Sidefagssupplering i medievidenskab



Relaterede dokumenter
I. Bestemmelser for gymnasierelateret faglig supplering i Latin med oversigtsnøgle

I. Bestemmelser for gymnasierelateret faglig supplering i spansk med oversigtsnøgle

Tilvalg i Polsk for begyndere

STUDIEORDNING 2005 Polsk for fortsættere ODENSE ÅBEN UDDANNELSE REVIDERET 2008

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING Russisk TILVALG UDDANNELSEN ER UDBUDT AF SLAVISK STUDIENÆVN, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I F R A N S K

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999

Polsk for begyndere. Indholdsfortegnelse. Indledning...2

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003

Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E. September 1998

Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019

Kandidatuddannelsen OVERGANGSSTUDIEORDNING 2005 ODENSE INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION MED SPECIALISERING I DANSK

STUDIEORDNING Græsk og Latin. Propædeutisk sprogundervisning

Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Rettet 2015

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring

Fagstudieordning Bachelortilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G. September 1999

STUDIEORDNING 2009 Elementarkurser i Græsk og Latin ODENSE SUPPLERING AF STUDENTEREKSAMEN

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E. September 1996

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. September 1997

Det Humanistiske Fakultets Uddannelser: Studieordning for Gymnasierelateret Faglig Supplering i Japansk ordningen

Studieordning for særligt tilrettelagt tilvalg i Arkæologiens kulturhistorie. (Åben Uddannelse)

Danskfagligt projektorienteret

Faglig supplering i dansk

Studieordning for faget matematik

Propædeutisk sprogundervisning i Græsk og Latin

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik)

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I R E T O R I K. September 2004

2. semester. 3. semester. Her læses centralt fag i et andet fag 1. X 5 Litteratur på Engelsk: Her læses 20 ECTS. og 10.

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen

Rettelsesblad til BA-uddannelsen i Historie Odense

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSIKKULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I A M E R I K A N S K E S T U D I E R. September 1997

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. September 1997

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i historie 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalg i kommunikation og it 2019

Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet

Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019

Rettelsesblad til. Studieordning for bacheloruddannelsen i Dansk Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2012 og senere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M I D D E L A L D E R A R K Æ O L O G I. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I R O M E R S K A R K Æ O L O G I. September 1997

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 1997

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R R Ø N F I L O L O G I. September 1999

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik

Bekendtgørelse om masteruddannelser ved universiteterne (masterbekendtgørelsen)

Fagstudieordning Bachelortilvalg i renæssancestudier 2019

Rettelsesblade til STUDIEORDNING FOR DEN ERHVERVSSPROGLIGE KANDIDATUDDANNELSE. i sproglig informatik. Forsøgsordning

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

Studieordning for Fysik

Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I A L M E N S E M I O T I K. August 1997

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I M U L T I M E D I E R. September 2002

C. Særlige definitioner og eksamensbestemmelser for faget

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for bacheloruddannelsen i religion, 2011

Studieordning for SIDEFAG I FILM OG TV DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) med korrektioner 2007

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 Adjusted Rettet 2015 Emended 2015

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

32. Medie- og kulturhistorie I-II 30. Medie- og kulturhistorie I-II (for multimediedesignere) (Media and Cultural History I-II)

Fagstudieordning Kandidattilvalg i historie 2019

Bekendtgørelse om den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse (HDuddannelsen)

Russisk for begyndere. Indholdsfortegnelse. Indledning...2

Fagstudieordning Kandidattilvalg i pædagogik 2019

Islam og Politik STUDIEORDNING 2009 ODENSE TILVALG ORDINÆR UDDANNELSE REVIDERET 2010

STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser

Teknisk Diplomuddannelse i Vedligehold

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I R S K E S T U D I E R. September 2002

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

14. og 31. Engelsk Sprogbeskrivelse og Analyse. Afløsningsmulighed slettes. Det vil kun være muligt at tage en skriftlig eksamen i kurset

Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i historie 2010 Rettelserne træder i kraft pr. 1. februar 2014

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål

Fagstudieordning Kandidattilvalget på Institut for Informationsstudier

Studieordning for SIDEFAG I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Religion STUDIEORDNING 2009 ODENSE TILLÆG PROPÆDEUTISK SPROGUNDERVISNING

Studieordning for MAGISTERKONFERENS F I L O S O F I. Februar 1998

Transkript:

Sidefagssupplering i medievidenskab Center for Medievidenskab udbyder sidefagssupplering i medievidenskab fra efteråret 2003. Undervisningen består af to moduler: Første modul er i medieproduktion, der vil være enten en video- eller en multimedieproduktion. Dette modul giver teoretiske og praktiske redskaber til at planlægge, udføre og analysere en egenproduktion. Resultatet er en ti minutters videoproduktion eller en interaktiv multimedieproduktion. Det andet modul er et film- og tv-analytisk kursus, hvor den studerende får de teoretiske, historiske og analytiske redskaber til at analysere fx en genre, en instruktør, en tematisk afgrænset gruppe værker eller en historisk periode. Medieproduktions-modulet består af 24 timers undervisning med praktiske øvelser fordelt på fire dage. Film- og tv-analyse-modulet består af 18 timers undervisning i Odense og et tilsvarende antal fjernundervisningstimer. Kurset i medieproduktion afsluttes med en produktion, en rapport og en mundtlig eksamen i samtaleform. Kurset i film- og tv-analyse afsluttes med en fri hjemmeopgave. Undervisningen er organiseret som 2 perioder af 12,5 ECTS.

Indholdsfortegnelse I. Bestemmelser for gymnasierelateret faglig supplering i film og tv med oversigtsnøgle A. Mål og forudsætninger... 3 B 1. Forløbsmodel... 4 B 2. Oversigtsnøgle... 5 C. Definitioner og terminologi... 6 II. Beskrivelse af fagets kurser A. Beskrivelse af fagets kurser... 7 III. Ikrafttræden og overgangsbestemmelser... 11 IV. Fællesbestemmelser Bekendtgørelse om gymnasierelateret faglig supplering på universiteterne (suppleringsbekendtgørelsen) 2

I. Bestemmelser for gymnasierelateret faglig supplering i film og tv I henhold til bekendtgørelse af 12 august 2002 om gymnasierelateret faglig supplering på universiteterne (suppleringsbekendtgørelsen) samt brev af 8. maj 2002 fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling udbydes faglig supplering i film og tv. Fællesbestemmelser for de humanistiske uddannelser finder også anvendelse på denne uddannelse. A. Mål og forudsætninger Gymnasierelateret faglig supplering i film og tv er et afsluttet forløb, som skal give de studerende praktiske kundskaber og analytiske og metodiske færdigheder. Den er et supplement til den 1 1/2-årige sidefagsuddannelse i AVK og Medievidenskab, der skal medvirke til at sikre kandidater i en 2- årig uddannelsesstilling fuld faglig kompetence til at undervise i film og tv i det almene gymnasium og hf. Suppleringen har et omfang af 25 ECTS og skal gennemføres af kandidater, der har gennemført en bachelor- og kandidatuddannelse omfattende to gymnasierelevante fag, hvor fagene efter studieordningerne tilsammen er normeret til henholdsvis 210 ECTS-point og 90 ECTS-point. 3

B 1. Forløbsmodel Placering af undervisning og eksamen Disciplin Undervisningens placering Eksamens placering Periode 1. Periode 2. Efter periode Titel på disciplin Medieproduktion (video- eller multimedieproduktion) X 1 Film- og tv-analyse X 2 4

B 2. Oversigtsnøgle Prøve, henvisninger m.v. Disciplin Prøveform Censur Vurdering ECTSvægt Medieproduktion (videoeller multimedieproduktion) produktion og rapport Beskr. i Intern B/IB 12,5 1 Film- og tv-analyse fri hjemmeopgave Intern B/IB 12,5 2 ECTS-points ialt 25,0 5

C. Definitioner og terminologi Fri hjemmeopgave En hjemmeopgave har form af en afsluttet skriftlig fremstilling. Opgaven skal fremtræde i et klart og korrekt sprog, og den skal rumme en bibliografi over den anvendte primære og sekundære litteratur. I den frie hjemmeopgave udfærdiges opgaveformulering af eksaminanden og den fagligt ansvarlige underviser i samråd og i tilknytning til det stof, der er afgrænset i løbet af undervisningen. Den studerende kan over for studielederen stille forslag om vejleder blandt centrets eksamensberettigede lærere. Vejlederen skal godkende emnet. Bedømmelsen skal være tilendebragt senest 6 uger efter opgavens indlevering. For at en hjemmeopgave kan betragtes som afviklet i forbindelse med en given eksamenstermin, skal den være indleveret senest den 20. januar / den 20. juni. Opgaven indleveres i 3 eksemplarer til centersekretariatet. Arbejdsrapport En arbejdsrapport er på 5 sider per studerende. Den udarbejdes i forbindelse med en video- eller multimedieproduktion. Den skal redegøre for teoretiske og praktiske problemstillinger i forbindelse med produktionen. Normalside og typeenhed Se Fællesbestemmelser, C. Andre bestemmelser. Et stillbillede er en normalside. Ved audiovisuelle medier er et minut en normalside. Multimedier defineres af den fagligt ansvarlige underviser ud fra konkrete opgivelser. Stave- og formuleringsevne (skriftlig og mundtlig fremstillingsform) Se Fællesbestemmelser, B. Generelle bestemmelser. Web-henvisninger i speciale og andre skriftlige hjemmeopgaver Se Fællesbestemmelser, B. Generelle bestemmelser. 6

II. Beskrivelse af fagets kurser A. Beskrivelse af fagets kurser 1. Medieproduktion (video- eller multimedieproduktion) (Media production - video or multimedia production) A) Undervisningens omfang 4 x 6 timer fordelt over 1 semester. Vægtning: 12,5 ECTS. Halvdelen af timerne afvikles som fjernundervisning. B) Undervisningens mål og indhold Kurset har til formål at give de studerende yderligere praktiske redskaber til og erfaring med: enten udvikling af webdesign (fx komposition, skærmedesign, grafisk layout), eller produktion af audiovisuelle medier (kamera, lys og lyd, shot-to-shot, narration, redigering) produktionsplanlægning og proces C) Undervisningens form herunder brug af e-læring Undervisningen har form af kortere forelæsninger, diskussioner, samt individuelle og holdbaserede praktiske øvelser og opgaver. D) Eksamensopgivelser og -fordringer Prøven i Medieproduktion omfatter: produktion af enten et audiovisuelt produkt af ca. ti minutters varighed eller udvikling af en multimedieproduktion, der i sit design skal omfatte interaktivitet arbejdsrapport på 5 sider per studerende, der redegør for problemstillinger vedr. produktionsteknik, æstetik, genre og målgruppe i forbindelse med produktionen. Der opgives en egenproduktion, en arbejdsrapport plus 600 sider tekster. Alt efter om produktionen er audiovisuel eller multimedie, skal teksterne omhandle henholdsvis retorik, narrativitet, lyd og billede, æstetik og genre, samt målgruppe, eller interaktivitet og interaktion, multimediedesign samt 7

målgruppe. Pensum, inkl. egenproduktionens nærmere udformning, skal godkendes af underviser senest tre uger før eksamensfrist. E) Eksamensbestemmelser Produktionen fastlægges i samråd mellem den studerende og fagligt ansvarlige underviser. Produktionen i medieproduktion laves som gruppeproduktion. Produktionen i multimedieproduktion laves enten individuelt eller som gruppeproduktion. Hvis en multimedieproduktion laves som gruppeproduktion, øges produktionens omfang tilsvarende og skal godkendes af den fagligt ansvarlige underviser. Der afsættes to uger til produktion og to uger til udfærdigelse af rapport. Herefter indstilles eksaminanden til en mundtlig prøve, der har karakter af en samtale mellem eksaminand, underviser og eksaminator. Intern censur. Bedømmelse: Bestået/ikkebestået. Den mundtlige prøve skal afvikles som gruppeprøve med individuel bedømmelse, hvis produktionen er en gruppeproduktion. 2. Film- og tv-analyse (Film and tv analysis) A) Undervisningens omfang 4 x 3 ugentlige timer + et tilsvarende antal e-læringstimer fordelt over 1 semester. Vægtning: 12,5 ECTS. B) Undervisningens mål og indhold Kurset har til formål at give de studerende: indsigt i videnskabelige begreber og metoder til at analysere forskellige film- og tv-værker, formater og genrer (fx semiotisk, psykoanalytisk og kognitiv filmteori, narratologi, genreteori) analytisk færdighed i at analysere ét eller flere udvalgte filmiske udtryk. Dette kan ske gennem arbejdet med en genre, en instruktør, en historisk periode eller ét eller flere repræsentative værke med tematisk sammenhæng C) Undervisningens form herunder brug af e-læring Undervisningen har form af forelæsninger, diskussion, undervisning via e- læring, samt mundtlige og skriftlige øvelser. D) Eksamensopgivelser og -fordringer Prøven aflægges som en fri, skriftlig hjemmeopgave. Der opgives tre til seks primærtekster (film eller tv-værker) samt 800 sider litteratur. Heraf skal mindst 400 sider være teoretiske originaltekster og heraf mindst 200 sider på fremmedsprog. Hjemmeopgavens emne fastsættes af den fagligt 8

ansvarlige underviser og eksaminanden i fællesskab mindst tre uger inden eksamen. Pensum skal ligeledes godkendes af den fagligt ansvarlige underviser mindst tre uger inden eksamen. Ved eksamen skal den studerende: dokumentere viden om væsentlige teorier vedr. film og tv dokumentere evne til at analysere udvalgte film- og tv-værker og begrunde valg af analytisk tilgang E) Eksamensbestemmelser Prøven er en fri, skriftlig hjemmeopgave på 15-20 sider. Der afsættes fire uger til besvarelsen. Intern censur. Bedømmelse: Bestået/ikke-bestået. 9

III. Ikrafttræden og overgangsbestemmelser Nærværende studieordning er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse af 12. august 2002 om gymnasierelateret faglig supplering på universiteterne (suppleringsbekendtgørelsen) og har virkning for studerende immatrikuleret 1. september 2003 eller senere. Godkendt af studienævn for Medievidenskab den 9. januar 2004. Vedtaget af Det humanistiske fakultet den 14. januar 2004. 11

IV. Fællesbestemmelser for de humanistiske studier ved Syddansk Universitet Findes på følgende webadresse: http://www.humaniora.sdu.dk/fakadm/generelt_pdf/undervisning/nyhumfalles03.pdf En trykt version kan fås ved henvendelse til sekretær for Undervisnings- og Uddannelsesudvalget: Else Jensen, tlf.nr.: 6550 2079, e-mail: else@humsek.sdu.dk Revideret af Undervisnings og Uddannelsesudvalget den 8. april 2003 1

Bekendtgørelse om gymnasierelateret faglig supplering på universiteterne (suppleringsbekendtgørelsen) 11. september 2002 Bekendtgørelse nr. 668 af 12. august 2002 Lovgivning som forskiften vedrører LBK Nr. 1177 af 22/12/1999 Bekendtgørelse om gymnasierelateret faglig supplering på universiteterne (suppleringsbekendtgørelsen) I medfør af 2, stk. 1 og stk. 2, pkt. 4, i universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1177 af 22. december 1999 og 3, stk. 1, og 4, stk. 2, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 311 af 13. maj 2002, fastsættes: 1. Gymnasierelateret faglig supplering (supplering) på universiteterne har til formål at medvirke til at sikre kandidater i en 2-årig uddannelsesstilling fuld faglig kompetence til at undervise i det almene gymnasium og hf. Stk. 2. Suppleringen har et omfang af 25 ECTS-point og skal gennemføres af kandidater, der har gennemført en bachelor- og kandidatuddannelse omfattende 2 gymnasierelevante fag, hvor fagene efter studieordningerne tilsammen er normeret til henholdsvis 210 ECTS-point og 90 ECTS-point eksklusive eventuel propædeutisk undervisning. Suppleringen knyttes til det fag, der er normeret til 90 ECTS-point. Stk. 3. Kandidater, der har erhvervet to eller flere gymnasierelevante fag á 90 ECTS-point, kan selv vælge i hvilket af fagene, der skal suppleres. Stk. 4. Hvis en kandidatuddannelse med godkendelse fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling er blevet forlænget med ½ år, skal der ske faglig supplering af det fag/fagområde, der herefter er normeret til samlet 120 ECTS-point eksklusive eventuel propædeutisk undervisning. Stk. 5. Ved uddannelser, hvori bacheloruddannelsen omfatter en to-årig basisuddannelse, gælder følgende: 1. Hvis begge fag/fagområder ligger inden for samme hovedområde som basisuddannelsen, knyttes suppleringen til det fag, hvori der ikke skrives speciale. Kandidater med tværfagligt speciale skal selv vælge, i hvilket fag de vil fagligt supplere. 2. Hvis kun det ene fag/fagområde ligger inden for samme hovedområde som basisuddannelsen, knyttes suppleringen til det fag, der ligger uden for basisuddannelsens hovedområde. Stk. 6. 60 ECTS-point (European Credit Transfer System) svarer til et studenterårsværk. 2. Suppleringen skal udbygge de studerendes faglige indsigt og øge deres teoretiske og metodiske kvalifikationer i faget/fagområdet. Stk. 2. Suppleringen organiseres som en kombination af IT-baseret fjernundervisning, selvstudier og deltagelse i kortere seminarer. Mindst 50% af suppleringen skal organiseres som IT-baseret fjernundervisning.

Stk. 3. Suppleringen skal bestå af gymnasie-/hf-faglige discipliner. 3. Suppleringen udbydes ved Københavns, Syddansk, Aarhus og Aalborg universiteter samt Roskilde Universitetscenter. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling godkender udbuddet efter samråd med Undervisningsministeriet. Stk. 2. De studerende optages på den faglige supplering på universiteterne, jf. stk. 1. Optagelse til suppleringen sker som led i uddannelsesstillingens første år. Stk. 3. Suppleringen tilrettelægges således, at der afsættes to samlede perioder á 10 ECTS-point, der udelukkende anvendes til sidefagssupplering. Derudover afsættes yderligere 5 ECTS-point, således at den samlede ramme på 25 ECTS-point udfyldes. 4. Universiteter kan efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed udbyde supplering til allerede ansatte gymnasie- og hf-lærere. Stk. 2. Universiteter kan ikke udbyde supplering som åben uddannelse. 5. For eksamen gælder bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (eksamensbekendtgørelsen), jf. dog stk. 2, bekendtgørelse om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (censorbekendtgørelsen) og bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. Stk. 2. Universitetet beslutter selv, om den/de afsluttende prøve/prøver på den faglige supplering skal være interne eller eksterne, og om bedømmelserne Bestået/Ikke bestået eller karakterer efter 13- skalaen anvendes ved de afsluttende prøver. 6. Universitetet fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer regler om det faglige suppleringsforløb i en studieordning. Stk. 2. Studieordningen skal indeholde regler om: 1. Mål, indhold og fastsættelse af det tidsmæssige omfang af det faglige suppleringsforløb. 2. Undervisningsformer. 3. Afsluttende prøver på den faglige supplering, herunder eventuel medvirken af ministerielt beskikkede censorer. Stk. 3. Det skal af studieordningen fremgå, at universitetet, når det er begrundet i usædvanlige forhold, kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet. Stk. 4. Ved udarbejdelse af studieordningen og væsentlige ændringer heri tager universitetet kontakt til gymnasierektorer/hf-forstandere og indhenter udtalelser fra censorformandskabet. Stk. 5. Studieordningen og væsentlige ændringer heri træder i kraft ved et studieårs begyndelse. Stk. 6. Studieordningen og væsentlige ændringer heri skal have de fornødne overgangsordninger. Stk. 7. Gældende studieordning skal være offentligt tilgængelig på universitetets hjemmeside. 7. Ministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det er begrundet i usædvanlige forhold. 8. Universitetets afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan indbringes for ministeriet, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til universitetet, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist af mindst 1 uge. Universitetet sender klagen til ministeriet vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer hertil. Stk. 2. Fristen for at indgive klage efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. 9. Bekendtgørelsen træder i kraft den 21. august 2002 og har virkning for studerende, der optages på universiteterne til faglig supplering efter den 1. august 2002. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 244 af 22. april 1998 om faglig supplering med henblik på opnåelse af undervisningskompetence i gymnasieskolen og hf (Suppleringsbekendtgørelsen), jf. dog stk. 3. Stk. 3. Studerende, der er påbegyndt den faglige supplering før den 1. august 2002, har ret til at færdiggøre uddannelsen efter reglerne i bekendtgørelse nr. 244 af 22. april 1998. Universitetet fastsætter, hvornår der sidste gang afholdes prøver efter den nævnte bekendtgørelse. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, den 12. august 2002 Jens Peter Jacobsen Direktør /Inga Roepstorff