G12 = Cirkulær interpolation mod uret G13 = Cirkulær interpolation med uret G14 = Fræsning af oval mod uret G15 = Fræsning af oval med uret G20 = Multitilpasning af hyldebærerhuller i x-aksen G99 = Programmeret stop med genstart af maskinen G-koder for ALBERTI Edit 2000 Fræsning med cirkulær interpolation G10 X.. Y.. Z.. T.. VX.. VM.. R.. X = Startpunkt X Y = Startpunkt Y Z = Arbejdsdybde for fræseren T = Værktøjsnummer VX = Fremføringshastighed i m/min. VM = Spindelhastighed (500-999) 999 = 18000 omdr./min. R = Værktøjsradius 1. G13 X.. Y.. I.. J.. X = Slutpunkt X Y = Slutpunkt Y I = x-koordinat for centrum J = y-koordinat for centrum Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Punkt til punkt-boremaskinene styring side 4 af 20

2. G13/ X.. Y.. I.. X = Slutpunkt X Y = Slutpunkt Y I = Radius for cirkelbuen 3. G13/5 X.. Y.. I.. J.. X = Slutpunkt X Y = Slutpunkt Y I = X-koordinat for punkt på buen J = Y-koordinat for punkt på buen 4. G13 X.. Y.. A.. X,Y = Koordinater for hjørneskæringspunktet A = Hjørneafrundingsradius G00 X.. Y.. (koordinater for slutpunkt) Fig. 52 Layout Koder for motorhastigheder Kode VM Motoromdrejninger 999 18000 omdr./min. 945 17000 omdr./min. 888 16000 omdr./min. 833 15000 omdr./min. 777 14000 omdr./min. 722 13000 omdr./min. 666 12000 omdr./min. 611 11000 omdr./min. 555 12000 omdr./min. 500 9000 omdr./min. Programmeringseksempel VM999 = 18000 omdr./min. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Punkt til punkt-boremaskinene styring side 5 af 20

Programmering På næsten alle punkt til punkt-boremaskiner startes programmeringen med at definere længde, bredde samt tykkelse for det emne, der skal fremstilles program til. Når maskinens styring har fået disse oplysninger, er nulpunktet i z-aksen flyttet fra maskinbordets overflade op på emnets overflade. Derudover vil programmøren også blive gjort opmærksom på programmeringsfejl, som skyldes for store koordinater i X,Y-retningerne. Endelig har de fleste styringer grafik på skærmen, hvor emnet tegnes med de indgivne ydre mål, og hvor emnegeometrien også indregnes. For at få det rigtige indtryk af emnet, når det bliver vist grafisk på skærmen, er det nødvendigt, at der i styringens værktøjsbank er opgivet de rigtige værktøjsdata. Der indgives de rigtige længder og diametre for alle de bor, der er monteret i borehovederne. Derudover er det vigtigt, at det er beskrevet, hvor de forskellige bor er monteret. Maskinens styring vil selv udregne emneoverflade Z-værdi for hvert bor for sig. Hvis der skal bores med flere bor af gangen, f.eks. til hyldebærerhuller, er det nødvendigt, at alle bor, der skal anvendes på samme tid, har samme længde, ellers vil styringen komme med en fejlmelding. Fræseværktøjer udmåles på maskinen, værktøjet monteres, og motoren sænkes ned til maskinbordet, således at værktøjet lige berører bordet med enden. Den aflæste værdi samt værktøjets diameter og placering indlæses i maskinens værktøjsbank. Styringen vil nu automatisk, når emnet er defineret i tykkelse, bruge emneoverflade som nulpunkt i z-aksen. Under programmeringen er det derfor nødvendigt at kende alle variabler, værktøjer, emnedimensioner osv. for at kunne fremstille CNC-programmer for den CNC-styrede punkt til punkt-boremaskine. For at opnå den bedste overfladekvalitet på emnet og den længst mulige standtid på værktøjet er det en forudsætning, at der er valgt et værktøj med en stålkvalitet, der passer til det materiale, som skal bearbejdes, og at motoren roterer med et omdrejningstal, der passer til værktøjets diameter, så den rigtige skærehastighed er til stede. Derudover er det af stor betydning for både værktøjets standtid og for overfladekvaliteten, at der i programmet er brugt den rigtige fremføringshastighed til fræsning af emnet. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Punkt til punkt-boremaskinene styring side 6 af 20

Fig. 53 Programeksempel: huller G00 X20 Y50 Z11 T2 Y150 Y250 G00 X580 Y18 Z11 T2 T3 Y218 Fig. 54 Programeksempel: multitilpasning af huller G20 X25 Y25 Z5 G00 X575 G20 X25 Y275 Z5 T20 T22 T24 T26 G00 X575 (G20 = startpunkt) (G00 = slutpunkt) Der indgives kun startpunkt og slutpunkt - styringen udregner selv, hvor mange huller der skal bores. Hvis der ikke indgives T-kald, bruges alle spindler i x-aksen på borehovedet. Ønskes der f.eks. 64 mm afstand, indgives T-kald, som passer med 64 mm. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Punkt til punkt-boremaskinene styring side 7 af 20

Fig. 55 Programeksempel: fræsning 1. G10 X0 Y-20 Z22 T31 VM999 VX3 R-10 2. G13 Y300 A50 Fræsning med 3. G13 X600 A50 hjørneafrunding 4. G13 Y0 A50 A = radius 5. G13 X0 A50 6. 7. G10 Y100 G02 X-50 Y150 I-50 J100 1. G10 X0 Y-20 Z22 T31 VM999 VX3 R-10 2. G10 Y250 3. G13 X50 Y300 I50 J250 Fræsning med 4. G10 X550 centrums angivelse 5. G13.X600 Y250 I550 J250 I = X J = Y centrum 6. G10 Y50 7. G13 X550 Y0 I550 J50 8. G10 X50 9. G13 X0 Y50 I50 J50 10. G10 Y100 11. G02 X-50 Y150 I-50 J100 1. G10 X0 Y-20 Z22 T31 VM999 VX3 R-10 2. G10 Y250 3. G13/ X50 Y300 I50 Fræsning med 4. G10 X550 radius 5. G13/ X600 Y250 I50 (G131) I = radius 6. G10 Y50 7. G13/ X550 Y0 I50 8. G10 X50 9. G131 X0 Y50 I50 10. G10 Y100 11. G02 X-50 Y150 I-50 J100 Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Punkt til punkt-boremaskinene styring side 8 af 20

Nulpunkter Der kan frit vælges mellem forskellige nulpunkter, når der fremstilles programmer for Alberti Edit 2000. Fig. 56 Nulpunkter 00 = Emnets nederste venstre hjørne 01 = Emnets øverste venstre hjørne 02 = Emnets nederste højre hjørne 03 = Emnets øverste højre hjørne 04-09 = Nulpunktsforskydninger Eksempel Huller med samme koordinater, men i forskellige hjørner. G00 X100 Y100 Z11 T2 01 03 02 1. Der bores et hul i pladens nederste venstre hjørne. 2. Det samme koordinat bruges, men 01 får hullet til at være i øverste venstre hjørne. 3. 03 - øverste højre hjørne. 4. 02 - nederste højre hjørne. Eksempel på nulpunktsforskydning 1. X50 Y50 2. 02 3. 04 G00 X100 Y100 Zll T2 4. 05/2 1. Nulpunkt defineres 50 mm i X,Y-retning ud fra 00. 2. Nulpunkt defineres 50 mm i X,Y-retning ud fra 02. 3. Hul bores forskudt 150 mm i X,Y-retning ud fra 00. 4. Hul bores forskudt 150 mm i X,Y-retning ud fra 02. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Punkt til punkt-boremaskinene styring side 9 af 20

Programmering med parametre I stedet for at bruge de absolutte værdier for henholdsvis X, Y og Z er det muligt at indsætte formler, der relaterer til pladens længde, højde og tykkelse. Parameteren L = pladens længde Parameteren H = pladens bredde Parameteren S = pladens tykkelse = gangetegn / = divisionstegn + = plustegn = minus tegn Eksempel Pladedimension 1000 500 20 G00 X600 Y250 Z10 T2 Hvis X altid skal være 100 mm længere henne end midten, og Y altid skal være i midten af pladen uanset pladedimension, kan X og Y erstattes af følgende formler: X(L/2 + 100) Y(H/2) G00 X(L/2 + 100) Y(H/2) Z10 T2 Hjælpeudstyr Der er de senere år sket en stor udvikling af forskellige hjælpeanordninger, som er udviklet i samarbejde med forskellige firmaer, der har en produktion, som kræver mere end en standardmaskine. Det er i dag muligt at købe en punkt til punkt-boremaskine, der er bestykket specielt til den produktion, den skal bearbejde. Der er udviklet ilægningsrobotter, der styres sammen med maskinen. Det sparer arbejdskraft, da en mand kan betjene flere maskiner. Maskinerne kan selv ved hjælp af stregkoder skifte mellem de programmer, der er lagret i maskinens styring. Stregkoderne indgår samtidig i produktionsstyringen af den pågældende virksomhed - det gælder både lagerstyring og ordrestyring. Fixtur Fixturet er et almindeligt hjælpeudstyr, som anvendes til mange forskellige ting. Generelt må det siges, at maskinens sugekopper, som har en diameter mellem 100 mm og 200 mm, har for lidt sugekraft. Derudover er der også stor afstand mellem sugekopperne. Det kan give vibrationer i emnet, der skal bearbejdes. Det er også svært at få sugekopperne til at passe i afstand til små emner. Fixturet fremstilles, så den passer til afstanden mellem sugekopperne, og der nedfræses tætningslister på oversiden, som passer til emnets geometri. Herved vil hele emnet blive suget ned til fixturet, som derefter virker som stabilisator, så emnet ligger bedre fast, når det skal bearbejdes. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Punkt til punkt-boremaskinene styring side 10 af 20

Fig. 57 Fixtur Til emner som f.eks. formspændte stolesider kan der anvendes et fixtur, som bliver fastsuget af maskinens vakuum. På selve fixturet bliver emnet klemt fast med luftcylindre. Fig. 58 Fixtur med hjælpecylindre Vakuum Vakuum er undertryk, dvs. at der suges luft ud af det mellemrum, som er mellem sugekopperne og emnet. Hvor meget dette undertryk kan fastholde, er bestemt af 2 faktorer: 1) hvor stor sugekraft vakuumpumpen har, og 2) hvor stort areal der kan suges luft ud af. Hvis vakuumpumpen kan suge arealet helt lufttomt, vil emnet blive fastsuget med 1 kg pr. cm 2. Har maskinen sugekopper på 100 mm i diameter, kan disse sugekopper under optimale forhold fastholde emnet med 5 5 3,14 = 78,5 kg. Der må dog kun regnes med ca. det halve, fordi sugekopperne skal afgive noget af deres areal til at ligge til emnet, og emnet skal også være helt lukket på overfladen, for at vakuumpumpen kan suge vakuumrummet helt fri for luft. Ved fremstilling af fixtur kan det være en fordel at montere ekstra vakuum, som kun skal bruges til at fastholde selve emnet. Maskinens vakuum bruges til at fastholde fixturet. Der kan købes ekstra vakuumpumpe, men på grund af prisen er det måske et alternativ at købe en speciel vakuumventil, der omdanner lufttryk til vakuum. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Punkt til punkt-boremaskinene styring side 11 af 20

Vakuumventilerne fås i forskellige størrelser. Den ekstra vakuumtilslutning kan monteres på fixturet med fittings, som er tilsluttet nogle kanaler, der er boret ind i fixturet. Fig. 59 Vakuumventiler Specialudstyr Vakuumføder/stregkoder Det er i dag muligt at få punkt til punkt-boremaskinerne leveret med automatisk emneilægning. Det betyder, at maskinen sammen med en vakuumføder automatisk kan lade og aflade emnerne, der skal produceres. Det er ingen betingelse, at emnerne er ens. Der kan i CNCprogrammet bestemmes antal og programnummer, som skal afvikles. Det betyder selvfølgelig, at emnerne skal ligge i den rigtige rækkefølge ved vakuumføderen. Stregkoder Stregkoder kan i dag anvendes til al produktion, som er styret af en computer. Stregkoder kan med fordel anvendes til produktion af små seriestørrelser, hvor omstillingstiden på maskinen ikke må være for stor. Punkt til punkt-boremaskinen er langsommere end en gennemløbsdyvelboremaskine, men har den fordel, at den kan lave emnerne helt færdige - både fræsning, pudsning og boring. Samtidig er omstillingstiden meget lille. Stregkoder sammen med en vakuumføder kan få produktionen til at foregå helt automatisk - både antal af emner og emnenummer kan indlæses gennem stregkoder. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Punkt til punkt-boremaskinene styring side 12 af 20

Engelsk-dansk NC-ordliste Punkt til punkt-boremaskinens styring A Absolute Address Alfa (-tegn) Alfa-numeric Anti clockwise Arc ASCII Automatic Axis Axis-choise B Binary Block Blocksearch Button Bypass Absolut Adresse Angiver et bogstav Alfanumerisk. Kode sammensat af bogstaver og tal Mod uret Bue, buestykke American Standard of Coded Information Interchange Automatisk Akse (centerlinie eller koordinatsystem) Aksevalg Binært, ciffer fra talssystemet Blok, NC- Bloksøge Knap Omløbsledning C C-mos Betegnelse på særligt elektronisk kredsløb Cancel Ophæve, annullere Canned Mekanisk Choise Valg Chuck Patron, centrer Circumvent Overliste Ciearence Spillerum, frigang, frihøjde Clockwise Med uret Closed Lukket CNC Computerized Numerical Control Command Ordre, kommando Compensation Kompensation Control Styre, styring Control-tape NC-bånd (f.eks. hulbånd) Coolant Kølemiddel Counter Tæller (impulstæller) Counter Kontra, modsat Counter clockwise Mod uret Cutter Fræser Cursor "Glasløber", pegestreg Cycle Cyklus, en omgang D Datum Delete Diameter Digit Display Distance Nulpunkt Fjerne, ophæve Diameter Ciffer, encifret tal Fremvise, dataskærm Afstand Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Punkt til punkt-boremaskinene styring side 13 af 20

Dry-run Dwell E Edit EIA EIA-code Emergency End EOB EOR Equipment Error F Feed Feed-back Feed-rate Fixed Floating zero Frame Function G G-code General H Home-position Horizontal I Image Increment Incremental Init Initial Input Interlock Interpolation ISO ISO-code J Jog Tørkørsel. Anvendes som betegnelse ved testkørsel af program, hvor der ikke tages spån Dvæle Udgive (om NC-programmer, der fremkaldes på en dataskærm) Electronical Industries Association EIA-kode, data transmissionskode udviklet af EIA Nødsituation Ende, afslutning End Of Block, Blokslut-kode End Of Record, Programslut-kode Udstyr Fejl Tilspænding (teknisk) Tilbagemelding Tilspændingsværdi Fastgjort Flydende nulpunkt Skærm, ramme Funktion NC-forberedelsesfunktion Almindelig Hjemmeposition. I NC-maskiner, betegnelse ofte anvendt for en fast værktøjsskifteposition eller styringsreferencepunktet Horisontal Billede Tilvækst, forøgelse Gradvis stigende Begyndende Begyndende Indlæggedata, indlæse Sammenlåse Indskyde. Beregning af indskudte punkter mellem 2 opgivne yderpunkter International Standardisation Organization ISO-kode. Datatransmissionskode udviklet af ISO Lunte (-trav) Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Punkt til punkt-boremaskinene styring side 14 af 20

L Length LF Line-feed Lock M M-code Machine Machine-lock Macro Magnet Manual MDI Memory Mirror Image Miscellaneous Mode Monitor Motion N NC Numeric O Off Offset Offset-value On Open Operation Option Origin Out Output Override P Page Paper Paper-tape Path Plane Preparation Preparatory Punch Push Push-bottom Længde Line Feed Linieskift Låse Miscellaneous-kode Maskine Maskinlås Stor, betegnelse for programdel, der kan kaldes op under et navn Magnet Manuel Manual Data Input Hukommelse Spejlbillede Diverse Måde Apparat til overvågning Bevægelse Numerical Control, numerisk styring Talmæssig Ude, slået fra Forskudt, forskydning Forskydningsværdi På, slået til Åben Operation, arbejde Efter eget valg Oprindelse, oprindelige punkt Ude, slået fra Udlæsning, uddata Negligere, overse Side Papir Papir - bånd eller strimmel Sti, bane Plan, f.eks. X, Y-planet Forberedelse Forberedelses- Stanse Tryk Trykknap Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Punkt til punkt-boremaskinene styring side 15 af 20

R Radius RAM Rate Read Reader Readout Reference Register Reset Restore Retract S Schwitch Search Sequence Sheet Single Single-block Skip Speed Spindle Statement Storage Store Sub Sub-program Sub-routine T Tape Test Test-run Time Tool Tool-drum Tool-path V Value Verify W Word Radius Random Access Memory. Datalager med plads til mange data. Alle data i lageret kan kaldes frem i vilkårlig orden; behøver ikke være i bestemt orden Sats, værdistørrelse Læse Læser, f.eks. tape-reader, hulbåndslæser Udstyr, på hvilket tal kan udlæses, f.eks. et måleresultat Reference Om små datahukommelser eller simple regneenheder Sætte op igen Genoprette, genindsætte Trække tilbage Kontakt, omskifter Søge Sekvens, række af begivenheder, der tidsmæssigt følger efter hinanden Ark, et blad Alene, enkelt En blok ad gangen Udelade Hastighed Spindel Angivelse, forklaring Oplagring, lagerrum (om datalager) Lager Under- Underprogram Underrutine Bånd, strimmel Prøve Prøvekørsel Tid Værktøj Værktøjstromle (tromleformet magasin) Værktøjsbane Værdi Efterprøve, kontrollere Ord Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Punkt til punkt-boremaskinene styring side 16 af 20

Specialtegn : Kolon anvendes i ISO-kodeformatet til identifikation af et programnavn, f.eks.:1234 De efterfølgende cifre angiver et programnavn % Programstart og slutkode Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Punkt til punkt-boremaskinene styring side 17 af 20

Ordliste og forklaring Punkt til punkt-boremaskinens styring Address En karakter (ofte et bogstav) eller gruppe af karakterer i begyndelsen af et NC-ord, som identificerer de data, der følger efter adressen Automatic mode off Automatisk programafvikling. Arbejdsoperation, der stoppes af programmet eller operatøren Cancel Control-tape Clockwise arc Slette. En kommando, der sletter en tidligere kommanderet funktion NC-programbånd Cirkulær bane i urviserretningen Counterclockwise arccirkulær bane mod urviserretningen Cutter compensation Fræserkompensation En forskydning af fræseren vinkelret på den programmerede værktøjsbane for justering af forskellen mellem det aktuelt anvendte værktøj og den programmerede værktøjsradius Clearence distance EOB - End Of Floating zero Fixed cycle Feedrate override Home-position Den afstand mellem værktøj og emne, ved hvilken der skiftes mellem ilgangs- og tilspændingshastighed for undvigelse af kollision En kontrolkarakter (tegn), der indikerer, at her slutter blokken Flydende nulpunkt NC-styringen tillader, at nulpunktet for målesystemets måling placeres valgfrit i en hvilken som helst position i forhold til maskinens nulpunkt Punktets placering er ikke nærmere kendt i forhold til maskinnulpunkt. Styringen arbejder ikke ud fra et fast nulpunkt Forudprogrammeret serie af operationer, der kan kaldes ved en kode. Anvendes ved gentagne boringer etc. En facilitet, der gør det muligt at modificere tilspændingshastigheden Et fast punkt på en akse, angivet i forhold til maskinnulpunktet. Anvendes typisk som værktøjs- eller palletskifteposition Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Punkt til punkt-boremaskinene styring side 18 af 20

Initialization Initialposition Interpolation Machine zero Machine reference Miscellaneous funktion Machine datum Mirror Image Schwitch Manual mode Manual Data Input NC-word Offset-value Offset Optional block-skip En række operationer, der gennemføres for at etablere startkonditionen for en NC-maskine Et punkt, der fastlægges langs en akse og angives i forhold til maskinnulpunktet. Typisk anvendelse som startpunkt ved en programafvikling Bestemmelser af punkter mellem opgivne punkter for en ønsket værktøjsbane i overensstemmelse med en given matematisk funktion Maskinsystemets koordinatsystems nulpunkt. Maskine datum En forudbestemt fastlagt position for værktøjsmaskinerne, der anvender incrementelle styringer for at synkronisere styringen med maskinens nulpunkt Diverse funktioner. En kommando, der kontrollerer et maskinelement, f.eks. start og stop-spindel Maskinnulpunktet En kontakt, ved hvilken man kan spejlvende koordinaterne i et NC-program i en eller flere akser Operatøren styrer maskinens funktioner uden anvendelse af NC-data Single-block operation, der er en mode of operation - følge af, at NC-data indlægges manuelt via styringens betjeningspanel NC-ord Forskydningsværdi med + eller fortegn Se tool-offset En facilitet, der gør det muligt at få styringen til at medtage og Block delete eller overspringe en blok, hvis første karakter er en skråstreg / Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Punkt til punkt-boremaskinene styring side 19 af 20

Optional stop En diverse funktionskommando, der svarer til en programmeret stopkode. Styringen ignorerer koden, undtagen hvis operatøren har aktiveret en bestemt tast, der kommanderer det modsatte Oriented spindelstop En diversefunktion, der forårsager, at spindelen stopper ved en forudbestemt vinkelposition Preparatory function Forberedelsesfunktion. En kommando, der bestemmer operationsmåden for maskine eller styring (G-funktioner) Reference block Read-out Reset Sub-program Single-block Tool-radius Tool-offset Tool-length Tool-path Tool-path En blok, der indeholder programidentifikationskoder og/eller alle de data, der er nødvendige for påbegyndelse af programafviklingen En skærm, der viser data i form af karakterer. Display At gensætte/at bringe et apparat eller et program tilbage til en tidligere angivet udgangssituation Et segment af et NC-program, der kan kaldes til udførelse af et andet program Operatøren aktiverer starttasten, hvorefter styringen kun udfører en blok Offset, der anvendes for roterende værktøjer, for hvilke forskydningen, diameteroffset, sker i X- i Y- eller i begge retninger. Offset-værdien er lig med den indgivne værktøjsradius eller den halve diameter En relativ forskydning, der tilføjes en maskinakse i dele af eller hele programmet og forårsager en forskydning i denne akse og kun i den retning, der er bestemt af forregnet for offset-værdien Offset, der anvendes for roterende værktøjer for forskydning - z-akse, Offset-retningen Den bane, der beskrives af et på det skærende værktøj veldefineret referencepunkt Den hastighed værktøjsreferencepunktet beskriver relativt til emnet feed-rate, fremføringshastighed Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Punkt til punkt-boremaskinene styring side 20 af 20