Udvikling og kvalitet af biprodukter Pollen og propolis projektet Baggrund og formål Biavl har igennem en længere årrække været under pres på mange fronter. I gennem mange år har det trukket store overskrifter i dagpressen i forhold til væsentlige tab af bifamilier på verdensplan, tab af bestøvning, nedsat produktion af fødevare, nedsat biodiversitet osv. Store tab af bifamilier forekommer også i Danmark. Dette sker med års mellemrum (ca. hver 5. år). Dette kombineret med at biavlen i Danmark døjer med en dårlig rentabilitet/økonomi. Det betyder at især den danske erhvervsbiavl er truet på bla. lave honningpriser og høje omkostninger. En nedgang i antallet af bifamilier gør at bestøvningen af danske kulturplanter ikke bliver tilstrækkelig og dermed sker der en sideeffekt (tab) for dansk landbrug og frugtavl. Det samme er tilfældet for bestøvningen i danske haver m.m. I den danske biavlsstrategi er et af prioriteringspunkterne en bevarelse af den dansk bibestand. Dette har især fokus på bekæmpelse af den største skadevolder i dansk biavl, varroa. Der gøres en stor indsat for sikring af sunde danske bier. Men i disse år er der væsentlige problemer omkring en god rentabilitet, således at honningprisen er tæt på verdensmarkedsprisen. Som for alt andet indenfor dansk landbrug, hvis rentabiliteten ikke er god, vil et erhverv stille og rolig død ud. Derfor skal dansk biavl i de kommende år styrkes ved at der sættes fokus på kvalitet og kvalitetssikring af dansk honning. I dansk biavl har der været tradition for at producere honning, men bi faktisk også producere andre meget spændende produkter, såsom pollen og propolis. Disse produkter har en stor betydning som helsekost produkter. Alle disse produkter importeres til Danmark. Der skal derfor sættes fokus på etablering af niceproduktioner inden for branchen. Dette projekt handler om at etablere nye nicheproduktioner i dansk biavl og sætte fokus på andre biprodukter end honning, nemlig en produktion af dansk pollen og propolis. 1. Der skal etableres afprøvning af indsamling af disse produkter under danske forhold. Forskellige indsamlingsmetoder skal afprøves. Hvilke indflydelse har dette på den almindelige honningproduktion, bifamiliernes trivsel og velfærd? 2. I projektet skal der laves en stor videns indsamling omkring emnet, da der ikke findes nogen knowhow eller tradition for indsamling af disse produkter i DK. Dette sker igennem den schweiziske og svenske pollen samler forening, samt deltagelse i Apimondia kongressen (biavlens verdenskongres, hvor biavlere og producenter af biprodukter samles fra hele verden) i 2017 og 2019, samt deltage i Apitherapi (biernes produkter som helse midler) konferencer. Der etableres et internationalt netværk. Der skal afprøves og opsamles knowhow på hvordan pollen og propolis høstes, renses, opbevares, pakkes og markedsføres. Der etableres også et samarbejde med de nordisk baltiske lande. 3. Produkterne skal kvalitets sikres, under hvilke vilkår skal produkterne indsamles, opbevares og sælges til kunder. 4. Der afholdes workshops, hvor deltagerne får en demonstration af hvordan man kan forfine og udvikle forskellige produkter af pollen og propolis. Det kunne være propolis sæbe, propolis hals dråber, salver og cremer. 5. Som en afsluttende del af projektet skal der laves offentlig informationsmateriale, således at offentlighed bliver orienteret om at disse produkter nu er tilgængelige som danske råstoffer. 6. Der skal laves en grundig fysisk kemisk mikrobiologisk analyse af de produkter der indsamles. I hele processen skal produkterne kvalitets sikres ved måling af fugtighed, indhold af fremmede stoffer,
Budget såsom landbrugspesticider, men også stoffer der anvendes til varroa bekæmpelse. Det er også kim, coli, stafylokokker m.m (mikrobiologisk undersøgelse). I slutningen af projektet indkluderes honning og voks i de kemiske analyser, således at der kan laves en samlet dansk rapport for danske biprodukters kvalitet sammenlignet med udenlandske produkter. 7. Der skal etableres en hjemmeside der bruges som informationsdatabase for kunder og en informations side for biavlere, om hvordan man kommer i gang. 8. Der laves en markedsførings strategi med et forslag til en standard etiket og standard emballage, således at producenterne er sikre på at overholde lovgivningen. 9. Der laves en række værkshops 4 steder i Danmark, hvor der undervises i teori og praktisk omkring indsamling, behandling og salg af pollen og propolis. 10. Som et ny initial etableres et korps af instruktører i vores 80 lokale foreninger (kaldes koordinatorer for biprodukter). Disse vil inviteres til vores workshops og konferencer. De skal virke som inspiratorer (formidler) i vores 80 lokale foreninger (sprede budskabet og lave praktisk demonstration). 11. Der laves praktiske workshops, hvor det vises hvordan man forfiner propolis og pollen til helsekost midler og salver. Der inddrages også voks og honning. 12. Der etableres en produktion af perga pollen. Det er pollen som er sat ind i tavlerne og formenteret. Disse kan udvindes ved at fryse pollentavlerne og slå pollenet frit, smat rense det for voksrester. 13. Projektet afsluttes med at der udgives et temahæfte om emnet: Sådan produceres dansk pollen og propolis 2017 150.000 (pollen og propolis) 300.000 (sorthonning) 2018 300.000 (pollen og propolis) 150.000 (sorthonning) 2019 300.000 (pollen og propolis) Aktiviteter År/aktivitet 2017 Budget Nedenstående er muligheder for knowhow opsamling og etablering af 25.000 samarbedsrelationer. Studie besøg hos Schweizerische pollenimkervereiningung (www.swiss-pollen.ch). Dette besøg vil være en vigtig basis opsamling af informationer og skabe kontakter. Besøget bør finde sted enten når indsamling eller ved behandling af råvarerne finder sted. Der laves 2 besøg. Deltagelse i den tyske apiterapi konference (http://apitherapie.de). I 2016 fandt den første propolis konference sted: (http://propolisconference2016.com) Evt deltagelse hvis denne afholdes igen. Apimondia (Tyrkiet - verdenskongressen). Start op workshop. Interesserede biavlere og koordinatorer inviteres til et indledende 30.000 møde på Danmark Biavlerforening konference i marts. Udenlandsk pollen og propolis foredragsholder inviteres som inspirator. Der etableres en række afprøvningsbigårde, hvor der laves forsøg med indsamling af 20.000 pollen og propolis. Formål, identifikation af bedste indsamlings tidspunkt, volumen, påvirkning af bistade. Der bør afprøves forskellige metoder, således at der kan etableres en dansk standard for bedste må at indsamle pollen og proplis.
Der indkøbes 40 pollenfælder og propolis fælder af 500 kr. Konsulenttimer og kørsel 65.000 I alt 150.000 År/aktivitet 2018 Budget Etablering af pollen/propolis hjemmeside 25.000 Erfarings opsamling Letlands Biavlerforening omkring håndtering af perga pollen. Evt. 10.000 andre kongresser med relation til pollen og propolis. 2 praktiske workshop om produktion af biprodukter, fokus pollen og propolis 55.000 Kvalitets undersøgelse af pollen, propolis, honning (analyseinstitut) 50.000 Afprøvning af renseudstyr, tappemaskine m.m. 45.000 Afprøvning af pollen og propolis fælder 20.000 Konsulenttimer og kørsel 120.000 I alt 300.000 År/aktivitet 2019 Budget Apimondia (Montreal), Apitherapi konference (sted ukendt) 20.000 Hjemmeside opdateres, produktion af informationsmateriale 25.000 Produktion af undervisningsmateriel til koordinatorer, PowerPoint video 10.000 Afprøvning af pollen og propolis fælder, samt perga pollen renser. 20.000 3 pollen propolis workshops fordelt over DK hvor der vises hvordan man laver propolis 50.000 og pollen produkter. Her inddrages også voks og honning. Produktion af temahæfte, layout, grafik, redaktion (sende ud med tidsskrift for 55.000 biavl+5.000 eksemplarer) Konsulenttimer og kørsel 120.000 I alt 300.000 Bilag 1 Propolis Propolis er biernes vigtigste forsvarsmiddel mod bakterier, svampe, virus og muligvis større fjender som myrer. Det er et klæbrigt materiale, som bierne indsamler fra forskellige planter, og som de bruger til at lukke sprækker og revner med i bistadet. Det bruges til at dække alle indre overflader med en tynd film. Ordet propolis er græsk og betyder foran byen. Samles fra træer Propolis indsamles af bierne. Det kommer først og fremmest fra knopskæl på træer. Poppeltræer er en af de vigtigste kilder i Europa men også kastanietræer og nåletræer spiller en rolle alt efter, hvad der er i det område, hvor bierne står. Formålet med det klæbrige stof på planternes knopper er beskyttelse mod netop bakterier, svampe, virus og også dyr, som kunne finde på at æde knopperne. Da propolis er en blanding af de planter, der vokser i et område, vil sammensætningen af propolis varierer noget fra sted til sted. Under indsamlingen blander bierne de klæbrige stoffer med spyt, og i stadet kan det blive blandet med bivoks. Det er helt afgørende for bifamiliernes overlevelse, at de har meget effektive midler til beskyttelse
mod bakterier, svampe og virus. Bifamilien med op mod 60.000 individer på en kneben plads, en temperatur på 37 0C., og larver, som ligger i et meget næringsrigt substrat. Dertil en voldsom trafik ud og ind af stadet. Bier, som færdes i blomster, hvor de henter nektar. Bier, som samler vand ved et vandhul. De slæber mængder af bakterier ind i stadet, uden at der normalt sker noget. Propolis er et af de vigtige midler til at holde bifamilien sund, sammen med den bakteriehæmmende effekt af honningen. Pollen indsamlet fra andre lande, kan bringe bisygdomme ind i Danmark, desuden kan det være svært at være sikker på kvaliteten af disse produkter. Derfor bør der laves en dansk produktion. Positive effekter fra propolis
Pollen Pollen biernes proteinkilde Pollen dannes af blomster som led i bestøvningen. Pollenkornene dannes på blomsternes støvdragere og skal flyttes over på støvfanget, hvor de spirer og sender et rør ned i blomstens frøanlæg, hvor befrugtningen sker. Pollenkornene består af en meget modstandsdygtig ydre skal, der dog indholder nogle porer. Bierne indsamler pollen fra blomsterne. Pollenkornene hænger i biernes pels og kæmmes ud af pelsen med kammene på bagbenene. Pollenklumperne samles i kurven. Bierne tilsætter eventuelt lidt nektar til klumpen, for at den skal hænge bedre sammen. Honningen, som bierne samler, dækker biernes behov for energi. Men pollen skal forsyne bierne med alle de øvrige næringsstoffer, proteiner, fedt, vitaminer og mineraler. Det er specielt vigtigt for ernæringen af bilarverne. Pollen i ernæringen Pollen er et ideelt afbalanceret næringsmiddel for bier, og det dækker fuldt ud biernes behov for alle de vigtige proteiner, vitaminer og mineraler. Pollen har et stort potentiale som et værdifuldt næringsmiddel. Ved at sammenligne værdien af pollen med forskellige næringsmidler viser det, at ved samme mængde kalorier, så ligger pollen højere med protein end bøf, bønner, fuldkornshvede, æbler, rå kål og tomater. Kun kyllingkød lå højere. Fedtindholdet i pollen er det halve af kylling og en fjerdedel af bøf. Pollen er en god kaliumkilde med et lavt indhold af natrium. Det indeholder meget calcium. Pollen har et højt indhold af jern 7,5 gange så meget som bøfkød, som ellers regnes for en god kilde. Der er et højt indhold af carotenoider og indholdet af vitamin A er højt. Pollen er en god B-vitaminkilde. C-vitaminindholdet er dobbelt så højt som i æbler.der er et højt indhold af pyridoxin, panthotensyre, folinsyre og biotin. Pollen er en rig kilde til mange mineraler zink, kobber, mangan og selen. Så bortset fra de fedtopløselige vitaminer, E, D og K så har pollen en sammensætning, der overgår så godt som alle andre næringsmidler. Pollen eller bibrød kan derfor tjene som en værdifuld næringskilde i områder med brist på varieret kost. Det kan bruges som tilskud til næringen til specielt børn. Bierne kan samle honning
og pollen fra ellers utilgængelige områder, og derved medvirke til at supplere en mangelfuld kost. Pollen og allergi Pollen, som spredes med vinden f.eks. græsser, nåletræer, birk, og bynke er kendt for at forårsage allergi. Det skyldes, at ved indåndingen kommer pollen direkte på slimhinderne i næsen og svælget, det kan endda komme i lungerne. Mange mennesker plages af allergi mod vindbåret pollen. Problemet er ikke så stort når pollen spises. Det kan have flere årsager. Bierne samler normalt ikke store mængder pollen fra vindbestøvede planter. Derfor vil det som regel være andre pollentyper end de, der fremkalder allergi, som man høster fra bierne. Der kan dog forekomme undtagelser. Ved indtagelse af pollen gennem munden kommer det ikke i kontakt med slimhinderne i næsen og svælget. Der er meget, som tyder på, at pollen, som spises, ikke er stærkt allergifremkaldende. Justin O. Schmidt har studeret forholdene og konkluderer, at normalt vil pollen, som spises, være mindre allergifremkaldene end jordnødder og skaldyr. Hos nogle mennesker fremkalder pollen, som man spiser, forstyrrelser i maven og tarmen. Det kan give diarré og mavepine. Så man skal i alle tilfælde begynde med mindre mængder pollen for at vurdere, hvorvidt det giver problemer. Ved salg af pollen bør man tilråde kunderne at prøve med mindre mængder i starten. Pollen til helse Pollen giver et tilskud til ernæringen af vigtige aminosyrer, vitaminer og mineraler. Så pollen kan være et godt supplement til at sikre en alsidig ernæring. Mange hævder, at de får det fysisk bedre. Sportsudøvere mener, det fremmer deres præstationer, og mange mener, det styrker de seksuelle evner. Men desværre mangler der veldokumenterede undersøgelser. Den bedst dokumenterede virkning af pollen er utvivlsomt den gavnlige virkning af pollen på kroniske betændelsestilstande i prostata. Adskillige undersøgelser har vist, at generne og betændelsen er reduceret efter, at patienterne havde spist pollen præparater. Man kender ikke årsagerne til den betydelige bedring i tilstanden som følge af pollenindtagelsen. En medvirkende årsag kan være, at pollen indeholder betydelige mængder zink. Zink spiller en rolle i funktionen af prostata, og noget tyder på, at zink har betydning for prostatas evne til at danne en bakteriehæmmende faktor til sædvæsken. Det er dog ikke entydigt vist, at det er årsagen. Der er flere undersøgelser, som tyder på, at pollen kan hjælpe til at formindske stråleskader fra røntgenstråler. Det er vist i undersøgelser med såvel dyr som mennesker. Mus som har fået doser af røntgen stråler, som normalt ville være dødelige, blev fodret med en kost med eller uden pollen. De mus, som fik pollen i maden, havde meget lavere dødelighed og færre skader på milt og thymuskirtlen, end de mus, som ikke fik pollen. Hos mennesker har det været undersøgt hos kvinder, der fik stålebehandling mod livmoderhalskræft. De kvinder, som fik pollen i maden følte færre bivirkninger end de kvinder, som ikke fik pollen. Kliniske undersøgelser af blodprøver viste også færre sideeffekter. Det er blevet hævdet, at man ved at spise honning med små mængder af pollen fra lokalområdet, kan forebygge eller reducere problemer med høfeber. Selv om der foreligger mange beretninger om at det hjælper, så er der ikke nogen videnskabelig belæg for påstanden. Det er der heller ikke ved påstanden om, at pollen kan medvirke til at forebygge eller helbrede kræft. Pollen har et stort indhold af carotenoider, og nogle undersøgelser tyder på, at carotenoider kan have en gavnlig effekt lige som organisk bundet selen, der også findes i pollen. Pollen og dyrefoder Der er mange undersøgelser, der viser gavnlige effekter af pollen i dyrefoder. Høns har lagt flere æg med mere farve i blommerne og smågrise er vokset bedre, når der har været pollen i foderet. Specielt ved opdræt af insekter i laboratoriet har pollen været et gavnligt element i foderet. I Zoologiske haver bruges pollen specielt som kosttilskud til silkeaber. Men de spiser jo også pollen i naturen.