Elkøretøj som frit valg El-køretøj som forbrugsgode Haderslev Kommune, Gåskærgade 26-28, tlf. 74 34 34 34 post@haderslev.dk
Hvad siger loven? Ankestyrelsen har oplyst at el-køretøjer nu er forbrugsgoder. Begrundelsen er, at køretøjerne fremstilles og forhandles bredt med henblik på sædvanligt forbrug hos især den ældre eller mindre mobile del af befolkningen. For at kunne komme i betragtning skal man opfylde Servicelovens 112 om støtte til hjælpemidler. Hjælpemidler 112 Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet: 1. I væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne. 2. I væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet. 3. Er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv. Opfylder man ovenstående kriterier, skal sagen vurderes efter Servicelovens 113 om forbrugsgoder. Et el-køretøj som forbrugsgode har, i henhold til lovgivningen, til formål at afhjælpe en væsentlig nedsat gangfunktion, men elkøretøjet har også en forbrugsgodeværdi. Dermed menes, at du har samme fornøjelse af køretøjet som andre, uden nedsat gangfunktion, også ville have. Dvs. at forbrugsgodeværdien ved et elkøretøj kan sidestilles med et almindelig transportmiddel i hverdagen, så du fx kan køre til stranden og ud i naturen.
3 muligheder for at få et el-køretøj 113 er inddelt således at et el-køretøj kan bevilges på følgende 3 måder. 1. Kommunen betaler 50% af indkøbsprisen på et almindeligt standard produkt, dog max 8500 kr.(2009) resten betaler du selv. Køretøjet er herefter din ejendom. 2. Har du et handicap, der gør, at du har brug for et specielt dyrt produkt eller en særlig indretning på køretøjet, betaler kommunen 50 % af et standardprodukt. Derudover betaler kommunen for de særlige indretninger eller merprisen for det bedst egnede dyrere køretøj. 3. I ganske særlige tilfælde hvor el-køretøjet har en specifik funktion og udelukkende fungerer som et hjælpemiddel kan du låne el-køretøjet hos kommunen. Kommunen kan ikke yde støtte til et el-køretøj, du selv har købt, før bevilling foreligger
Hvad så hvis? Vedligeholdelse af dit el-køretøj Du betaler selv for vedligeholdelse af dit el-køretøj. Det kan være udskiftning af fx dæk, slanger, pærer og batterier mm. Dæktrykket bør kontrolleres jævnligt. For lav dæktryk bevirker at kørestrækningen formindskes, hastigheden nedsættes. Oplad el-køretøjet efter forhandlerens anvisninger, dette sikrer en lang levetid på batterierne. Sørg for at opbevare el-køretøjet et tildækket sted. I de ganske særlige tilfælde hvor du har lånt køretøjet som hjælpemiddel gælder ovenstående vedligehold også. Dog kan du få skiftet dit batteri hos kommunen. Derudover kan du også søge om udgifter til dæk og slanger, når du har behov for mere end et sæt årligt husk gem kvittering.
Reparation af dit el-køretøj Har du fået et standardkøretøj, hvor du selv har betalt de 50 %, kan du ikke få støtte til reparation. Har du fået støtte til en særlig indretning på dit køretøj, kan du søge om at få støtte til reparation af den særlige indretning. Har du fået støtte til et specielt dyrt køretøj kan du søge om at få dækket halvdelen af udgiften. I de ganske særlige tilfælde hvor el-køretøjet fungerer som et hjælpemiddel, dækker kommunen de nødvendige reparationer på et lånt køretøj. Du skal selv betale en årlig udskiftning af dæk og slanger, husk at gemme kvittering. Hvis du har brug for mere end denne udskiftning betaler kommunen. Husk altid at kontakte kommunen inden en reparation foretages.
Forsikring af el-køretøj El-køretøjet er omfattet af din almindelige indboforsikring, men du skal meddele dit forsikringsselskab at du har anskaffet et el-køretøj. Gode råd om køb af el-køretøj Køb dit el-køretøj af en anerkendt forhandler, som ofte har flere modeller at vælge imellem. Anerkendte forhandlere kommer gerne hjem til dig for en gratis og uforpligtende afprøvning af elkøretøjet. Færdselsregler for el-køretøj Hvis din hastighed er under 6km/t, skal du i følge færdselsloven forholde dig som en fodgænger. Hvis din hastighed er over 6km/t, skal du forholde dig som en cyklist. Lygter og reflekser: - Ingen særlige regler når der køres på fortov eller gangsti - Ved kørsel på gader og veje uden fortov i lygtetændingstiden, gælder færdsels- og lygteføringsregler for cykel.
Voksen- og Sundhedsservice Varbergvej 13, st. 6100 Haderslev Telefon 74 34 27 57 Fax 74 34 27 59 E-mail: sikkerpost@haderslev.dk