landdistriktspolitik vi bor på landet, fordi vi kan li det!

landdistriktspolitik vi bor på landet, fordi vi kan li det! 1

vi bor på landet, fordi vi kan li det! fotos benyttet i landdistriktspolitikken er indsendt af borgere i forbindelse med fotokonkurrencen i 2010 gyldne skud fra kommunen. foto s.4: fotograf ingrid riis, folketidende 2

Indhold Indledning... 5 politikkens indhold... 6 vision... 6 strategiske mål... 6 baggrund... 8 hvorfor udvikling af landdistriktet?... 8 hvad er landdistriktet i guldborgsund?... 9 kommunale opgaver... 10 Service... 10 Myndighedsopgaver... 10 Landdistriktspulje... 11 bilag: Kort over landdistriktets udviklingsområder... 12 2 udviklingsområder... 13 10 indsatsområder... 13 Bosætning... 13 Jordbrug & Natur... 13 bilag: Matrix over mål for indsatsområder i forhold til udviklingsområder... 14 3

4

indledning Guldborgsund Kommunes landdistriktspolitik er udarbejdet i sammenhæng med Kommuneplanstrategi2011. Kommuneplan2009-2021 beskriver som mål, at der inden 2013 er udarbejdet en landdistriktspolitik, samt afsat en pulje til realisering af landdistriktspolitikken. Endvidere er det beskrevet som ambition, at landdistriktspolitikken indeholder målsætninger for bl.a.: - landbrugets trivsel og vilkår, - erhvervsudvikling der passer til de eksisterende landsbymiljøer, - rekreative muligheder og stisystemer, der giver bedre adgang fra landsbyerne og ud i det åbne land, - sikring af lokale samlings- og aktivitetssteder. Input til landdistriktspolitikken kommer fra borgere på borgermøder afholdt i april 2011. Politikken er bl.a. en opsamling på debatten fra borgermøderne. input til landdistriktspolitikken kommer fra borgerne 5

POLITIKKENS INDHOLD Politikken består af en vision, overordnede strategiske mål og mål for 10 indsatsområder i 2 forskellige udviklingsområder i landdistriktet: Bosætning og Jordbrug & Natur De 10 indsatsområder er opstillet i en matrix hvor målene er krydset med udviklingsområderne. Kortet på side 12 viser Guldborgsund Kommunes landdistrikts udviklingsområder. Vision Vi bor på landet, fordi vi kan li det Det betyder, at det for mange er et aktivt valg at bo på landet, og at der er mange positive værdier knyttet til livet på landet. Men også at der nødvendigvis er længere til andre goder, som eksempelvis offentlig service eller butikker. Strategiske mål Der skabes grundlag for prioritering af serviceudbud, udøvelse af myndighedsopgaver i landdistriktsområder med potentialer. Initiativer i landdistriktet støttes. Infrastruktur, herunder etablering af sammenhængende og sikre cykelveje, og moderne kommunikationsteknologiers udbredelse styrkes i landdistriktet. Tilgængeligheden til naturen i landdistriktet er i fokus. Der er områder i landdistriktet, hvor landbruget skal gives plads til udvikling. Udvikling og formidling af kulturelle og landskabelige herligheder i landdistriktet prioriteres. prioriter og sæt ind hvor det giver den største effekt 6

7

baggrund Formålet med en landdistriktspolitik er at fremme udviklingen i landdistriktet. Skabe et fremtidssikret grundlag for videreudvikling af jordbrugsproduktion, bosætningsmuligheder og turismeerhverv knyttet til kommunens landdistrikt. Skabe grundlag for, at de forskellige og i mange tilfælde modsatrettede udviklingshensyn - indpasses bedst muligt i forhold til hinanden i kommunes forskellige områder. En landdistriktspolitik skal sikre landdistriktet med levedygtige lokalsamfund og attraktive boliger, nærhed til arbejdspladser og til en række basale servicefaciliteter. HVORFOR UDVIKLING AF LANDDISTRIKTET? Landdistriktet tilbyder et alternativ til livet i byerne og i forstæderne. Samtidig bærer landdistriktet på en vigtig lokalhistorie og en lang kulturarv. Landdistriktet byder på attraktive levevilkår i form af en smuk natur, et trygt miljø, mulighed for ro samt en ustresset hverdag. Grundlæggende har landdistriktet områder, hvor der er mindre befolkningstæthed og tilsvarende mere natur og større jordbrugsarealer, men samtidig større afstande til en række basale servicefaciliteter. Der er gennem de seneste årtier forsvundet et meget stort antal arbejdspladser og sket en funktionstømning af de mindre og små byer, og der er sket en centralisering af offentlig og privat service omkring centerbyerne. I denne situation er tilstedeværelsen af et velfungerende foreningsliv og netværk b.la. med forsamlingshuse, klubhuse, fællespladser og sportspladser meget vigtigt for landdistriktet og dets udviklingsmuligheder. Kommunens landdistrikt er befolket med et meget stort antal lokale foreninger og organisationer. Virksomheder og jordbrug i landdistriktet spiller endvidere en vigtig rolle, og de understøtter bosætning og dagligliv i landdistriktet. 8

HVAD ER LANDDISTRiKTET I GULDBORGSUND? Landdistriktet udgør hele kommunen på nær hovedbyen Nykøbing Falster og centerbyerne Sakskøbing, Nørre Alslev, Stubbekøbing, Nysted, Eskilstrup og turismecentret Marielyst. Det vil sige at de syv landdistriktscentre, de 34 større landsbyer, de mindre landsbyer samt det åbne land er omfattet af landdistriktet. bymønster i kommuneplan 2009 Der bor 29.173 personer, hvilket svarer til 46 % af kommunens befolkning, i landdistriktet. 33 % af kommunens virksomheder, svarende til ca. 1.800, er beliggende i landdistriktet. Virksomhederne er i alt overvejende grad mikrovirksomheder med 1-10 ansatte. Landbrug er traditionelt et vigtigt erhverv for Lolland og Falster. 5 % af kommunens beskæftigede arbejder indenfor landbrug og andre primærerhverv. Landbruget udgør 71 % (64.000 ha) af kommunens areal. 9

KOMMUNALE OPGAVER Landdistriktspolitikken skal skabe grundlag for det bedst mulige samspil mellem kommunens serviceudbud i landdistriktet, støtte til landdistriktsudvikling samt de muligheder der gives myndighedsmæssigt i landdistriktet. Service Kommunen er under økonomisk pres, hvorfor det fremover vil være en stor udfordring at fastholde det hidtidige kommunale serviceniveau overalt i landdistriktet. Samtidigt sker der en langsom affolkning af nogle dele af det åbne land og landsbyerne i Guldborgsund Kommune, som betyder at kommunen løbende er nødsaget til at tilpasse servicestrukturen til de demografiske ændringer. Der er på den anden side også mange ildsjæle og andre aktive borgere som medvirker til at skabe liv og udvikling i lokalsamfundene i landdistrikterne, og som med en mindre økonomiske støtte vil kunne sikre at nogle af lokalsamfund i landdistriktet kan udvikle sig positivt og bidrage både til turisme og til bosætning. Myndighedsopgaver Guldborgsund Kommunes landdistrikt er under direkte indflydelse af mange forskellige dele af kommunens myndighedsområder. En række myndighedsmæssige muligheder kan understøtte landdistriktsudvikling. Der sker en række væsentlige ændringer i reguleringen af arealanvendelsen i det åbne land, implementering af statens Vand- og Naturplaner, regeringens Plan for Grøn Vækst, ændring af planloven og landbrugsloven m.v. Den seneste ændring af planloven har givet kommunen mulighed for at tillade opførsel af huse i landzonen i umiddelbar tilknytning til landsbyer, tillade udvidelse af mindre virksomheder i landbrugsbygninger, etablere butikker uden for bymidter samt at planlægge i kystnærhedszonen. Kommende ændringer af planloven vil betyde at kommunen fremover i kommuneplanen skal planlægge for større husdyrbrug (uden jordtilliggende) og fælles gårdbiogasanlæg. I forbindelse med udarbejdelsen af kommuneplan2013 skal der tages stilling til hvordan disse husdyrbrug skal behandles planmæssigt. 10

Landdistriktspulje Landdistriktspuljen understøtter Guldborgsund Kommunens landdistriktspolitik. Formålet er at give lokale kræfter mulighed for at gennemføre projekter med lokal virkning, som understøtter lokale mål for udviklingen og hermed understøtter realiseringen af Landdistriktspolitikken. Landdistriktspuljen understøtter projekter de steder, hvor der er initiativer i landdistriktet. LANDDISTRIKTSPULJENS FOKUSOMRÅDER Rekreative områder og stisystemer i det åbne land Udvikling og sikring af lokale samlings- og aktivitetssteder, herunder byrum samt foreningshuse Udvikling af kystturisme Tilskud til lokal organisering i landdistriktet Bosætningsfremme Turisme og iværksætteri i landdistriktet vi vil styrke hvert område og give plads til udvikling 11

kort landdistriktets udviklingsområder Bosætningsområder Bybånd Byer og Sommerhusområder 12 Revideret kort

2 UDVIKLINGSOMRÅDER Landdistriktet opdeles i 2 udviklingsområder: Bosætning og Jordbrug & Natur Udviklingsprofilerne danner grundlag for regulering af arealanvendelse i forhold til udvidelser og udvikling af landbrugsvirksomheder, etablering af fælles gårdbiogasanlæg m.v., udvikling af nye oplevelsestilbud til turister og fastboende, afsæt for borgernes egne initiativer og udviklingstiltag i de enkelte lokalområder, grundlag for fremtidige beslutninger om kommunale servicestruktur og servicetilbud i landdistriktet samt politisk prioritering af udviklingsmidler. Bosætning Bosætningsområder er områder med mange rekreative, kulturelle og menneskelige ressourcer, som kan understøtte bosætning og fastholde service i landdistriktet. Jordbrug & Natur Resten af landdistriktet er udlagt som jordbrug- og naturområder. 10 INDSATSOMRÅDER En række indsatsområder i landdistriktspolitikken beskriver mål for udvikling tilpasset de lokale forhold og udviklingsmuligheder. Landdistriktspolitikkens indsatsområder skaber rammen for de kommunale kerneserviceområder. INDSATSOMRÅDER I LANDDISTRIKTSPOLITIKKEN Kultur og fritid Lokalt engagement, samarbejde og partnerskaber Infrastruktur og moderne kommunikationsteknologier Natur, miljø, kulturmiljø og landskab Klima Erhverv og turisme Bosætning Landbrug Sundhed Offentlig service Inden for disse områder vil der være mulighed for at landbrugets særlige behov for moderne driftsbygninger kan tilgodeses - hvor ny bosætning i nærområdet, der kan lægge begrænsninger på landbrugsproduktionen, ikke understøttes. Inden for disse områder vil der forekomme arealer med helt særlige naturkvaliteter som bør beskyttes, og som kan benyttes i forhold til turisme og rekreation - hvor bosætning og jordbrug må ske på nærmere vilkår. 13

politikmatrix mål for indsatsområder i forhold til udviklingsområder KULTUR OG FRITID Lokalbefolkningen har attraktive lokale samlingssteder og fritids- og kulturtilbud med gode faciliteter såvel indendørs som udendørs. En digital foreningsadministration letter administrationen hos frivillige foreninger. Der er aktivitetsmuligheder for børn og børnefamilier. Foreninger kan samles og styrkes i sportshaller eller i aktivitetscentre i landdistriktscentre LOKALT ENGAGEMENT, SAMARBEJDE OG PARTNERSKABER Landdistriktsudvikling foregår i demokratiske og borgerinddragende processer, eksempelvis i dialog med lokale landsbylaug eller -råd. Et redskab i landdistriktsudviklingen er udarbejdelse af udviklingsprofiler for områder, gennemført lokalt eller i dialog mellem landsby/ område og kommune. Der er lydhørhed i forhold til lokale initiativer og opbakning til ildsjæle og foreninger. Initiativer fra partnerskaber lokale foreninger, bylaug og netværk støttes. Der er synergi i landdistriktsindsatsen gennem samarbejde og dialog mellem kommunens mange landdistriktsaktører. Styrkelse af aktivitetscentre med udgangspunkt i landdistriktscentre, der kan drives og med selvstændig drift og administration og med kommunalt tilskud. UDVIKLINGS- OMRÅDER\ INDSATS- OMRÅDER GENERELT BOSÆTNING INFRASTRUKTUR OG MODERNE KOMMUNIKATIONS- TEKNOLOGIER Moderne kommunikationsteknologier som bredbånd og mobilnet er tilgængelige. Offentlig trafik og infrastruktur har fokus på ruteplanlægning i overensstemmelse med bosætnings- og aktivitetsmønstre. Cykelstier, gangstier og motionsruter udvikles. NATUR, MILJØ, KULTURMILJØ OG LANDSKAB Der er et bæredygtigt samspil mellem jordbrugserhverv, bosætning, adgang til naturen, biologisk mangfoldighed og naturkvalitet, der giver borgere og turister mulighed for spændende natur- og friluftsoplevelser. Der er øget formidling og synliggørelse af eksisterende faciliteter og af rekreative muligheder og naturværdier. Indsatspuljen til kondemnering af nedrivningsmodne bygninger fortsættes i 2012, og indsatsen med oprydning og nedrivning af faldefærdige ejendomme fortsættes. Der er god adgang til de nære naturområder med gangstier, hundeskove, cykelstier, ridestier, som giver mulighed for rekreation, motion og sund levevis. Sammenhængende stisystemer sikres. I kulturmiljøområder sker bosætning i respekt for beskyttelsesinteresser. KLIMA Fjernvarme udbredes så vidt muligt i landdistriktet. Alternative energirigtige løsninger til el- og varmeforsyning fremmes ved såvel nybyggeri som i eksisterende boliger. Bosætningsområder udvikles under hensyntagen til klimaforhold (ekstrem regn, oversvømmelser, placering udenfor lavtliggende kystnære områder). Der etableres ikke større vindmøller i bosætningsområder. JORDBRUG & NATUR 14 Fritidsaktiviteter i det åbne land sker i dialog med landbruget. Benyttelse af naturen til kultur- og fritidsformål sker på naturens præmisser. Ejere og interessenter samarbejder om at benytte naturen til etablering af stier, sheltere, bålpladser, fiskepladser osv. Landbrugsdrift medfører trafik på veje med landbrugsredskaber. De store maskiner respekteres som en nødvendighed for landbrugserhvervet. Landbrugets transportbehov søges samtidig minimeret. Ejere og interessenter samarbejder om at benytte naturen til ridestier, slæbesteder, og adgang til kysterne. Hvor naturen kan bære det, styrkes tilgængeligheden med adgangsveje og p-plads og stier. Ny teknologi (smartphones, apps, rute-kort osv.) benyttes som udbygning af den eksisterende formidling. Jordbruget agerer som ansvarlig naturforvalter i forhold til skov og jagt. Nye større landbrugsproduktionsanlæg placeres under hensyntagen til beskyttelsesinteresser og natur- og miljøforhold. Naturområdernes særlige værdier bevares og fremmes via plejeplaner, naturgenopretning og skovrejsning. Der skabes gode ridestier og cykelruter, herunder adgangsveje til kysterne. Benyttelse af naturen sker på naturens præmisser. Naturpark Guldborgsund etableres. Der gennemføres flere naturprojekter. Antallet af støttepunkter øges (toiletter, bålplads, sheltere etc.). Dyrkning af energiafgrøder fremmes under hensyntagen til miljø og landskabelige værdier. Hvor det er muligt, tænkes klimapåvirkningerne ind, herunder ved tilvejebringelse af biomasse til energiformål.

ERHVERV OG TURISME BOSÆTNING LANDBRUG SUNDHED OFFENTLIG SERVICE Erhvervsudvikling, der passer til de eksisterende landsbymiljøer og bygningsmassen og understøtter bosætning i landdistrikterne, fremmes. Sportsfaciliteter og foreningstilbud, såsom fodboldskole, golfcamp tennisbaner og legeland, stilles til rådighed til turistmæssige formål. Der sættes fokus på benyttelsen af overflødiggjorte landbrugsbygninger og andre tomme bygninger i landdistriktet til erhverv. Tilstedeværelsen af basale servicefaciliteter i landdistriktet, fx indkøbsmuligheder, støttes. Der udarbejdes lokale udviklingsplaner for lokalområder. Fokus på landbrugets trivsel og vilkår, så konflikter mellem landbrug og bosætning og anden anvendelse forebygges. Imagekampagne i samarbejde med interessenter skal øge kendskabet til og accepten af landbruget som et væsentligt erhverv. Folkesundhed for alle støttes. Rekreative muligheder og stisystemer, der giver bedre muligheder, for adgang Understøtte forretningsudvikling med nicheprodukter, lokale fødevarer, besøgsgårde, herregårdsturisme som led i oplevelsesøkonomien. Sundhedskonsekvensvurdering af handlinger gennemføres. Det vil sige vurdering af forebyggelse (ulykke og skade) og sundhedsfremme (fysisk aktivitet og sundhed). Fokus på at bruge rekreative ressourcer i naturområderne til at styrke borgernes sundhed. Sektorspecifikke servicemål for sagsbehandling fastsættes. Centrale kommunale serviceområder vurderes i forhold til landdistriktet. Servicemål for den offentlige service i landdistriktet vil synliggøre for nuværende og kommende borgere hvilke kommunale tilbud, de vil kunne forvente i et givent område. På denne måde kan der skabes en forventningsafstemning mellem kommunens overordnede politik og borgerne. Det skal være nemt at drive virksomhed fra sin privatadresse (eksempelvis mikrovirksomheder - med udgangspunkt i bopæl). Bosætning prioriteres i bosætningsområder. Bosætningsområder giver de bedste betingelser for et sammenhængende familie- og arbejdsliv. Bosætningsområder har det bedste serviceniveau i landdistriktet fra vugge til grav. Etablering af nye større landbrugsproduktionsanlæg fremmes ikke. Fredelig sameksistens mellem bosætning og landbrug understøttes. Et eksempel er gyllesms-varsling. Serviceniveauet er højest muligt i bosætningsområder, og prioriteres højere end andre områder i landdistriktet. Der kan gives mulighed for nye helårsboliger ved afgrænsede landsbyer, jf. kommuneplanen. Landbruget har plads til at drive erhverv. Nye større landbrugsproduktionsanlæg samt udvidelser placeres i egnede områder i det åbne land. Tilsvarende gælder for større tekniske anlæg. Udnyttelse af gylle til biogas fremmes. Der sikres sammenhæng mellem husdyrproduktioner og placering af større biogasanlæg. Der gives mulighed for etablering af jordløse husdyrhold, med placering i f.eks. industriområder eller tæt ved motorvej. Der skabes èn indgang til samlet sagsbehandling for foreningslivet. Der etableres èn indgang til samlet sagsbehandling for landbruget. Vandløbsvedligeholdelse revideres i forhold til gældende vandløbslov og -regulativer. Nem adgang til information om naturen fremmes. Der eksisterer samarbejder omkring naturpleje og naturgenopretning. Landbruget agerer som naturforvalter og medvirker til sikring af biodiversitet, økologiske forbindelser og drift af ekstensive arealer. 15

Guldborgsund kommune stab og plan parkvej 37 4800 Nykøbing Falster Tlf. 5473 1000 www.guldborgsund.dk 2012.02.29-CHSM 16