Øget kommunal service for de samme penge

Transkript

1 Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke flere penge til øget kommunal service. Men det behøver ikke betyde, at servicen ikke kan øges. Tværtimod. Gennem bedre økonomisk styring til de konkrete behov og gennem øget konkurrenceudsættelse er der store gevinster at hente. Det er der mange gode kommunale eksempler på, ligesom sundhedsområdet bør tjene som inspiration til øget produktivitet. Af: økonomisk konsulent Allan Sørensen, Danmark er ligesom mange andre lande ramt af et økonomisk frostvejr. For at stimulere efterspørgslen og afbøde de negative virkninger af den økonomiske nedtur har Danmark lempet finanspolitikken massivt. Danmark er således et af de OECD-lande, der lemper finanspolitikken mest i 2009 og Det økonomiske tilbageslag betyder, at de offentlige finanser forværres med 220 mia. kr. i perioden Den øgede gældsætning er med til at øge presset på holdbarheden i dansk økonomi. Offentlige finanser ude af balance For at bringe de offentlige finanser i balance igen er det nødvendigt med grundlæggende reformer og styr på de offentlige udgifter herunder nogle år med nulvækst i de kommunale budgetter. Det er fra flere parter blevet fremført at nulvækst i det offentlige forbrug i kommunerne vil medføre serviceforringelser over for borgerne. Nogle mener også at kommunerne løbende er blevet mere og mere pressede på økonomien. Begge dele kan dog afvises. Kommunalt merforbrug For det første er det offentlige forbrug i kommuner og regioner steget væsentligt mere end den samlede økonomi over en årrække.

2 16 Samlet realvækst i det offentlige forbrug og i den samlede økonomi (pct.) Offentligt forbrug i kommuner og regioner Kilde: Finansministeriet, Danmarks Statistik og DI-beregninger Den samlede økonomi (BNP) Siden 2001 er det reale offentlige forbrug i kommuner og regioner vokset med knap 14 pct., i samme periode voksede dansk økonomi med samlet 6 pct. Den udvikling kan selvfølgelig ikke fortsætte. Øget kommunal service uden flere penge For det andet bør en nulvækst i de kommunale udgifter ikke være ensbetydende med faldende service, men bør i stedet give øget service. Selv ved en produktivitetsvækst på nul, vil en real nulvækst i det kommunale offentlige forbrug (renset for løn og prisstigninger) medføre et uændret serviceniveau i kommunerne. Og ved positiv produktivitetsvækst vil der være plads til stigende serviceniveau, I det følgende præsenteres en række fokusområder, hvor en kommunal indsats kan frigive ressourcer til øgede servicetilbud til borgerne samtidig med at de kommunale budgetter holdes i ro. Udgifterne bør tilpasses til trækket på de kommunale ydelser 1. Bedre styring får pengene til at række længere 1 Kommunerne har i de seneste ni år ikke formået at tilpasse udgifterne til den aktuelle befolkningsudvikling. Dette har betydet at kommunerne har haft ekstraudgifter for over to mia. kr. som følge af utilstrækkelig tilpasning af udgifterne i takt med, at antallet af borgere, der trækker på de kommunale serviceydelser, har ændret sig. 1 Læs mere i DI Indsigt Manglende styring koster kommunerne to mia. kr. fra november

3 Manglendetilpasningsevne betyder merudgifter for over 2 mia. kr. Kommunale merudgifter i perioden sfa manglende tilpasning til brugergrundlaget Mia. kr. 2,5 Mia. kr. 2,5 2,0 2,0 1,5 1,5 1,0 1,0 0,5 0,5 0,0 Dagpasning Folkeskole Ældrepleje I alt 0,0 Kilde: Danmarks Statistik, DREAMog DI-beregninger Kommunerne har eksempelvis haft svært ved at holde et uændret udgiftsniveau pr. bruger indenfor dagpasning, hvor antallet af børn er faldet. Samtidig er udgifterne på ældreområdet steget betydeligt mere end udviklingen i antallet af ældre brugere tilsiger. Det har medført større udgifter pr. bruger, og samlet set er udgiftsniveauet på grund af denne manglende budgetstyring løftet med omkring 240 mio. kr. hvert eneste år eller samlet 2,1 mia. kr. de sidste ni år. Gevinster ved styring af udgifter De kommende år ventes problemet at eskalere, hvis ikke kommunerne bliver bedre til at styre udgifterne. Færre børn i dagpasning suppleres i de fleste kommuner af færre folkeskolelever, og antallet af ældre vokser yderligere. Dermed risikerer kommunerne at gå glip af de gevinster, der ligger i den gunstige befolkningsudvikling de næste fem år, hvor færre børn og unge kan modgå løftet i antallet af ældre. Alene i 2010 kan ekstraudgifterne løbe op i knap 480 mio. kr., hvis kommunerne fortsat ikke i tilstrækkelig grad får tilpasset udgifterne til ændringerne i antallet af brugere. Dermed risikerer en stadig større del af de offentlige udgiftsløft at være resultatet af manglende tilpasning til brugergrundlaget frem for en egentlig politisk og målrettet prioritering. Det mindsker chancen for, at udgiftsløftet også fører til et egentligt serviceløft. Manglende tilpasning af udgifterne giver kommunerne betydelige ekstraudgifter De kommuner, hvor der bliver færre børn og unge, er en tendens til, at udgifterne pr. barn og pr. ung stiger mere, jo færre børn og unge, der bliver. Det indikerer, at kommunerne ikke i fuldt omfang får tilrettelagt opgaverne, så udgifterne svarer til det mindre behov for service. Et løft i det demografiske træk på én pct. inden for eksempelvis dagpasning svarer nogenlunde til, at der i en gennemsnitlig kommune skal passes omkring 40 flere børn. En sådan æn- 3

4 dring får ifølge analysen kommunerne til at hæve udgifterne til dagpasning med knap tre mio. kr. i gennemsnit. Omvendt reduceres udgifterne kun med 1,3 mio., når børnetallet falder tilsvarende. Forestiller man sig, at 40 børn flytter fra én kommune til en anden, sænkes udgifterne med 1,3 mio. kr. i fraflytterkommunen, mens udgifterne hæves med knap tre mio. kr. i tilflytterkommunen. De samlede udgifter øges altså med 1,6 mio. kr., selv om der ikke skal passes flere børn. Potentielle gevinster ved tilpasninger De kommende år ventes antallet af ældre fortsat at stige samtidig med, at antallet af børn og unge reduceres. Det kan give kommunerne et økonomisk pusterum, da det mindre udgiftstræk fra færre børn og unge modgår merudgifterne som følge af flere ældre. Men kommunerne kan kun høste denne gevinst, hvis de bliver bedre til at tilpasse de kommunale udgifter til brugergrundlaget. 2. Kommunal produktivitet kan give mere velfærd 2 Ringe produktivitetsudvikling i kommunerne siden 2000 koster borgerne milliarder i tabt velfærdsservice. Faldende produktivitet på de kommunale arbejdsområder DI har beregnet arbejdsproduktiviteten i de kommunale opgaver inden for folkeskoleområdet samt de sociale institutioner. Beregningerne viser, at produktiviteten i perioden fra 2000 til 2005 faldt med 1 procent om året i gennemsnit. I samme periode blev produktiviteten inden for de regionale arbejdsområder (hospitaler, læger, tandlæger mv.) øget med i gennemsnit 1,7 procent om året. 5 Produktivitetsudvikling inden for regioner og kommuner (anm.) Årlig vækst i procent Gns. på kommunale områder Gns. på regionale områder -3 Kommunale områder Regionale områder Anm.: Kommunale områder er defineret ved folkeskolen og sociale institutioner, regionale områder er defineret ud fra hospitaler, læger, tandlæger mv. Kilde: Danmarks Statistik og DI-beregninger 2 Læs mere i DI Nyheder Ringe produktivitet i kommunerne koster op mod 30 mia. kr. fra 12. november 2009 på 4

5 Målsætninger om vækst i produktiviteten i sygehussektoren Inden for sundhedsområdet har der i perioden fra 2000 til 2005 været en gennemsnitlig årlig vækst i produktiviteten på 1,7 procent. En del af forklaringen kan formentlig henføres til, at regionerne har stor fokus på produktiviteten. Der er således gennem årlige aftaler mellem regeringen og amterne/regionerne opstillet årlige mål vedr. produktivitetsstigninger i sygehussektoren på ca. 2 procent om året. 3 Ses der udelukkende på sygehusene har væksten i produktiviteten været højere end for hele sundhedssektoren. 8 mia. kr. til øget borgerservice gennem højere produktivitet En kommunal målsætning om årlige produktivitetsforbedringer på 2 procent, vil, hvis det lykkes at opnå målet, frigive 8 mia. kr. om året fra de kommunale driftskonti penge der kan bruges på f.eks. øget borgerservice. 3. Øget velfærd gennem konkurrenceudsættelse En række undersøgelser viser, at konkurrenceudsættelse oftest skaber en mere effektiv opgavevaretagelse. Det sker i første omgang, fordi kommunerne i forbindelse med udbud af opgaver beskriver og definerer den opgave, som de vil have løst. Denne proces er med til at få skåret opgaven til, så opgaveløsningen bliver afgrænset til de forhold, der i sidste ende skaber værdi for borgerne. Den øgede effektivitet kommer også ved at opgaver, der udsættes for konkurrence, naturligt bliver løst mere effektivt end tidligere. Det skyldes bl.a., at man får nye bud på, hvordan opgaven kan løses billigere, bedre og mere effektivt. Lav konkurrenceudsættelse i de kommunale opgaver Kommunerne konkurrenceudsætter i gennemsnit kun knap hver fjerde af de opgaver der er mulige at sende i udbud. En fiktiv kommune, som er lige så langt fremme med at konkurrenceudsætte sine opgaver som gennemsnittet for de fem kommuner, som indenfor hvert hovedområde er bedst, vil have en gennemsnitlig konkurrenceudsættelse på 44,3 pct. Der er med andre ord gode muligheder for at hæve konkurrenceudsættelsen i kommunerne ved at gøre som dem, der i dag er længst fremme indenfor de enkelte opgaveområder. Besparelser ved udlicitering Der har været gennemført en række undersøgelser af, hvor meget der spares ved at udbyde offentlige opgaver. Besparelser skal i den sammenhæng forstås som ressourcer, der kan kanaliseres fra et serviceområde og over til et andet, og som dermed 3 I aftalen om amternes økonomi for år 2000 blev en produktivitetsforbedring i sygehusvæsenet på cirka 2 procent årligt aftalt. Af øk o- nomiaftalen fremgår det " at der gennem omstruktureringer og bedre arbejdstilrettelæggelse tilvejebringes råderum til yderligere fo r- bedringer af service og kvalitet i behandlingen, svarende til 2 pct. af driftsudgifterne i sygehusvæsenet." 5

6 kan bidrage til at holde udviklingen i kommunernes udgifter i ro. Et godt bud på hvad gevinsten er ved at konkurrenceudsætte opgaverne, kommer fra Udbudsportalens dokumentationsdatabase. Her er offentliggjort forskellige kommunale casebeskrivelser, hvor kommunerne har opgjort de økonomiske gevinster, de har opnået i forbindelse med konkrete udbud. De kommunale cases viser gennemsnitlige gevinster på 18,7 pct. i forbindelse med udbud. Gevinsterne er udregnet som forskellen mellem kontraktværdien af den udbudte opgave i forhold til de udgifter, som kommunen tidligere havde på området. Velfærdspotentiale på over 9 mia. kr. ved udlicitering Med udgangspunkt i ovenstående besparelsespotentiale kan man få et bud på, hvor meget kommunerne vil kunne øge velfærden med, hvis de i højere grad konkurrenceudsatte deres opgaver. Hvis alle kommuner var i stand til at øge deres konkurrenceudsættelse til 44,3 pct., så ville kommunerne under ét øge konkurrenceudsættelsen med 40,5 mia. kr. Dermed ville kommunerne kunne øge velfærden med 9,3 mia. kr. De ville således skulle bruge 49,8 mia. kr. på at producere den mængde velfærd, som private virksomheder kan producere for et beløb svarende til 40,5 mia. kr. Dette er selvfølgelig under forudsætning af et besparelsespotentiale på 18,7 pct. Der er med andre ord væsentlige gevinster at hente, ved at kommunerne øger deres konkurrenceudsættelse. Hver krone der bliver anvendt på at købe ydelser hos private leverandører, rækker således længere, end hvis det tilsvarende beløb blev brugt på at producere ydelser i regi af den offentlige sektor. 6