4 TIL SABBATTEN 24. JANUAR 2015 Guddommelig visdom Ugens vers Introduktion Som begyndelsen på sine handlinger skabte Herren mig, som det første af sine værker dengang (Ordsp 8,22). På dette sted i Ordsprogenes Bog dukker visdom op igen (se Ordsp 1,20-21), og det fremgår tydeligt fra denne uges tekster, at visdom er sandhed sandheden, som den findes i Gud, som er al sandheds kilde og grundvold. Dette eftertryk på sandhedens absolutte egenskab står i modsætning til nogle af nutidens opfattelser, især i den vestlige verden, hvor sandhed ses som relativ, betinget, kulturel, hvor den ene persons sandhed er forskellig fra den andens. Men dette er ikke bibelsk. Min sandhed bør være den samme som din af den enkle grund, at sandhed er universel. Den tilhører ikke nogen bestemt person, men hele menneskeheden, enten hele menneskeheden accepterer det eller ej. Det er interessant, at Pilatus berømte spørgsmål til Jesus: Hvad er sandhed? (Joh 18,38), kom som en reaktion på Jesu udtalelse: Enhver, som er af sandheden, hører min røst (Joh 18,37). Sandhed absolut sandhed findes, og den taler til os. Hvad der har betydning for os er, om vi vil lytte til den og rette os efter, hvad den siger. Ugens tekster Ordsp 8,1-21 Matt 16,26 Ordsp 8,22-31 1 Mos 1,31 Ordsp 8,32-36; 9,1-18 38
SØNDAG 18. JANUAR 2015 Visdommen råber Ordsp 8,1-21 Hvilken værdi har visdom ifølge disse vers? Visdom er af så stor betydning, at den må nå alle. Gud skabte alle, og Kristus døde for hver eneste af os. Visdom, kundskaben om Gud og den frelse han tilbyder, er altså for hvert eneste menneske. Bemærk de ord, der bruges for at understrege, at visdommen taler: råber, løfter sin røst, røst, siger, fra mine læber, forkynder, mund, læber, ord. Uanset hvordan man forstår disse billeder, er det tydeligt, at visdom skal kommunikeres; den skal høres af alle, der vil lytte. Som vi så i sidste uge er visdom trods alt et spørgsmål om liv eller død. Otte gange taler visdommen om sine ords sandhed. Det er interessant, at beskrivelsen af visdommen i dette afsnit er en parallel til beskrivelsen af Herren i 5 Mos 32,4. Denne parallel bør selvfølgelig ikke komme som en overraskelse; for Gud, alle tings skaber (Joh 1,1-3), er al sandheds grundvold. Ordsp 8,10-11 Hvad siger disse vers om visdom? Så mange mennesker har levet i uvidenhed, i tåbelighed, i mørke, og mange gør det endnu. Mange lever uden håb eller med falske forhåbninger. Det gør denne sørgelige tilstand endnu værre, at Guds visdom og sandhed er så fantastisk. Den fylder os med håb og løfter om et bedre liv her og nu, og den giver os sikkerhed om evigt liv i en ny himmel og på en ny jord på grund af Jesu offer. Al verdens rigdom er for intet at regne (se Præd 2,11-13) sammenlignet med kundskaben om Gud. Til at tænke over Læs Matt 16,26 og tænk over, hvor meget dit liv genspejler den vigtige sandhed i dette vers. 39
MANDAG 19. JANUAR 2015 Visdom og skabelsen Ordsp 8,22-31 Hvilken forbindelse er der mellem visdom og skabelsen? I disse vers er visdommen på mystisk vis forbundet med Gud som Skaberen. Dette digt har mange ord tilfælles med skabelsesberetningen i 1 Mosebog 1 og 2 og afspejler til og med dens litterære struktur, organiseret omkring de tre grundlæggende elementer: himlen, vandet og jorden. Hensigten med denne parallel er at understrege visdommens primære baggrund: Gud selv brugte visdom til at skabe. Hvis visdom er det allerældste redskab, ældre end selve universet og grundlæggende for dets eksistens, burde vi alle desto mere benytte visdom i alt, vi foretager os i livet. Der er også et stærkt eftertryk på visdommens guddommelige oprindelse. Digtets første ord på hebraisk er Jahve, Herren, som siges at have skabt visdommen. Det hebraiske ord qanah, som oversættes med skabte, har en betydning, som mere svarer til at få eller tilvejebringe end at skabe. Det næste ord, reshit (begyndelsen), er det tekniske udtryk, som er forbundet med det første vers i skabelsesberetningen i 1 Mosebog: I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Men ordet begyndelse er brugt på en lidt anden måde i Ordsp 8,22 end i 1 Mosebog 1. I 1 Mos 1,1 hænger ordet sammen med selve skabelsen, mens det i Ordsp 8,22 hænger sammen med Gud selv, med hans vej (derek), dvs. hans væsen. Visdom er altså en del af selve Guds væsen. Visdommen findes altså til og med før universets skabelse. Visdommens eksistens på det tidspunkt, hvor kun Gud var til, viser, at visdommen går helt tilbage til evigheden. Visdommen har altså ikke sin oprindelse i os, men bliver snarere åbenbaret for os; det er noget, vi lærer, noget vi bliver undervist i; det er ikke noget, vi selv kan fremstille. At vandre i vores eget lys er virkelig at vandre i mørket. Vi er blevet fortalt, at Jesus er det sande lys, som oplyser ethvert menneske (Joh 1,9). Og ethvert menneske har brug for det. 40
TIRSDAG 20. JANUAR 2015 Glæde over Skabelsen I 1 Mosebog 1 ser vi, at hvert afsnit af skabelsen afsluttes med det samme omkvæd: Gud så, at det var godt (se 1 Mos 1,4.10.12. 18.21.25.31). Det sidste trin (vers 31) er en forstærkelse af de foregående udsagn. Det hebraiske ord for godt indeholder tanken om glæde, og det indbefatter også ideen om personforhold. Ved afslutningen af hele skabelsesugen tager Gud en pause for helt og fuldt at glæde sig over sit skaberværk (1 Mos 2,1-3). Tiden for denne pause, sabbatten, bliver velsignet. På samme måde afsluttes vores digt (Ordsp 8,22-31) med, at visdommen glæder sig over Skabelsen. Ordsp 8,30-31 Hvorfor glædede visdommen sig? Visdommens glæde genspejler Guds glæde ved Skabelsen. Denne glæde skete ikke kun dagligt ved afslutningen af hvert afsnit af skabelsen; men det sætter kronen på værket, da Skabelsen (af liv på jorden) var fuldendt. I Ordsp 8 finder vi begrundelsen for visdommens glæde: Jeg glædede mig over menneskene (vers 31). Ved skabelsesugens afslutning, på sabbatten, indledte Gud et personligt forhold med menneskene. Den umiddelbare anvendelse af denne guddommelige pause og glæde efter ugens arbejde, har betydning for menneskenes oplevelse af sabbatten. Ved at følge Skaberens eksempel kan det [mennesket] også se tilbage på ugens arbejde med glæde, fornøjelse og tilfredshed. På denne måde kan mennesket glæde sig ikke kun over Guds skaberværk, men også i sit ansvar som hersker over, men ikke misbruger af skaberværket. (Gerhard F. Hasel, i Kenneth A. Strand, The Sabbath in Scripture and History (Review and Herald Publishing Association, 1982), s. 23). Til at tænke over Læs Kol 1,15-17; 2,3; Åb 3,14 og Joh 1,1-4. Hvad fortæller disse vers om Jesu rolle under selve skabelsen? Hvorfor har hans rolle som Skaber så stor betydning for vores forståelse af hans rolle som vores frelser? 41
ONSDAG 21. JANUAR 2015 Visdommens appel De sidste par vers af Ordsp 8 vender tilbage til det personlige, til den praktiske anvendelse af, hvad det vil sige at have visdom. Der er ingen tvivl om, at den intellektuelle kundskab om visdommens forudeksistens, om visdommens tilstedeværelse under Skabelsen, er dyb. Men i Bibelen må sandhed på et eller andet punkt nå ned på det menneskelige plan og vores reaktion på det, vi er blevet givet i Jesus. Ordsp 8,32-36 Hvilket livsvigtigt budskab gives i disse vers? Det hebraiske ord, der oversættes med lykkelig, indikerer stor glæde. I dette afsnit kædes ordet lykkelig sammen med to udtalelser. Den første beskriver en handling: Lykkelige de, der holder sig til mine veje (vers 32). Det samme sprog benyttes i Salme 119,1-2 i forhold til loven: Lykkelig den, hvis færd er fuldkommen, og som vandrer efter Herrens lov. Lykkelig den, der overholder hans formaninger og søger ham af hele sit hjerte. Den anden beskriver en holdning: Lykkeligt det menneske, der hører på mig (vers 34). I begge tilfælde forudsætter kravet en vedblivende indsats. Det er ikke nok at have opdaget den rette vej; vi skal også holde os på den. Det er ikke nok at høre Guds ord; vi skal hver dag holde vagt og følge det, vi ved. Jesus sagde det på denne måde: Salige er de, som hører Guds ord og bevarer det (Luk 11,28). Er dette den ønskede lykke, som findes, når man er ulydig og overtræder de fysiske og moralske love? Kristi liv viser os, hvor kilden til sand glæde findes, og hvordan man opnår den Hvis mennesker virkelig ønsker at opnå lykke, ville de med glæde forsøge at blive fundet lydige på deres post, trofast udføre det arbejde, som bliver dem pålagt, og indordne deres hjerte og liv efter det fuldkomne mønster. (Ellen White, My Life Today, s. 162). Til at tænke over Lykken kan være meget flygtig; jo mere vi stræber efter den, jo sværere kan det synes at finde den. Hvorfor bør troskab over for Gud have vores første prioritet frem for stræben efter lykken? Hvad kan mest sandsynligt bringe lykke (og hvorfor): at søge efter lykke eller først at søge Guds rige? 42
TORSDAG 22. JANUAR 2015 Enten eller Idet forfatteren af Ordsprogene 9 følger visdommens opfordring, formaner han sine læsere til nu at vælge mellem to måder at leve på: visdom eller tåbelighed. De første og de sidste seks vers i kapitel 9 (9,1-6. 13-18) er symmetriske og opstiller kontrasten mellem disse to modsatte sider. Ordsp 9,1-6; 9,13-18 Sammenlign de to tekster. Hvad er forskellen mellem visdom og tåbelighed? 1. Visdommen er effektiv og er med i Skabelsen. Der benyttes syv udsagnsord til at beskrive hendes handlinger i den forbindelse (vers 1-3). De syv søjler, hun har tilhugget (vers 1), er en hentydning til de syv skabelsesdage. Tåbeligheden derimod sidder og gør ingenting. Hun giver sig ud for at være betydningsfuld; men sandheden er, at hun forstår sig ikke på noget (vers 13). 2. På trods af, at visdommen og tåbeligheden henvender sig til det samme publikum (læg mærke til de enslydende vers 4 og 16), er der en grundlæggende forskel i det, de tilbyder. Visdommen indbyder sine gæster til at spise det brød og drikke den drik, hun har forberedt for dem (vers 5). Tåbeligheden tilbyder ikke noget at spise eller drikke; hun praler blot af de stjålne goder, hun kan tilbyde (vers 17). 3. Visdommen beder os om at opgive tåbelighed og dermed leve. Tåbeligheden er mere overbærende; hun forlanger ikke, at vi opgiver noget som helst; men resultatet er døden. De, som følger visdommen, vil have fremgang; de vil gå på den forstandige vej (vers 6). De, som følger tåbeligheden, vil være i stilstand, de ved ikke, at de er gæster i dødsrigets dybder (vers 18). Ordsp 9,7-9 Hvordan reagerer den vise og den ugudelige på visdommens oplæring? Hvad er det, der gør den vise visere end spotteren? Nøglen til visdom er ydmyghed. En vís person er den, som er villig til at lære, og som reagerer på vejledning med et åbent sind. Visdommen kommer kun til den, der ligesom et barn føler behov for at vokse. Dette er grunden til, at Jesus så tydeligt lærte, at hvis I ikke bliver som børn, kommer I slet ikke ind i Himmeriget (Matt 18,3). 43
FREDAG 23. JANUAR 2015 Læs Ellen White Universets hersker var ikke alene om at udføre sine velgerninger. Han havde en medarbejder, der som ligemand kunne værdsætte hans planer og tage del i hans glæde over at bringe sine skabninger lykke. I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Han var i begyndelsen hos Gud (Joh 1,1-2). Kristus, Ordet, Guds enbårne Søn, var ét med den evige Fader ét i natur, i karakter, i hensigt det eneste væsen, der kunne sætte sig ind i Guds rådslagninger og planer Og Guds Søn siger om sig selv: Som begyndelsen på sine handlinger skabte Herren mig, som det første af sine værker dengang. Fra evighed er jeg dannet,... da han lagde jordens grundvolde fast, var jeg ved hans side som hans fortrolige; jeg var til glæde for ham dag efter dag (Ordsp 8,22-30). (Ellen White, Patriarker og Profeter, s. 11). Spørgsmål til drøftelse 1. Hvorfor er troen på skabelsesberetningen i 1 Mosebog grundlaget for bibelsk visdom? Hvorfor står udviklingsteorien i modsætning til Bibelen på enhver måde? 2. Tænk nøjere over ideen om, at sand visdom ikke er noget, vi selv kan frembringe, men at den må åbenbares for os. Kan du finde eksempler på nogle vigtige sandheder, som vi ikke ville kende til, hvis de ikke var blevet åbenbaret for os gennem guddommelig inspiration? Hvordan kunne vi fx kende til Jesu død på korset og det tilbud, den giver os, hvis det ikke var blevet åbenbaret for os? Hvordan kunne vi vide, at det er sabbat hver syvende dag, eller kende til Jesu genkomst? 3. På hvilke måder vidner Guds skabergerning, som den åbenbares i 1 Mosebog 1, om den kendsgerning, at det gode ikke kan blandes med det onde? Hvilke konsekvenser har dit svar for tanken om, at man fx kunne inkorporere et evolutionistisk verdenssyn i skabelsesberetningen i 1 Mosebog? 4. Hvordan er Guds glæde over det, han har skabt, med til at hjælpe os til en bedre forståelse af, hvordan vi kan få en dybere og rigere oplevelse af sabbatten? 44
DIALOG TIL SABBATTEN 24. JANUAR 2015 Aktiviteter og dialog Uddybende spørgsmål Ved at vælge kvinder som symboler for henholdsvis visdom og tåbelighed anvender Ordsprogenes Bog menneskelig seksualitet som grundlag for sin beskrivelse af visdom, et klogt valg i samtidens skolesystem, hvor eleverne primært har været unge mænd. Giv eksempler på grundlæggende visdomsråd, som unge, der vokser op i nutidens samfund, vil nyde godt af, når det gælder seksualitet? - Hvordan kan sådanne råd gives videre på en måde, unge vil lytte til og tage til sig? Drøft i klassen forbindelsen mellem skabelsestroen og opfattelsen af menneskelig seksualitet. - Hvorved adskiller Bibelens lære sig fra den generelle holdning i det danske samfund? - På hvilke områder er der evt. overensstemmelse? Mødet med dagligdagen Kan du finde eksempler fra dagens Danmark, fra vores moderne vestlige kultur, fra medier eller dit personlige liv, som illustrerer manglen på absolutte værdier i livsførelse og etik? Del evt. dine eksempler med din klasse. Kan du omvendt finde eksempler, hvor mennesker laver absolutte principper ud af råd eller regler, der egentlig er relative eller har en begrænset betydning? Personligt kristenliv Forstå det bedre Seksualitet er en af de stærkeste menneskelige kræfter. Gud har skabt den som en velsignelse; men den har let ved at tage magten fra os. Tænk over, hvordan du i dit personlige liv kan få guddommelig hjælp til at bevare din tanke ren og uselvisk og leve dit seksuelle liv i overensstemmelse med Guds høje ideal. I kristen tradition er det almindeligt at anvende begrebet visdom i sangen om visdom i Ordsp 8,22-36 om Kristus. I kirkens første århundreder er der eksempler på, at teologer brugte teksten om Helligånden; men mest almindeligt er den læst som en henvisning til Jesus. I debatten om treenighedslæren er denne anvendelse til tider blevet brugt som at argument imod Jesu evige guddommelighed. Hvis 45
DIALOG TIL SABBATTEN 24. JANUAR 2015 Jesus, hævdes det, er visdom, og visdommen blev skabt og har en begyndelse, må Jesus have en begyndelse. Denne argumentation er fejlagtig af bl.a. følgende grunde: Ordet oversat med skabe har, som lektion understreger, snarere betydningen få, tilvejebringe Teksten er poetisk og drejer sig først om visdom. Hvis visdom som sådan er blevet til på et bestemt tidspunkt, betyder det, at der har været en tid, hvor Gud ikke havde visdom! Det er naturligvis en absurd tanke. Forstået ret, ud fra almindelige principper for poesi, er meningen ganske enkelt, at alt, hvad Gud har skabt, er blevet skabt med visdom. Bruger man sekundært teksten om Kristus, kan det derfor ikke udledes, at Jesus er blevet skabt ligesom visdommen har han altid været. Til at tænke over Ordsprogene sammenligner visdom og tåbelighed med to kvinder, der hver især udøver deres tiltrækning. I Åbenbaringens Bog anvender Johannes i en helt anden sammenhæng en tilsvarende beskrivelse af to kvinder, som tiltrækker hver deres følgesvende, Babylon (Åb 17,1-5) og Jerusalem (Åb 21,9-14). Det handler om livsværdier. Hvordan vil du leve dit liv nu? Og hvor vil du høre til i evigheden? Det er ikke let at styre sin seksualitet, og samfundets fokusering på dette emne er ingen hjælp for den kristne. Der er næppe noget andet område i livet, hvor teenagere og unge dummer sig så kraftigt (hvis du er over den alder, så tænk tilbage), og ældre evner forbavsende ofte at gentage ungdommens fejl. Det er sundt at være forstående for menneskelig svaghed, samtidig med at vi fremholder Guds idealer. NOTER 46
NOTER TIL SABBATTEN 24. JANUAR 2015 47