8. september 2015 Udlicitering er ingen mirakelkur Usikre gevinster, store omkostninger Dansk Industri (DI) har i en analyse anvist, at kommunerne kan anvende en større grad af konkurrenceudsættelse for at opnå effektiviseringer og kvalitetsforbedringer. Analysen viser, at kommunerne kan spare store millionbeløb ved at konkurrenceudsætte og udlicitere flere opgaver. Samlet set kan kommunerne ifølge DI spare fire milliarder. Alle har en interesse i at offentlige opgaver bliver udført så effektivt og kvalitetsmæssigt godt som muligt. Derimod er der god grund til at stille sig tvivlende over for DI s påstande om det store besparelsespotentiale ved øget konkurrenceudsættelse. DI s analyse står i modsætning til både, hvad de konkrete eksempler og den akademiske forskning siger om konsekvenserne af udlicitering for kvalitet og medarbejdere. I det nedenstående er den eksisterende viden på området samlet sammen med en række eksempler fra kommunal konkurrenceudsættelse, der illustrerer problemerne ved blind brug af udlicitering. Begge dele står i skarp kontrast til det rosenrøde billede med store milliardbesparelser, som DI stiller kommunerne i udsigt. DI lover milliardbesparelse ved øget brug af private men dette står i kontrast til den eksisterende viden og erfaring med udlicitering Store besparelser og bedre service er et fatamorgana Med venlig hilsen, Ellen Lykkegaard, gruppeformand i Den offentlige gruppe i 3F Bodil Otto, formand i HK Kommunal Dennis Kristensen, forbundsformand i FOA Kommunale erfaringer med udlicitering Struer Kommune udliciterede rengøringen med et mål om at opnå en besparelse på 2,5 mio. kr. Efter en stærkt kritisabel rengøring, opsagde kommunen kontrakten. Udliciteringen endte med at koste kommunen 4 mio. kr. ekstra. Hjørring Kommune modtog en efterregning på 9 mio. kr., da den private leverandør af ældrepleje gik konkurs. Aarhus Kommune har besluttet at hjemtage lønadministrationen efter at lønsedlerne i årevis har været præget af fejl og kaos. Holbæk Kommune har modtaget over 200 klager, siden rengøringen blev udliciteret og såvel omfanget og kvaliteten af rengøringen er blevet markant mindre. Kolding Kommune oplevede kort efter udliciteringen af hjemmehjælpen at de private hjemmehjælpsfirmaer gik konkurs. Dette efterlod ikke blot de ældre uden pleje, men også en regning på 14 mio. kr. 1
Hvad DI undlader at fortælle: Fakta om udlicitering Argumentet for udlicitering er ofte, at private kan udføre opgaverne billigere og bedre end kommunen. Såvel den eksisterende forskning inden for udlicitering og de mange eksempler på kommunal udlicitering det seneste år peger i den modsatte retning. Den nyeste gennemgang af den samlede viden på området fra 2014, viser at der ikke er dokumentation for en positiv effekt af konkurrenceudsættelse. Rapporten præsenterer resultaterne af en systematisk forskningsoversigt over studier af effekter af udlicitering publiceret i perioden 2011-2014. Forskningsoversigten opdaterer en AKF-rapport fra 2011, som gennemgik publicerede undersøgelser af effekter ved udlicitering i perioden 2000-2011. Udlicitering fremhæves som en vej til billigere og bedre service men forskningen og erfaringerne peger i den modsatte retning Begge undersøgelser dokumenterer, at udlicitering generelt ikke giver store besparelser og at det kan skade kvaliteten og arbejdsforholdene e. Kommunerne bør derfor være særdeles varsomme med brugen af udlicitering. Besparelserne ved udlicitering er urealistiske Dansk Industri lover en samlet besparelse i kommunerne på fire milliarder, hvis kommunerne øger andelen af opgaver på det niveau, som de ti kommuner, som konkurrenceudsatte mest i 2014. Dette er et løfte, som DI vil have særdeles svært ved at indfri. Der er ingen videnskabelig dokumentation for store gevinster ved konkurrenceudsættelse, som Dansk Industri stiller kommunerne i udsigt. Forskning på området konkluderer, at der er ikke forskningsmæssigt belæg for at hævde, at der generelt er påvist økonomiske besparelser ved udlicitering på de bløde velfærdsområder, ligesom der ikke er dokumentation for, at udlicitering fører til en forbedret kvalitet hverken på de tekniske eller bløde områder (AKF, 2011: s. 8-9). DI s beregninger bygger på en eksempelsamling på Udbudsportalen.dk, som alene beskriver de mest succesfulde eksempler ved udlicitering. Derfor er det meget optimistisk, når DI mener, at disse få udvalgte mønstereksempler på udlicitering kan bruges som grundlag for at beregne en forventet effekt af udlicitering. Forskerne konkluderede i 2014 helt modsat, at variationen i de fundne effekter af udlicitering er så stor, og at det giver anledning til en betydelig usikkerhed i forhold til at kunne konkludere noget bredt og samlet omkring effekter af udlicitering. Dansk Industri lover store besparelser ved udlicitering Men der er ingen dokumentation for besparelser DI bygger deres beregninger på mønstereksempler Eventuelle besparelser falder med tiden Konsekvenserne for kvalitet og medarbejdere overses Dansk Industris analyse fokuserer alene på de positive aspekter ved udlicitering i forhold til at reducere omkostningerne. Hvad Dansk Industri derimod undlader at oplyse er, at lavere pris ofte også fører til lavere kvalitet. Dansk Industris optimistiske beregninger tager ikke forbehold for, Udlicitering fører ofte til lavere kvalitet og dårligere arbejdsforhold 2
hvorvidt omkostningsreduktionen sker på bekostning af kvaliteten. Eksemplerne fra de seneste år demonstrerer, at dette desværre ofte er tilfældet. Et eksempel på dette er udlicitering af lønadministration, hvor en effektanalyse fra 2013 konkluderede, at kun to ud af syv kommuner, der havde udliciteret, havde opnået både en lavere pris og bedre kvalitet. Derimod havde fire kommuner oplevet såvel højere omkostninger og ringere kvalitet, hvorfor de ønskede at hjemtage opgaven igen. Dansk Industri ignorerer derudover, at gevinsten ved udlicitering oftest sker på bekostning af medarbejderne. I den videnskabelige artikel Is Contracting Out Good or Bad for Employees? af Vrangbæk, Petersen og Hjelmer fra 2015 konkluderer forskerne, at der er klar dokumentation af negative effekter for de berørte medarbejdere på kort sigt og overvejende negative effekter på langt sigt. Da eksempelvis Holbæk Kommune i 2012 udliciterede den kommunale rengøring førte det således til over 200 klager over dårlig rengøring. Dette er en konsekvens af personalereduktioner, stigende sygefravær og at rengøringsassistenterne havde fået cirka dobbelt så mange kvadratmeter at gøre rent på og enten den samme eller mindre tid til at udføre opgaven. Kommuner hjemtager opgaven efter dårlig kvalitet Udlicitering sker på bekostning af løn- og arbejdsforhold Og medarbejdere oplever stigende arbejdsbyrde og sygefravær Besparelserne medregner ikke omkostningerne ved konkurrenceudsættelse Dansk Industri indregner i deres analyse de økonomiske gevinster ved konkurrenceudsættelse, men medregner ikke de økonomiske omkostninger ved selvsamme. Disse udgifter vurderer AKF er betydelige: Kommunerne har eksempelvis udgifter i forbindelse med at udarbejde udbudsmaterialet, kontraktindgåelse, opfølgning og kvalitetskontrol samt forsyningssikkerhed. Derudover har kommunerne stadig et økonomisk ansvar, selvom en opgave udliciteres. Kommunerne skal eksempelvis fortsat have et beredskab på området ved henvendelser fra borgere og ansatte, som mindsker de potentielle besparelser betydeligt. Ligeledes risikerer kommunerne et økonomisk ansvar, hvis den private aktør, der har overtaget opgaven, går konkurs. I Aalborg, Hjørring og en række andre kommuner er blevet præsenteret for en millionregning, da de skulle betale det konkursramte firmas 102 medarbejdere den løn, pension og feriepenge, som virksomheden skyldte dem. DI medregner ikke omkostninger ved udlicitering Store administrative omkostninger ved at gennemføre udbud Kommunen har stadig udgifter til beredskab og hænger på regningen ved konkurs 3
Den virkelige verden: Kommunale erfaringer med udlicitering DI har i deres rapport en række cases med til at underbygge deres pointer. I deres case fra Aalborg er der efterfølgende sket det, at Kærkommen ApS er gået konkurs. I casen fra Holbæk har Forenede Care A/S trukket sig fra den del af kontrakten, der handlede om hjemmepleje. I Struer Kommune, som også er med i DI s casesamling, er Tom s Pleje Team ApS også gået konkurs. Struer Kommune fortrød udlicitering Siden 2011 har Struer Kommune af flere omgange udliciteret rengøringen med en forventning om at opnå en besparelse på 2,5 mio. kr. Dette førte til et dramatisk fald i såvel omfanget som kvaliteten af rengøringen. Udliciteringen af rengøringen på kommunens skoler førte eksempelvis til en halvering af 40 rengøringsassistenters arbejdstid til 15 timer, men med en forventning om at medarbejderne kunne gøre det samme rent på den halve tid. Senere blev der gennemført reduktioner i antallet af ansatte. Udliciteringen førte ikke blot til arbejdsnedlæggelser og stressede medarbejdere, men også til mangelfuld rengøring. Arbejdstilsynet konkluderede efter et besøg på tre af kommunens skoler, at arbejdsforholdene ikke er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige. Struer Kommune valgte sidenhen at opsige kontrakten med rengøringsfirmaet to år før den udløb. Dette skyldtes, at kvaliteten af rengøringen blev oplevet som stærkt kritisabel. I stedet hjemtog kommunen opgaven og oplevede en betydelig stigning i kvaliteten af rengøringen. Kommunen har sidenhen meddelt, at den ikke oplevede den lovede besparelse, da den blev ædt op af andre omkostninger. I stedet kostede udliciteringen kommunen fire mio. kr. ekstra. Dette til trods fremhævede Produktivitetskommissionen udliciteringen som et godt eksempel på at man kan spare op til 54 procent uden at gå på kompromis med kvaliteten. Målet var en besparelse på 2,5 mio. kr. Arbejdstilsynet påtalte den mangelfulde rengøring Kommunen hjemtog opgaven og ekstraregningen var på 4 mio. kr. Konkurs førte til kæmperegning i Hjørring I 2015 gik Kærkommen, som er en af landets største leverandører af ældrepleje, konkurs. Dette ramte både ældreplejen og økonomien i flere kommuner. Eksempelvis oplevede Hjørring Kommune, at 600 borgere pludselig stod uden pleje og blev ramt på deres velfærd. Da de tidligere ansatte hos Kærkommen manglede at få udbetalt løn, ferie og pension, er der lige nu en sag i Hjørring Kommune, der risikerer at skulle betale en ekstra efterregning på knap ni millioner kroner. Hjørring Kommune fik en ekstraregning på 9 mio. Århus Kommune hjemtager lønkassen I 2011 udliciterede Aarhus Kommune lønadministrationen til KMD. Sidenhen har lønsedlerne for social- og sundhedsassistenter, skolelærere og andre offentligt ansatte vrimlet med fejl. Forkerte beløb, manglende tillæg og løn, Udlicitering førte til lønkaos 4
der lader vente på sig i flere måneder, har været hverdagen for kommunens offentlige ansatte. Derfor har Aarhus Kommune nu besluttet sig for at hjemtage opgaven og fremover selv stå for udbetalingen af løn. Dermed slutter Aarhus sig til kommuner som Odense, Hillerød og Odder, der også har taget lønadministrationen hjem ofte efter store ekstraomkostninger. hvorfor kommunen har hjemtaget opgaven Beskidt rengøring i Holbæk Kommune I 2012 udliciterede Holbæk Kommune rengøringen på omkring 110 offentlige institutioner og administrative bygninger til et privat rengøringsfirma. Den forventede besparelse var på 17 mio. kr. Siden opgaven overgik til den private aktør har der været massive klager over rengøringen. Kommunen har modtaget over 200 klager om mangelfuld eller slet ingen rengøring. Brugere og medarbejdere har blandt andet klaget over urinlugt på toiletterne, brækrester på gulve, mugpletter på vægge og møgbeskidte gulve. Også medarbejderne oplevede dramatiske forringelser i deres arbejde. Omkring 20 medarbejdere blev fyret og de resterende rengøringsassistenter oplevede, at skulle gøre dobbelt så stort et område rent på enten den samme eller mindre tid som tidligere. Medarbejderne oplevede også ukorrekt lønudbetalinger, hvor de manglede tillæg for aftenarbejde, manglende feriepenge og pension. Samlet set førte dette til et stigende sygefravær samt at flere, fortrinsvist ældre medarbejdere følte sig presset til at sige deres stillinger op. Holbæks borgmester har sidenhen meddelt, at kommunen overvejer at opsige kontrakten med den private leverandør. Udlicitering førte til møgbeskidte skoler og daginstitutioner samt syge og fyrede ansatte Borgmesteren overvejer at opsige kontrakten. Kaos og konkurs i Kolding Kolding Kommune besluttede i 2013 at udlicitere hjemmehjælpen. Dette førte til, at en række af plejefirmaer underbød hinanden til lavere og lavere priser. Urealistisk lave priser, skulle det vise sig. Inden for et år gik flere af de private firmaer konkurs. Først måtte Caregruppen sige stop efter to måneder. Senere gik det galt for Kære Pleje og Trekantens Rengøring og Pleje. Konkurserne var med til at efterlade mange ældre i et kaos, hvor hjemmeplejen slet ikke fungerede. Kommunen endte med at sidde med både ansvaret og regningen. Det kostede Kolding Kommune 14 mio. kroner til blandt andet at oprette et nødberedskab efter plejefirmaernes konkurs. Private plejefirmaer gik konkurs hvorefter Kommunen sad med en regning på 14 mio. kr. 5