Referat af den ordinære generalforsamling for Sommerbyen Ejbyvænge den 22. marts 2011



Relaterede dokumenter
Vedtægter. Navn og hjemsted. Foreningens navn er Hundested Handelsstandsforening Foreningens hjemsted er Hundested og dens adresse er formandens.

Vedtægter for Grundejerforeningen Toftegården

Vedtægter for Varde Svømmeklub

Vedtægter for Roskilde Universitets Alumneforening

GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP VEDTÆGTER. for GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN TANDSBUSK

FORSLAG TIL. Vedtægter for Grundejerforeningen Vej 15, Vig Lyng. Navn og hjemsted

Vedtægter for Søparkens Grundejerforening

Vedtægter. for. Tengslemark Ny Grundejerforening

Vedtægter for Danmarks Matematiklærerforening, Kreds 11 Fyn.

KIF Bowls. Vedtægter for KIF Bowls

FORENINGSVEDTÆGTER. Under forbehold af endelig godkendelse fra bestyrelsen kan enhver person optages som aktivt/ passivt medlem af idrætsforeningen.

Referat fra den afholdte ordinære generalforsamlinger i Haveforeningen Solvang 2013

Vedtægter for Grundejerforeningen Klintsø

Vedtægter for Coronet Club Danmark / 1. Klubbens navn, adresse og mærke: Klubbens navn er Coronet Club Danmark / coronetclub.dk.

GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP

Foreningsvedtægter for Sydfyns Linedancers

Rønde Karateklub. Vedtægter Gældende fra 18. marts 2014

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN SOMMERHUSBYEN HOUSTRUP

Vedtægter for Jægerspris Sejlklub gældende fra 24. oktober 2012

Vedtægter. Klubbens navn er Assens Sejlklub. Dens hjemsted er Assens Kommune.

Dragør Bådelaug. Vedtægt 2015

Vedtægter for Ishøj Golfklub

Vedtægter for RUCalumne

V E D T Æ G T E R for Grundejerforeningen SMIDSTRUPHØJ ændret efter generalforsamlingen d. 5. maj 2013

GREVE UNGDOMS BRANDVÆSEN

Grundejerforeningen Jyllingelund

Vedtægter for KILDEMOSENS BOLDKLUB. Februar 2013

Vedtægter. 1. Navn og hjemsted

Vedtægter for Loddenhøj Jollelaug

Grundejerforeningen Slagslunde Syd. Vedtægter 1/8

Ny Bringe Grundejerforening. Vedtægter

VEDTÆGTER FOR BEBOERFORENINGEN MØLLEDAMMEN OMRÅDE VII

UDKAST TIL NYE Vedtægter for Patientforeningen Modermærkekræft 1 Navn, hjemsted og samarbejdspartnere

Vedtægter for Grundejerforeningen "Fuglevang"

Vedtægter for ADOPTEREDE 30+

1 Navn og Hjemsted Foreningens navn er: Grundejerforeningen Sandager. Dens hjemsted er Saunte By, Hornbæk Sogn, Helsingør Kommune.

VEDTÆGTER FOR BEBOERFORENINGEN MØLLEDAMMEN OMRÅDE VII

Vedtægter for Patientforeningen Modermærkekræft 1 Navn og hjemsted Stk. 1. Stk Formål. Stk. 1 Stk. 2 Stk. 3 Stk. 4 Stk. 5. Stk. 6 Stk.

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN

Byggepladen Danmarks LEGO Entusiast Forening Side 1 af 6

GRUNDEJERFORENINGEN VILLABYEN LANDLYST

Vedtægter. for SKAGEN HAVKAJAKKLUB

G r u n d e j e r f o r e n i n g e n 1 2 6

Vedtægter for personaleforeningen for ansatte på Roskilde Universitet

PERSONALEFORENINGEN FOR NORDDJURS KOMMUNES RÅDHUSPERSONALE

Forslag til ændring af vedtægter

Grundejerforeningen Højgårdstoften. Vedtægter for GRUNDEJERFORENINGEN HØJGÅRDSTOFTEN

Vedtægter for grundejerforeningen Rødtjørnvej Opdateret 1/ VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN RØDTJØRNVEJ

Vedtægter for Elevforeningen ved Musik- & Teaterhøjskolen

Foreningens navn er SDU Idræt Kolding og foreningen er hjemmehørende i Kolding kommune. Foreningen er stiftet 10.januar 2013.

1 Foreningens navn og hjemsted Foreningens navn er Sejlklubben Hundige Strand (S.H.S.). Dens hjemsted er Hundige Havn i Greve kommune.

Vedtægter for Assens Sejlklub.

Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling, den 11. april 2007

DANSK FOLKEBÅDSKLUB KLUBBENS LOVE

KARLSLUNDE KARATEKLUB LOVE OG VEDTÆGTER

Sværdagergård, Bygaden 47 i Jyllinge, da udstykningen af grundejerforeningens område fandt sted i midten af 1960 erne. Foto: Lokal Historisk Arkiv,

Pedersminde Grundejerforening Referat af generalforsamling lørdag den 13. august 2016

Vedtægter. (love) for. Toftevang Vejlag. Husum i København

Grundejerforeningen Kildebrøndegaard

Norsminde Sejlklubs adresse er den til enhver tid siddende formands private adresse.

VEDTÆGTER FOR SEJLKLUBBEN EBELTOFT VIG

Referat fra generalforsamlingen torsdag d. 27. september 2007

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN RØDOVREGAARDS VILLABY

Vedtægter for Grundejerforeningen Hyldebjerg

V E D T Æ G T E R FOR foreningen MUSIK I NIBE som vedtaget d. 25. februar 1987.

Vedtægter. for SKANDERBORG SVØMMEKLUB

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland

VEDTÆGTER FOR EJERLAUGET KROGENGEN

Vedtægter for Hillerød esport

VEDTÆGTER FOR CLUB DANOIS

VEDTÆGTER for Grundejerforeningen Aaben-en-Thor. 1. Foreningens navn er Grundejerforeningen Aaben-en-Thor. Foreningens hjemsted er Silkeborg Kommune.

VEDTÆGTER FOR DANSK BETON FABRIKSBETONGRUPPEN. (Dansk Fabriksbetonforening) (DFBF)

Vedtægter for Personaleforeningen i Alm. Brand. Første forslag er, at ændre DFL til Forsikringsforbundet i de paragraffer, hvor det er nævnt.

Vedtægter. for. Myrup Bylaug

Vedtægter for Grundejerforeningen Søgården

HORNSVED GRUNDEJERFORENING ORDINÆR GENERALFORSAMLING SØNDAG DEN

Vinterbade klubben Nødebo Vikingerne

Generalforsamling i Vangedes Venner onsdag 11. april kl i Cafe Cafeen. Bilag til dagsordenens pkt. 6: Bestyrelsen forslag til vedtægtsændringer

Vedtægter for Nykøbing Sjælland Lokalhistoriske Forening

Ændringsforslag: Vedtægter for Åbyskov Forsamlingshus. uændret. uændret. Ændringsforslag: udlades.

Vedtægter for Foreningen af grundejere og grundlejere af primært grunde i området Fyrremose med hjemsted i Sønderborg kommune, 6470 Sydals

RIF HERREFODBOLDAFDELING. Love og vedtægter. Ringsted Idrætsforenings Herrefodboldafdeling. Opdateret på generalforsamlingen d. 20.

Vedtægter. 3. Foreningens forsyningsområde er Faxe kommune i byområderne Faxe, Karise og Faxe Ladeplads og tilhørende lokaliteter.

Vedtægter for Islandshesteklubben Faxi

M U L T I S A L I V O E R L A D E G Å R D

Love for Lyndby By- & Bådelaug Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling i april 2009

Vedtægter for FodboldHoldet Herning.

Vedtægter for Vejlaug GRØFTEKANTEN. 1. Navn og hjemsted:

Vedtægter for foreningen DALEN

Klubbens Love & Vedtægter

VEDTÆGTER. for VESTERLUND GRUNDEJERFORENING

Foreningen Ulstrup IF er stiftet den og har hjemsted i Ulstrup i Favrskov Kommune.

Forslag til nye Vedtægter

Vedtægter for DTU Dancing

VEDTÆGTER

Grundejerforeningen Det ny Jyllinge Vedtægter - april Grundejerforeningen Det ny Jyllinge

AntenneForeningen i Kolding Sydbanegade 4, st. tv Kolding Tlf Side 1 af 6

1. Foreningens navn er Grundejerforeningen Plantagen

Foreningens navn er SwingShoes, og dens adresse er den til enhver tid værende formands. SwingShoes hjemsted er Københavns Kommune.

Transkript:

Sommerbyen Ejbyvænge Vængedalen 533 2600 Glostrup Referat af den ordinære generalforsamling for Sommerbyen Ejbyvænge den 22. marts 2011 Formanden Finn Hansen (herefter fmd.) bød velkommen til den ordinære generalforsamling for 2010, der blev afholdt i Valby Kulturhus. Fmd. bød særligt nye medlemmer velkomne og ønskede de måtte falde godt til i foreningen. Herefter bad fmd. forsamlingen om at rejse sig og mindes de af vore medlemmer, der er afgået ved døden siden sidste i generalforsamling. Pkt. 1. Valg af dirigent. Fmd. orienterede indledningsvis om bestyrelsens forsøg på at finde et emne til dirigentposten. Beklageligvis var de alle forhindrede i at deltage. Fmd. spurgte herefter om nogen i forsamlingen ville påtage sig hvervet som dirigent. Da ingen meldte sig foreslog bestyrelsen kasserer Carsten Buus, som dirigent, hvilket forsamlingen accepterede og Carsten Buus blev valgt til dirigent. Dirigenten takkede for valget og konstaterede, at indkaldelse og forslag var rettidigt udsendt i henhold til foreningens love. Dirigenten oplyste, at der var 63 stemmeberettigede medlemmer. Der var ingen indvendinger mod den udsendte dagsorden som herefter blev fulgt. Herefter blev dagsordenen læst op og godkendt af generalforsamlingen: Pkt. 1. Valg af dirigent. Pkt. 2. Bestyrelsens beretning. Pkt. 3. Regnskab. Pkt. 4. Indkomne forslag. Pkt. 5. Forslag til love og ordensregler. Pkt. 6. Budget. Pkt. 7. Valg til bestyrelsen. Følgende er på valg: A. 3 bestyrelsesmedlemmer for 2 år Finn Hansen, have 706, genopstiller Helge Thygesen, have 407, genopstiller Johannes Rodenberg, have 709, genopstiller ikke Bestyrelsen foreslår: Bo Jakobsen, have 007 B. Et bestyrelsesmedlem for 1 år: Bestyrelsen foreslår: Jan Skovmand Hvid, have 629 C. En suppleant for 2 år: Ledig plads D. En suppleant for 1 år: Bestyrelsen foreslår Johannes Rodenberg, have 709 E. En revisor for 2 år: John Jespersen, have 603, genopstiller F. En revisorsuppleant for 2 år: Birgitte Bøgemark, have 722, genopstiller Pkt. 8. Eventuelt. 1

Af hensyn til referatet, som bestyrelsens sekretær udfærdiger, blev generalforsamlingen båndet. Der blev valgt et stemmeudvalg bestående af Jan Hvid, have 629, Allan Pedersen, have 613, samt Anita Vaarby, have 110. Pkt. 2. Bestyrelsens beretning. Gert Olsen, sekretær, forelagde bestyrelsens beretning. Gert Olsen henviste til den til generalforsamlingen udsendte skriftlige beretning og havde følgende supplerende mundtlige bemærkninger: Gert indledte med at takke Birte Rasmussen for det store arbejde hun udførte i bestyrelsen frem til sin udtræden. Det har unægtelig givet den tilbageværende bestyrelse en hel del ekstra arbejde, men efter lidt tid fik vi fordelt opgaverne og fundet frem til en arbejdsfordeling, som har passet os godt, hvor vi hver især varetager de opgaver, som passer bedst til os. Vi har desværre haft en ubehagelig episode, hvor der var et hus, som brændte. Udover det beklagelige og meget ubehagelige giver det lejlighed til at komme med en opfordring til alle medlemmer om at sørge for, at bestyrelsen altid har opdaterede oplysninger om adresse, mailadresse og ikke mindst telefonnummer. I den konkrete situation viste det sig nemlig, at det nummer foreningen lå inde med, ikke var korrekt, hvilket gav politi mv., et betydeligt og helt overflødigt ekstra arbejde for at fontakt til ejeren. Så vær venlige at sørge for, at bestyrelsen altid har opdaterede adresseoplysninger. Fra kredsen kan jeg fortælle, at man stiller forslag om, at formuen nedbringes. Det indebærer at vores kontingent til kredsen sættes ned og vi kan forvente en besparelse i størrelsesordenen 4000 til 5000 kr. på den konto. Årsagen er et ønske om at reducere kredsens formue, fordi det ikke er meningen at den skal fungere som bank. Indføringen af PBS til betaling af haveleje mv. har, som også nævnt i den skriftlige beretning, været en stor succes. Ikke alene har den meget store tilmelding til systemet, 75 %, betydet at kassererens arbejde er blevet nemmere, men vi får også vores indtægter ind i et hurtigere tempo. Det fungerer så effektivt, at der ikke er en eneste der skylder for haveleje mv. Som også nævnt i beretningen kører vi for tiden en eksklusionssag mod et medlem. Årsagen til at det trækker ud med at få den afsluttet, er alene den meget lange ventetid der er for at få sagen berammet i fogedretten. Det kan vare helt op til 1,5 år. Så der må vi have tålmodighed. I lighed med sidste år, har bestyrelsen også i den kommende sæson planlagt en række arrangementer af mere social karakter. Nærmere information vil blive uddelt sammen med første nummer af foreningens blad, som kommer lige i starten af sæsonen. Jeg kan dog godt allerede nu afsløre at vi udover en gentagelse af sidste års førstehjælps- og hjertestart kursus vil lave et loppemarked, nogle grillaftener og forskellige andre ting. Og så vil vi også indlede og afslutte sæsonen med at henholdsvis hejse og nedtage foreningens flag. Jeg skal da også lige nævne, at hvis forslaget om etablering af ny legeplads bliver vedtaget, vil der også blive en festlig indvielse af denne. Omkring hjemmesiden vil jeg blot sige, at vi arbejder for at udvikle den yderligere og meget gerne modtager forslag til forbedring. Blandt så mange kolonister må der da være nogen der kan komme med gode ideer, måske ligefrem give en hjælpende hånd. Brug den og husk at benytte mailadressen når I vil have noget afklaret med bestyrelsen, eller blot har lyst til at komme med en kommentar. Processen omkring salg af haver kan være ganske langvarig. Vi anbefaler derfor, at hvis man går i salgstanker kommer i gang så tidligt på sæsonen som muligt. Selve proceduren er jo beskrevet dels i den hvide mappe dels på hjemmesiden, så det er bare om at komme i gang, så vi kan få det hele over- 2

stået i selve sæsonen. Som nævnt i beretningen vil vi fremover opkræve kr. 500 hvis der skal ske salg udenfor sæsonen, dog ikke i tilfælde af dødsfald. Jeg vil ikke trætte med en længere fortælling om de problemer vi har haft med det nye elektroniske tinglysningssystem, bare på det kraftigste opfordre til, at man hurtigst muligt søge at indhente de nødvendige oplysninger, når man har indgivet en begæring om vurdering. Bestyrelsen bistår selvfølgelig med nødvendig rådgivning og vejledning. Vi har modtaget en henvendelse fra Tryg forsikring om eventuel at indgå i en ny forsikringsordning, som muligvis kan føre til, at vi kan tilbyde forsikring til en bedre pris. Vi vil selvfølgelig informere nærmere, når der foreligger noget konkret. I forhold til de grønne områder og havevandring vil vi i den forestående sæson tilstræbe, at vi gennemfører flere havevandringer og mere konsekvent følger op på de heldigvis relativ få tilfælde, hvor det er nødvendigt at tage kontakt til haveejeren for at få bragt udeståender i orden og i overensstemmelse med vores ordensregler. Til sidst vil jeg endnu en gang rette en stor tak til vores stiformænd, vurderingsudvalg og tegningsudvalg, som alle yder en stor og helt afgørende hjælp med at få vores forening til at fungere på en ordentlig måde. Der er for mig at se ingen tvivl om, at netop det store og frivillige arbejde er med til at styrke foreningen, og jo mere af den slags vi kan præstere jo mere styrker vi vores sammenhold til fælles gavn og bedste. Med disse få ord vil jeg overgive beretningen til videre diskussion og forhåbentlig godkendelse. Ingen ønskede ordet til beretningen hvorefter den blev enstemmigt vedtaget. Pkt. 3. Regnskab. Kassereren henviste til det udsendte regnskab og føjede følgende kommentarer til: Regnskabet er udfærdiget ud fra det nye økonomisystem, men jeg har valgt at følge den samme opstilling som sidste år. Dog er der den forskel, at man nu kan se det enkelte års resultat. Det udgjorde kr. 27.991 for 2010 mod et budgetteret overskud på kr. 3.146. Kassereren kommenterede en række poster i regnskabet, hvor der var lidt større differencer. På vandforbruget har vi sparet kr. 21.031, under posten nye maskiner er der en overskridelse på kr. 17.568, hvilket skyldes at vi har indkøbt en ny havetraktor til kr. 35.000. Vedligehold af området er overskredet med kr. 19.992, som kan henføres til en regning fra en vognmand, som vedrørte 2009, men først blev fremsendt til betaling i 2010. Bortset fra disse få kommentarer havde kassereren ikke bemærkninger til selve regnskabet, og gennemgik den udsendte status. Her noterede kassereren med glæde, at der ikke var nogen medlemmer som var i restance med hensyn til husleje eller pligtarbejde. Kassebeholdningen er godt kr. 600.000 og det er nogle af disse penge, som bestyrelsen foreslår anvendt til ny legeplads. Vedrørende værdien af foreningens aktiver i form af foreningshus, kloakanlæg mv. er de baseret på en valuarvurdering fra 2003. Fra næste år vil status i stedet blive baseret på den offentlige vurdering. Kommentarer Der var ingen kommentarer til regnskabet. 3

Regnskabet blev enstemmigt vedtaget. Pkt. 4. Indkomne forslag Forslag 1 Forslag stillet af bestyrelsen Forslag til fornyelse af legeplads. Bestyrelsen kan konstatere, at vores forenings legeplads bliver meget brugt både af børn og børnebørn af foreningens medlemmer. I 2010 blev der lagt nyt faldunderlag på hele legepladsens område. Bestyrelsen vil foreslå, at foreningen i 2011 bruger nogle af foreningens midler til at forny legepladsen. Det gamle legetårn med rutchebane foreslås fornyet med et legeredskab der også giver udfordringer til de lidt større børn. Samtidig bør sandkassen fornyes. Den gamle sandkasse, skibet, blev fjernet sidste år, da den var rustet igennem og var til fare for børnene. Gyngerne og vippedyrene bliver bevaret. En tegning af de nye legeredskaber samt en plantegning er vedlagt. Det store legeredskab indeholder rutchebane og tunnelrør, som er for børn i alle aldre. Herudover er der udfordringer for de lidt større børn i form af klippevæg, kravlenet, armgang og brandmandsstang. Den nye sandkasse er lavet i hele træstammer og indbyder de mindste til sandleg, og gør det lettere for de voksne at sidde på stammerne og lege med. Legeredskaber er dyre og derfor finder bestyrelsen, at der er behov for medlemmernes accept til anskaffelserne. Den samlede udgift er på kr. 125.000. I dette beløb er inkluderet udgifter til nedtagning af de gamle redskaber og flytning af de redskaber, der ikke har tilstrækkelig sikkerhedsafstand til det nye legeredskab og kanten af legeområdet. Det skal bemærkes, at anskaffelsesudgifterne dækkes af foreningens opsparing og således ikke medfører stigning i havelejen. Kirsten Nielsen forelagde på bestyrelsens vegne forslaget og begrundede forslaget blandt andet med henvisning til at den eksisterende legeplads er mere end 15 år gammel. Bestyrelsen har undersøgt forskellige modeller og tilbud, herunder et tilbud fra Indus om en sponsoreret legeplads. Det var imidlertid for dyrt, idet foreningen dels skulle betale en høj afgift i 7 år og samtidig stå for vedligeholdelsen og ydermere dække udgifterne til nye skilte, hvis de gik i stykker. Sidste år fik foreningen ved frivillig hjælp lagt faldunderlag i hele legepladsområdet i overensstemmelse med reglerne herom. Kirsten afsluttede med at henvise til, at bestyrelsen foreslår den nye legeplads finansieret ved at trække på foreningens formue. Der var ingen kommentarer. 4

Dirigenten bemærkede, at der fra Johnny Nielsen var fremsat forslag om, at legepladsen blev betalt via en forhøjelse af havelejen over tre år. Dette ville indebære, at havelejen skulle forhøjes med kr. 15 om måneden. Johnny Nielsen var beklageligvis ikke til stede til at kommentere sit forslag, så dirigenten foreslog, at forslagene blev sat til samtidig afstemning. Forslag 1 indebærer, at legepladsen bliver betalt via den opsparede formue. Forslag 2 indebærer, at legepladsen bliver betalt via en forhøjelse af havelejen. Forslag 1 blev vedtaget med stemmerne 62 for 1 imod. Forslag 2 Forslag til generalforsamlingen 22. marts 2011. Tilføjelse til foreningens ordensregler: Det er ikke tilladt at opsætte trampoliner i haverne. Forslag indsendt af Allan Pedersen og Jane Hoeing, have 613. Jane Hoeing uddybede den skriftlige begrundelse og anførte, at der var en stigende tendens til at have trampolin i haverne: Jane mente, at der var alt for mange og havde ikke lyst at have dem i nærheden at sin have, idet de er generende og gør det svært at være privat og ugenert. Jane henviste til, at trampoliner eventuelt kunne opstilles ved legepladsen. Stinna Hansen, have 217, syntes at det var ærgerligt, at gøre noget til et problem før det eksisterede. Der skal være plads til os alle sammen. Stinna opfordrede til, at man sammen med sin nabo fandt en rimelig løsning. Hun fandt at det var trist, såfremt der skulle lovgives om, hvad man må i sin egen have. Bjarne Wermuth, have 417, ønskede ikke et forbud mod trampolin, men opfordrede til, at hvis man havde en trampolin, så skulle man sørge for at sikre den således, at den ikke endte i naboens have eller drivhus efter næste stormvejr. Stinna Hansen, have 217, var enig i, at man skulle sørge for at sikre trampolinen og så gerne at bestyrelsen eventuelt lavede et sæt regler for afstand til hæk, antallet af børn der samtidig benytter den mv. Kirsten Nielsen, orienterede om, at hun i forbindelse med forslaget om legeplads havde undersøgt sikkerhedsbestemmelser og kunne oplyse, at hvis man opsætter en trampolin på legepladsen, så skal der være voksent opsyn med benyttelsen af den. Forslaget blev herefter sat til afstemning og resultatet var 11 stemmer for, 26 imod og 11 hverken eller. Forslaget blev forkastet. Punkt 5. Forslag til love og ordensregler Bestyrelsen havde fremsat følgende forslag til love og ordensregler: 5

Nuværende: 16 Generalforsamlingen er højeste myndighed i alle foreningens anliggender. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden udløbet af april måned, og indkaldes af bestyrelsen med mindst 5 ugers skriftligt varsel. Med indkaldelsen skal følge en dagsorden, som i det mindste skal indeholde: Valg af dirigent, bestyrelsens beretning, regnskab, indkomne forslag, forslag til love og ordensregler, budget, valg. Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 3 uger forud for generalforsamlingens afholdelse. Forslagene udsendes til medlemmerne senest 1 uge forud for generalforsamlingens afholdelse Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når et flertal af bestyrelsens medlemmer begærer det, eller når mindst 1/4 af foreningens medlemmer over for bestyrelsen fremsætter skriftligt forlangende derom med angivelse af de spørgsmål, der ønskes behandlet. 2/3 af underskriverne skal være til stede ved generalforsamlingen, som afholdes senest een måned efter begæringens fremsættelse. Indkaldelse til en ekstraordinær generalforsamling skal ske med 14 dages skriftligt varsel og indeholde en dagsorden. Fremtidig: 16 Generalforsamlingen er højeste myndighed i alle foreningens anliggender. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden udløbet af april måned, og indkaldes af bestyrelsen med mindst 5 ugers skriftligt varsel. Med indkaldelsen skal følge en dagsorden, som i det mindste skal indeholde: Valg af dirigent, bestyrelsens beretning, regnskab, indkomne forslag, forslag til love og ordensregler, budget, valg. Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 3 uger forud for generalforsamlingens afholdelse. Forslagene udsendes til medlemmerne senest 1 uge forud for generalforsamlingens afholdelse Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når et flertal af bestyrelsens medlemmer begærer det, eller når mindst 1/4 af foreningens medlemmer over for bestyrelsen fremsætter skriftligt forlangende derom med angivelse af de spørgsmål, der ønskes behandlet. 2/3 af underskriverne skal være til stede ved generalforsamlingen, som afholdes senest een måned efter begæringens fremsættelse. Indkaldelse til en ekstraordinær generalforsamling skal ske med 14 dages skriftligt varsel og indeholde en dagsorden. Medlemmer, der oplyser deres e-mail adresser til foreningen accepterer herved at indkaldelse til ordinær og ekstraordinær generalforsamling, herunder dagsorden, beretning, regnskab, budget, indkomne forslag, forslag til love og ordensregler, budget, valg kan fremsendes til deres e-mail adresse. Medlemmerne er selv ansvarlige for at den e-mail adresse, de har oplyst, er korrekt. Begrundelse: På sidste års generalforsamling blev det med stort flertal vedtaget at indkaldelse til generalforsamling skulle kunne finde sted pr. e-mail, forudsat de juridiske forudsætninger herfor er til stede. Bestyrelsen har fået afklaret at der ikke er nogen juridiske hindringer til stede for at indkaldelse til generalforsamling, inklusive det materiale der udsendes sammen med indkaldelsen, kan foregå pr. e-mail. Det forudsætter dog en ændring af 16 i lovene hvor der nu fordres skriftlig indkaldelse. Bestyrelsen anbefaler denne ændring af lovene da forsendelse pr. e-mail både giver en økonomisk besparelse, og imødekommer mange medlemmers ønske om digital kommunikation. Der var ingen der ønskede ordet hvorefter forslaget blev sat til afstemning. Forslaget blev vedtaget med 55 stemmer for 5 imod, 2 hverken eller og 1 blank. 6

Forslag 2 til samme paragraf 16 i Love og Ordensregler, indsendt af Johnny Nielsen, have 530: Tilføjelse: 16 Medlemmer, der oplyser deres e-mail adresser til foreningen accepterer herved at indkaldelse til ordinær og ekstraordinær generalforsamling, herunder dagsorden, beretning, regnskab, budget, indkomne forslag, forslag til love og ordensregler, budget, valg kan fremsendes til deres e-mail adresse. Medlemmerne er selv ansvarlige for at den e-mail adresse, de har oplyst, er korrekt. Forslag fra medlemmerne til behandling på generalforsamlingen, kan fremsendes til den af foreningen på indkaldelsen oplyste e-mail adresse. Der var ingen kommentarer til Johnny Nielsens forslag, der herefter blev sat til skriftlig afstemning. Forslaget blev vedtaget med 53 stemmer for og 5 imod, 1 hverken/eller og 1 blank. Forslag 3. Fra Johnny Nielsen, have 530 var modtaget følgende forslag. Gældende: 13 Formanden repræsenterer foreningen udadtil og fører forsædet i bestyrelsesmøderne, som afholdes, når formanden eller 4 bestyrelsesmedlemmer ønsker det, og mindst een gang hver 3. måned. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 4 af dens medlemmer er til stede. Alle beslutninger træffes med simpelt stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed gør formandens stemme udslaget. Over forhandlingerne føres protokol, og et eventuelt mindretal har krav på at få dets mening ført til protokols. Et protokollat skal, for at være gyldigt, godkendes af bestyrelsen, og underskrives af formanden og sekretæren i forening. Bestyrelsen oppebærer honorar efter generalforsamlingens nærmere bestemmelser. Bestyrelsen er berettiget til at oppebære diæter under rejser eller møder i de forretningsanliggender, som skønnes påkrævede. Forslag til ændring af 13. Formanden repræsenterer foreningen udadtil og fører forsædet i bestyrelsesmøderne, som afholdes, når formanden eller 4 bestyrelsesmedlemmer ønsker det, og mindst een gang hver 3. måned. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 4 af dens medlemmer er til stede. Alle beslutninger træffes med simpelt stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed gør formandens stemme udslaget.(bestemmelsen udgår) Over forhandlingerne føres protokol, og et eventuelt mindretal har krav på at få dets mening ført til protokols. Et protokollat skal, for at være gyldigt, godkendes af bestyrelsen, og underskrives af formanden og sekretæren i forening. Bestyrelsen oppebærer honorar efter generalforsamlingens nærmere bestemmelser. Bestyrelsen er berettiget til at oppebære diæter under rejser eller møder i de forretningsanliggender, som skønnes påkrævede. Carsten Buus tilkendegav på bestyrelsens vegne, at bestyrelsen kunne leve med forslaget, idet man fandt at sager burde afgøres ud fra argumenternes styrke og ikke ved afstemning. Bjarne Wermuth, have 417, mente at man skulle fastholde den nuværende bestemmelse, da bestyrelsen i tilfælde af stemmelighed ikke ville være i stand til at træffe en beslutning. Forslaget blev herefter blev sat til skriftlig afstemning 7

Forslaget blev forkastet med 9 stemmer for 40 imod, 5 hverken eller og 5 blanke. Forslag 4. Fra Birte Rasmussen, have 405, var modtaget følgende forslag: Jeg skal hermed stille forslag om, at vedtægternes 12 tilbageføres til sin oprindelige form med følgende formulering: 12 Foreningens daglige ledelse varetages af bestyrelsen, der består af 7 medlemmer valgt på den ordinære generalforsamling. Bestyrelsen vælges for en periode af 2 år. Genvalg kan finde sted. Endvidere vælges 2 bestyrelsessuppleanter. Bestyrelsens formand, 3 bestyrelsesmedlemmer og 1 bestyrelsessuppleant er på valg i alle ulige år. Kassereren, 2 bestyrelsesmedlemmer og 1 bestyrelsessuppleant er på valg i alle lige år. Bestyrelsen konstituerer sig selv med næstformand og sekretær, og fastsætter selv sin forretningsorden Birte Rasmussen, have 405, gav en længere redegørelse for den gældende bestemmelse, hvorefter bestyrelsen internt finder sin formand. Birte mente, at det havde vist sig at være en dårlig ide, blandt andet havde vi i den forløbne tid haft 4 forskellige formænd. Birte anførte, at der var en stor forskel på at være valgt på en generalforsamling i forhold til en intern konstituering. Kassereren vælges på generalforsamlingen og det er derfor naturligt at formanden også bliver det. Som medlemmer burde vi selv tage det ansvar at vi vælger formanden. Det er et problem, at man kan udskifte formanden efter forgodtbefindende. John Jespersen, have 603, pegede på, at det var naturligt for arbejdet i bestyrelsen at der var en arbejdsfordeling. Det afgørende var at der blev udført det arbejde som skal laves. John så ikke noget problem i, at man skiftedes til at varetage formandsposten, da man jo skulle huske arbejdsbyrden. Gert Olsen, gjorde opmærksom på, at bestyrelsen ikke havde noget ønske om at formanden skulle vælges. Bestyrelsen har fundet en god og behagelig arbejdsform, hvor den enkelte varetager de opgaver, som man selv føler man kan magte. Gert opfattede forslaget som et udtryk for mistillid til den siddende bestyrelse, og spurgte Birte om hun selv ville stille op som kandidat, hvis forslaget blev vedtaget. Birte Rasmussen, have 405, ønskede ikke at stille op til et eventuelt formandsvalg og kunne ikke se, at der var noget problem ved at formanden blev valgt på generalforsamlingen. Det burde ikke påvirke den måde man nu arbejde på. Hun understregede at det efter hendes opfattelse var vigtigt, at vi som medlemmer selv påtog os et ansvar i forhold til at vælge bestyrelse og formand. Bjarne Wermuth, have 417, udtalte, at han ikke så nogen grund til forslaget, bestyrelsen er jo netop valgt fordi de har generalforsamlingens tillid. Forslaget blev herefter blev sat til skriftlig afstemning Forslaget blev forkastet med 7 stemmer for 54 imod og 1 ved ikke. 8

Pkt. 6. Budget. Kassereren henviste til det udsendte budget hvoraf det fremgik, at der er budgetteret med et overskud på godt kr. 11.000 i 2011. Idet vi nu har vedtaget forslaget om ny legeplads, vil vi dog komme ud af regnskabsåret 2011 med et underskud da vi trækker på kassebeholdningen. Han pegede på en ny udgiftspost på kr. 52.000 (dette blev senere korrigeret til kr. 45.000) til udgift til konference for bestyrelse og tegnings og vurderingsudvalg. Hidtil har deltagerne betalt det af egen lomme, men bestyrelsen finder det rimeligt, at denne udgift afholdes af foreningen. Der er ikke planlagt yderligere drænarbejder i år, nu vil vi godt lige se hvordan de fungerer, men sidedrænrør bliver renset. Der er budgetteret med at der i år indkøbes nye borde til foreningslokalet. Ulla Olsen, have 403, ønskede oplyst, hvad der gemte sig under posten administration af bestyrelsens honorar og stillede spørgsmål om nytteværdien af konferencen. Kassereren oplyste, at posten administration indeholdt vederlag til bestyrelsen der udgør kr. 15.000 til formand og kasserer, kr. 10.000 til næstformand og sekretær og kr. 6.000 til bestyrelsesmedlemmer. Herudover modtager suppleanterne kr. 3.000, hvis de deltager aktivt i arbejdet. Ulla Olsen, have 403 var tilfreds med oplysningerne. Birte Rasmussen, have 405, anførte at honorarerne var for høje og mente, at man jo ikke skulle leve af dem. Konferencen var alene fest uden fagligt indhold. Sådan havde det i det mindste været, medens hun var i bestyrelsen. Honoraret til suppleanterne var alene beregnet til at dække udgifterne til konferencen. Formanden gjorde opmærksom på, at han blot havde fået kr. 4.600 udbetalt - efter skat - og gav udtryk for, at betaling af konferencen var en rimelig udgift. Kassereren mente, at vederlagene, der ikke havde været reguleret siden 2007, var endog meget beskedne i forhold til det store antal timer bestyrelsesarbejdet kræver. Til sammenligning er vederlagene til bestyrelsen i naboforeningen - Sommerbyen Ejby tre gange så høje som i Ejbyvænge. Her pristalsreguleres vederlagene hvert år. Kassereren i Sommerbyen Ejby får kr. 45.000, og foreningen betaler oven i købet en ekstern administrator for bogføring og opkrævning af haveleje Kassereren pegede endvidere på, at konferencen ganske rigtigt også var en fest, men gjorde opmærksom på, at det også var en mulighed for at styrke og udbygge det faglige og sociale samvær, der jo er en væsentlig forudsætning for det gnidningsløse samarbejde mellem bestyrelsen og udvalgene. Birte Rasmussen, have 405, gentog sit synspunkt om vederlagets størrelse og mente at bestyrelsen lavede mindre end tidligere, da man nu ville til at reducere kontortiden. Herefter blev budgettet sat til afstemning. Afstemning: Budgettet blev vedtaget med 49 stemmer for, 9 imod og 3 blanke. Den nye haveleje vil igen være uændret på kr. 650 pr. måned fra 1. maj 2011. Opkræves som før forud med kr. 1.950 kr. pr. kvartal. 9

Pkt. 7. Valg af bestyrelse. Herefter blev følgende valgt enstemmigt: A. 3 bestyrelsesmedlemmer for 2 år Finn Hansen, have 706, Helge Thygesen, have 407, Bo Jakobsen, have 007 B. Et bestyrelsesmedlem for 1 år: Jan Skovmand Hvid, have 629 C. En suppleant for 2 år: Allan Pedersen, have 613 D. En suppleant for 1 år: Johannes Rodenberg, have 709, E. En revisor for 2 år: John Jespersen, have 603, En revisorsuppleant for 2 år: Birgitte Bøgemark, have 722, Pkt. 8. Eventuelt. Helen Jensen, have 215, udtrykte en forhåbning om, at der ville møde flere medlemmer op til næste generalforsamling og foreslog at der blev serveret kaffe og blødt brød. Dirigenten takkede forsamlingen for god ro og orden og erindrede om flaghejsning søndag den 3. april. Generalforsamlingen blev derefter hævet. Referent Gert Olsen Dirigent Carsten Buus 10