Offentlig høring, December 2002 Udkast til programbeskrivelse for NOVANA Del 2 Bilag 1 Naturtyper og arter 1. Baggrund og status I 1992 vedtog Det Europæiske Råd Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, i daglig tale Habitatdirektivet. Direktivets primære sigte er at bidrage til sikring af den biologiske mangfoldighed gennem bevarelse af habitater (naturtyper) samt plante- og dyrearter af betydning for fællesskabet inden for medlemsstaternes områder. Det vigtigste redskab til at sikre opfyldelse af direktivets sigte er oprettelsen af et europæisk system af særlige bevaringsområder, det såkaldte Natura 2000 netværk. Dette netværk omfatter de særlige bevaringsområder udpeget efter Habitatdirektivet og endvidere områder udpeget efter EF-fuglebeskyttelsesdirektivet. I henhold til Habitatdirektivet har Danmark udpeget i alt 254 habitatområder til Natura 2000. Udpegningen er foretaget på grundlag af forekomsten af de i alt ca. 56 af direktivets naturtyper på bilag I og ca. 40 af dets arter på bilag II, der forekommer her i landet. Medlemsstaterne er forpligtet til at overvåge og vurdere de nævnte naturtypers og arters bevaringsstatus og afrapportere dette til Fællesskabet hvert 6. år De 254 områder indeholder hovedparten af de 111 såkaldte Fuglebeskyttelsesområder, der i 1983 blev udpeget i henhold til Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle, i daglig tale Fuglebeskyttelsesdirektivet, og de 27 såkaldte Ramsar-områder, der i 1978 blev udpeget i henhold til Konventionen om beskyttelse af vådområder af international betydning navnlig som levesteder for vandfugle. 2. Overordnet strategi for overvågning af naturtyper og arter I DMU's strategi for overvågning er fastslået, at overvågningen i NOVANA skal modsvares af konkrete målsætninger. Der skal på den ene side ikke være målsætninger, uden at opfyldelsen overvåges, mens der på den anden ikke skal være overvågning hvor der ikke findes konkrete målsætninger. På baggrund af EF-habitatdirektivets definitioner af begrebet gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter har Danmarks Miljøundersøgelser udarbejdet udkast til retningslinjer for bevaringsmålsætninger for typer og arter på hhv. bilag I og II og tilsvarende for fugle omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet. Overvågningen vil derfor overordnet blandt andet sigte mod at tilvejebringe de fornødne data til at vurdere bevaringsstatus for naturtyper og arter og opfyldelsen af de opstillede målsætninger - 1 -
og derigennem dokumentere evt. forvaltningstiltag til forbedring af bevaringstilstande. 3. Delprogram for terrestriske naturtyper 3.1 Bevaringsmålsætninger i.h.t. Habitatdirektivet I henhold til EF-Habitatdirektivet (litra e)) anses bevaringsstatus for en naturtype for gunstig, når: Det naturlige udbredelsesområde og de arealer, den dækker indenfor dette område, er stabile eller i udbredelse, og Den særlige struktur og de funktioner, der er nødvendige for dens opretholdelse på langt sigt, er tilstede og sandsynligvis fortsat vil være det i en overskuelig fremtid, samt når Bevaringsstatus for de arter, der er karakteristiske for den pågældende naturtype, er 'gunstig' efter litra i) (jfr. Afsnit 6.2 om bevaringsstatus for arter). Bevaringsstatus for en naturtype skal opgøres såvel på nationalt niveau som på lokalitetsniveau. I bilaget om valg af parametre er der nærmere redegjort for hvad der menes med struktur, funktion, karakteristiske arter, påvirkninger og effekter, idet der er fokuseret på forhold, der kan have en udvikling over tid og dermed vil kunne indgå i overvågningen. DMU har for hver enkelt terrestrisk naturtype på EF-habitatdirektivets Bilag I udarbejdet en konkret liste over de parametre, der karakteriserer en given naturtypes bevaringstilstand på såvel nationalt som lokalt niveau. Disse parametre fastlægger, hvad et overvågningsprogram skal omfatte for at kunne bruges til en vurdering af den aktuelle bevaringstilstand samt en efterfølgende overvågning af udviklingen i denne. 3.2 Programmets indhold 3.2.1 Behov og afgrænsninger Af Habitatdirektivets naturtyper forekommer ca. 44 terrestriske naturtyper i Danmark. 13 af disse typer er anført som særligt prioriterede i direktivet. De terrestriske typer fordeler sig på 3 typer af strande og havpåvirkede skrænter, 4 typer af strandenge marsk og vade, 8 klittyper, 3 indlandsklittyper, 2 hedetyper, 3 overdrevstyper, 9 typer af enge/moser, 10 skovtyper og 2 øvrige typer (klippesprækker og enebærkrat). For hver af disse naturtyper udarbejder DMU forslag til operative kriterier for gunstig bevaringsstatus samt en teknisk anvisning på overvågningsmetoder. Delprogrammet vil have følgende begrænsninger som relaterer sig til delprogrammets formål: Delprogrammet fokuserer på at opfylde overvågningsforpligtelserne i habitatdirektivet, og repræsenterer derfor ikke en generel overvågning af naturtyper i Danmark. Som det vil fremgå af nedenstående er der stort overlap mellem Naturbeskyttelseslovens beskyttede naturtyper og de naturtyper som overvåges i delprogrammet, men visse typer dækkes ikke, bl.a. visse oligotrofe moser og overgangskær. - 2 -
Inden for delprogrammets ramme vil det ikke være muligt at gennemføre en fuldt repræsentativ overvågning af alle habitatdirektivets naturtyper. Den konkrete udvælgelse af naturtyper er gennemgået nedenfor. For naturtyper som ikke overvåges i delprogrammet vil vurderingen af bevaringsstatus blive foretaget på et minimumsgrundlag bestående af eksisterende data. Inden for delprogrammets ramme vil det ligeledes kun være muligt at overvåge et udvalg af de betydningsfulde relationer mellem påvirkninger og tilstand som kan identificeres. Nogle af relationerne mellem tilstand og påvirkning vil kun kunne beskrives ved indsamling af data fra naturtypeforekomsternes oplande. Dette gælder eksempelvis hydrologi, erosion og sandflugt. En sådan overvågning vil kun finde sted i meget begrænset omfang. Den højeste overvågningsfrekvens i programmet er af økonomiske grunde fastlagt til en gang om året. Dette udelukker de fysisk-kemiske målinger som vil forudsætte hyppigere målinger for at kunne fortolkes. Overvågningen af naturtypernes struktur og funktion i medfør af Habitatdirektivet vil således kunne styrkes ved en udbygning af programmet. De prioriterede kemiske og biotiske parametre vil fremgå af afsnittet om parametervalg nedenfor. Inden for delprogrammets ramme vil det ikke være muligt at gennemføre en systematisk effektovervågning. Det vil dog naturligvis være muligt at overvåge hvordan forvaltningstiltag på de udvalgte stationer påvirker naturtypernes tilstand. Naturtyperne vil ikke, eller kun i meget begrænset omfang blive overvåget uden for Habitatområderne. Delprogrammet for naturtyper bygger således på en forudsætning om at forekomsterne af naturtyper i Habitatområderne udgør en repræsentativ stikprøve af de danske forekomster af typerne. Habitatområderne er udlagt med det formål at dække de største og mest værdifulde forekomster af naturtyper i Danmark. Habitatområderne har endvidere en forholdsmæssig overrepræsentation af statsejede arealer. 3.2.2 Grundlag for overvågningsstationer Det højest prioriterede formål for overvågningsprogrammet er opfyldelse af Habitatdirektivets overvågningsforpligtigelser, der primært omfatter vurdering af de valgte naturtypers bevaringsstatus. Overvågningen skal derfor kunne besvare spørgsmål vedr. naturtypernes tilstand, udvikling og effekten af de væsentligste påvirkninger. Det indebærer, at et stort antal lokaliteter og naturtyper skal dækkes af programmet. Samtidig er heterogeniteten betydelig, hvilket igen indebærer, at der skal undersøges mange stationer før et repræsentativt materiale er tilvejebragt. Af denne grund må antallet af stationer nødvendigvis være stort. Fordelingen af overvågningsressourcer (antal intensive og ekstensive stationer) på de udvalgte naturtyper er foretaget ud fra følgende kriterier: 1) At sikre en repræsentativ og statistisk pålidelig stikprøve 2) At sikre en effektiv overvågning af naturtyper som vides at være særligt udsat for negative påvirkninger - 3 -
Danske naturområder omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 er blevet registreret og kortlagt i perioden fra 1994-1996. Disse naturområder dækker 9,33% af det danske landareal. Mange af de terrestriske naturtyper er kulturpåvirkede gennem gødskning, omlægninger eller dræning, og det anslås at lidt over halvdelen af 3 arealerne er så kulturpåvirkede, at kun omkring 4% af landets areal kan anses for at være i en naturlignende tilstand. Naturtyperne omfattet af Habitatdirektivet falder primært indenfor hovedtyperne overdrev, hede (inkl. klithede/klit), mose (inkl. kær og eng) og strandeng. Af disse udgør klit, klithede og indlandshede den største del af arealet, specielt hvis der fokuseres på andelen af arealer uden væsentlig kulturpåvirkning. Det kan endvidere bemærkes, at en væsentlig del af den danske natur befinder sig indenfor de udpegede habitatområder. Medtages områderne udpeget i den supplerende udpegning, udgør andelen af de omhandlede naturtyper, der ligger indenfor habitatområderne mellem 25 og 100 % af det samlede areal i Danmark, med den mindste andel for kær og overdrev og den største andel for strandenge og højmoser. Der er forudsat i dette program at andelen af de udvalgte naturtyper som ligger indenfor habitatområderne udgør en væsentlig og repræsentativ stikprøve af de samlede danske forekomster. Udbredelsen af de enkelte naturtyper varierer meget i Danmark, fra 21 højmoselokaliteter (type 7110) til over 20.000 registrerede hedelokaliteter med en tilsvarende skævhed i arealet. Samme uligheder i fordelingen går igen i habitatområderne. Nogle naturtyper, som for eksempel overdrev og rigkær fordeler sig typisk på små isolerede forekomster, mens andre såsom heder, klitter og strandenge typisk forekommer i store sammenhængede områder. For nogle typer betyder det at der er en naturlig øvre grænse for hvor mange lokaliteter der kan overvåges, og for disse typer vil antallet af intensive stationer være relativt højt sammenlignet med antallet af ekstensive stationer. 3.2.3 Parametervalg Naturtyperne har en biologisk struktur som kan beskrives af sammensætningen af arter, jordbund og hydrologi. Naturtypernes funktion omfatter blandt andet vegetationsdynamikken og næringsstofkredsløbet.. Jordbunden, terrænet, det hydrologiske regime og næringsstofstatus er således afgørende for hvilke organismer som kan leve i en naturtype. Endelig er naturplejen afgørende for hvilket successionsstadium og vegetationsstruktur som udvikles. Når de fysiske og kemiske vilkår ændrer sig i kraft af udefra kommende påvirkninger eller ændringer i naturplejen vil der være en forsinkelse før ændringerne giver sig udslag i en ændret artssammensætning. Der vil ligeledes kunne optræde en forsinkelse mellem en udefra kommende fysisk-kemisk påvirkning, f.eks. kvælstofdeposition, og en målbar ændring i næringsstofpuljer og fluxe. Nogle fluxe vil reagere momentant hvorimod nogle af puljerne typisk vil reagere langsommere. Det er derfor nødvendigt at overvåge den fysisk-kemiske tilstand samt vegetationens fysiske struktur, og i nogle tilfælde også udefra kommende påvirkninger. Samtidig er det dog vigtigt at være opmærksom på at der kan forekomme ændringer i den biologiske tilstand som ikke ville kunne forudsiges ud fra et kendskab til det ak- - 4 -
tuelle niveau af påvirkninger og naturplejen. Sådanne ændringer kan skyldes påvirkninger som går forud for overvågningens start, eller forhold som ikke på forhånd var kendt. Overvågningen skal ikke blot svare på spørgsmålet om hvorvidt gunstig bevaringsstatus er opfyldt for enkelte lokaliteter, men også kunne svare på om naturtypernes areal og udbredelse forandrer sig. Dette ræsonnement er i overenstemmelse med Habitatdirektivet som beskriver gunstig bevaringsstatus ved hjælp af naturtypernes areal og udbredelse, deres struktur og funktion samt deres karakteristiske arter. Eutrofiering (og forsuring), ophør af ekstensiv drift, ændringer i hydrologi, dæmpning af naturlig dynamik samt habitatfragmentering udgør de væsentligste påvirkninger mod naturtypernes areal og udbredelse, struktur og funktion samt karakteristiske arter. For visse typer kan invasive arter endvidere udgøre en trussel. I det følgende vil vi beskrive de udvalgte parametre og begrunde dem i relation til den påvirkningsfaktor de beskriver eller den effekt påvirkningen har på naturtyperne. Kvælstofdeposition: Nedfaldet af kvælstof på danske naturtyper varierer mellem 8 og >40 kg N ha-1 år-1, og kan være meget højt på lokaliteter som ligger tæt på store husdyrhold. Regionale depositionsmodeller er således utilstrækkelig som baggrund for en vurdering af den atmosfæriske deposition. Depositioner / luftkoncentrationer af kvælstof forudsættes modelleret på lokalt niveau i overvågningsprogrammet for luftkvalitet. Til validering og supplement vil der blive foretaget målinger af luftkoncentrationen på en række udvalgte lokaliteter i det terrestriske overvågningsprogram. Depositionen på skrænter må formodes at variere særligt meget og de vil typisk modtage mere kvælstof end en tilsvarende jævn lokalitet, ligesom forekomsten af træer vil forstærke depositionen yderligere. Både danske og udenlandske undersøgelser har dokumenteret at eutrofieringen af økosystemer skaber forandringer i biodiversiteten. Der er i princippet to mekanismer, der kan ændre artssammensætningen af (semi)naturlige økosystemer som følge af kvælstofdeposition: 1) Forøget tilgængelighed af N kan føre til dominans af et begrænset antal hurtigvoksende plantearter, hvis kvælstof er begrænsende for væksten af disse arter, 2) Øget surhedsgrad af jorden kan føre til tilbagegang eller udryddelse af surhedsfølsomme arter, specielt på jorder med lille bufferevne. Kvælstofdepositionen måles årligt på 10 regionalt fordelte stationer. ph-målinger: ph er styrende for en række biologiske og kemiske processer og dermed også for artssammensætningen på en lokalitet. Samtidig giver ph-målinger mulighed for at overvåge forsuringsprocesser som følge af deposition af kvælstof- og svovloxider. ph-niveauet er relativt stabilt hen over vækstsæsonen, og varierer kun lidt over årene. Målingerne er relevante for alle naturtyper og vil blive udført på både intensive og ekstensive stationer med 6-årige intervaller. Ledningsevne: Målingerne giver et simpelt billede af næringsstofbelastningen i jordvandet, hvilket gør dem specielt velegnede til at følge udviklingen i de våde (og næringsfattige) naturtyper. Målingerne kan forventes at variere en del over vækstsæsonen afhængig af vandstandsændringerne, og over årene afhængigt af nedbørsmæng- - 5 -
den det enkelte år. Målingerne udføres på kær- og højmosesamfundene samt på strandengene med årlige målinger på de intensive stationer og med 6-årlige intervaller på de ekstensive stationer. C/N ratio: Forholdet mellem kulstof og kvælstof i jorden afspejler det sammensatte resultat af en lang række økosystemprocesser. Forholdet har vist sig at være klart korreleret til kvælstofudvaskningen. C/N forholdet er til dato den stærkeste indikator for eutrofieringsstatus. C/N forholdet i jordbundens organiske materiale er en meget vigtig parameter for evnen til at akkumulere kvælstof. Dette kan forklares bl.a. ved den klare sammenhæng mellem C/N og netto-mineraliseringsraten for kvælstof i specielt jordbundens øverste organiske horisonter. Alle økosystemer har formentlig en øvre hastighed for omsætning af kvælstof afhængig af klima, vegetationslaget og tilstedeværelse af vand og andre næringsstoffer. Når dette loft er nået er systemet kvælstofmættet d.v.s. indløb af uorganisk kvælstof er det samme som udløb og i jordbunden vil der derfor ske en udvaskning af basekationer og et efterfølgende fald i ph, der igen giver anledning til en frigivelse af aluminiumioner. Virkningerne heraf kan i de følgende år måles som en ændring i vegetationens artssammensætning. Målingerne foretages hvert 6. år på puljede prøver af to prøvetagningssteder, pånær i visse moseog klittyper hvor der ikke måles. Fosfortal: Fosfortallet er en relativt billig analyse til måling af plantetilgængeligt fosfor. Fosfor kan i visse tilfælde være et begrænsende næringsstof, men den væsentligste årsag til målingerne er det forhold at fosfor bindes ganske kraftigt til jordens lerpartikler og det organiske indhold, og et højt fosfortal er dermed en god indikator på at arealet har været gødsket. Der vil kun blive målt fosfortal på de naturtyper der efter stor sandsynlig kan være gødet. Det vil i praksis sige overdrev, enge/kær og strandenge. Målingerne er særdeles stabile og udviser kun ringe variation over vækstsæsonen og mellem årene. Målingerne udføres kun på halvdelen af lokaliteterne i overvågningsperioden. Nitratanalyser: I mosetyperne og de våde heder bevirker vandstandssænkning som følge af dræning/vandindvinding en udtørring af de øverste lag hvilket øger mineraliseringen i de organiske toplag. Den øgede mineralisering samt deposition fra luften medfører en øget tilgængelighed af især nitrat. I de næringsfattige højmoser og hedetyper med en akkumuleringshorisont (mor/tørvelag) vil der under normale omstændigheder ikke forekomme frit nitrat i jordvæsken. Dværgbuskene i disse naturtyper udnytter symbiosen med mykorrhiza til at kunne optage organiske kvælstofforbindelser. Optræder der nitrat i jordvandet giver det mulighed for at andre mere konkurrencestærke planter overtager. Målingerne varierer en del med vandstandsforholdene og nedbørsmængderne, og dermed både hen over vækstsæsonen og mellem årene. Målingerne udføres i kær- og højmosetyperne samt strandengene med årlige målinger i de intensive stationer og med 6-årlige intervaller i de ekstensive stationer. Kvælstofindhold i skud og blade: Kvælstofindholdet i løv har vist sig at afspejle kvælstoftilgængeligheden, og dermed også det atmosfæriske input af kvælstofforbindelser. I det terrestriske overvågnings-program vil N-indhold i løv være den eneste af de udvalgte kvælstofindikatorer der vil kunne reagere med år til år variationer. Det er blevet demonstreret at en del lav- og mosarter er meget effektive absorbanter af luftbårne kvælstofforbindelser. Løvkemiske kvælstofanalyser fortæller først og fremmest - 6 -
noget om næringsstatus og dermed også om den relative belastning på lokaliteten. Der foretages årlige målinger på alle intensive stationer. Vandstand: Vandstandsændringer som følge af vandindvinding og dræning er en væsentlig trussel mod de våde naturtyper som kær, enge og moser. Sænkning af vandstanden vil ændre livsbetingelserne i naturtyperne og føre til forandringer i diversitet og artssammensætning ligesom de kan medføre øget mineralisering og dermed frigivelse af næringsstoffer eller plantegifte såsom okker. Vandstandssænkning vil ofte også medføre en øget tilgroning med vedplanter. Vandstanden varierer især ved naturlig hydrologi betydeligt over sæsonen og mellem årene afhængigt af nedbør og tilførsel fra omgivelserne. Vandstanden vil blive målt årligt på de intensive stationer og med 6-årlige intervaller på de ekstensive stationer i de våde naturtyper. Vegetationsanalyse: Definitionerne af de enkelte naturtyper er i nogen udstrækning baseret på naturtypernes karakteristiske arter, og en overvågning af arterne er derfor nødvendig for at afgøre, om de overvågede områder skifter type. Forekomst eller dækningsgrad af enkelte karakteristiske arter indgår endvidere i Habitatdirektivets definition af gunstig bevaringsstatus for naturtyper. Derudover er sammensætningen af planter en indikator for naturtilstanden i det enkelte naturområde. Eutrofiering, tilgroning og dræning forventes at medføre ændringer af sammensætningen af arter og deres dækning. Indikatorværdien er særlig stor i naturtyper med en artsrig og artstæt vegetation (enge, rigkær og overdrev), mens der i andre naturtyper (såsom klitter, højmoser og skove) kan blive behov for at supplere karplantefloraen med andre organismegrupper, f.eks. mosser og laver. Aktuelle vurderinger af vegetationsforandringerne som følge af eutrofieringen kan let være undervurderede, da der kun eksisterer begrænset viden om vegetationen i den første halvdel af det 20. århundrede. Allerede midt i 50erne var depositionen høj i dele af Vesteuropa. Vegetationen vil dels blive undersøgt i et antal prøvefelter (ca. 30-100 per station), og dels i form af estimater af naturtypernes karakteristiske arter. Karakteristiske arter: I Habitatdirektivet er der beskrevet et antal karakteristiske arter for hver naturtype. En undersøgelse af forekomst og en vurdering af bestandsudviklingen hos disse arter er forudsætningen for at kunne vurdere om den enkelte naturtype har gunstig bevaringsstatus. Der vil derfor for alle naturtyperne blive foretaget disse vurderinger. Baggrundsdata: For at kunne overføre årsagssammenhænge og modeller fra den intensive til den ekstensive overvågning er det nødvendigt at have et minimum af baggrundsinformationer. Sådanne baggrundsinformationer er også nødvendige for at kunne skelne mellem naturbetinget og kulturbetinget tilstand. Det geologiske udgangsmateriale kan være mere eller mindre næringsrigt og i terrestriske økosystemer trækker fortidens drifthistorie et meget langt spor som i høj grad kan være bestemmende for lokalitetens nuværende tilstand og fremtidige udvikling. Der vil derfor blive indsamlet informationer om drifthistorie, C/N i mineraljorden og biomasseanalyser. Baggrundsdata vil kun blive indsamlet en gang. - 7 -
4. Delprogram for arter 4.1 Bevaringsmålsætninger i.h.t. Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne I henhold til EF-habitatdirektivet (litra i)) anses en arts bevaringsstatus for gunstig, når Data vedrørende bestandsudviklingen af den pågældende art viser, at arten på langt sigt vil kunne opretholde sig selv som en levedygtig bestanddel af dens naturlige levesteder, og Artens naturlige udbredelsesområde hverken er i tilbagegang, eller der er sandsynlighed for, at det inden for en overskuelig fremtid vil blive mindsket, og Der er og sandsynligvis fortsat vil være et tilstrækkeligt stort levested til på langt sigt at bevare dens bestande. DMU har for de enkelte arter på EF-Habitatdirektivets Bilag II udarbejdet udkast til faglige rammer for en endelig politisk/administrativ fastlæggelse af bevaringsmålsætninger for de enkelte arter, dels på nationalt, dels på lokalitetsplan. De faglige rammer for en udarbejdelse af målsætningerne udgør samtidig en præcisering af, hvilke parametre der skal indgå i et overvågningsprogram. EF-Fuglebeskyttelsesdirektivet daterer sig fra 1979, og det blev implementeret af Danmark i 1982. På daværende tidspunkt fokuseredes mindre på målsætninger, og de indgår derfor ikke eksplicit i Fuglebeskyttelsesdirektivet på samme måde som i Habitatdirektivet (1992). Til gengæld behandles fugle ikke i Habitatdirektivet, udover dets generelle bestemmelser om bevarelse af 'karakteristiske arter' og rødlistede arter for forskellige naturtyper. De aktuelt i alt 111 udpegede danske Fuglebeskyttelses-områder indgår imidlertid i NATURA2000 på samme måde som Habitatområderne. Med henblik på at sikre, at fugle - i områder der er udpeget netop på grundlag af fugleforekomster - forvaltes efter samme retningslinier som områdets øvrige forekomster af arter, er DMU og Skov- og Naturstyrelsen i fællesskab i færd med at udarbejde et sæt kriterier for gunstig bevaringsstatus for fuglebestande, som skal danne baggrund for udvikling af bevaringsmålsætninger. 4.2 Programmets indhold 4.2.1 Overvågning Overvågning udføres enten som intensiv overvågning (bestandsstørrelse), ekstensiv overvågning (udbredelse) eller effektovervågning (naturforvaltningstiltag). Da begrebet ekstensiv overvågning er nyt i overvågningssammenhæng skal der i det følgende gives en nærmere konkretisering af hvad begrebet dækker over og hvilke perspektiver denne overvågning indebærer. - 8 -
4.2.1.1 Ekstensiv overvågning I forbindelse med ekstensiv overvågning er udgangspunktet for dataindsamlingen UTM kvadratnettet på10x10 km. Danmark dækkes af i alt 650 sådanne kvadrater, men en del af disse omfatter små øer eller begrænsede kyststrækninger. Følgende fremgangsmåde anvendes: 1. For hvert kvadrat udarbejdes en liste over lokaliteter, hvor arter omfattet af programmet potentielt kan forekomme. Såfremt der i kvadratet findes NATU- RA2000-områder får disse områder første prioritet. I et ikke ubetydeligt antal tilfælde (f.eks. forekommer der ikke odder på Bornholm) vil denne liste være tom, hvilket betyder at arten ikke skal eftersøges. Listen udarbejdes i fællesskab af amterne og FDC. 2. Arten eftersøges på de vigtigste lokaliteter i.h.t. den udarbejdede liste og tekniske anvisninger. Hvis arten registreres, ophører eftersøgningen i det pågældende kvadrat. Hvis den ikke registreres, eftersøges med en indsats, der specificeres i tekniske anvisninger. 3. I hvert tilfælde registreres lokalitet (forekomst med GPS eller angivelse af UTMkoordinater i.f.t. 4 cm kort), og indsats (tid brugt på eftersøgning). Disse indrapporteres. 4. Når det første gang er konstateret, at en bestemt art forekommer på en given lokalitet, vil man efterfølgende normalt kunne registrere fortsat tilstedeværelse med en begrænset indsats. Efterhånden som denne viden opbygges, vil den frigjorte tid blive anvendt til at afsøge nye lokaliteter. Dette aftales løbende (år til år) mellem FDC og amterne. Den intensive overvågning opbygges, så de indsamlede data kan indgå i den ekstensive overvågning. Da konceptet for ekstensiv overvågning (overvågning af ændringer i udbredelse) er nyt, skal der gives en gennemgang af, på hvilken måde resultaterne kan bidrage til en national overvågning af artsdiversitet. Det vigtigste produkt af overvågning i den første 6-årige periode af NOVANA vil være opbygning af en database (såvel regionalt som nationalt), der indeholder et lokalitetsregister med forekomst/ikke forekomst af de undersøgte arter. Dette register vil efterhånden udvides, så det for de arter, der indgår i overvågningen, vil blive landsdækkende. Derved fremkommer såvel regionale (amtslige) som nationale lokalitetsregistre over forekomster af arter, for hvilke der findes internationale forpligtelser. Disse registre vil med tiden opnå en bedre og bedre dækning på såvel regionalt som nationalt niveau. Databasen kan af amterne anvendes ved f.eks. VVM-vurderinger og regional forvaltning. På nationalt plan vil den samlede database tilvejebringe en oversigt over forekomster - og på sigt ændringer i forekomster af en række arter, hvortil der er knyttet forpligtelser. Desuden muliggør den udvikling og analyse af en national indikator for udviklingen i artsdiversitet som skitseret i det efterfølgende. - 9 -
Tidligere produkter af artsovervågning (Rødliste) har fokuseret på arter i tilbagegang. I forhold hertil vil en egentlig, samlet vurdering af udviklingen i artsdiversitet i Danmark skulle baseres på: 1. Hvor mange arter har en stabil udbredelse? 2. Hvor mange arter har en udbredelse, der er i tilbagegang? 3. Hvor mange arter har en udbredelse, der er i fremgang? Den samlede ekstensive overvågning kan analyseres for hhv. frem- og tilbagegang i udbredelse ud fra de fremkomne kortlægningsdata (se Fig. 1 og Fig. 2). Ud fra et 10x10 km 2 -koncept opdeles Danmark i i alt 650 kvadrater. På meget overordnet plan vil overvågning af f.eks. 150 arter resultere i 150*650 = 97.500 registreringer af forekomst af art/ikke forekomst. I princippet (hvis alle kvadrater er undersøgt) kan det ud fra disse data beregnes dels konkret om der efter en 6-årig periode er flere eller færre forekomster, og det kan testes statistisk om en eventuel ændring er signifikant. En sådan statistisk model vil blive udbygget, så den også tager højde for registreringssandsynlighed. Figur 1. Fordelingen i Danmark af 36 arter på EF- Habitatdirektivets Bilag II i Danmark (Atlas-plot 10x10 km UTM-grid). Skalaen går fra 1 art (mørkt blå) til 7 arter (rød). Figur 2. Fordelingen i Danmark af i alt 40 arter på EF-Habitatdirektivets Bilag IV (Atlas-plot 10x10 km UTM-grid). Skalaen går fra 1 art (mørkt blå) til >15 arter (rød). Bemærk: 18 Bilag II-arter som også er på Direktivets Bilag IV indgår også i figuren. Endvidere vil de statistiske modeller kunne udbygges, så de indkorporerer en række faktorer i det omgivende miljø. Der vil på sigt kunne analyseres for f.eks.: Ændringer i udbredelse for forskellige taxonomiske enheder (planter, fugle, flagermus etc.), Ændringer i forskellige dele af landet, Ændringer i hhv. de Atlantiske og Kontinentale regioner som defineret i.h.t. Habitatdirektivet, Forskellige påvirkningsfaktorer, Og forskellige forvaltningsmodeller. I princippet vil disse analyser på sigt kunne anvendes også til analyse af forskellige naturbeskyttelses - og forvaltningsstrategier. Et tilsvarende, men meget mindre datasæt er tidligere lagt til grund for en analyse af naturforvaltning i Danmark foretaget af Det Økonomiske Råd. - 10 -
I praksis reduceres antallet af kvadrater formentlig noget, dels fordi det ikke vil være alle kvadrater der vil blive undersøgt indenfor en given 6-årige periode, og dels fordi et antal kvadrater indeholder så små arealer (eksempelvis kvadraterne der rummer Hesselø og Ertholmene), at de enten bør udgå eller puljes med nabokvadrater. Dette vil ikke reducere den statistiske styrke af programmet i nævneværdigt omfang. Omvendt vil en differentieret udvælgelse af lokaliteter til undersøgelse kunne give muligheder for en bedre geografisk opløsning end 10x10 km. Eksempelvis vil en passende tilrettelæggelse af programmet, hvor der undersøges delkvadrater efter et rotationsprincip, kunne betyde at hele landet kan analyseres med en opløsning på 5x5 km i det mindste hvert 24. år. Problemerne med at generalisere programmets resultater til konklusioner omkring Danmarks samlede flora- og fauna ligger dermed primært i, om det udvalg af arter, der overvåges ekstensivt i NOVANA, er repræsentativt. En række indledende analyser udført i 2001 kan klart tolkes i retning af, at de dækkede arter tilsammen vil kunne udgøre en indikator for udviklingen i artsdiversitet i Danmark. 4.2.2 Overvågning af artsgrupper/arter Arterne på Habitatdirektivets Bilag II og IV og på EF-Fuglebeskyttelsesdirektivets Anneks 1 udgør en række grupperinger, hvor flere arter kan registreres under et. Dette gør det mest praktisk at gruppere overvågning i følgende 'underprogrammer' for overvågning af artsgrupper: Pattedyr Fugle Krybdyr og Padder Fisk Insekter Snegle og muslinger Planter og mosser Samt supplerende overvågning ifølge andre forpligtigelser: Skarv Fugle i Vadehavet Tøndermarsken Rødliste Denne gruppering er gennemført i det følgende. 4.2.2.1 Overvågning af pattedyr Pattedyrovervågningen omfatter som angivet i tabel 1: Odder Hasselmus/birkemus Flagermus Sæler - 11 -
Overvågning af marsvin indgår ikke i det planlagte program af ressourcemæssige årsager, men vil kunne inddrages såfremt der fremkommer en mindre ressourcekrævende overvågningsmetode. Pattedyr Bilag Overvågning Stat/amter Bemærkninger Marsvin II Ingen Ressourcer? Odder II+IV E A Hasselmus IV E A Birkemus IV Ingen A Metode mangler Bredøret flagermus II+IV Ingen A Fjernes fra bilag II Damflagermus II+IV E A Bechsteins flagermus II+IV E A Fjernes fra bilag II Brandts flagermus IV Ingen A Vandflagermus IV E A Skægflagermus IV E A Frynseflagermus IV E A Troldflagermus IV E A Dværgflagermus IV E A Langøret flagermus IV E A Sydflagermus IV E A Skimmelflagermus IV E A Brunflagermus IV E A Gråsæl II I S Hvert 2. år Spættet sæl II I S Hvert 2. år Tabel 1. Overvågning af pattedyr på EF-habitatdirektivets bilag II og IV. 4.2.2.1.1 Odder Odderbestanden overvåges ekstensivt, med en frekvens på hvert 6. år. Udbredelsen af odder i Danmarks kortlægges ved et Atlas-program (forekomst/ikke forekomst i 10x10 km UTM-kvadrater). Programmet kan som udgangspunkt ikke registrere andre arter, men mulighederne skal undersøges. Overvågning af odder har været gennemført efter lignende metode i 1991 og 1996 af staten. Fra 2003 overtages feltarbejdet af amterne. Miljøministeriets forvaltningsplan for odder i Danmark videreføres som et led i bevaringsmålsætningerne. 4.2.2.1.2 Hasselmus/birkemus Hasselmus overvåges ekstensivt, med en frekvens på hvert 6. år. Udbredelsen af hasselmus i Danmarks kortlægges ved et Atlas-program (forekomst/ikke forekomst i 10x10 km UTM-kvadrater). Programmet kan som udgangspunkt ikke registrere andre arter, men mulighederne vil blive undersøgt. Relevante skovlokaliteter afsøges efter standardiseret metode for tegn på forekomst af hasselmus (reder m.v.). Det overvejes p.t. at opsætte redekasser på egnede lokaliteter (led i Skov- og Naturstyrelsens forvaltningsplan for arten). I dette tilfælde indgår registrering af redekasser i overvågningen. - 12 -
Birkemus. Der findes p.t. ikke muligheder for at angive en standardiseret metode til registrering af denne art. Den indgår derfor ikke i første udkast til NOVANA, men vil kunne inddrages såfremt en brugbar metode kan udvikles. 4.2.2.1.3 Flagermus Alle danske arter flagermus (i alt 13) er på Habitatdirektivets Bilag IV. 3 er desuden på Bilag II. Baggrunden for disse indplaceringer er, at flagermus dækkes af Bonn- Konventionen for migrerende arter. Efter Biogeografisk Seminar i Holland, November 2002 er dette reduceret til 11, idet bredøret flagermus og bechsteins flagermus er taget af den danske liste. Nu er kun damflagermus på bilag 2 Flagermus overvåges ekstensivt, med 6-årig frekvens. Udbredelsen af flagermus i Danmarks dækkes ved et Atlas-program. Programmet dækker alle 14 arter flagermus, og kan som udgangspunkt ikke registrere andre arter. Kortlægning sker på sommerlokaliteter (ynglelokaliteter). Stemmeytringer registreres ved båndoptagelse. Der registreres lokalitet (GPS-måling eller angivelse af UTMkoordinater på 4 cm kort) og tid på optagelse. Der optages sekvenser á 5 minutter på egnede lokaliteter. Budgettet forudsætter 6x5 minutters sekvenser i timen, med 5-minutters intervaller for transport mellem optagepunkter. Som udgangspunkt skal bånd aflyttes for stemmeytringer. Der forventes udviklet PC-baserede programmer, der kan registrere kald på bånd. 4.2.2.1.4 Sæler For sæler findes i forvejen forvaltningsplaner (og tilknyttede sælreservater) i regi af Vildtforvaltningsrådet. Disse planer er indarbejdet i bevaringsmålsætningerne. Sæler overvåges intensivt. De optælles årligt i Vadehavet som et led i TMAP og hvert andet år i de indre farvande. Overvågning har været udført af staten siden 1980. Sæler optælles fra fly på såkaldte haul-outs, det vil sige rev og småøer/sandbanker, hvor de kommer på land. Fotodokumentation indgår i optællingerne. 4.2.2.2 Overvågning af fugle Overvågning af fugle gennemføres for at opfylde overvågningskrav i.f.t. EF- Fuglebeskyttelsesdirektivet, Bonn-Konventionen for migrerende arter (den internationale vandfugleaftale under Bonn-Konventionen, AEWA), Ramsar-Konventionen og Tøndermarskloven. Desuden varetages en forvaltning af vandfuglebestande af Vildtforvaltningsrådet, primært med henblik på jagt og jagttider. Overvågningen omfatter: Optællinger af ynglefugle (i og i nogle tilfælde udenfor Fuglebeskyttelsesområderne). Arter på EF-Fuglebeskyttelsesdirektivets Anneks 1 samt skarv og underarten sydlig almindelig ryle. Udføres af amterne. - 13 -
For enkelte områder, hvor en særlig indsats er påkrævet, udføres effektovervågning af staten (Tøndermarsken, Skjern Å, Vest Stadil Fjord, Tipperne, Vejlerne). Optællinger af fældende, rastende og trækkende vandfuglebestande (EF-Fuglebeskyttelsesdirektivet, regelmæssigt tilbagevendende trækfugle, ansvarsarter). Udføres af staten. 4.2.2.2.1 Ynglefugle Optælles af amterne (Tabel 2). Staten gennemfører dog en årlig totaltælling af antallet af ynglende skarver. Overvågning af ynglefugle i EF-områderne gennemføres for arterne på Fuglebeskyttelsesdirektivets Anneks 1 (39 arter), samt for underarten sydlig almindelig ryle. Optællingerne gennemføres hvert 6. år. Arterne optælles i de af EF-Fuglebeskyttelsesområderne, hvor ynglefugle indgår i udpegningsgrundlaget (enkelte af områderne er udelukkende udpeget for fældende, rastende og overvintrende vandfugle). Standardiserede metoder til optælling er under udarbejdelse. Pilotforsøg gennemføres i 2002 og 2003 i et samarbejde mellem stat og amter. Overvågning af visse udbredte arter, hvor en meget lille andel af den samlede danske ynglebestand yngler i fuglebeskyttelsesområderne (hvepsevåge, rørhøg, natravn, isfugl, sortspætte, hedelærke og rødrygget tornskade) gennemføres som ekstensiv overvågning. - 14 -
Ynglefugle Ekstensiv/intensiv Stat/Amter Bemærkninger Sort stork E A Hvid stork I A Rørdrum E A Skestork I A Bramgås I A Rød glente I A Hvepsevåge E A Rørhøg E A Hedehøg I A Blå kærhøg I A Havørn I A Kongeørn I A Fiskeørn I A Plettet rørvagtel E A I i visse områder Engsnarre E A I i visse områder Trane I A Klyde I A Hjejle I A Tinksmed I A Brushane I A Fjordterne I A Havterne I A Splitterne I A Dværgterne I A Sortterne I A Stor hornugle (?) E A Mosehornugle I A Perleugle E A Natravn E A Isfugl E A Hedelærke E A Sortspætte E A Høgesanger I A Blåhals I A (S 1 ) Rødrygget tornskade E A Markpiber I A Tabel 2.. Overvågning af arter på EF-Fuglebeskyttelsesdirektivets anneks I (yngleforekomster) 1 Den aktuelle danske ynglebestand af blåhals findes i Tøndermarsken og registreres i.f.m. statens overvågning af områdets ynglefugle. 4.2.2.2.2 Fældende-, trækkende og overvintrende bestande af vandfugle. Overvågningen omfatter (Tabel 3): Internationale tællinger af vandfugle (januar/februar i indeksområder, hvert 3. år udvidet til en landsdækkende tælling). Internationale tællinger af bramgås (årligt, marts). Optælling af kortnæbbet gås (årligt, april). Internationale tællinger af knortegæs (årligt, maj). Landsdækkende optælling af fældende vandfugle (hvert 6. år, august). International tælling af grågås (årligt, september). Optælling af pibesvane (årligt, november). - 15 -
Forskellige mindre specialtællinger af vadefugle og svømmeænder i træktiderne på udvalgte lokaliteter. Landbaserede tællinger gennemføres årligt, mens der gennemføres en landsdækkende midvintertælling hvert 3. år og en landsdækkende optælling af fældende vandfugle hvert 6. år. Specialtællinger af gæs og svaner udføres fra land af et eksisterende netværk, hvori der indgår en række frivillige optællere (i alt ca. 400). Tællingerne er tilrettelagt, så de udføres på tidspunkter, hvor bestandene er samlet på få lokaliteter. Landsdækkende tællinger (fældende vandfugle og midvintertællinger udføres primært fra fly, med assistance af et netværk af frivillige optællere fra land). Vandfugle Intensiv/ekstensiv Stat/Amter Rødlistestatus Rødstrubet lom I S AT Sortstrubet lom I S Gråstrubet lappedykker I S AT Knopsvane I S ST Sangsvane I S AT Pibesvane I S AT Sædgås I S AT Kortnæbbet gås I S AT Grågås I S AT Bramgås I S Mørkbuget knortegås I S AT Lysbuget knortegås I S AT Gravand I S AT Pibeand I S AT Krikand I S AT Spidsand I S AT Mellemskarv I S AY/AT Gråand I S AT Troldand I S AT Ederfugl I S AT Sortand I S AT Fløjlsand I S Hvinand I S AT Toppet skallesluger I S AT Tabel 3. Overvågning af nationale ansvarsarter (fugle). NB. For rødlistestatus er R = Sjælden, V = sårbar, E = akut truet, og X = opmærksomhedskrævende. AY = national ansvarsart som yngleforekomst, AT = national ansvarsart, trækfugleforekomst 4.2.2.3 Overvågning af krybdyr og padder Programmet omfatter overvågning af, som angivet i tabel 4: Markfirben Stor vandsalamander Frøer (klokkefrø, spidssnudet frø, springfrø, løvfrø, løgfrø, butsnudet frø) Tudser (grønbroget tudse, strandtudse). - 16 -
Krybdyr og padder Bilag Overvågning Stat/amter Bemærkninger Markfirben IV E A Stor vandsalamander II E A Klokkefrø II+IV I A Årligt Spidssnudet frø IV E A Springfrø IV E A Løvfrø IV E A Løgfrø IV E A Grønbroget tudse IV E A Strandtudse IV E A Tabel 4. Overvågning af krybdyr og padder på EF-habitatdirektivets bilag II og IV. Butsnudet frø er på EF-Habitatdirektivets Bilag V, men ikke på bilagene II og IV. Den vil imidlertid i blive registreret gennem overvågningen af de øvrige arter, i det mindste i et vist omfang. 4.2.2.3.1 Markfirben Overvåges ekstensivt gennem et særligt program. 4.2.2.3.2 Stor vandsalamander Det er for indeværende ikke endeligt afklaret om stor vandsalamander vil kunne indeholdes i et generelt overvågningsprogram for frøer, eller om det vil være nødvendigt at supplere med særligt program. Dette antages indtil videre ikke at være påkrævet. 4.2.2.3.3 Frøer og tudser Klokkefrø overvåges intensivt. Overvågningen af hhv. spidssnudet frø, springfrø, løvfrø, løgfrø og butsnudet frø samt grønbroget tudse og strandtudse vil finde sted ved en kombination af registrering af kvækken og fangst af haletudser. Denne kombination er endnu ikke fuldstændigt fastlagt. I delprogrammet for søer (Fagdatacentret for ferskvand) er planlagt registrering af bl.a. padder i ca. 150 vandhuller årligt. De to fagdatacentre samordner disse programmer med henblik på en dataudveksling. 4.2.2.4. Overvågning af fisk Overvågning af fisk omfattet af EF-Habitatdirektivet (Tabel 5) indgår ikke i programdelen for naturtyper og arter, men henhører under andre fagdatacentres delprogrammer Fisk Bilag Overvågning Stat/amter Bemærkninger Havlampret II E A Bæklampret II E A Flodlampret II E A Stavsild II+V E A Majsild II+V E A Laks II+V E A *Snæbel II+IV I A Årligt Pigsmerling II E A Dyndsmerling II E A Tabel 5. Overvågning af fisk på EF-Habitatdirektivets bilag II, IV og V. - 17 -
4.2.2.5 Overvågning af insekter Eremit (prioriteret art *) og hedepletvinge overvåges intensivt, de øvrige arter ekstensivt (Tabel 6). Intensiv overvågning gennemføres årligt. Ekstensiv vekslende efter art, de fleste hvert 6. år. Programmet omfatter: 1. *Eremit. 2. Dagsommerfugle. 3. Guldsmede. 4. Vandkalve. 5. Ekstensiv overvågning af 10 arter natsommerfugle, der har status som nationale ansvarsarter. Insekter Bilag Overvågning Stat/amter Bemærkninger *Eremit II+IV E A Årligt Hedepletvinge II I A Årligt Sortplettet blåfugl IV E A Grøn kølleguldsmed II+IV E A Stor kærguldsmed II+IV E A Grøn mosaikguldsmed IV E A Bred vandkalv II+IV E A Lys skivevandkalv II+IV E A Tabel 6. Overvågning af insekter på EF-Habitatdirektivets bilag II og IV. 4.2.2.5.1 Eremit Af metodemæssige årsager kan eremit kun overvåges ekstensivt. Registreringer vil ske årligt. Programmet omfatter dermed årlige besøg på i alt 10 lokaliteter. Dertil kommer, at enkelte potentielle lokaliteter skal afsøges som kontrol. 4.2.2.5.2 Sommerfugle Hedepletvinge overvåges intensivt gennem bl.a. optælling af larvespind i kendte områder og registrering af kritiske miljøparametre, i.h.t. teknisk anvisning baseret på pilotprojekter gennemført af stat og amter i 2001. 4.2.2.5.3 Guldsmede Overvågning af alle tre arter på EF-habitatdirektivets bilag II og IV vil være ekstensiv. Stor kærguldsmed overvåges årligt i de få forekomstområder i Nordsjælland. Grøn mosaikguldsmed og grøn kølleguldsmed i kendte forekomstområder samt i nærliggende egnede områder. I forbindelse med FDC-Ferskvands overvågning af vandkvalitet registreres larver af grøn mosaikguldsmed i visse prøvetagninger. Disse registeringer vil indgå i overvågningen af arten. 4.2.2.5.4 Vandkalve Overvågning af de to arter vil være ekstensiv. Eftersøges i kendte og potentielt egnede områder. - 18 -
4.2.2.5.5 Natsommerfugle Ti arter natsommerfugle, der alle har status som nationale ansvarsarter og forekommer lokalt, vil blive ekstensivt overvåget med en frekvens på hvert 6. år (Tabel 7). Natsommerfugle Intensiv/ekstensiv Amt/Stat Rødlistestatus Cucullia praecana E A X, AY Conisania leineri E A V, AY Epirrhoe pupillata E A AY Heliothis maritima E A V, AY Mythimna litoralis E A AY Photedes brevilinea E A R, AY Photedes elymi E A AY Photedes extrema E A V, AY Photedes morisii E A V, AY Pragmatifila nexa E A R, AY Tabel 7. Overvågning af nationale ansvarsarter (Natsommerfugle). NB. For rødlistestatus er R = Sjælden, V = sårbar, E = akut truet, og X = opmærksomhedskrævende. AY = national ansvarsart som yngleforekomst 4.2.2.6 Overvågning af snegle og muslinger 4.2.2.6.1 Snegle Vertigo-sneglearterne på Habitatdirektivets Bilag II vil blive overvåget ekstensivt, hvert 6. år (Tabel 8). Som udgangspunkt er den aktuelle udbredelse i Danmark af de tre arter vindelsnegle på Habitatdirektivets Bilag II meget dårligt kendt. Der vil blive udarbejdet en særlig vejledning i eftersøgning af disse arter, og i den første 6-årige cyklus af NOVANA vil det blive tilstræbt at udbygge den eksisterende viden om forekomst og udbredelse. 4.2.2.6.2 Muslinger De to muslingearter på Habitatdirektivets bilag II vil ikke blive overvåget i dette program Art Bilag Overvågning Stat/amter Bemærkninger Kildevældsvindelsnegl II E A Skæv vindelsnegl II E A Sumpvindelsnegl II E A Flodperlemusling II+V Ingen A Tykskallet malermusling II+IV Ingen A Forsvundet? Tabel 8. Overvågning af snegle på EF-habitatdirektivets bilag II (Muslinger overvåges ikke) 4.2.2.7 Overvågning af planter og mosser Overvågningen omfatter i det store og hele karplanter, dog indgår to mosarter på Habitatdirektivets Bilag II i dette program. Overvågningen vil som udgangspunkt fordele sig på intensiv og ekstensiv overvågning som angivet nedenfor Intensiv overvågning (Tabel 9): - 19 -
4.2.2.7.1 Mygblomst Overvåges ved registrering af bestandsstørrelser, i.h.t. tekniske anvisninger baseret på erfaringer fra pilotprojekter mellem stat og amter 2001. 4.2.2.7.2 Gul stenbræk Overvåges intensivt på de i alt 7 lokaliteter, hvor denne art stadig forekommer i Danmark. 4.2.2.7.3 Enkelt månerude Overvåges intensivt på den (de) lokaliteter, hvor arten findes i Danmark. 4.2.2.7.4 Fruesko Overvåges intensivt på den (de) lokaliteter, hvor arten findes i Danmark. Karplanter Bilag Overvågning Stat/amter Bemærkninger Enkelt månerude II+IV I A Gul stenbræk II+IV I A Vandranke II+IV E A Liden najade II+IV E A Fruesko II+IV I A Mygblomst II+IV I A Årligt Tabel 9. Overvågning af karplanter på EF-Habitatdirektivets bilag II og IV. Ekstensiv overvågning: 4.2.2.7.5 Øvrige plantearter Ekstensiv overvågning gennemføres dels for de øvrige plantearter på: Habitatdirektivets Bilag II (tabel 9), samt Ca. 30 arter karplanter, der er danske ansvarsarter (tabel 10) Overvågningen sker gennem en kortlægning, der finder sted hvert 6. år. - 20 -
Karplanter Intensiv/ekstensiv Amt/Stat Rødlistestatus Baltisk svingel E A R Blegblå anemone E A R Blå iris E A R Dansk rundbælg E A R Engensian E A R Enkelt månerude (Bilag II) E A E Fingerlærkespore E A Fin bunke E A R Fjerknopurt E A Flodklaseskærm E A R Glat hullæbe E A Klitstar E A R Klitøjentrøst E A R Kratsnerre E A X Lav hindebæger E A Lyngvikke E A X Melet kodriver E A X Nikkende kobjælde E A Nordisk øjentrøst E A V Opret kobjælde E A Pilledrager E A V Purpurgøgeurt E A R Strandrødtop E A X Strandskjaller E A V Tangurt E A R Vandranke E A V Vendsysselgøgeurt E A R Vårkobjælde E A V Øresundshønsetarm E A R Tabel 10. Overvågning af nationale ansvarsarter (karplanter). 4.2.2.7.5 Mosser Efter Biogeografisk Seminar i November 2002 er mossen Rogers Furehætte taget af den danske liste. Langbørstet meesia og slank klomos er formentlig også forsvundet fra den danske natur, og indgår derfor heller ikke i overvågningsprogrammet. Mosser Bilag Overvågning Stat/amter Bemærkninger Rogers Furehætte II Ingen A Fjernet fra bilag Grøn buxbaumia II E A Blank seglmos II E A Tabel 11. Overvågning af mosser på EF-Habitatdirektivets bilag II. 4.2.2.8 Supplerende overvågning Udover den generelle artsovervågning, der har til formål at opfylde forpligtelserne i Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne, gennemføres tre delprogrammer med henblik på at opfylde andre forpligtelser. Disse delprogrammer udføres af staten og er som følger: - 21 -
4.2.2.8.1 Skarv Overvågning af skarv omfatter en årlig optælling af antallet af reder i samtlige danske skarvkolonier. 4.2.2.8.2 Fugle i Vadehavet (TMAP) Overvågning af fugle i det danske Vadehav udgør en del af den overvågning af Vadehavet (TMAP), som Holland, Tyskland og Danmark gennemfører i fællesskab. Overvågningen af fugle omfatter: 1) Årlige optællinger af ynglefugle i 10 referenceområder, 2) Optællinger af rastende trækfugle ved springflod (hver anden uge) i 5 rasteområder. Trækfugleovervågningen indbefatter bl.a. optællinger af rastende trækfugle i Saltvandssøen. 4.2.2.8.3 Tøndermarsken Årlige optællinger af ynglefugle i Tøndermarsken er gennemført siden 1980. Fra 2002 er programmet omlagt til effektovervågning i forbindelse med starten på et nyt agronatur/miljømæssigt program, som vil skabe højere vandstand i nogle fenner. Effekten af dette på yngle- og trækfugle vil blive overvåget. Baseret på data af ynglefugle og habitatparametre fra 2001, vil der blive udviklet en model til beskrivelse af forekomster af ynglende engfugle og til forudsigelse af effekter af det nye agronomiske program. I 2002 vil der yderligere blive indsamlet data til karakterisering af grøfter og kanaler som yngleområde for svømmeænder og vadefugle med det mål at kunne udvikle en model til beskrivelse af fuglenes forekomst i kanal-systemet. 4.2.2.8.4 Rødliste Rødlisten er en liste over sårbare og truede arter. DMU udarbejder retningslinier for rødlistning og koordinerer arbejdet, medens forslag til rødlistning af arter bliver udarbejdet af relevante NGO er. De indledende dele af rødlisten (manual for rødlistning og rødlister over enkelte organismegrupper) vil blive præsenteret på FDC hjemmesiden i 2003 og udbygget de følgende år, således at den fuldstændige rødliste vil kunne præsenteres i 2004-2005. - 22 -