Invitation til bevægelse!



Relaterede dokumenter
Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

OutdoorMums: Efterfødselstræning og naturvejledning

Pilates B Nyhedsbrev Juni 2014

Guide: Sådan får du mere aktivitet ind i hverdagen

Den konditionstræning du skal udføre de næste fire uger, kommer til at bestå af en blanding af intervaller og længere træningsture.

Rend og hop i arbejdstiden

Idékatalog til Kollegaens Dag 2011

Guide. hvordan du kommer videre. Læs her. sider. Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

til dig der har overvejende stillesiddende arbejde PFA Viden og Værktøjer

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Kursusmappe. HippHopp. Uge 21. Emne: Dyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 21 Emne: Dyr side 1. Uge21_dyr.indd 1 06/07/10 11.

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1

TAG TEMPERATUREN PÅ DEN FYSISKE TRIVSEL

FOR ALLE MED INTERESSE FOR VELVÆRE PÅ- OG UDEN FOR ARBEJDSPLADSEN

Bilag nr. 9: Interview med Zara

Alle taler om det, men hvor finder du overskuddet, når hverdagen ofte selv står i vejen?

Sebastian og Skytsånden

Interview med drengene

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Om PC-Pausen Indstil program Indstil Extras Kontakt

Kursusmappe. HippHopp. Uge 7. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 7 Emne: Sund og stærk side 1

Pernille Stæhr. Tlf

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 27. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 27 Emne: Sund og stærk side 1

sundhed i grusgraven

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

Konkrete værktøjer til den gode modtagelse. dgi.dk. Tag godt imod. dgi.dk/abcmentalsundhed

Kom i dybden med arbejdsglæden

Konkrete værktøjer til den gode modtagelse. dgi.dk. Tag godt imod. dgi.dk/abcmentalsundhed

Kursusmappe. HippHopp. Uge 12. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1

Fire nemme og effektive elastikøvelser til kontoret

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Sundhed - den bedste personalegode

Rigtig god læselyst! Kærlig hilsen. Rikke Nørregård Carlsen. Brug bolden 2. Motion er ikke kun et spørgsmål om sundhed.

Dagsorden. Hvad er arbejsglæde for os? Hvordan får vi arbejdsglæden i top? Hvem gør hvad?

Kursusmappe. HippHopp. Uge 17. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015

Brøndby Cykel Motion TRÆNING

Bliv mentalt klar til store skriftlige opgaver

Guide: Hvil dig... og kom i form

Varierer du din træning?

Solen skinner på det store flotte slot. Vinden blæser i bladende.

INSPIRATIONS- KORT. Inspirationskort for personer og arbejdspladser der ønsker at fremme trivsel og forebygge stress

Sådan mikrotræner du på 5 minutter

Hashøj IF Gymnastik * Skælskør Landevej 28 * 4200 Slagelse * Tlf.:

Ugeskema. 7 Det er lidt svært 1 Man må gå ud og sjippe Man må selv om hvornår man vil lave 1 Nogen gange er der for mange opgaver 1

»Ja. Heldigvis.«De to drenge går videre. De lader som om, de ikke ser Sally.»Hej drenge!«råber hun. Bølle-Bob og Lasse stopper op og kigger over på

PERSONALEFACILITETER DET ALSIDIGE ARBEJDSMILJØ

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang

NRUI I BEVÆGELSE. En klub i bevægelse. Aktiv forår i Næsbjerg og Rousthøje.

1. Stræk op og sving forover

STRESS. En guide til stresshåndtering

INSPIRATIONS- KORT. Inspira(onskort for personer og arbejdspladser der ønsker at fremme trivsel og forebygge stress

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

TRILLIUMS CIRKELTRÆNING

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet.

Kom sikkert og trygt rundt i trafikken

Sæt fokus på det aktive liv Vi sætter fokus på det aktive liv for at:

Eleverne kan fortælle om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag.

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

AXA Powers motionsaktiviteter

Idékatalog til BMX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Fire nemme og effektive elastik-øvelser til kontoret.

Klinik for ergo- og fysioterapi Rigshospitalet Balance og svimmelhed

Min Fars Elsker. [2. draft]

Skrevet af: Nicole 31oktober Surfer med far

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE

Møllevangskolen 7. årgang

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

Værktøj 9 Pauser. Pauser. Pauser hvor vi lader op. Værktøj 9. NY_9_Pauser_tryk.indd :22:59

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Guide: Frygt ikke styrketræning

En sund og aktiv hverdag

DRONNINGLUND GYMNASTIKFORENING. Vi har sæsonopstart i uge 36, og glæder os til at se dig!

Flygtningen (Final draft) 8.B - Henriette Hørlück Skole

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Rytme hæfte - Valsgaard Gymnastikforening

Det vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen

Fra god til fantastisk. Skab hurtige og målbare resultater!

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse

NYT FRA PLADS TIL FORSKEL

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Gud er min far -6. For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen.

Bevægelse hele livet vil du med?

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Kursusmappe. HippHopp. Uge 20. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 20 Emne: Venner side 1

Holdbeskrivelser. Styrketræning Kondtionstræning Sundhed & Velvære Vægttab

2. Kommunikation og information

Det er aldrig for sent at begynde at træne. - vi kan gøre det bedre!

Det er aldrig for sent at begynde at træne. - vi kan gøre det bedre!

Personaleseminar november på Hotel Scandic, Silkeborg

EN E-BOG FRA MIG TIL DIG

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

TRÆNING I EGET HJEM. *Bonusmateriale

Transkript:

Invitation til bevægelse!

Invitation til bevægelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København: Fysioterapeut Annemette Eskesen Fysioterapeut Poul Henriksen Kommunikationsmedarbejder Rikke Ørnstrup Layout Birgitte Fjord / Eg&Fjord Fotograf Klaus Holsting Illustrationer Jonathan Fjord Tryk Fihl-Jensen A/S Oplag 1.000 eksemplarer Udgivet 2008 Kataloget kan også downloades fra Arbejdsmiljø Københavns hjemmeside: www.amk.kk.dk Arbejdsmiljø København for organisationer og mennesker i bevægelse Arbejdsmiljø København støtter Københavns Kommunes arbejdspladser i at skabe attraktive arbejdspladser. Arbejdsmiljø København har stået i spidsen for indsatsen Arbejdsplads i bevægelse. Formålet med indsatsen var at sætte fokus på, hvordan vi kan få mere bevægelse ind i arbejdsdagen. ISBN 87-90953-23-1

Invitation til bevægelse!

VI ER FØRST LIGE BEGYNDT! Det moderne liv er karakteriseret ved konstante valg nu også om bevægelse: Vil du sidde eller stå ved dit hæve-/sænkebord? Vil du tage trappen eller elevatoren? Vil du cykle eller køre bil? Vil du kommunikere elektronisk eller flytte dig fysisk for at tale med dine kolleger og venner? Vil du dyrke sport eller se fjernsyn og spille computer? Ja, hvad vil man egentlig vælge? Der er solid dokumentation for, at for lidt bevægelse er skidt for helbredet. Inden for arbejdsmiljøet har vi i mange år udelukkende fokuseret på at nedsætte de fysiske belastninger for den arbejdende krop. Det har ændret sig. Arbejdet er for en stor gruppes vedkommende flyttet fra kroppen til hjernen. Den arbejdsmiljømæssige udfordring for denne gruppe er nu: Hvordan får man tilført mere bevægelse til kroppen og aflastning til hjernen. Hvordan gør man det? Arbejdsplads i bevægelse I 2007 gennemførte Arbejdsmiljø Københavns en indsats, som vi kaldte Arbejdsplads i bevægelse. Vi gik i dialog med vores kunder om, hvordan de ønsker, man skal arbejde med bevægelse på arbejdspladsen. Tilbagemeldingerne var blandt andet, at bevægelse skal kunne gøres i hverdagen, det skal være nemt og enkelt, og alle skal kunne være med. Der er et ønske om, at bevægelse skal integreres i arbejdet. Mange ønsker rammer i dagligdagen, hvor de kan få den naturlige og gratis bevægelse tilbage i arbejdet. Bevægelse skaber energi og dynamik Vi valgte at fokusere på potentialet i bevægelse: At bevægelse er sjovt, udfordrer fantasien, skaber energi og dynamik, og kan skabe relationer og forandring. Det stimulerer til kreativitet og handling. Alt dette kan man udnytte til at udvikle arbejdet og livet på arbejdspladsen, for én selv, for fællesskabet og for et bedre og mere produktivt arbejde. Flere arbejdspladser har responderet på denne invitation, og har fortalt om, hvad de gør, og forsøgt sig med nye ideer. Dette inspirationshæfte viser nogen af de måder, der tænkes, forestilles og arbejdes med bevægelse på i løbet af arbejdsdagen. Hæftets formål er at give et skub til alle, der i hverdagen står (eller sidder...) med et ønske om at bevæge sig mere i dagligdagen. Men formålet rækker også udover det, nemlig at pege mod en udvikling i fremtiden... Vi er først lige begyndt! Arbejdsmiljø København

Indret det aktive kontor Side 12 Sæt jeres møder i bevægelse Side 8 Kom ud af kontoret... Side 16 Få frisk luft i lungerne Side 20

Gang i kopirummet Side 24 Så er der pause! Side 28 Sæt fut i fællesskabet Side 32 Så er det nu! Side 36

FØR INDSATSEN: FORVENTNINGER Tre arbejdspladser i Københavns Kommune var pilotarbejdspladser i indsatsen Arbejdsplads i bevægelse. De har alle deltaget i workshops om bevægelse, hvor de har fået tilført viden om og inspiration til bevægelse. Nedenfor kan du læse nogle af arbejdspladsernes egne begrundelser for at deltage og forventninger til udbyttet af indsatsen Arbejdsplads i bevægelse. Arbejdsmiljø København vil gerne benytte lejligheden til at sige tak til arbejdspladserne for at have deltaget i indsatsen og for at stille op til fotografering af bevægelsesaktiviteterne. Ligesom jer, er vi i Arbejdsmiljø København også blevet meget klogere på, hvordan man kan arbejde med bevægelse på arbejdspladsen. Hvor mange muligheder, der faktisk er. Informatikstaben en Arbejdsplads i bevægelse At deltage i det her projekt er en måde at skabere en sjovere og sundere arbejdsplads for vores medarbejdere. Vi er en kontorarbejdsplads med meget stillesiddende arbejde og det vil vi gerne undgå de negative konsekvenser af. At deltage i det her projekt har vi også tænkt som en del af en kulturforandring, fx i forhold til indgroede samarbejdsformer. Bevægelsesaktiviteter på arbejdspladsen kan være med til at åbne op for nye samarbejdsrelationer og måder at organisere sig på. Det er et håndtag at dreje på, når man gerne vil udvikle arbejdspladsen og det vil vi gerne prøve af. Informatikchef Torben Hedegaard Jensen, Informatikstaben, SUF Ydelsesservice en Arbejdsplads i bevægelse: Vores arbejdsplads er en rigtig kontorarbejdsplads, hvor vi sidder meget ned hele tiden. Det er usundt, og kan give skavanker, fordi vi simpelthen ikke får rørt os nok i løbet af dagen. Vi vil gerne have nogle gode fiduser til, hvordan vi kan få bevæget os noget mere i løbet af dagen. Og så deltager vi også for at nedsætte sygefravær. Det giver energi at bevæge sig og med energi kommer motivation og trivsel. Og dermed forhåbentlig mindre sygefravær. Et andet mål er at styrke fællesskabet på vores arbejdsplads. Det er et område, der er meget vigtigt på vores arbejdsplads, fordi vi sidder sammen i ét stort kontor. Der er simpelthen behov for en god stemning for hvis der er en dårlig stemning, kan det lynhurtig mærkes. Teamleder Lisbeth Rasmussen, Ydelsesservice København, BIF 6 BEVÆGELSESKATALOG

EFTER INDSATSEN: UDBYTTE Det sagde arbejdspladserne efter indsatsen Informatikstaben en Arbejdsplads i bevægelse Vi har kastet os ud i løbehjul på gangen, fået siddebolde og danset linedance til julefrokosten. Motionscykel og stepmaskine er på vej. Det helt store hit er skridttællere, som både har været med medarbejdere på muséer og på storbyferie i udlandet steder, hvor man går meget. Hver onsdag laver vi en samlet optælling af hvor mange skridt, vi sammen har gået, og kårer årets topscorer. Udover selve bevægelsen er et vigtigt udbytte af indsatsen, at det generelt har smittet positivt af på det sociale liv på arbejdspladsen. Et eksempel er den fælles frokost, der er blevet hyggeligere. Vi nævner også i vores stillingsannoncer, at vi er en arbejdsplads i bevægelse. System- og Udviklingschef Lisbeth Ravn, Informatikstaben, SUF Team Bade en Arbejdsplads i bevægelse Jeg har da andet at bruge min tid til end bevægelse. Det var en gængs holdning blandt en del af vores medarbejdere før indsatsen. Sådan er holdningen ikke mere. At deltage i indsatsen har været en stor øjenåbner for, hvor lidt vi nogle gange bevæger os til hverdag. Og hvor mange muligheder, der faktisk er, for at bevæge sig. Det har bl.a. ført til ugentlig badminton og daglige gåture blandt medarbejderne. Og sidst, men meget vigtigt: Det har været sjovt at arbejde med bevægelse! Uddannelses- og Sikkerhedskonsulent Steve Martinussen, Team Bade, KFF BEVÆGELSESKATALOG 7

Sæt jeres møder i bevægelse I løbet af mødet indfinder kedsomheden sig. Det bliver sværere og sværere at holde koncentrationen. Tankerne går på langfart, og efter en tid begynder øjenlågene at glippe. Sidste, og meget afslørende stadie, indtræffer, når hovedet sætter ind med kraftige nik... Mødet kan krydres med enkle øvelser og lege, som øger energien, humøret og koncentrationen. Og MUSsamtalen kan sagtens foregå i parken tæt på arbejdspladsen i stedet for i de vante rammer på chefens kontor. Hvis det regner, kan chef og medarbejder i stedet hoppe op på de to kondicykler i mødelokalet... 8 BEVÆGELSESKATALOG

EKSEMPLER PÅ AKTIVITETER Energizers Energizers er små, enkle øvelser eller lege, som kan bruges til at øge energien, humøret eller koncentrationen, fx før eller under møderne. Find energizers på www.movingminds.dk Vælg det fjerneste mødelokale Har I et stort hus med flere mødelokaler, hvorfor så vælge den nemmeste løsning? En rask gåtur til det fjerneste mødelokale kan få energien i vejret og bagefter skabe et mere levende møde. Stående møder Stående møder har det med at blive korte og effektive! Kast bolde eller brug rekvisitter I stedet for at pege på den, der har ordet, eller sige navnet, kan ordstyreren kaste bolden til den næste i talerækken. Når deltageren er færdig med sit indlæg, kaster hun bolden tilbage til ordstyreren. Nogle mennesker kan også lide at sidde med noget i hænderne brug rekvisitter til at holde hænderne beskæftigede. Luft ud! Åbn vinduerne og få frisk luft til hovedet. For nogle stimulerer det hjernen og øger koncentrationen at holde hænderne beskæftigede med noget under møder. Grib til rekvisitter, når rastløsheden indfinder sig. Skift pladser Byt pladser undervejs i mødet. Det giver et energiindspark, og kan desuden bruges til at skifte synsvinkel. BEVÆGELSESKATALOG 9

Det giver energi og dynamik at bevæge sig: Energizers er små, enkle øvelser, som holder energien oppe under mødet og skærper koncentrationen. Energizers kan indlægges både før, under og efter mødet.

Indret det aktive kontor Kontorstolen er der ikke noget i vejen med. Men det er nu lidt træls at sidde ved computeren det meste af dagen. (Og det er måske også derfor, der er røget et par ekstra kilo på sidebenene?) I det aktive kontor udnyttes hele rummet. Der er plads til at sidde i sækkestolen, stå op ved arbejdsbordet og idéudvikle og notere på væggene. Der er høje og lave borde, man går til og fra. Måske slet ingen borde? Computer og telefon er indbygget i borde, vægge og gulve eller ligger i lommen. Kontorerne ligner ikke længere hinanden. Væggene er udsmykkede med farverige, inspirerende plakater, der jævnligt skiftes ud. På mødebordet står farmors gamle lysestager og hygger... 12 BEVÆGELSESKATALOG

EKSEMPLER PÅ AKTIVITETER Siddebold Sid på en stor bold. Det har ryggen rigtig godt af! Brug hæve-/sænkebordet Varier mellem at stå og sidde. Hvad med at stå mest? Brug papirkurven som basketkurv Kan du ramme papirkurven på afstand? En kendt kontordisciplin, som man også kan udfordre kollegaerne i. Lænestol/sofa Tilfør dit kontor personlighed med en gammel lænestol eller en moderne sofa. Trådløst headset Bevæg dig frit rundt, mens du taler i telefon: Find mapper, lav noter eller kig blot ud af vinduet Siddebolde er en god investering: De er både gode for ryggen og balanceevnen. Brug væggen som papir Hæng store blokke op på væggen, og stå op og arbejd. Saddelstol uden ryglån Lad ryggen arbejde selv. Stolen giver de bedste betingelser for at holde ryggen ret. Vippe-/balancebrædt Træn balancen, mens du arbejder. Du husker også bedre, når din hjerne modtager input fra kroppen. Stepmaskine Hav en stepmaskine stående under skrivebordet og hiv den frem, når du har lyst, eller har aftalt det med dig selv. Når vi taler om variation af vores arbejdsstilling, handler det som oftest om, at vi til daglig sidder ned og varierer det ved at stå op engang i mellem. Jeg har indarbejdet det modsatte princip: Jeg står op, og vælger en gang i mellem at variere det ved at sætte mig ned. Reza Hosainzadeh Miljøinspektør, Teknik- og Miljøforvaltningen BEVÆGELSESKATALOG 13

Bevægelse på arbejdspladsen og Det aktive kontor handler også om fleksibilitet, fx at man kan tage aktiviteterne med ud af kontoret og overføre dem til andre arbejdssituationer.

Kom ud af kontoret Der er ikke mange kvadratmeter at gøre godt med på enmandskontoret. Fire skridt hen til døren og ét skridt til reolen. Godt, at døren ikke er låst! Det er jo ikke et fængsel 10:21: Dropper mailen: Tager den i rask trav ned ad gangen og får kort snak med kollega i døråbningen til hendes kontor. 12:47: Den fælles slikskål står hos kollega to kontorer henne, så der er en rigtig god undskyldning for at kigge forbi efter frokost 14:25: På café i arbejdstiden: Ifølge Outlook er et par yndlingskollegaer indbudt til en caféaftale i de bløde ved kaffeautomaten kl. 14.30. Der er mange muligheder for at komme lidt ud af kontoret i løbet af dagen... Hvilke foretrækker du? 16 BEVÆGELSESKATALOG

EKSEMPLER PÅ AKTIVITETER Cafébesøg Indret et caféhjørne, og inviter dine kollegaer på café i arbejdstiden. Minibordtennis Hvad med at mødes med en kollega over minibordtennis, fodboldspil eller stangtennis? Hinkeruder Gangen kan indbyde til andet end at gå Løbehjul Hvorfor overhovedet gå, når man kan køre? Drop mailen og se din kollega i øjnene Det giver den bedste kontakt og kommunikation, at mødes ansigt til ansigt. Lav en aftale om en gåtur med dine kollegaer i løbet af dagen/ugen. BEVÆGELSESKATALOG 17

Fart på og pulsen op!

Yoga får mange til at koble hjernen fra og slå kroppen til. Tiltrængt, hvis man sidder foran computeren det meste af dagen.

Få frisk luft i lungerne Hele dagen på kontoret. Luften er tung. Om sommeren længes du mod at komme ud i solen. Og om vinteren er det mørkt, når vi står op, og mørkt, når vi kommer hjem. Hver dag tager de den. Gåturen i kvarteret. Det er faktisk blevet et af dagens højdepunkter. Nogle dage kan man bruge den til at trække sig lidt tilbage. Andre dage er det en god mulighed for at følge med i kollegaernes seneste ferieplaner, huskøb, problemer med ustyrlige teenageunger, nye/gamle mænd/koner/kærester, madopskrifter, aftenens tv-udsendelser... Få lidt mere luft i din arbejdsdag! 20 BEVÆGELSESKATALOG

EKSEMPLER PÅ AKTIVITETER Daglig/ugentlig gåtur Aftal et bestemt tidspunkt, hvor I går en tur i det fri, fx hver dag eller en gang om ugen. Dem, der er til stede, deltager. Walk and talk Er man kun to personer, der skal holde møde, er det oplagt at tage det under en gåtur. Evt. kan mødet startes og sluttes på traditionel vis, fx hvis der skal noteres ned. Walk and talkmøder kan også foregå indendørs, hvis vejret er helt katastrofalt. Luft en ryger Hvorfor er det kun rygerne, der skal have frisk luft? Frokost-nyt Brug 5-10 min af frokostpausen til at tage en hurtig gåtur med kollegaerne og bliv opdateret om lidt af hvert. Gå selv med ned, når rygerne holder rygepause. BEVÆGELSESKATALOG 21

Kontoret er større end vi går og tror: Mange af os arbejder inde, men har stor lyst til a komme ud i løbet af dagen. Møder kan sagtens foregå udendørs det giver højt til loftet i diskussionerne.

Gang i kopirummet Din kollega er i gang med at lægge mere papir i printeren, og der er fire jobs foran i køen. Desuden er der vist noget papir, der har sat sig fast. Dit eget arbejde står på stand by, da det alligevel ikke kan betale sig at gå tilbage til kontoret. Irritationen er til at tage og føle på... Mange tænker på kopi- og printerrummet som et lidt kedeligt, men nødvendigt rum. Det er en stor undervurdering af rummets mange muligheder! Kopi- og printrummet er i virkeligheden organisationens Center for Videndeling, Afslapning og Udstrækning. Her kan man læse, hvad alle de andre printer ud, hilse på sine kollegaer, holde en naturlig pause eller hænge i ribben, mens man venter og venter, og venter på sit kopijob. 24 BEVÆGELSESKATALOG

EKSEMPLER PÅ AKTIVITETER Vippe-/balancebrædt Træn balancen, mens du venter. Ribbe Eller hæng i ribben, mens du venter. Det spontane møde Brug det spontane kopirumsmøde til en snak med din kollega. Sæt dagens vittighed op over kopimaskinen Og bevæg smilebåndene hos dine kollegaer i løbet af arbejdsdagen! Opslagstavle til videndeling Lav en opslagstavle over kopimaskinen, hvor vigtige beskeder til hele arbejdspladsen sættes op. Næsten alle medarbejdere har på et eller andet tidspunkt i løbet af arbejdsugen nogle minutter til at skimme tavlen, når de alligevel venter på et kopijob. Kopirummet er Center for Videndeling, Afslapning og Udstrækning. Brug ventetiden på kopijobbet til at strække musklerne ud. BEVÆGELSESKATALOG 25

Mangler du en god idé? Akrobatik giver blod til hjernen, når du er kørt helt fast.

Så er der pause! Koncentrationen glipper. Du er ved at få godt ondt i nakken. Igen. Der lister sig flere og flere fejl ind i det, du laver, og du bruger tilsvarende mere og mere tid på at rette dem. Der er godt nok travlt for tiden! Ude på gaden står et ældre par og tripper for at komme over vejen. Manden er meget rank. Måske er han gammel militærmand? Kvinden ved hans side virker irriteret over et eller andet. Hun er velklædt, med en pudsig hat på hovedet. Måske er de på vej til at besøge nogle venner eller børnebørnene? Et kig ud på gadens liv er et dejligt, fantasifuldt pusterum! Bare 1-2 minutter ved vinduet engang i mellem klarer hovedet! Glemmer du at holde pause!? Du har brug for restitution! 28 BEVÆGELSESKATALOG

EKSEMPLER PÅ AKTIVITETER Mikropauser Ingen kan holde til at sidde uafbrudt ved en computer. Hold små pauser a 30-60 sekunders varighed, hvor du strækker dig, går hen til vinduet og ser ud på verden eller hvad du nu har lyst til. Mange pauser får du faktisk forærende helt af sig selv. Der opstår mange små pauser i løbet af dagen, fx når du venter i telefonen eller i printerkøen. Gør de tilfældige pauser til en gave i stedet for en belastning. Snakkepause Kollegialt samvær, videndeling, idéudvikling alt kan ske. Spisepauser Hold spisepause med dine kollegaer, så du får koblet af i løbet af dagen. Kagepause, grinepause, aktiv pause, eller sladrepause? Mulighederne er mange, når hjernen skal have et hvil. Grinepauser Et godt grin skaber ny energi og fællesskab. Powernap Vend tilbage med fornyet energi. Pauser med arbejde, hente prints mv. En pause fra computeren behøver ikke betyde, at man ikke arbejder. Hvilke funktioner har du, som kan give dig afveksling i arbejdet? Pauser mellem opgaverne Giv dig tid til en kort pause mellem opgaverne. Giv dig selv lov til at fejre dit veludførte arbejde. Du har brug for tid til erfarings- og evalueringsopsamling. Pausen forbereder dig også til næste opgave. Den aktive pause På to minutter kan du lade op: Ignorer alt omkring dig, og vend et øjeblik din opmærksomhed indad. Træk vejret dybt ned i maven. Når du ånder ud, skal du give lidt efter i kroppen... BEVÆGELSESKATALOG 29

Brug gangarealerne på en ny måde: Saml hele kontoret til fælles pausegymnastik efter frokost. Det giver energi til eftermiddagens opgaver og skaber sammenhold på arbejdspladsen.

Sæt fut i fællesskabet! Det kan blive lidt ensomt i længden. Tosomheden. Dig og din computer. Selv om det er et godt parforhold, har man også brug for at være sammen med nogle andre en gang i mellem. Hvem skulle nu have troet, at afdelingens ældste medarbejder havde det mest effektive smash! Den ugentlige badminton-duel afslører nye sider af kollegaerne og resultatet afventes efterhånden med spænding på afdelingerne dagen efter. Arbejdspladsen er et fællesskab dyrk det! 32 BEVÆGELSESKATALOG

EKSEMPLER PÅ AKTIVITETER Fælles pausegymnastik Der skal være en ansvarlig for pausegymnastikken, evt. kan det gå på skift. Man kan få cd er med øvelser, fx i Dansk Firmaidrætsforbund www.dfif.dk Idrætsklub Opret jeres egen idrætsklub eller gør det i samarbejde med naboarbejdspladsen, hvis I er for få. Find nogle ildsjæle, og find ud af, hvad der interesserer medarbejderne på jeres arbejdsplads. Morgensang Ja, hvorfor ikke? Det er en sjov måde at være sammen på, og det styrker fællesskabet og giver ny energi. Brug skridttællere Brug skridttællere, og opdag hvor meget eller hvor lidt I bevæger jer. Hvor mange skridt kan I komme op på tilsammen? Hvem har taget flest skridt i denne måned? Musik og dans Musik er godt at bevæge sig til, og der findes danse til ethvert temperament. Skal det være linedance, polka eller salsa? Julekalender December måneds kalender kunne jo byde på en ny bevægelsesaktivitet hver dag. Dagene kan være fordelt ud på en enkelt medarbejder, eller en (nisse-)arbejdsgruppe kan stå for arrangementet. Brandøvelse En meningsfuld bevægelsesaktivitet. Fælles yoga kombinerer det sociale med det mere indadvendte. BEVÆGELSESKATALOG 33

Arbejdspladsen kan organisere adgang til sportsaktiviteter i klubber. Det giver vitaminer til forholdet til dine kollegaer.

Så er det nu! Jeg ved godt, at jeg bevæger mig for lidt! Har du hørt dig selv sige den sætning mere end én gang? Puha, ankommer lidt forpustet til arbejde efter lang cykletur: Op på balancebolden og indstil hæve-sænkebordet... Hmm... måske skulle man lige tage et par armbøjninger i ribben, inden jeg tager et par gange på stepmaskinen. Ups!! Havde næsten glemt håndvægtene bag døren... Og hvad med det nye balancebrædt...? Har egentlig ik fået testet det... Finder det hos kollega, som også låner mig sjippetov. Egentlig meget sjov opvarmning til eftermiddagens træning på boksebolden i hjørnet. Det behøver ikke være svært at finde tid og plads til at bevæge sig!

EKSEMPLER PÅ AKTIVITETER (som du kunne have lavet, hvis du ikke havde haft så mange gode grunde til altid at lade være ) Tag trappen altid Har I elevator? Har I overvejet at sætte et virker ikke -skilt på døren? Drop undskyldninger som jeg begynder fra næste uge eller de andre tager altid elevatoren. Brug den fjerneste printer Vinder dovenskaben eller er du med på at få en gåtur, når chancen byder sig? Håndvægte Hav et par håndvægte i skrivebordsskuffen, som du let kan hive frem. Tag altid trappen! Det er gratis og nem bevægelse i hverdagen. Motionscykel Nem at hoppe på i løbet af dagen, hellere i dag end i morgen! Sjippetorv Få pulsen op sidst på dagen! Udstrækningsøvelser Find masser af øvelser på www.trygmedpc.dk, som du kan downloade til din computer. Og det er ikke nok at downloade øvelserne de skal også laves Boksebold Stil en boksebold op på kontoret. Er særlig velegnet til at komme af med ophobede frustrationer og lignende. BEVÆGELSESKATALOG 37

Hvordan får man gjort noget ved det? Min erfaring er, at det skal struktureres. Så derfor tror jeg på ritualer: Handlinger, som jeg kobler til mine daglige rutiner, så det ender med at blive noget, jeg gør, uden at skulle tænke så meget over det. Det vigtigste er at få det lagt ind, så det ikke forstyrrer mig i mit arbejde. Grete Madsen, konsulent, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Lad ham, som vil bevæge verden, først bevæge sig selv Sokrates Dersom vi skal klare å leve i et samfunn i endring må vi trene opp evnen til å leve i bevegelse Gunnar Breivik Det er ikke nok, at der er grønt lys man skal også bevæge fusserne, Thomas til Nuser Charles M. Schulz Tab for alt i verden ikke lysten til at gå. Jeg går mig hver dag det daglige velbefindende til, og går fra enhver sygdom. Jeg har gået mig mine bedste tanker til, og kender ingen tanke så tung, at man ikke kan gå sig fra den. Søren Kierkegaard

Hvordan vil du have mere bevægelse ind i din dagligdag? Notér dine tanker og idéer her mens du står, går eller...?

Bevæg hoved og krop endnu mere Ballisager, Olav og Damkjær, Søren (2003): Kroppens idé. Systime. BAR FOKA (2007): RUM! Visioner om fremtidens arbejdsplads. Breivik, Gunnar (2001): Sug i magen og livskvalitet. Tidens Forlag Breivik, Gunnar (1998): Bevegelse, risiko og fornyelse. Hvordan mestre endringsprocesser? Norges idrettshøgskole. Institutt for samfunnsfag. Krüger, Bo: www.movingminds.dk Bo Krügers hjemmeside. Bo Krüger underviser i og giver værktøjer til at skabe sjovere og mere effektive møder. Nyhedernes Tænketank, Mandag Morgen og Trygfonden (2006): Er sundhed et personligt valg? Et debatoplæg om forebyggelse i Danmark. Stelter, Reinhard (2003): Kropskompetence in: Undervisningsministeriet (2003): Nøglekompetencer forskerbidrag til Det Nationale Kompetenceregnskab. Og husk: Send gerne gode links om motion og bevægelse rundt til dine kollegaer.

Man skal have fat i det, der giver lyst til og motiverer til bevægelse, hos den enkelte. Så kommer det (næsten) helt af sig selv! Det er erfaringen fra Arbejdsmiljø Københavns projekt om at få mere bevægelse ind i løbet af arbejdsdagen på arbejdspladser i Københavns Kommune. I dette inspirationshæfte viser vi nogen af de måder, der tænkes, forestilles og arbejdes med bevægelse på i løbet af arbejdsdagen. Hæftets formål er at give et skub til alle, der lige nu står (eller sidder...) med et ønske om at bevæge sig mere i dagligdagen. Men formålet rækker også udover det, nemlig at pege mod en udvikling i fremtiden, hvor arbejdspladsen og den enkelte kan tænke mere bevægelse ind i dagligdagen. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Arbejdsmiljø København Arbejdsmiljølinien Tlf. 33 66 57 77 Enghavevej 82, 1. sal 2450 København SV Tlf. 33 66 57 66 www.amk.kk.dk