l il. $ $ h &.s il ffi
UFA 45t939: HTLERS 50 ÅRS FØDSELSDAGSFLM Af KAARE RUBNER JøRGENSEN lndhold Den historiske baggrund Den nationalsocialistiske filmopfattelse... Georg Sant6's beretning (939). Filmens indhold Samtidens vurdering af filmen Behandlinger og vurderinger efter 945. Fritz Terveen (959). Behandlinger og vurderinger efter 945. Gerd Albrecht (970). Afsluttende bemærkninger... Forslag til elevarbejde..... Noter. Bilag : Filmens speakerkommentar HTLERS FØDSELSDAG 20. APRL 939. Tyskland, 939. Producent: Ufa (- Tonwoche Nr. 45/939). 2 min., tysk tale, danske undertekster. Dansk bearbejdelse: Prisme Film for Statens Filmcentral. Udlejning : Statens Filmcentral. KAARE RUBNER JØRGENSEN, tødt94, mag. art. i historie med dokumentarfilm som specrale, undervist siden 972 igymnasieskolen og siden 976 tillige som ekstern lektor i historisk metode ved Københavns Universitet. Har været medudgiver og forfatter af flere bøger og artikler om historie og film. Denne pjece, der er udgivet af Statens Filmcentral, udleveres gratis i forbindelse med forevisning af filmen. Henvendelse til Statens Filmcentral, Vestergade 2Z 456 København K, eller Jyllandskontoret, Lundingsgade 33, 8000 Arhus C. Lay-out: Kjeld Brandt. Trykt hos Frede Rasmussen, København. Sat hos Dansk Repro-Grafik, København. Udgivet af Statens Filmcentral, 980. 3 5 7 8 0 4 5 6 8 ndledning Den foreliggende film, Ufa Tonwoche nr. 45/939, er en tysk ugerevy", der skildrer festlighederne i Berlin i anledning af Tysklands fører og rigskansler Adolf Hitlers 50 års fødselsdag den 20. april 939. Den er optaget og produceret af 6t af Tysklands største filmselskaber, ljniversum Film AG (Ufa), og vist offentligt for første gang den 25. april 939. Efter den anden verdenskrig blev den fundet i en fuldstændig 35 mm originalversion i Archiv der Landesbildstelle i Stuttgart, og fra denne version stammer alle idag kendte kopier af filmen. Omsattill6 mm erfilmens længde25 meterog dens spilletid cirka20 minutter. Ufa 45 er altså et stykke nazistisk filmpropaganda. Tillige er den et uforfalsket tidsdokument og giver os derfor mulighedtor ved selvsynat opleve den nationalsocialistiske selvopfattelse og selvfremstilling. Som indslag i et undervisningsforløb om nazisme må filmen derfor være velegnet. Desuden har vi fra samtiden en lang beretning om filmens optagelse og produktion og fra vesttysk side to nyere undersøgelser af dens indhold. Ved at gengive disse i nærværende hæfte skulle det være muligt at nå til en dybere forståelse af filmens indhold og virkemidler- end ved blot at se filmen. Da de to undersøgelser tillige er vidt forskellige med hensyn til formå, udgangspunkt og analysemetoder, er det mit håb, at de - trods den korte gengivelse i referatform - kan danne basis for en diskussion af almene f ilmanalytiske pri ncipper. tlen historiske baggrund sommeren og efteråret 938 levede verden på randen af en storkrig. Tyskland havde indledt en voldsom propagandaoffensiv mod Czekoslovakiet og stillet krav om overtagelse af det tysk-talende grænseområde Sudetenland. Det syntes parat til at tage området med magt. Da Czekoslovakiet havde en forsvarsaftale med Frankrig, ville et tysk angreb inddrage Frankrig og formodentlig også England, og en ny verdenskrig bryde ud. " En ugerevyfilm er en nyhedsfilm, der blev vist som forfilm i biograferne. Den blev produceret hver uge og kaldes også lournalfilm, filmiournal, nyhedsfilm eller filmavis.
For at redde freden rejste den engelskepremierministernevillechamberlaini septembertiltyskland, men da Hitlerisine samtalermedchamberlainblot stilledenye krav,mislykkedes de engelskemæglingsforsøg. På italienskinitiativmødtesda den29. septemberenglandschamberlain,frankrigsdaladier,ltaliensmussolinimed Hitleri Mtinchen.Vestmagterne kapituleredenu overforhitler,og en internationalaftaleom Sudeterområdets indlemmelsei Tysklandundertegnedes. Samtidigenedesde fire lande om at garanteredet formindskedeczekoslovakisnye grænser. Den internationalespænding,der havdeeksistereti månedsvis,var med denne aftalefjernet. De fire landes ledereblev derfor,da de vendtehjem, hyldetsom fredens bevarere, og Chamberlainkunneviftemed det berømtehvidepapirog udtalehåbetom i vor tid". Selv i Tysklandåndedebefolkningen,der ikke var indstilletpå en ny "fred krig, lettetop, og et planlagtmilitærkupmod Hitlermåtteopgives. Den afspænding,der var opnået i MUnchen,varede dog kun kort. Hitler var i virkelighedenikketilfredsmed,hvadhan havdefået,og ikketil sindsat overholdesine aftaler.kun en lille månedstidefter gav han hemmeligordre til at planlæggeden militæreerobring af restenaf Czekoslovakiet. Den 5.marts939kom choket: de tysketropper rykkedepludseligind i Czekoslovakiet. Dagenefter blev de czekisktalendeområder omdannettil protektoratetbohmen og Måhrenunder tysk overhøjhed,mens Slovakietformeltblev en selvstændigstat. Denne likvidering af Czekoslovakietvar et åbent brud på Mrlnchenaftalenog blev et vendepunkti europæiskpolitik. Regeringernei London og Pariskom nemlig nu til erkendelseaf, at der ikke kunneforhandlesmed Hitler,og begyndtederforen oprustning for at sikresig i tilfældeaf krig. Hereftergik det hurtigt mod krigen. Den 22. marts tvang TysklandLithauen til at afgivememel-området,og kort efter begyndtede tyske massemedieren ny propagandahetz- dennegang mod Polen.Den3.martslovededenengelskeregeringat hjælpe Poleni tilfældeaf et tyskangreb,og nogetsenerebleven lignendeforpligtelsegivettil Grækenland,Rumænienog Tyrkiet.Frankrigtilsluttedesig de engelskegarantier. Samtidig begyndtevestmagterneat sonderemulighedernefor en aftale med Sovjetunionen. den tyskepresseblev der talt om engelskeprovokationer,krigstruslerog forsøg på at indkredsetyskland.der indledtesen kraftig hetz mod de vestligedemokratier,og Hitlerudtalteoffentligt,at intet land skulleforhindreden tyskeoprustning;villeman gøre det med magt, var Tysklandindstilletpå at gå i krig. Samtidigforkyndte han, at "den, der ikke besadmagt, mistederettentil at leve". Lignendetoner hørtesfra ltalien, der den 7. april udvidede sit Lebensraummed en erobring af Albanienl. præsidentfranklind. Roosevelt Den4.aprilforsøgteden amerikanske at neddæmpe den europæiskekrigsstemning. et åbentbudskabtil Hitlerog Mussolinibad han dem offentligterklære,at de ikke i de næste0 år ville angribe29 navngivnestater. Begge afvisterooseveltsopfordring - Hitler i en stærkt ironisk og hånlig tale den 28. a p ril. Midt underdennespændtesituation,der kulmineredemed udbruddetaf den anden verdenskrigden.september,fyldteadolf Hitler50 år. Fødselsdagenblev proklameret som national festdag,og festlighedernestrakte sig over to dage: den 9. og den 20. april.de var i mindstedetaljeplanlagtaf Propagandaministeriet og offentliggjortpå forhånd i den tyske presse2.de bestod af hyldesttaler,militære og partipolitiske sangkors og musikkorps' muciseren,fakkeltog og modtagelseaf den ene gratula2 tionsdelegationefter den anden. Højdepunktervar indvielsenal Ost-West-Achse, en ny pragtboulevardi Bedins centrum den 9.om aftenen- hvorvedhitler slog sit navn fast som århundredetsarkitekt og byplanlægger- og en stor militærparadeden 20. Denne parade var tænkt som fødselsdagsfestlighedernes vigtigste begivenhed. Hitlerhavdepå forhånd givet sin udenrigsminister beskedom at invitereså mange "feje civilisterog demokrater" fra udlandet som muligt for at præsenteredem for de mestmodernevåben3.desudenønskedehan formodentligsamtidigat fjerneenhver form for defaitismei den tyske befolkning.det var altsåen parade,der skulle gøre indtryk- både udadtilog indadtil. Paradenstartede kl. om formiddagen. Først kørte Hitler i åben vogn forbi de opstilledesoldater på den nye Ost-West-Achse til en ærestribuneved Den tekniske Højskolei Berlins Tiergarten.Derpå defileredesoldaterne,der repræsenteredealle våbenarter,forbi Hitlerog de mange indbudtegæsterf ra ind- og udland.ar4t/ztimetog paraden,55.000mand deltog i den4. Næste dag fortalte den nazistiske partiavis, VdlkischerBeobachter,under store overskriftersom 'Berlins størstemilitærparade(og Denbetydningsfulddemonstration af militær magt og beslutsomhed"på forsiden,at paradensom ingen tidligere havdegivet "et stærkt indtryk og pålideligt billede af Tysklandskraft og styrke"s. Nazisterneholdt imidlertidikke kun storeparader;de filmededem også. Dennationalsocialistiske filmopfiattelse Mens nationalsocialisternefør 933 kun i mindre grad havde interesseretsig for filmmediet, gik de efter Hitlers magtovertagelse- hvis man tør tro de nazistiske filmskribenter- ganske bevidst over til at udnytte det i propagandaenstjeneste. Såledesudtaltepropagandaminister JosephGoebbelsden 3.februar934:"Vi er af den overbevisning, at filmener det mest moderneog mestvidtrækkendemiddel,der overhovedetfindes, til at påvirke masserne.en regering kan derfor ikke overlade filmentil sig selv"6.filmindustrienblev derfor- omend stadigprivatejet- lagt under det nyoprettede Ministerium for Folkeoplysning og Propaganda; manuskripter skulle indsendestil forcensur,instruktørerog skuespillere- og senere også budgetter og regnskaber- godkendesog den færdige film passerecensuren,tør den kunne vises i biograferne. lsær fattede nazisterneinteressefor dokumentarfilmen,og det første eksempelpå en storstilet udnyttelseaf filmen i propagandaøjemedvar Leni RiefenstahlsTriumph des Willens fra partidagen i Nr.irnbergi september 9342.Desuden mente de, at ugerevyenmed dens virkelighedstroreportagervar yderstvelegnetsom påvirkningsmiddel i den politisk-ideologiske skoling af folkete.de må, de opstilledefor denne filmgenre,blevaf afdelingsleder Roellenbleg fra den førendefilmkoncern Ufaformuleret på denne måde i 939: "Nutidensugerevyvil på sammetid væreet tidsdokumentog et kleinkunstværk.- - Jgerevyens levendebilledreportager[må] udviklesig mod et højereniveau;idagdrejerdetsig ikke merealene omenbegivenhedsydrefremtoning,mensamtidigogsåom densatmosfæreog åndeligeindhold. Arbejdetbegynderallerede hoskameramanden og slutterhosfilmklipperen, derskalsamtealtdet spredtematerialei en harmoniskformog rytme,så der virkeligtopståret samletheleaf de mange enkeltoptagelse r" (9).
De nazistiskedokumentarfilmog ugerevyer skullealtsåvære"tidsdokumenter", der forudenat indfangebegivenhedernes ånd og atmosfæreskulle"afdækkederesindre dynamik"lo. Derfor måtte objektivet "i ordets bogstaveligeforstand gennemtrænge begivenhederne"ll. Bag klipningenskulletilligeligge6n fællesid6,"folkestatens id6", thi det var målet,at filmene skulle lastholdefolkets vilje og kraft og stedsevære Den appel til det tyske folks selvbevidsthed"2. Ugerevyernesform og indhold ændredesderfor alleredei de førsteår efter 933,og fraweimartidens rettilfældigebilledreportager udvikledesen filmiskfortællestil, dersom de selv sagde - tog "slslspolitiske,kulturpolitiskeog folkeopdragendehensyn<3. Detvar deresopfattelse,at ugerevyreportager f ra de store nazistiskemassemøder,der var baseretpå disse hensyn,ikke alenegav befolkningenmulighedfor bagefter at deltagei dem,mensamtidigviste"det overvældende" i møderneog "formidlede nogetaf den begejstring,som alledeltagernehavdefø t"4.sådanneugerevyerydede derfor "uden at den enkeltebiografgængerblev klar overdet, en værdifuldindsatsi folkeopdragelsens tjeneste"5. og genopbygningens Såvidtde nationalsocialistiske filmskribenter! At dømmeefterderesudtalelser, der for det meste stammer fra årene 939-940,var de nazistiskeugerevyeranderledes end de filmjournaler,der blev laveti Weimartidens Tyskland- og for den sagsskyld også end dem, der blev producereti andre lande i 3O'erne.Det er på mange måder korrekt, for nazisternebestræbte sig for at reducere speakerkommentarentil det mindstmuligeog at ladebilledernetalefor sig selv6. Filmenesudsagnskraftberoede derfor i højeregrad på billedernessammenklipningog kombinationmed reallydog musik,end tilfældetvar med andrefilm fra perioden. Desudenkan vi se,at statenbevidstskullesgre ugerevyproduktionen for at opdrage befolkningeni nationalsocialistisk ånd.så vidt var man imidlertidikke kommetinden då anden verdenskrig.alene ugerevystrukturengjorde en styring og ensretning vanskelig,thi op gennem 3O'ernefandtesder fire forskelligeugerevyselskaber, der hver producerede6n film om ugen. Det var Ufa Tonwocheog Deulig Tonwoche,der begge blev udsendtaf Ufa-koncernen,obis Woche,der ejedesaf Tobis Filmkunst,og Fox tonende.wochenschau, Deutsche.Fox der blevfremstilletaf det amerikansk-ejede AG. Desudenopererededen amerikanskeparamountsound News i Tyskland,men detteselskabforetog kun optagelsertilbrug iusa. Detsketeisamarbejdemed Ufa.Af disseselskaberdækkedede to, dervartilknyttetden stærkt nationaleufa-koncern,2/3 af markedetog var de største i Tysklandtz. 920'erneog ibegyndelsenaf 930'ernevardentyske ugerevyproduktion-ligesom fremstillingenaf spillefilm- i vid udstrækningbaseretpå amerikanskkapital.dette forhold ændredesig i slutningenaf 3O'erne,da den tyskestat i 937overtog72,60/"al Ufa's aktiekapitalog året efter opkøbte aktiemajoriteteni Tobis Filmkunstls.Alene DeutscheFox synesat have bevareten økonomisk uafhængighedaf staten.at dette selskab- trods forbindelsentil USA- blevtålt af nazisterne,kan skyldes,at nazistpartiet stod i en taknemmelighedsgæld til det amerikanskeselskab,fordi det som det enestehavdeværet villig til at låne partiet sit tekniskeapparaturunder valgkampeni 932e. Selvomstatenovertogtre af selskaberne,fortsattedisse med at udsendefilm under de gamlefirmanavne.desudentillod myndighederne en vis konkurrenceselskaberne imellem,for eksempelved at disponeringenaf stoffet i ugerevyerneblev overladttil de 4 enkelteselskabersredaktioner.på den måde gavman indtryk af,at de stadigeksisterede som private,uafhængigeselskaber2o. Efterstatsovertagelsen voksedenaturligvisstatensindflydelseog kontrol.den blev udøvetgennem et specieltoprettetkontor under Propagandaministeriet, kaldet Eriro Weidemannefter dets leder Hans Weidemann.Det er imidlertid vanskeligtat finde eksemplerpå direkte statsstyring,og normalt synesstatensindflydelseat haveværet indirekte,dels ved Btiro Weidemannsudtaleretved planlægningen,dels ved censureringenaf de færdigefilm. lsærmå censurenhaveøvetindflydelse, da filmenesamtidig med denne kunne modtageprædikatersom Dstatspolitisk værdifuld","kunstnerisk værdifuld"og "folkeopdragende". Sådanneprædikatervarvigtige forselskaberne, thi den biografejer,der satte en præmieretfilm på sit program, modtog skattelettelser. Under den anden verdenskrigblev de fire ugerevyerslåetsammen lil 6n'.Deutsche Wochenschau2l.Propagandaministerietgreb nu direkte ind i produktionen,og der blev regelmæssigtgivet direktiverom, hvorledeskrigsbegivenhederne skulle skildres22.desudendeltog ministerietsfolk i produktionsarbejdet,ja selv propagandaministergoebbelsvar ofte tilstede,når filmene skulle klippessammen23.under den anden verdenskrigblev ugerevyernederfor i langt højere grad i overensstemmelse med de nationalsocialistiske tankerom f ilmenspropagandamuligheder. Dennestatsstyring,der blev almindeligunder den anden verdenskrig,havdedog ogsåkunnetfindestedvedspeciellelejlighederfør krigen.derer næppetvivlom, at jo vigtigere en begivenhedblev opfattet, desto stærkerevar styringen. Hitlers 50 års fødselsdagblev anset for en vigtig begivenhed,og Sant6s beretning- der gengives nedenfor-viser,hvoromhyggeligtfilmoptagelserne blevplanlagtog klippetsammen. Myndighedernekrævedeen "storindsats"fra ugerevyernesside,og der blev nedsat en teknisk arbejdsgruppe under Propagandaministeriet, der udstyret med særlige legitimationskorthavdeadgangoveralt.dennearbejdsgruppeskulle klargøreoptagestederne og i forvejen give kamerafolkeneanvisninger,så de kunne levere en så omfattende,alsidig og effektiv billedreportagesom muligt. lalt optog fotograferne omkring 0000meter 35 mm film, af hvilkeden færdige Ufa-filmpå 546 meter blev redigeret. Kun 5-6% af materialet blev altså udnyttet! Resten gik i arkivet og er formodentliggået tabt under den anden verdenskrig. GeorgSant6'sberetning(939) Om tilblivelsen af denne ugerevy foreligger en samtidig beretning, udfærdiget af GeorgSant6,dervarmedarbejderiUfa-koncernen.Underoverskriften "Paradesom paradeforestilling, 2 par øjne, der så mere end 00 000" lortæller han følgende om filmens optagelse og produktion24: "Førerens 50 års fødselsdag. Berlin smykkede sig, traf de sidste forberedelser til den 20. april 939,der skulle blive til en ganske enestående takkefest. Ganske særlige opgaver tilfaldt her filmugerevyen. Ud over nutiden skulle den skabe et historisk dokument for at fastholde denne dags storhed på billede for al fremtid. Denne parade skulle blive en paradeforestilling af filmreportage. Det drejede sig ikke kun om den ydre form, også ånden i denne stund skulle indfanges, den hele atmosfære af disciplin og koncentreret kraft. Og nøiagtig på sekundet, som det foregik, skulle det indfanges. Blev noget forsømt, kunne det ikke indhentes, og det ville uopretteligt være gået tabt for den senere udformning.
2 kameramænd stod til rådighed for denne storindsats; deres pladser var, bortset fra 6n, næppetil at ændre under paraden. De mest markante punkter på strækningen kunne kun være Lustgarten, BrandenburgerTor, Siegessåule og Paradepladsen.Her, ved Den tekniske Højskole, måtte bevægelserne nå et crescendo, her måtte alt fuldendes i infanteriets og artilleriets, kampvognenes, rytteriets og motorcyklisternes snorlige rækker ved marchen forbi Føreren. Programmet begyndte således: Føreren kører langs de opmarcherede tropper, fra Lustgarten til Paradepladsen. Efter Førerens ankomst påbegyndes straks forbidefileringen. Men der imellem, usynligt for de fleste trods mangfoldigheden, formerede de enkelte troppeafsnit sig, svingede de forskellige enheder ud i marchkolonne, og forenede fodfolk og motoriserede kræfter, der denne gang sluttede op bag hinanden i broget rækkefølge, sig. En mange kilometer lang, bred gade var fyldt op med soldater fra alle våbenarter, som det gjaldt om at ordne i en præcis flydende strøm til det store øjeblik, hvor de skulle marchere forbi Adolf Hitler. De 2par øjne hos de 2kameramænd havde da mere at se til end de hundredtusinde tilskueres øjne. Og de så faktisk også mere, det beviste resultatet af netop denne ugerevy klart. Her er den nøjagtige opstilling, sådan som den blev fastlagt dagen før begivenheden. Kameramand nr. står på Slottet med udsigt mod Lustgarten, til troppeopstillingen og Førerens ankomst. Nr. 2 ledsager kørende Hitler langs de opstillede soldater og fanger med sit kamera hele den imposante paradeopstilling. Disse optagelser var blandt dem, der lykkedes bedst. Kameramanden søgte og fandt her nye motiver, idet han ikke rettede sit objektiv direkte mod Føreren, men stadig lod rækker af soldatervære mellem sig og Førerensvogn, ogfangede således på fuldkommen vis billedet, på 6n gang meningsfyldt og hensigtsmæssigt. Man kan altsåallerede hertale om det, der harværetmålet lor udformningen af den samlede ugerevy: et billede, der i lige høj grad tilfredsstiller øjet og følelsen. Kameramand nr. 3 står på hjørnet af Wilhelmstrasse og Unter den Linden. Her skulle der være et billedudsnit, der var kendetegn på Førerens vej, en etape ved det almindeligt kendte gadekryds. Meget vigtig var igen kameramand nr. 4, der står på Brandenburger Tor. Udsigt på den ene side ned over Unter den Linden og på den anden over Ost-West-Achsemod Tiergarten. Billedet sprang tilbage til denne standplads, da man efter Førerens kørsel skulle skildre troppeopmarchen til paraden. Nr.5 står foran BrandenburgerTor, der som magtfuld baggrund skulle betone denne stunds historiske betydning. Nr.6 på Siegessåule havde et nytilkommet panorama efter genopstillingen af dette monument på Grosser Stern i Berlins Tiergarten. Frem for alt virkede rundturen, der varierede billedet, betagende herfra. Nr. 7 på Banegården Tiergarten. En luftledningsvogn fra det berlinske trafikselskab muliggjorde her en udsigt fra lav højde over paradekolonnerne og Førerens kørsel. Fra dette stade fik man f.eks. de særlig interessanteoptagelser af infanteriet, der svingede ud i halvt højresvingende bevægelseog på spændende vis dannede marchformation. ) Kameramand nr. stårpå Den tekniske Højskole. Tropperne,der nu nærmer sig Paradepladsen, indfanges under fremmarchen af kameraet oppe fra taget og slippes ikke, tør de når frem til ærestribunerne og man hører ordene "Giv agt! Se til højre!" Kameramand nr. 9 står over for førertribunen. Mellem kameraet og Føreren ligger de forbipasserende kolonner som et snorlige bånd. Er det afbrudt i nogle minutter indfanger kameraet Føreren og hans følge, fanger æreslogerne med gæsterne fra ind- og udland. Nr. 9 er således i begivenhedernes midtpunkt; hvis noget svigtede på denne post, ville mange anstrengelser have været forgæves. Kameramand nr. 0er anbragt i en luftledningsvogn over Paradepladsen,lige bag førerpavillonen, med udsigt over den koncentrerede troppemagt. En meget stærk position, som skulle veksle med kameramændenes på nr. og 2,som er fordelt på de store tribuner ved siden af Føreren. Alle disse kameramænd drejede tilsammen omkring 9000 meter film, og de undlod intet, som kunne bidrage til en forøgelse af virkningen. Begivenheden indebar i sig selv medrivende højdepunkter. Alligevel forsøgte man ved at anvende forskellige brændvidder at forstærke disse yderligere. Fra totaloptagelser til nærbilleder, fra normalafstand, som gav et virkelighedstro indtryk, sprang man tæt ind på formationerne og mange gange næsten bogstaveligt ind i disse. Den moderne filmfotografiske teknik kunne her komme til udfoldelse i alle henseender. Således havde filmklipperne næste dag en mængde materiale liggende, som gav dem alle muligheder for at bringe deres kunst i anvendelse. Endnu havde dog den rene teknik ordet. Natten mellem den festlige torsdag og fredag gik fremkaldelsesmaskinerne, for tidligt fredag at have materialet forevisningsklart. Så fulgte den første sortering; den første råklipning blev gjort. Nye kopier, ny sortering. Kopieringsanstalten løb på rekordomdrejninger. Arbejdet var 80"/" færdigt. Der var løbende samråd med den musikalske bearbejder. Synkroniseringsafdelingen meldte klar. Efter timelange overuejelser havde man besluttet sig for klassiske temaer. Søndag blev brugt til den således bestemte musikalske udformning. Mandag formiddag, altså efter næsten3 dage, kom speakerkommentaren til som det sidste, således at den færdige film om Førerens fødselsdag med paraden som den store finale kunne ses i na-.sfen alle store biografteatre tirsdag aften. Naturligvis drejede det sig ikke om timers arbejdsdage, men om hele dage og nætter, som måtte udnyttes til sidste minut. Men denne opgave var da også mere end en ugerevy ivanlig stil". Filmensindhold Den færdige film består af 5 sekvenser,der dækker de to dage, festlighederne varede (se tabel ).
Tabel. Filmens indhold25 Sekvens Dato a b 9 t4 9 t4 Forberedelser i Berlin (:50) (:30) ndvielseaf Ost-West-Achse 3 : 2 0m i n. 2 3 4 5 20t4 20t4 204 204 Folketshyldest Hitler kørerforbi tropperne Troppernesforbimarch Folketshvtdest 4 : 9m i n. 4 : 0 0m i n. 8 : 0 9m i n. 0 : 7m i n. Varighed 'l 5 Sekvensl begyndermed en kalender.det er den 9.april.Førstvises,at befolkningen i Berlin udsmykkerhuse,butikker,statuero.lign.med hagekorsflagog -symboler,hitlerbilleder, guirlandero.s.v.dernæstat gaverbliverbåretind i Rigskanåelliet, og at udenlandskegæster modtagesi lufthavnenog seneregår ind på deres hotel. Herunderfår vi et kort glimt af den danskegeneralløjtnantwith. Dereftervisesigen, at Berlins huse og statuerer smykket med hagekorsflag.sekvensenslutter dårpå med en rækkeaftenoptagelserfra indvielsenaf den nye ost-west-achse:brændende fakler,belystestatuer,kørendebiler og folk, der tiljubler de kørende. sekvens2 begynderigen med kalenderen.bladet rivesaf, og det er den 20. Et musikkorpsfra ss-leibstandarte(hitlers "liwagt") giver koncerti Det gamle Rigskancellishave.Hitler,ss-ReichsftihrerHimmlerm.fl.overværerkoncertenog oag-etter sludrerhitlermed Goebbelsbørn.Derpåviserfilmen nogleaf gratulanternei Det nye Rigskancellisgård: først en delegationi folkedragterog derpå den slovakiske ministerpræsidentdr. Tiso, den tyske rigsprotektorfor Bohmen og Måhren von Neurathog sidst den formelt stadig fungerendeczekiskepræsidenthacha.de går alle efter at havegratulerethiiler ud til holdendebiler.til sidst bringer et kæmpemæssigtsangkor på 3 000 deltageref ra Berlinersångerbund Hifler sin hyldestpå Wilhelm-Platz.Hitler kommer frem på balkonenog tiljublesaf folket. Sekvens3viser Hitlers5 minutterskøreturforbi de opstilledesoldater.en lang rækkeaf biler følger Hitlersfra Det gamle Rigskancelliad Unterden Lindenog ostwest-achsetil ærestribunerneved Den tekniskehøjskole.da vognenekørei gennem BrandenburgerTor, bryderjubelen løs på filmens lydside. Sekyens4 skildrerden næsten4/ztimelange militærparade.55.000mand deltog, og der blev frembåret500 faner.alle våbenarterer repræsenteret,heriblandten afdelingfaldskærmstropper, der ifølgeavisernedeltog i en paradefor førstegang. Heledet militærepotentielf remvises.af og til klippesder til de udenlandskegæster, der synesat se lidt betænkeligeud. Endeligslutterparaden,fanernebæresfrem og sæ nk est il t oner nea f " D e u ts c h l a n dd, e u ts c h l a n dr.l ber al l es".gennemdennegl i der filmen over i den korte sekyens5 der er filmens finale.pånyvisesfolkets- og her især ungdommens- hyldesttil Hitler,der kommerfrem på Rigskancelliets balkon i Wilhelmstrasse.Og med slutakkordenaf nationalsangentoner filmen ud. Samtidensvurderingaf filmen Denførstebedømmelseaf filmenfandt stedi forbindelsemed censurenden 24.april 8 939.Her udstyredesden med prædikaterne"kunstneriskværdifuld",ustatspolitisk værdifuld"og "værdifuldforfolkeopdragelsen".det var nogleafde højesteudmærkelser,en film kunne få i Det tredie Rige. En ugestid efter omtalte partiavisen votkischer Beobachtertre af de ugerevyer, Ufa,Deulig og Fox, der beskæftigedesig med Hitlers fødselsdagzo.avisennoterede her, at man med forbavselsebetragtede den nye ost-west-achses pragt, da den i "festlig aftenbelysning"blev indviet af Hitler.De fremragendenatoptagelser,fortsatte avisen,vidnede ikke alene om kameramændeneskunst, men også om den kemiskeindustrishøjestade i Tyskland,eftersomden havdekunnetfremstilleet så følsomt negativmateriale. Om paradeoptagelserne f ra den 20. hed det, at udvalgetvar megetvellykket,og at billedernesrækkefølgevar fuld af dynamiskkraft.og avisensluttedemed at fortælle,at begejstredeklapsalverspontantbrødløs underfilmensforevisning,thi enhver følte, at denne parade var mere end en gevaldig troppeopvisnin$.den viste et selvbevidstfolks styrkeog disciplin. Behandlingerog vurderingerefter945 l,å Fritz Terveen (959)zz Terveensudgangspunkter Sant6'sartikelfra 939.Han mener,at den - foruden at røbeet intimt kendskabtil filmens produktion- i hele sin stil og udtryksmådeer et tro spejlbilledeaf den tidstendens,der alleredefindes i filmoptagelserne.således indeholderartiklen adskilligesigendeoplysninger. Derer førstformuleringersom "skabeet historiskdokument", " indfangeånden i dennestund" og "et billede,dergriberøjetogfølelsen".dertilkommeromtalenaf, at kameraetdsprangtæt ind på formationerneog mangegangenæstenbogstaveligt ind i disseu,og at man med filmtekniskemidler bestræbtesig for "yderligereat forstærke" den virkning, der alleredelå i selve begivenheden.sådanneudtryk er ifølgeterveenikke blot lån fra den kunstneriskebegrebsverden, men tillige en helt korrektbeskrivelseaf, hvad der faktisk foregik.de afslører,menerhan, at begivenhedener optaget og bearbejdetefter love,der er lånt fra spillefilmgenren. Dernæster der udsagnetom "de2par øjne,der så mere end 00000". Dette udsagner efter Terveensmening vigtigt, hvis man vil forstå filmensvirkning. For i dette"ligger nogleværdifulde,men også- navnlignår det drejersig om en totalitært statsdirigeretugerevy- megetfarlige muligheder.ugerevyen,der skabendeudformer begivenheden,kan med de midler,der står til rådighedi form af klipning og lydindspilningikke blot se mereend den enkelte,men også komprimeredette'mere' på en ganskebestemtmåde.den kan f remforalt givedet en drejning,såledesat den færdigereportagef rembyderen 'overdrivelse'af virkeligheden,som tilskuerenikke længerekan kontrollere"2s.tilskuerener følgeligudsatfor en suggestivmanipulation. De 2 par øjne har ikke blot set for ham, men tvinger ham også til at se begivenhedenpå deresmåde.bestandigpåtvingerde ham deresidealbilledeaf den totalitære stat. Det middel, nationalsocialisterneanvendtefor at nå dette må, var ikke kun billedet. Det var fremfor alt lyden. Sant6 oplyser, at de efter lange overvejelser bestemtesig for klassisketemaer,og røber derved - siger Terveen- at de var helt
kfar over,at den ledsagendemusik var al atgørendebetydningfor, hvordanfilmreportagen blev modtagetaf publikum. Tendensenligger efter Teveensopfattelsei den musikalskekomposition,og filmen mister derfor sin effekt, hvis den spilles uden lyd. Efter såledesat have gennemgåetog kommenteretsant6's beretningomtaler Terveenganske kort filmens indhold"han bemærkermed et par erindringsveerker som kilde, at paraden skal ses som en velberegnetkraftdemonstrationmed et ganske bestemtinden- og udenrigspolitisksigte, og at filmen lader Hitler fremstå ikke blot som statsmanden,men tillige som den kommendefeltherre,der mønstrer sine stridskræfter.de indretræk i dennemagtudfoldelsekan filmenganskevist ikke illustrere,men trods det har den en værdi,da den gansketydeligtviser de kræfter, som Hitleri de dage mere og mereensidigtvar begyndtat satsepå: våbnenesmagt. For Terveener denne filmreportageom Hitlers 50 års fødselsdaget strålende eksempelpå Goebbels'propagandateknik.Han opfatterden storstiletiscenesatte paradeog det billede,filmen giver af den, som typiskefor Det tredie Rigesselvforherligelserog propagandaforestillinger. Af den grund er filmen et tidsdokument. Den er det blot på en anden måde,end nazisternemente,for dens betydningidag ligger mere i dens evnetil at vise, hvordanbegivenhedenskulle opfattes,end hvad der egentligskete.filmener derforen vigtig nøgletil forståelsenaf den nationalsocialistiskemagtudfoldelseog styringaf masserne. Behandlingerog vurderingerefter945 Gerd Albrecht (970)2e Mens Terveenfortolkede filmen på baggrund af Sant6's beretning, er det hos Albrechtfilmen, der står i centrum. Det er hans principielleopfattelse,at film lever dereseget liv i en lukket filmisk verden,og at kun det, der anskueliggøresi denne, har betydning.han opstilleraf den grund først et genereltanalyseskema, som han senere anvenderfor at kortlægge,hvad der konkret anskueliggøresi filmen om Hitfers 50 års fødselsdag (se fig. ). Fig.. Albrecht's analyseskema. l. Den fllmiske udformning.. Den strukturelleopbygning. 2. Billedsidensudformning(indstillingernes længde,kameravinkelog -afstand,billedopbygningog motiv). 3. Lydsidensudformning(kommentar,musik,reallyd). 4. Den samledeudformning(kombinationaf billedeog lyd)^ ll. Resultatetaf den lilmiske udformning (DFilmcontra virkelighed<) 5. Filmensrumligeog tidsmæssigeverdensammenlignetmed de filmedebegivenheders udstrækningi rum og tid. fremtoningsprægog deresrelationeri filmen sammenlignetmed de 6. Personernes personligeog socialerelationer,der forekommeri virkeligheden. lll. Den færdlge fllms funlitioner (>Film som påvirkningsfaktor<) 7. Filmensindhold i relationtil tilskuergruppernes reellesituation. 0 samtidigeeller senere,i sammeeller 8. Filmensindhold i relationtil andre fremstillinger, andre medier. 9. Den kommunikativereferensramme: analyseaf filmen,sammenlignetmed andre fremstillinger, for at kortlæggeden proces,der fremkalderen meninghos tilskueren. 0. Den socialereferensramme: analyseaf filmen med henblikpå de i staten,samfundetog kulturenforekommendeproblemer. U ndersel veanalysenbr ugeralbr echtf ilm ensindst illinger( klip,skud)som m indejendom m eligsteenhed.h anbehandlerendvider ei ndst illinger neskar akt er ist iske hederog disseshyppighederstatistiskfor at kunne udarbejdelovmæssigheder. Resultatetaf analysenpræsentererhan derefteri en rækketabeller,af hvilke de vigtigstei lidt forenkletform er: Tabel 2. ndstillingernes antal og varighed3o An ta l i n d sti l l i n g e r a b s. i "h Sekvens ll lll lv V 50 57 38 04 Forberedelserne Folketshyldest Hitlerskørsel Paraden Ungdommenshyldesl Varighedi sek. i "/" 200 259 240 489 2 2,3 4,9 40,6 27 256 0 0,0 lo,o 0 q 40,6.4 00, 0 205 Tabel 3. ndstillingernes kameraafstand -TTT Sekvens tl ill V 4 29 43 o/o 32,6 67.4 5 3 0 38 69 % 7,2 B,B 4,5 5 5, 4,4 HT % 2 2 0 25 2 7,3 27,3 3,0 32,4 HN "/" 4.6 J 32, 6 37,2 7, 0 20,9 2. 3 UN N 7 3 4 7,2 7,6 J 7,6 7,6 2 4 25,0 50,0 2,5 2,5 6 Forkortelser:TT.'extremt total, Dissetabeller viser,at 6% af filmens samledespilletid optages af de militære begivenheder,mens kun 39o/o anvendestil fremstillingenaf de statsligehandlinger og til de begivenheder,hvorifolket medvirker(sekvenslll og lv oveforsekvensl, llog v). Desudenkan vi iagttage,at de militærebegivenhederskildresi længereindstillinger end de ikke-militærehandlinger.endvidereviser tabel 3, at 8%af de extremt totaleog totale indstillingerf indes i de militæresekvenser,og at de halvnære,nære og ultranærefor 75%'svedkommendeforekommeri de ikke-militæreafsnit.af tabel
Tabel 4. lndstillingernes kameravinkel Sekvens Fu F Fu aos. % aos. 2, 6 tl ill V 9 26 zj, oo,o 4 2 49 A No "k 4, 8 4,5 6, 9 59,0 4.8 aos. 6 37 3 20 8,6 43,0 5, 23,3 AD S "/" 25 7 20,5 3,0 3,0 8, BB,9 83 Forkortelser: FFU:extremt f u g eperspektiv,fu fugleperspektiv, No: normal,fr; f røperspektiv, FFr:extremtf røperspektiv. 4 f remgårdet desuden,atsoo/" af f ugleperspektiverne falderi de militæresekvenser, mens flertalletaf frøperspektiverne forekommeri sekvens og ll. Det er Albrechtsopfattelse,at de længereindstillingeri sekvenslll og lv muliggør en roligere,udførligereog mere indgåendebetragtningaf de filmede "genstande". Dertilkommer i de sammesekvenserbrugenaf totaleindstillingerog fugleperspektiver,som igen er med til at give tilskuerenet overblikoverde militærestridskræfter. Omvendt er det karakteristisk,at frøperspektivet,der ifølge Albrecht antyder et underordnetforhold, især anvendesi de sekvenser,der handlerom folketsforhold til Hitler. Denneudformningaf billedsidensvarernøjetil speakerkommentarenstordeling. f se kv ensler der 69o rd, i s e k v e n sl l 2 2 o g i s e k v e n slv 36.70%af kommentaren fal der altså i de to første,ikke-militæresekvenser.de militæreafsnit har altså en samlet udformning,som giver indtryk af, at tilskuerenselv kan betragtetingene,mens de ikke-militærekan betegnessom illustrerettale. Gerd Albrechtgår herefterover til at sammenligneden filmiskeudformningmed den filmede begivenhed.ugerevyenomfatter et tidsrum af to dage. sekvens f remstillesto tidsrum,der beggedaterestil den 9.Herafbestården førsteigen af to dele, nemlig befolkningensforberedelserog gæsternesankomst.begge begivenhedskædersynes at strække sig over alle dagens timer. Det andet tidsafsnit i sekvens omfatterderimod kun den pågældendedags aften.sammenholderman den i virkelighedenlange tid, der gengivesi sekvensl, med sekvensens3 minutter og 20 sekunder,er det klart,at f ilmen kun viserganskesmå brudstykkerafde mange begivenheder,der fandt sted denne dag. De militærebegivenhederi sekvenslll og lv fremstillesderimod helt anderledes. Dette hændelsesforløb, der varedeomkring 4/ztime,udstrækkesover 6%af den samledespilletid.desudenkonstrueresi dissesekvenseren meningsfyldttidsfølge af begivenheder- Hitlers kørsel forbi tropperne, disses opstilling til parade og troppernesforbidefilering- som i virkelighedenforegik delvispå sammetid. Albrecht kan herefterkonkludere,at de militære begivenhederved hjælp af den tidsmæssigeudformningfremstillessom noget,der udviklersig af sig selv,og som er afslutteti sig selv.de politiskeog civile hændelserderimod er hverkenskildret udførligteller fastlagttidsmæssigt.filmen viser derved de ikke-militærehandling e rsv ilk år lighed. Dernæstforetagesen optællingaf forekomstenaf Hitler,SS,hærenog befolknin- 2 gen og relationernemellemdem undersøges.med hensyntil Hitleriagttagerhan,at han kun sjældent vises sammen med folket. de ikke-militæresekvenserer han normalt omgivet af SS og sine adjudanter,i de militæreaf soldater. Forholdetmellem Hitler og militæretillustrerestydeligsti sekvenslv. Her ser vi H i tl eri 04 i ndst illingeraf, hvilke9 er i halvnæreller nær opt agelse. De øvr ige95 i ndsti l l i ngerviser ham of t e i baggr undenf or de m acher endesoldat er der, der ved fremhævesså meget desto stærkere.lsær er brugen af telelinseinteressant,fordi den "trykker" de marcherendetropper sammen og såledeslader dem blive til en uopløseligenhed.filmenbetonerdervedsåveldet masseagtigesom dennemasses enhed og ensartethed. K onkl usi on enaf disseunder søgelser m å, m eneralbr 'echtblive,, at helef ilm enmed alle dens udformningsmidler- er indrettetmed henblik på at vise den store parade.det er derfor ikke Hitler,men militæretsmagtdemonstration, der er indholdet i dennefi l m. Sam t idiger indor dningenaf m ilit ær et SS, og bef olkningenunder H i tl ersmagtaf gr undlæggendebet ydningi alledeleaf f ilm en.m ellemden jublende befolkningog militæretskoncentreredemagtoptræderhitlersomdet forenendeog forbi ndendeelem ent. HerefterundersøgerAlbrechtsom afslutningfilmens kommunikativeog sociale referensramm e. Han sam m enlignerkor t f ilm ens indhold m ed om t alenaf Hit ler s fødselsdagi et par samtidigetidsskrifterog når til følgenderesultat: Tabel 5. Den kommunikative referensramme Fleferencer til Folket Udenlandskegæster Tyskepolitiskerepræsentanter M i l i t ær e t i Ufa 45 i Der Film 22. april 39 i Volk und Reich maj 39 29/" 3/ " 30"4 B% Bk 6oo/o 5% 30% 0% 000k 00o/o 00k 7zo 0/ Anm. Referencertil Hitlerer udeladtaf Albrecht,da Hitlerkun på billedet,ikke i teksternekan fremstillesved siden af de personer,der har relationtil ham. Det fremgår nu, at filmen har fremhævetmilitæretsbetydningmeget stærkere end de to skriftligekilder.på den baggrundmeneralbrecht,at filmen i højeregrad end andre fremstillingerhar tilskyndettil opfattelser,der betegnermilitæretsom vigtigt,og repræsentanterne for stat og parti,for så vidt angår indenrigspolitikken, som uvigtige.stat og parti, der oprindeligtvar vigtige elementeri den nazistiske i deol ogi,skal i m eningsdannelsen t r æde i baggr undeni f or holdt il den bet ydning, der nu tillæggesmilitæret.filmenhængerderfornøjesammenmed den propagandistiskeforberedelsetil den anden verdenskrig,ja den er endog, når den afstårfra en forherligelseaf Hitler,del af den begyndendekrigspropaganda. 3
Afsluttendebemærkninger Både Terveenog Albrecht får på hver sin måde sagt noget væsentligtom denne ugerevyfra Hitlers 50 års fødselsdag;terveenvel især om intentionernebag og formålet med filmen, Albrecht om filmens indhold. Men når dette er sagt, må det også bemærkes,at der i beggeartiklerforekommeren del betragtningerog vurderinger,der er problematiske.desudenkan de anvendtemetodersfortrin og mangler diskuteres. For FritzTerveensvedkommendeer det et spørgsmå,om han ikke i for høj grad fortolkerfilmens indhold på eksterntmateriale.selvom det forekommerrimeligtat inddrage den samtidige Sant6 i undersøgelsen,kan det vel diskuteres,om og i hvilken grad dennes artikel kan træde i stedet for en analyse af selve filmen. Desudenkan man spørge,om det er korrekt,at filmens tendensisær ligger i den musikalskekomposition,og at optagelserneblev bearbejdetefter love,der var lånt fra spillefilmgenren.viser Sant6'sartikel ikke netop, at også billedsidener fuld af tendens?endeligkan man vel overveje,på hvilken måde de nazistiskefilmteorier adskillersig fra dem, der ligger bag mange af nutidensengagerendedokumentarfi l m. Gerd Albrechtanvenderen kvantitativ,socialvidenskabelig analysemetode, som han menerbesidderprincipielobjektivitet.da det imidlertider forskeren,der stiller spørgsmålene,vurderermaterialet- her f ilmenskarakteristiske træk - og fortolker svarene,er denneopfattelse,der forudsætteren passivforsker,næppekorrekt.man kan videre spørge,om han har ret i, at filmen lever sit liv i et lukket univers,og diskutere,hvor megethan - ved sine kvantitativeanalyseraf filmenskomponenterfår afdækketaf dens propagandistiskeindhold. Fremkommerdet ikke netop ved sammensætningenaf komponenterne:ved billedernessammenklipningog forbindelse med den musikalskekomposition? den forbindelseer det iøvrigtkarakteristisk,at han ikke - i modsætningtil Terveen- med 6t ord omtalerfilmens musik! Endeligkan man stillespørgsmålstegn ved hansopfattelseaf,at f ilmenved kun at gengive små brudstykkeraf de mange ikke-militærebegivenhederviser disses vilkårlighed,at den i højere grad end andre medier tilskyndertil opfattelser,der betegnermilitæretsom vigtigt og repræsentanterne for stat og parti som uvigtige, samtat det er militæretsmagtdemonstration, og ikke Hitlel der er indholdeti denne film. Man kan i den forbindelse overveje,om ikke nogle begivenhederer mere f ilmiskeend andre,om de to tidsskriftsartikler, han byggerpå,er repræsentative, og n l i tæ r-h i tl eer r fa l s k?d esudenbør f i l mensf remsti l l i ng o m ik k e pr oblem s ti l l i n g emi vel også - som Albrechtselv er inde på i sit analyseskema - sættesi relationtil de begivenheder,der fandt sted i forbindelsemed Hitlers50 års dag. Lad os derfor til sidst kort vende tilbage til fødselsdageni Berlin i 939.Af de mangestoreog små begivenheder,der blevsat i scenefor at hyldehitlerden 9.og 20.april,er der ingentvivl om, at militærparadenvar udtænktsom den vigtigste.det ses af det enormt store opbud af soldaterog materiel,af de mange timer, der var afsat til forbidefileringen,samt af ønsket om at indbyde så mange udenlandske gæstersom muligt. Formåletvar naturligvisi den spændteinternationalesituation at skræmmeudlandet.men da det militær,der blevvist frem,var skabt af Hitler,var hansværk3, blevden langeparadesamtidigen lovprisningaf den tyskefører.af den Hitler,der med Goebbels'lykønskningsordhavdeopnået det højeste,et menneske 4 kunne nå: at give en historiskepoke sit navnog uudsletteligtat påtrykkesin tid sin personlighedsstempel32. begivenhed,er den Når filmen lader militærparadenblive den altoverskyggende men med det faktiske begivenhedsforløb, dertor ikke alene i overensstemmelse Sammenlignes også med de intentioner,der lå bag fødselsdagsfestlighederne. fifmens fremstillingmed omtalen i partiavisenvolkischerbeobachter,får man da heller ikke indtryk af, at filmen specielthar fremhævetmilitæretsbetydning.sammenlignesden videre med fremstillingeni Tobis Woche.der så vidt vides er den enesteaf de øvrige ugerevyfilm,hvis reportagefra Hitlers fødselsdager bevaret, synesufa Wocheovenikøbetat havereduceretden militæredominansen smule33. viserden dog klart,at Hitlernu var begyndtat satse Som fødselsdagsfestlighederne - led i den propaganpå våbnenesmagt,og f ilmen bliverderfor- som fødselsdagen distiskeforberedelsetil den anden verdenskrig.det er den koncentreredetyske militærmagt,vi ser, men også dens skaber,den kommende feltherre,der tager forskudpå sejren.og da han er kørl forbi sine stridskræfter,slutterde op og følger efter- ind i krigen og katastrofen. Forslagtil elevarbejde Foruden de i Afsluttende bemærkninger rejste problemer kan følgende emner tages op til debat:. Spil først filmen uden lyd og diskuteroplevelsenaf filmeffekten- med og uden musik og kommentar. 2. Find nogle eksemplerpå, at musikkenspilleren afgørenderolle for oplevelsenaf filmen. 3. Find nogleeksemplerpå, at filmen synesat "indfangeatmosfæren,gribefølelsenog fange virkelighedenbag billederne". 4. Find nogle eksemplerpå, at filmen overdrivervirkeligheden. 5. Diskutereventueltendensi billederne. 6. Diskuterom der er sider af virkeligheden,som filmen ikke kan indfange. 7. Diskuterforskellen mellem Terveensog Albrechts analysemetoder. 8. Diskuterom der kan stillesandre spørgsmåltil en film, end dem Albrechtstiller. 9. Diskuterhvad lilmen giver til forståelseaf nationalsocialismen, som skriftligekilder ikke kan formidle.
Noter. Hitler-taleiWilhelmshafendenl.april lg3g,tryktivotkischerbeobachter3.april 939s.4 og Mussolini-tale i Reggio den 3. marts, omtalt i Votkischer Beobachterl. april 939 s. 2. 2. F.eks. i Vdlkischer BeobachterlT. aoril 939 s. 2. 3. Erich Kordt, Wahn und Wirklichkeit, Stuttgart 948 s. 53. At de udenlandske gæster blev indbudt specielt for at overvære paraden, som Kordt husker, bekræftes af en notits i Vdlkischer Beobachter 9. aoril 939 s.. 4. Vdlkischer Beobachter 2. april 939 s. 2 og 22. april 939 s.. 5. Vdlkischer Beobachter2l. april 939 s.. 6. Citeret efter Gerd Albrecht, Nationalsoziatistische Filmpotitik, Stuttgart 969 s. 22. 7. Om Leni Riefenstahls dokumentarfilmopfattelse og Triumph des Wittens'orhold til den filmede partidag, se Karsten Fledelius, Kaare Rribner Jørgensen og per Nørgart, Der Film "Triumph des Willens" als Geschichtsquelle,København 974,58-siders duplikat, der kan fås ved henvendelse til Historisk nstitut, Københavns Universitet. 8. Hans-Joachim Giese, Die Filmwochenschau im Dienste der Politik, Leipziger Beitråge zur Ertorschung der Publizistik 5, Dresden 940 s.22. 9. Heinrich Roellenbleg, "Ziele der Wochenschau von Heute", Filmschaffen - Fitmforschung, 25 Jahre Wochenschau der Ufa, Schriften der Ufa-Lehrschau, Berlin 939, s. 33. 0. Roellenbleg s. 33. 'f'f. Leni Riefenstahl,"UberWesenundGestaltungdesdokumentarischenFilms", Derdeutsche Film, Sonderheft, Berlin 940. 'f 2. Giese s. 54, Otto Kriegk, Der deutsche Film im Spieget der tjfa, Berlin 943, s. 29. 3. Giese s. 55. 4. Giese s. 23. 5. Giese s. 55. 6. SiegfriedKracauer,"TheConquestofEuropeontheScreen,TheNaziNewsreellg3g-40", Social Research vol. 0 no. 3, New York 943 s. 339-94. 7. Ursula Spormann-Lorenz, "Fox tonende Wochenschau, Sonderbericht: Mussolini im Deutschland", Studies in History, Film and Society, History and the Audio-visuat Media, udg. af Karsten Fledelius, Kaare RLlbnerJørgensen, Niels Skyum-Nielsen og Erik Swiatek, København 979s.24. '8. Kriegk s. 252, Albrecht s. 29. 9. Spormann-Lorenz s. 25. 20. Giese s. 56-57. 2. Den lørste Deutsche Wochenschau blev udsendt den 9. juni 940, Hans Barkhausen, Filmbestånde, Findbticher zu Bestånden des Bundesarchiv B, KoblenzigTl s.79. 22. Dissb direktiver kan f indes forskellige steder i Wollt hr den totalen Krieg? Die geheimen Goebbels-Konferenzen 939-943, udg. af Willi A. Boelcke, Stuttgart 967. 23. Fremgår af Goebbels' dagbogsoptegnelser, se Albrecht s. A$-70. 24. Oversat f ra "Parade als Paradesttlck * Zwolf Augenpaare, die mehr als Hunderttausende sahen - Grosseinsatz bei der Wochenschau", Filmschaffen - Fitmforschung, Schriften der Ufa-Lehrschau, Berlin 939 s. 43-45. 25. Sekvensernes varighed er målt af mig på Statens Filmcentrals kopi og er lidt anderledes end Albrechts. 26. Volkischer Beobachter29. april 939 s. 2. 27. Frilz Terveen, "Der Filmbericht 0ber Hitlers 50. Geburtstag", Vierteljahrsheft flir Zeitgeschichte bd. Z Stuttgart 959 s. 7$-84. Artiklen er så godt som uden ændringer udsendt af lnstitut flir den wissenschaftlichen Film i Gottingen som et ledsagehefte til filmen siden 960. 28. Terveen, beiheft s. 0. 29' Gerd Albrecht, "Sozialwissenschaftliche Ziele und Methoden der systematischen nhaltsanalyse von Filmen", Zeitgeschichte im Film- und Tondokument, udg. af Gtinter Moltmann og Karl Friedrich Reimers, Gottingen 970 s. 25-37. 30. Da den kopi, Statens Filmcentral udsender, er lidt leengerend den, Albrecht har benyttet, har jeg rettet hans tal ind efter Filmcentralens kopi. 3, Hitler-tale i Wilhelmshafen den. april 939, gengivet i V6lkischer Beobachter3. april 939 s. 4. Sammenlign også Berlingske Aftenavis20. april 939 s. 7, der beretter, at artiklerne i de talrige tyske fødselsdagsblade koncehtrerer sig om Hitlers rolle som arkitekt og soldatertører, "thi også forsvaret er hans værk". 32. Nationalsozialistlsche Monatsheft 0, mai 939 s. 449. 33. TobisWochonr. 8, 939.Dennefilmernogetkortereogendel anderledesend UfaWoche. Anvendes Albrechts metode, får vi for de sammenlignelige afsnit følgende resultat (længde i procent af total): Ufa Tobis. Forberedelser 9.2 0.5 2. SS-serenaden 8.8 6.0 3. Hitlers forbikørsel 4.9 5.0 4. Militærparaden 40,6 53,0 6 )
Bilag: Filmens speakerkommentqr Sekvens og ind- Originalkommentar Dansk oversættelse stilling il52 2 Vorbereitungen zum 50. Geburtstags 3 des Frihrers. '0 Dem Schopfer ' Grossdeutschlands gelten Dank und Gl0ckwunsch tz der ganzen Nation. 4 5 6 20 2 40 4 42 43 53 54 92 94 Unaufhorlich werden aus allen Gauen des Reichs und aus allen Schichten des Volkes Geschenke ftir den Frihrer in die Reichskanzlei gebracht. Aus aller Welt treffen Gåste in Berlin ein. Am Vorabend des Geburtstages ubergibt der Generalbauinspektor frir die Reichshauptstadt, Professor Speer, dem Frihrer die ferti g gestelte Ost-West-Achse. Vom Grossen Stern grtisst die neuerstandene Siegessåule. Das Ståndchen der Leibstandarte erdff net am Gebu rtstagsmorgen den Reigen der Gratulanten. Der slowakische Ministeroråsident Dr. Tiso. Reichsorotektor Frei herr von Neurath und Staatspråsident Hacha. lv 47 Die Truppen 48 formieren sich zur Parade. 52 Es beginnt die grosste 53 Heerschau des Dritten Reichs. Viereinhalb Stunden lang ziehen die Formationen aller Waffengattungen an ihrem Obersten Be- 54 fehlshaber voniber. 87 209 22 Fallsch irmsjåger. Eine motorisierte lnfanteriedivision. Eine verlastete Panzerabtei lu nq. Forberedelser til Førerens 50 års fødselsdag. Hele nationens tak og lykønskning gælder Stortysklandskaber. Uophørligt bliver der bragt gaver til Føreren ind i Rigskancelliet f ra alle amter i Riget og fra alle befolkningstag. Fra nær og fjern kommer gæster til Berlin. Aftenen før fødselsdagen overgiver generalbygningsinspektøren for rigshovedstaden, professor Speer, Føreren den færdige Øst-Vest-Akse. Fra Den store Stjerne hilser den genopstandne Sejrssøjle. Leibstandarteserenade på fødselsdagsmorgenen indleder den fortsatte række af gratulanter. Den slovakiske ministerpræsident dr. Tiso. Rigsprotektor friherr von Neurath og statspræsident Hacha. Tropperne formerer sig til parade. Nu begynder den største militærparade i Det tredie Rige. 4/ztime drager formationer f ra alle våbenarter forbi deres øverstbefalende. Faldskærmslægere. En motoriseret infanteridivision. En fuldt pålæsset panserafdeling. 247 "Fahnenbataillon - Halt!" "Fanebatalion- holdt!" \ v