Forsiden Matrikelkort: Copyright, kort & Matrikelstyrelsen G24-98 Blyant: http://www.xara.com/news/october06/img/pencil37.png
Titel: Stedfæstelse af servitutter Tema: - en problematisering og vurdering af de stillede løsningsforslag Faglig og professionel udvikling Projektperiode: Synopsis: 3. september 2007 28. januar 2008 Denne rapport er en vurdering af de anbefalede løsninger vedrørende stedfæstelse af servitutter i den Projektgruppe: L9LM-projekt-01 Deltagere: Vejledere: Mikkel Bjørn Aaen Lars Nielsen Britta Rasmussen Lars Ramhøj Oplagstal: 5 Sideantal: 125 kommende digitale tinglysning. Rapporten tager udgangspunkt i anbefalingerne fremsat af stedfæstelsesprojektgruppen, i dokumentet anbefalinger til håndtering af stedfæstelse af servitutter og bygninger på lejet grund. Foranalysen er en lokalisering, systematisering samt gruppering af nye tiltag i forhold til stedfæstelse af servitutter i e-tl. Resultatet af foranalysen er en generalisering af de fundne nye tiltag i ni grupper, samlet i tre mellemkategorier og én overordnet kategori Stedfæstelse af servitutter. Hovedanalysen er en vurdering af tiltagene ud fra fem udvalgte analyseområder. Vurderingerne bliver især foretaget i behovsvurderingen samt Retlige og praktiske konsekvenser. Resultatet af hovedanalysen er således vurderinger af konsekvenserne ved implementering af de ni tiltag. De ni vurderinger sammenfattes i en samlet konklusion. Slutteligt perspektiveres, på baggrund af erfaringer draget ud fra analyserne til et bud på, hvorledes en optimal løsning til stedfæstelse af servitutter kunne se ud, hvis der ikke skal tages hensyn til begrænsninger, såsom lovgivning og økonomi. Bilagsantal og -art: CD indeholdende litteratur og e-mailkorrespondance Afsluttet d. 18. januar 2008
Forord Denne rapport er udarbejdet af studerende på landinspektørstudiets 9. semester, under det Ingeniør- Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet. Projektet knytter sig til studieretningen Land Management og er udarbejdet under temaet Faglig og professionel udvikling (Professional Development). Projektets titel er Stedfæstelse af servitutter en problematisering og vurdering af de stillede løsningsforslag. Rapportens omdrejningspunkt er stedfæstelse af servitutter og bygninger på lejet grund. Et område inden for tinglysningssystemet, der endnu ikke er implementeret. Derfor fokuserer denne rapport primært på de påtænkte løsninger til håndtering af stedfæstelsen. Rapporten har karakter af en problematisering af de forventede tiltag, der skal udgøre servitut- og stedfæstelseshåndteringen i det kommende digitale tinglysningssystem. Kildehenvisninger er angivet ifølge Harvard-metoden, og litteraturlisten er at finde bagerst i rapporten. Kilder der knytter sig til én bestemt sætning er placeret før punktum, mens kilder der vedrører et afsnit placeres efter sidste sætnings punktum. Citater angives med kursiv og sættes i anførselstegn. Der er til rapporten vedlagt en cd med relevante bilag, artikler og mailkorrespondance. Denne er ligeledes at finde bagerst i rapporten. Forskellige personer har været os behjælpelige i forbindelse med udarbejdelse af rapporten. Derfor vil vi gerne takke følgende personer: Søren Ladegård Andersen, for udlevering af fælles notat fra PLF/DdL og KMS om stedfæstelse af servitutter. Hans Christian Gabriel fra Erhvervs- og Byggestyrelsen, for oplysninger omkring opslag i OIS. Malene Schütt fra ejendomsmæglerkæden Home, for oplysninger om ejendomsmægleres forhold til servitutter. Aalborg d. 18. januar 2008 Mikkel Bjørn Aaen Lars Nielsen Britta Rasmussen
Forkortelser Gennem denne rapport vil læseren møde en række forkortelser og der gives derfor her en oversigt over anvendte forkortelser i alfabetisk rækkefølge. AAU DdL DDS e-tl GML KMS PLF SFAG SFDB SFPG TL UL WFS WMS Aalborg Universitet Den danske Landinspektørforening Domstolsstyrelsen Elektronisk tinglysning Geographic Markup Language Kort & Matrikelstyrelsen Praktiserende Landinspektørers Forening Stedfæstelsesarbejdsgruppen Stedfæstelsesdatabasen Stedfæstelsesprojektgruppen Tinglysningsloven Udstykningsloven Web Feature Service Web Map Service
INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING... 5 1.1 INITIERENDE PROBLEM... 6 2. PROJEKTMETODE OG STRUKTUR FOR FORANALYSEN... 7 2.1 STRUKTUR FOR FORANALYSEN... 8 2.2 INDHOLD AF ANALYSERNE... 9 2.2.1 Anbefalingernes oprindelse... 9 2.2.2 Analyse af anbefalingerne... 9 2.2.3 Strukturering af tiltag fra anbefalingerne... 10 3. ANBEFALINGERNES OPRINDELSE... 11 3.1 BAGGRUNDEN FOR ANBEFALINGERNE... 11 4. ANALYSE AF ANBEFALINGERNE TIL HÅNDTERING AF STEDFÆSTELSE AF SERVITUTTER OG BYGNINGER PÅ LEJET GRUND... 17 4.1 FORMÅL MED ANBEFALINGERNE... 17 4.2 ANBEFALINGERNES ARBEJDSOMRÅDE... 18 4.3 ANBEFALINGERNES INDHOLD... 19 4.3.1 Tinglysningsservice... 19 4.3.2 Opdateringsservice... 21 4.3.3 Informationsservice... 21 4.3.4 Øvrige emner...22 5. STRUKTURERING AF TILTAG FRA ANBEFALINGERNE... 23 5.1 GRUPPERING AF TILTAGENE... 23 5.2 GRUPPERINGENS ANVENDELSE... 25 6. PROBLEMFORMULERING... 27 7. METODE TIL HOVEDANALYSEN... 29 7.1 DEFINITION AF ANALYSEOMRÅDERNE... 29 7.1.1 Præsentation af kategorien... 29 7.1.2 Hidtidige praksis og regelgrundlag... 30 7.1.3 Formålet med kategorien... 30 7.1.4 Behovsvurdering... 30 7.1.5 Retlige og praktiske konsekvenser... 31 7.2 ANVENDELSE AF JURIDISK METODE... 31 7.3 ANVENDELSE AF CASES... 32 7.4 STRUKTUR FOR HOVEDANALYSE... 32 1
8. STEDFÆSTELSESKRAVET...35 8.1 OMFANG...36 8.1.1 Præsentation af kategori...36 8.1.2 Hidtidige praksis og regelgrundlag...38 8.1.3 Formålet med kategorien...38 8.1.4 Behovsvurdering...39 8.1.5 Retlige og praktiske konsekvenser...41 8.2 METODER...43 8.2.1 Præsentation af metoder...43 8.2.2 Hidtidig praksis og regelgrundlag...44 8.2.3 Formål med kategorien...44 8.2.4 Behovsvurdering...45 8.2.5 Retlige og praktiske konsekvenser...46 9. TINGLYSNING AF RETTIGHEDER...49 9.1 STEDFÆSTELSESDOKUMENTATION...50 9.1.1 Præsentation af kategorien...51 9.1.2 Hidtidige praksis og regelgrundlag...52 9.1.3 Formålet med kategorien...53 9.1.4 Behovsvurdering...54 9.1.5 Retlige og praktiske konsekvenser...56 9.2 STILLINGTAGEN TIL HERSKENDE EJENDOM...58 9.2.1 Præsentation af kategorien...58 9.2.2 Hidtidige praksis og regelgrundlag...59 9.2.3 Formålet med kategorien...60 9.2.4 Behovsvurdering...61 9.2.5 Retlige og praktiske konsekvenser...63 9.3 BYGNINGER PÅ LEJET GRUND...65 9.3.1 Præsentation af kategorien...65 9.3.2 Hidtidige praksis og regelgrundlag...67 9.3.3 Formålet med kategorien...68 9.3.4 Behovsvurdering...68 9.3.5 Retlige og praktiske konsekvenser...69 9.4 TEGN-SELV LØSNINGEN...71 9.4.1 Præsentation af kategorien...71 9.4.2 Hidtidig praksis og regelgrundlag...72 9.4.3 Formål med kategorien...72 9.4.4 Behovsvurdering...73 9.4.5 Retlige og praktiske konsekvenser...76 9.5 SERVITUTERKLÆRING...82 9.5.1 Præsentation af kategorien...82 9.5.2 Hidtidige praksis og regelgrundlag...83 9.5.3 Formålet med kategorien...84 9.5.4 Behovsvurdering...84 9.5.5 Retlige og praktiske konsekvenser...85 2
10. SFDB (GIS I E-TL)... 89 10.1 IMPLEMENTERING AF SFDB I E-TL... 90 10.1.1 Præsentation af kategorien... 90 10.1.2 Hidtidig praksis og regelgrundlag... 93 10.1.3 Formål med kategorien... 94 10.1.4 Behovsvurdering... 94 10.1.5 Retlige og praktiske konsekvenser af kategorien... 100 10.2 BAGGRUNDSKORTET... 106 10.2.1 Præsentation af kategorien... 106 10.2.2 Hidtidige praksis og regelgrundlag... 108 10.2.3 Formålet med kategorien... 108 10.2.4 Behovsvurdering... 109 10.2.5 Retlige og praktiske konsekvenser... 110 11. KONKLUSION... 113 12. PERSPEKTIVERING... 117 12.1 DEN OPTIMALE HÅNDTERING AF SERVITUTSTEDFÆSTELSE... 119 12.1.1 Stedfæstelseskravet... 119 12.1.2 Ejendomsdatabase, stedfæstelsesdatabase og dokumentdatabase... 119 12.1.3 Adgang til oplysninger og visualisering af servitutter... 121 LITTERATURLISTE... 123 APPENDIKSFORTEGNELSE... 127 3
4
1. Indledning Sikring af fast ejendom kan retligt dateres helt tilbage til Jyske og Danske Lov, hvor overdragelse og rettigheder over fast ejendom skulle offentliggøres. Dengang foregik overdragelsen af rettigheder ved, at det blev bekendtgjort på tinge og indført i rettens protokoller. Efter etableringen af 1844-matriklen blev det, fra 1845, praksis, at tingbogen blev opbygget med matrikelnummeret som indgangsnøgle. Dette forandredes efter tinglysningslovens vedtagelse i 1926, hvor den enkelte ejendom fik et tingblad og protokollerne dermed kom til at fungere som løsbladsprotokoller. [Sørensen, 2000, s. 54-55] Dette system har i sit grundprincip ikke forandret sig siden og fungerer stadig således i dag, at en rettighed afleveres som et papirdokument til tinglysning og først optages i dagbogen, hvor det undersøges om rettigheden overholder de formelle krav, hvorefter den indføres i tingbogen. I nyere tid er edb i stor stil blevet indført i forvaltningen for at effektivere systemerne, også kaldet papirløs forvaltning. Tanken heri er, at al kommunikation, både internt i forvaltningen og eksternt mellem bruger og forvaltning, udelukkende skal foregå digitalt. Dette indbefatter ligeledes tinglysningssystemet, hvor der gennem de sidste 20 år er implementeret edb i tinglysningen. Dette førte til, at der i udgangen af år 2000 var indført edb i sagsbehandlingen, i samtlige tinglysningskontorer. Digitaliseringen er dog ikke fuldstændig, da akterne stadig er på papirform, ligesom tinglysning af en rettighed stadig foregår ved indlevering af papirdokumenter til tinglysningskontoret. Derfor nedsatte justitsministeriet i 2003 et tinglysningsudvalg, som fik til opgave at udarbejde et forslag til modernisering af tinglysningen, specielt iht. indførelse af fuldstændig papirløs tinglysning. [Tinglysningsudvalget, 2006, s. 13] Udvalgets arbejde resulterede i 2005 i betænkning nr. 1461 om varetagelse af tinglysningsopgaven. Denne betænkning førte til, at folketinget vedtog lov om ændring af lov om tinglysning og forskellige andre love [Lov om ændring af lov om tinglysning, 2006]. I realiteten omhandler ændringsloven digitalisering af tinglysningssystemet. Udover at loven er grundlaget for digitalisering af tinglysningen, er det særlig interessant, at der i loven sker fornyelse, hvad angår servitutter og bygninger på lejet grund. Disse skal nu ifølge loven stedfæstes geografisk 1. Dette er en ændring i forhold til nuværende praksis, hvor der ikke er krav om, at bygninger på lejet grund skal geografisk 1 Jf. TL 10, stk. 6, 19 og 22 5
stedfæstes i tingbogen. For servitutter er det kun nødvendigt at tage stilling til deres beliggenhed i forbindelse med servitutfordeling ved arealoverførsel og udstykning. Denne stillingtagen omfatter dog kun, hvorvidt servitutterne skal blive på den oprindelige ejendom, overføres til den nye ejendom eller fordeles på begge ejendomme. Med stedfæstelse er der indført et nyt begreb i forhold til tinglysningen af servitutter og bygninger på lejet grund, hvor det er nødvendigt at tage mange faktorer i betragtning, for bl.a. at sikre, at borgernes retsstilling ikke forringes i forhold til rettigheder over fast ejendom. Stedfæstelsen vil betyde en væsentlig ændring i praksis for den professionelle bruger af tinglysningssystemet, her tænkes især på landinspektørens rolle. Der arbejdes i øjeblikket på at fastsætte nærmere retningslinjer for selve stedfæstelsen. Dette gøres gennem nogle anbefalinger, der er udarbejdet af en projektgruppe under tinglysningsudvalget. Det er interessant at se nærmere på, hvad disse anbefalinger omfatter og hvordan de, i så fald de gennemføres, vil påvirke landinspektørens og andre professionelles arbejde såvel som borgernes tilgang til ejendomsretlige dispositioner. Herunder vil en vurdering af det egentlige behov og hensigten med hvert tiltag være interessant. Dette fordi vi har en formodning om, at gennemførelse af nogle projekter, med det formål at gøre noget digitalt, gennemføres fordi man kan, og ikke nødvendigvis fordi der er et reelt behov. Motivationen for at se nærmere på de nye tiltag, som anbefalingen foreskriver, er at såfremt anbefalingerne gennemføres, vil det påvirke landinspektørens arbejdsgange i forbindelse med arbejdet med servitutter og bygninger på lejet grund. Derfor er det væsentligt at se nærmere på, om anbefalingerne svarer dels til de formål, der foreskrives gennem lovgivningen, og dels de reelle behov. 1.1 Initierende problem I forbindelse med, at der i tinglysningsreformen er indført stedfæstelse af servitutter og bygninger på lejet grund, findes det interessant at undersøge anbefalingerne, der arbejdes med, nøjere. Disse anbefalinger lægger op til en række nye tiltag, der skal understøtte stedfæstelsen af servitutter og bygninger på lejet grund. Det interessante er de nye funktioner, som systemet fremover skal kunne håndtere. Det er derfor nødvendigt at identificere de nye tiltag, som anbefalingerne opstiller. Dette giver følgende initierende problemstilling. Hvilke nye tiltag foreslås etableret i forbindelse med stedfæstelse af servitutter og bygninger på lejet grund, og hvad er baggrunden for disse anbefalinger? 6
2. Projektmetode og struktur for foranalysen Dette afsnit har til formål at redegøre for, hvorledes den initierende problemstilling bliver bearbejdet. Afsnittet vil derfor indeholde en gennemgang af de emner, det er nødvendige at afdække for at finde frem til de nye tiltag, der findes i anbefalingerne, således at disse tiltag kan nærmere bearbejdes i hovedanalysen. Foranalysen tager udgangspunkt i de anbefalinger som Stedfæstelsesprojektgruppen (SFPG) har udarbejdet. Det er valgt, at anbefalingerne skal være udgangspunktet for dette projekt, da det primært er de nye tiltag vedrørende stedfæstelse af servitutter og bygninger på lejet grund, som anbefales indført. Disse må formodes at blive endelige på et tidspunkt og dermed praksis for, hvorledes stedfæstelsen skal foregå i tinglysningssystemet. Anbefalingerne er funderet i den nye tinglysningslov, men går på nogle områder videre end loven foreskriver. Derfor vil et udgangspunkt i eksempelvis lovteksten ikke nødvendigvis afdække alle de tiltag, der kan være interessante at belyse, både for borgeren og for de professionelles 2 fremtidige arbejde. For at præcisere foranalysens hensigt opstilles formål og mål for denne. Formål med foranalysen: - At give en kronologisk oversigt over det arbejde, der har ledt frem til anbefalingerne og en redegørelse for, hvor anbefalingerne finder deres fodfæste. - At identificere de nye tiltag, der bearbejdes i anbefalingerne, og som skal udgøre en vigtig del af stedfæstelsen af servitutter og bygninger på lejet grund i forhold til den fremtidige digitale tinglysning. Mål med foranalysen: - En oversigt over de relevante dokumenter og arbejdsgrupper, der har med de nye tiltag at gøre, således at disse senere kan benyttes til videnssøgning. - En identificering af en række tiltag og en gruppering heraf, der skal være genstand for en dyberegående analyse (problemformulering). Der må jf. formålet kun være tale om nye tiltag. 2 Her menes særlig landinspektøren. Andre professionelle kan være advokater og ansatte ved kommuner. 7
2.1 Struktur for foranalysen Dette afsnit beskriver overordnet de analyser, som foranalysen beskæftiger sig med. Dette med det formål at præcisere, hvordan formål og mål med foranalysen opfyldes. Afsnittet beskriver de afsnit og deres indhold, som vil blive behandlet gennem foranalysen. For at kunne opfylde formålene og målene med foranalysen, tager denne rapport udgangspunkt i anbefalingerne udarbejdet af SFPG, for at få afdækket alle de relevante informationer i disse. Det er både det indholdsmæssige og baggrunden for anbefalingerne. Foranalysen får således karakter af en beskrivende undersøgelse. [Andersen, 2005 s. 20] Den viden, der fremkommer her, er endvidere nødvendig for at kunne gruppere de nye tiltag i anbefalingerne. Denne gruppering vil blive anvendt som struktur for mere tilbundsgående analyser, der vil blive gennemført i hovedanalysen. Metoden for hovedanalysen vil blive behandlet senere i rapporten. Før det beskrives, hvordan det initierende problem søges konkretiseret til problemformuleringen, vil arbejdsprocessen først blive beskrevet på et mere generelt niveau. Hensigten med dette er at synliggøre de generelle overvejelser, der er foretaget mht. struktureringen af foranalysen. For at kunne svare på det initierende problem, er det nødvendigt at foretage analyser, det være sig af både teoretisk og empirisk art, hvorefter problemformuleringen kan opstilles. Begrebet teori skal i denne sammenhæng forstås som et sæt af elementer/begreber/variable med angivelse af, hvordan disse hænger sammen og hvornår teorien kan siges at være gyldig. Empiri skal her forstås som erfaringsbaserede observationer. [Andersen, 2005, s. 24-31] Især strukturering af disse. Strukturen på foranalysen bliver på baggrund af det beskrevne som vist i Figur 1. Der skal til figuren nævnes, at denne beskriver, hvilke afsnit foranalysen indeholder og om disse er Teori Empiri Initierende problem Anbefalingernes oprindelse Analyse af anbefalingerne Strukturering af tiltag fra anbefalingerne Problemformulering Struktur for hovedanalyse Hovedanalyse Figur 1 - Strukturdiagram for foranalysen, samt relationer til hovedanalysen. 8
af teoretisk eller empirisk art. Desuden vises samtidig også afsnittenes relation indbyrdes samt til problemformulering, struktur for hovedanalysen og selve hovedanalysen. Det ses af figuren, at foranalysen indeholder tre dele, der danner baggrund for opstilling af problemformuleringen. Derudover ses det også, jf. pilene, at foranalysens karakter af en beskrivende undersøgelse gør, at de to af analyserne kan anvendes videre end som baggrund for at opstille problemformuleringen. Analysen anbefalingernes oprindelse kan, jf. pilen, anvendes i hovedanalysen, som baggrundsviden. Endvidere er det værd at bemærke til pilen fra afsnittet strukturering af tiltag fra anbefalingerne til struktur for hovedanalyse. Denne analyse kan således anvendes til andet end kun at give overblik over, hvilke områder de enkelte tiltag hører under. Den kan endvidere anvendes som struktur for hovedanalysen, da denne viser en gruppering af de nye tiltag, der skal analyseres mere dybdegående. 2.2 Indhold af analyserne Dette afsnit er en konkretisering af, hvad de enkelte analyser i foranalysen indeholder. Afsnittet er opdelt i tre underafsnit, som hver især indeholder beskrivelse af den enkelte analyses indhold. 2.2.1 Anbefalingernes oprindelse For at kunne forstå anbefalingerne indhold og de emner, der beskrives heri, er det nødvendigt med en præsentation af, hvad anbefalingerne egentlig er, samt baggrunden for Stedfæstelsesprojektgruppens nedsættelse og arbejde. Der vil desuden ske en præsentation af de forskellige dokumenter, der ligger til grund for anbefalingerne. Det er væsentligt at have kendskab hertil, ikke alene for at få kendskab til anbefalingernes baggrund, men også fordi, at disse kan være anvendelige senere i hovedanalysen. 2.2.2 Analyse af anbefalingerne Selve analysen af anbefalingerne indeholder flere delmål, men gennemgående er målet at identificere nye tiltag. Først redegøres for det konkrete formål med anbefalingerne. Herefter ses på de nye tiltag, der ikke kun omfatter selve indholdet i anbefalingerne. Dette kommer til udtryk i afsnittet Anbefalingernes arbejdsområde. Her er det ikke som sådan selve anbefalingernes indhold der undersøges nærmere, men i stedet det organisatoriske i forhold til stedfæstelsen, og hvor ansvaret placeres. Altså en beskrivelse af, hvilke dele af det nye tinglysningssystem, der berøres af stedfæstelsen og anbefalingerne og som behandles i 9
nærværende rapport. I forhold til stedfæstelse sker der visse strukturelle ændringer i forhold til servitutter og bygninger på lejet grund. Stedfæstelsen stiller krav om, at det hidtidige tinglysningssystem skal indeholde mere end tidligere, nemlig stedfæstelsen og håndteringen af denne. Dette medfører nogle prioriteringer og tildeling af ansvar uden for tinglysningsretten. Denne strukturering beskrives her. Derefter dykkes nærmere ned i indholdet, og den overordnede opbygning af anbefalingerne præsenteres. Sidst men ikke mindst beskrives kort de nye emneområder/tiltag, som anbefalingerne arbejder med. 2.2.3 Strukturering af tiltag fra anbefalingerne Dette afsnit har til formål kort at samle op på foranalysen og særligt de emneområder/ tiltag, der skal behandles videre i hovedanalysen. Dette gøres ved at tage udgangspunkt i de nye fundne tiltag vedrørende stedfæstelsen, som er lokaliseret i analysen af anbefalingerne. De fundne tiltag samles så i mere overordnede kategorier, hvis dette er muligt. Metoden der anvendes hertil, er en vurdering af, om der er sammenhænge imellem de enkelte tiltag og i givet fald hvilke. Herefter foretages endnu en vurdering i forhold til, om der er sammenhænge mellem de enkelte kategorier. Dette foretages indtil alle kategorier kan samles under en hovedkategori, som er stedfæstelse af servitutter og bygninger på lejet grund. 10
3. Anbefalingernes oprindelse Det er et mål for den nye e-tinglysning, at der skal foretages en stedfæstelse af servitutter, hvilket ikke tidligere er set i tinglysningssammenhæng. For at denne stedfæstelse kan realiseres i det nye system, er det valgt at nedsætte en stedfæstelsesprojektgruppe (SFPG) med repræsentanter fra KMS, PLF og med inddragelse af AAU, som skal udarbejde anbefalinger til, hvordan stedfæstelsen skal foregå. Resultatet af SFPG arbejde er de anbefalinger, som nærværende kapitel vil behandle. For at få en forståelse for anbefalingernes oprindelse, er det valgt i det følgende at foretage en kronologisk gennemgang af arbejdsprocessen vedrørende digital tinglysning. Gennemgangen skal endvidere ses som en introduktion til de dokumenter og udvalgsarbejder, der ligger til grund for anbefalingerne. Dokumenterne og udvalgsarbejderne vil, i den udstrækning de findes relevante i situationen, blive anvendt i hovedanalyse, til at belyse de grundlæggende aspekter indenfor et givent emneområde. 3.1 Baggrunden for anbefalingerne Brugen af computere i den offentlige forvaltning, og generelt i samfundet, har været den direkte årsag til, at det er fundet interessant at vurdere mulighederne for anvendelse af edb i tinglysningen. I bemærkningerne til lovforslaget om edb i tinglysningen fra 1991 nævnes hovedformålet med omlægningen af tinglysning til edb som: en generel teknologisk modernisering af tinglysningsvæsenet [Forslag til ændring af tinglysningsloven, 1991, bemærkningerne 1. indledning]. Loven blev endeligt vedtaget i 1992 og kan betegnes som det første skridt på vejen mod et fuldstændigt papirløst tinglysningssystem altså en modernisering af tinglysningsvæsenet. En tidslinie vil i det følgende illustrere hvilke tiltag, der er gjort på vejen mod et papirløst tinglysningssystem. 11
1992 Vedtagelse af Lov nr. 281 af 29. april 1992 om edb i tinglysningen 1992-2000 1996 2000 aug. 2003 Efteråret 2004 mar. 2005 apr. 2005 maj. 2005 jun. 2005 feb. 2006 jun. 2006 jun. 2006 nov. 2006 2007 Efteråret 2007 26.mar. 2008 nov. 2008 Omlægning af tinglysningsregisteret til edb Tinglysningsudvalg vurderer mulighed for fuldstændig papirløs tinglysning Offentliggørelse af Betænkning nr. 1394/2000 om papirløs tinglysning Justitsministeriet nedsætter endnu et tinglysningsudvalg Deloitte Consulting udarbejder konsulentanalyser vedrørende tinglysning Nedsættelse af en arbejdsgruppe vedr. servitutter Arbejdsgruppen vedr. servitutter afleverer rapport Nedsættelse af en projektorganisation vedr. IT-løsningen Offentliggørelse af Betænkning nr. 1461/2005 om varetagelse af tinglysningsopgaven Offentliggørelse af Betænkning nr. 1471/2006 om digital tinglysning Vedtagelse af Lov nr. 539 af 8. juni 2006 om digital tinglysning Offentliggørelse af Kravspecifikation til e-tl Kontrakt om udarbejdelsen af e-tl underskrives med CSC Nedsættelse af stedfæstelsesprojektgruppe ang. håndtering af stedfæstelse af servitutter og bygninger på lejet grund Udarbejdelse af anbefalinger i stedfæstelsesprojektgruppens Oprindelig fastsat dato for overgang til digital tinglysning Ny dato for overgang til digital tinglysning Figur 2 - Tidslinie, der illustrerer arbejdet mod fuldstændig papirløs tinglysning. På baggrund af [Brogård et al., 2006, s. 6] og [Schaarup et al., 2007, s. 91]. Det fremgår af Figur 2, at arbejdet med at gå fra papirbaseret tinglysning til papirløs tinglysning har stået på i mere end 15 år. Dette er dog en sandhed med modifikationer, da formålet i begyndelsen primært var at modernisere og effektivisere tinglysningen, ved at benytte sig af de teknologiske muligheder som edb en gav. Således var det først i 1996, at der blev nedsat et udvalg, der skulle vurdere mulighederne for en papirløs tinglysning. Dette udvalgs arbejde resulterede i Betænkning nr. 1394/2000 om papirløs tinglysning. Det fremgår af betænkningen, at den bedste løsning for den fremtidige tinglysning ville være en komplet papirløs tinglysningsordning, baseret på en digital signatur, der skulle erstatte den manuelle underskrift. Dog fandtes det i udvalget, at en sådan ordning ikke var realistisk set i lyset af, at de tekniske og retlige rammer ikke var til stede. [Betænkning 1461, 2005, s. 10-12
11] Beslutningen om indførelse af papirløs tinglysning blev hermed for en stund lagt på hylden. I 2003 nedsattes der igen et tinglysningsudvalg, der skulle undersøge mulighederne for gemmeførelse af fuldstændig papirløs tinglysning og overveje om tinglysningen kunne organiseres på en bedre og mere effektiv måde. [Betænkning 1461, 2005, s. 7] Udvalgets arbejde resulterede bl.a. i nedsættelse af en servitut-arbejdsgruppe til vurdering af, hvordan servitutter kunne håndteres i det papirløse tinglysningssystem. Udvalgets arbejde resulterede i Betænkning nr. 1461/2005 om varetagelsen af tinglysningsopgaven. Af betænkningen fremgår det, at tinglysningsopgaven kan varetages bedre og mere effektivt ved en centralisering. Dette dog forudsat af, at tinglysningen gøres papirløs/digital. Som en del af betænkningen fremgår endvidere servitut-arbejdsgruppens anbefaling til, hvordan servitutter skal behandles i det papirløse tinglysningssystem. Arbejdsgruppen anbefaler her, at der bør foretages en standardisering af stedfæstelsen og at matrikelkortet bør anvendes som grundlag herfor. [Betænkning 1461, 2005, s. 59-60] Dette er første gang stedfæstelsen af servitutter bliver nævnt i relation til digital tinglysning. Perioden fra 2003 til 2005 var altafgørende for det fremtidige papirløse tinglysningssystem. I denne periode kunne det nedsatte tinglysningsudvalg fremføre bevis for, at det var teknologisk muligt at skabe et papirløst tinglysningssystem, uden at skulle gå på kompromis med retssikkerheden, hvilket var årsagen til, at det tidligere udvalgsarbejde blev lagt på hylden. Desuden kunne udvalget fremføre, at tinglysningen kunne organiseres bedre og mere effektivt ved en centralisering, forudsat at tinglysningen digitaliseres. Derved ville omkostningerne til lønninger falde markant samtidig med, at sagsbehandlingstiderne forkortes og ville blive ens for hele landet. Den papirløse tinglysning var ikke længere blot en tanke, men derimod på vej mod en realisering. I 2006 udfærdigede tinglysningsudvalget endnu en betænkning Betænkning nr. 1471/2006 om digital tinglysning. Denne betænkning bygger videre på Betænkning nr. 1461/2005 og servitut-arbejdsgruppens rapport, og det fremgår tydeligt, at tinglysningsudvalget er klar over, at der er et yderligere behov for at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal vurdere på, hvordan servitutter skal behandles. Der lægges således op til, at der nedsættes følgegrupper, der kan bidrage med den løbende tekniske tilpasning af systemet og om lovgivningsmæssige spørgsmål. [Betænkning 1471/2006, s. 28]. Det er ingen hemmelighed, at det primært har været banker og realkreditinstitutioner, der har været initierende for udviklingen af den papirløse tinglysning, da netop disse kan betragtes som den største brugergruppe af tingbogen. Dette har således også været årsagen til, at andre dele af 13
tinglysningssystemet har været lavere prioriteret, herunder tinglysning af servitutter og bygninger på lejet grund. Af selv samme årsag kan der til betænkningen stilles mange spørgsmål til den egentlige håndtering af stedfæstelse af servitutter og bygninger på lejet grund. Det er fremme i denne sammenhæng, at det skal være muligt at lagre digitale kort i akten [Betænkning 1471/2006, s. 195]. Der er dog ikke vurderet yderligere på, hvordan dette skal gøres rent praktisk. Der kan stilles spørgsmål ved, hvem der har initieret, at stedfæstelse skal gennemgå så radikale ændringer, som det foreslås i betænkning 1471. For eksempel fremgår det i denne, at servitutters geografiske udstrækning skal stedfæstes. Det er tvivlsomt, at det skulle være i bankernes interesse, at servitutter er stedfæstet og dette gælder for så vidt også for tinglysningsdommeren. Årsagen hertil er, at bankerne bruger tinglysningen til at vurdere, hvad der er tinglyst på en given ejendom og hvad det overordnet betyder. Dette kan tænkes ligeledes at være gældende for tinglysningsdommeren. Derimod kunne det være i grundejernes interesse at have kendskab til, hvilke byrder, der hviler på deres ejendomme og for hvilke arealer, de er gældende. Men om nogen må landinspektørerne have interesse i forbindelse med matrikulære sager, hvor det er nødvendigt at afgive servituterklæring. Svaret på spørgsmålet om, hvem der har initieret, at der skal ske stedfæstelse, må bero på et ønske fra landinspektørerne. Som en konsekvens af ønsket om digital tinglysning, var det en forudsætning, at den gældende tinglysningslov blev revideret, således at de krav, der blev stillet, blev hjemlet i lov. Lov nr. 539 af 8. juni 2006 om digital tinglysning blev vedtaget, og det fremgår bl.a. heraf, at servitutter og bygninger på lejet grund skal stedfæstes. Med loven vedtaget, kunne kravspecifikationen til e-tl offentliggøres og kontrakten om udarbejdelse af systemet underskrives. På dette tidspunkt var der dog stadig mange spørgsmål vedrørende, hvordan stedfæstelsen konkret skal håndteres på trods af, at der var mindre end to år til den planlagte overgang til papirløs tinglysning. For at løse de problemer, der er omkring stedfæstelse af servitutter og bygninger på lejet grund er stedfæstelsesprojektgruppe (SFPG) nedsat. Denne gruppe kommer med løsningsforslag i form af anbefalinger til, hvordan stedfæstelsen bedst håndteres i henhold til de tidligere arbejder, der har fundet sted. Stedfæstelsesprojektgruppens anbefalinger er endnu ikke offentliggjorte, og skal derfor ses som interne arbejdspapirer mellem projektgruppen og den mere overordnede stedfæstelsesarbejdsgruppe (SFAG). Stedfæstelsesarbejdsgruppen er nedsat på baggrund af kommentarerne til ændringsloven, hvoraf det fremgår, at de nærmere regler vedr. stedfæstelse vil blive udformet i samarbejde med Domstolsstyrelsen, Miljøministeriet, Kort & Matrikelstyrelsen, DdL og PLF [Lov om 14
ændring af tinglysning, 2006, kommentar 39]. Sammensætningen af SFAG dækker således både de professionelle brugere DdL og PLF, myndighederne til varetagelse af stedfæstelsesopgaven - KMS og Domstolsstyrelsen samt den lovgivende myndighed Miljøministeriet. Dermed er det sikret, at implementeringen af stedfæstelsen sker på en bred baggrund, og at denne tilgodeser alle parter med interesse i stedfæstelsen. Repræsentationen af landinspektørerne må ses som et tegn på, at de har initieret indførelsen af stedfæstelsen. Anbefalingerne fra SFPG indeholder overordnet forslag til håndtering af ændringerne i TL 10, 19 og 22, der omfatter stedfæstelseskravet for servitutter og bygninger på lejet grund. Med andre ord er dette implementering af et system til håndtering af stedfæstelse af servitutter. Anbefalingerne behandler yderligere indførelsen af et nyt register til håndteringen af stedfæstelsen. Herunder også, muligheden for at visualisere stedfæstelsen ved anvendelse af en GIS-løsning. Det er ikke os bekendt, på hvilket tidspunkt i forløbet det besluttedes, at stedfæstelsen skulle håndteres i en GIS-løsning, men ikke desto mindre er det denne løsning, der vælges til visualisering. Derfor er det også denne løsning, der tages i betragtning når problemerne ved stedfæstelse skal håndteres. Vi anser anbefalingerne for overordnet at indeholde to dele, henholdsvis en del, der varetager håndteringen af stedfæstelsen, hvilket er konkrete løsningsforslag angående, hvordan stedfæstelsen skal håndteres, vedligeholdes og udføres. Den anden del af anbefalingerne er implementeringen af stedfæstelsesdata i tinglysningssystemet, hvilket omfatter, hvordan stedfæstelsen skal udformes og visualiseres gennem en GIS-løsning. 15
16
4. Analyse af anbefalingerne til håndtering af stedfæstelse af servitutter og bygninger på lejet grund I kapitel 3 er det beskrevet, at dokumentet anbefalingerne til håndtering af stedfæstelse af servitutter og bygninger på lejet grund er udarbejdet af SFPG nedsat under Stedfæstelsesarbejdsgruppen (SFAG). Nærværende kapitel har til hensigt at analysere disse førnævnte anbefalinger, for at lokalisere de nye tiltag, som foreslås i forbindelse med stedfæstelse af servitutter og bygninger på lejet grund indføres i tinglysningen. Disse tiltag er samtidig de emner, der er interessante at uddybe og behandle yderligere gennem rapporten. Før analysen af de nye tiltag i de foreslåede anbefalinger foretages, findes det nødvendigt først at belyse formålet med anbefalingerne, da dette vil sætte anbefalingerne i den rette kontekst og gøre det muligt senere at vurdere den enkelte anbefaling i forhold til det overordnede formål. Derfor vil kapitlet blive indledt med et afsnit omhandlende anbefalingernes formål. Herefter vil anbefalingernes arbejdsområde blive belyst. Med dette menes en præcisering af, hvilke områder af tinglysningen de foreslået anbefalinger kommer til at berøre. Efterfølgende disse to afsnit følger et afsnit omhandlende analyse af anbefalingernes indhold, hvor det vil blive præciseret, hvilke nye tiltag stedfæstelsen af servitutter og bygninger på lejet grund vil medføre. 4.1 Formål med anbefalingerne Tidligere er det beskrevet, at anbefalingerne stammer fra længere tids arbejde med at indføre stedfæstelse af servitutter i tinglysningssystemet. Således er stedfæstelsen af servitutter nævnt i lov om ændring af tinglysning 10, 19 og 22 [Lov om ændring af tinglysning]. I kommentarerne til lovens 10, stk. 6 kan der bl.a. læses, at angivelse af servitutters geografiske udstrækning har til formål at højne informationsniveauet i tingbogen og lette stillingtagen til de enkelte servitutter, i forbindelse med en senere opdeling af ejendommen. Endvidere er formålet også at give brugeren af tingbogen en bedre forståelse af, hvilken geografisk udstrækning en bestemt servitut har over en bestemt fast ejendom. [lov 17
om ændring af tinglysning, 2006, kommentar 39]. Der er således nogle bagvedliggende rammer for arbejdet med stedfæstelsen af servitutter i SFPG og arbejdet skal derfor ses som et forslag til håndtering af TL 10, 19 og 22. SFPG har formuleret følgende overordnet formål med anbefalingerne: - At forbedre overblikket over retstilstanden på den enkelte faste ejendom gennem opbygning af et landsdækkende register over stedfæstede servitutter og bygninger på lejet grund Herudover er formålet: - At lette arbejdsgangene for professionelle faggrupper der i det daglige håndterer servitutter og bygninger på lejet grund, - At lette arbejdet med at udrydde uaktuelle servitutter på den enkelte ejendom, - At udnytte de teknologiske muligheder, der eksisterer i dag på området, i større omfang end tidligere [Stedfæstelsesprojektgruppen, 2007 (B), s. 3] 4.2 Anbefalingernes arbejdsområde Jævnfør det overordnede formål med anbefalingerne, skal overblikket over retstilstanden på den enkelte faste ejendom søges forbedret gennem oprettelse af et register over stedfæstede servitutter og bygninger på lejet grund. Det betyder i forhold til tidligere, hvor al registrering af rettigheder over bestemte faste ejendomme har fundet sted i tingbogen, at der skal oprettes et nyt register til at varetage lagringen af information om den geografiske udstrækning. Denne benævnes stedfæstelsesdatabasen (SFDB). Denne database vil derfor blive en integreret del af tinglysningssystemet. Særlig interessant er endvidere, at denne database skal drives af KMS [Stedfæstelsesprojektgruppe, 2007]. Fremtidens tinglysningssystem vedrørende stedfæstelse vil organisatorisk blive opdelt, som skitseret i Figur 3. DSS e-tl database (tingbog) ID KMS Stedfæst. database Figur 3 - Opdelingen af databaser i det fremtidige tinglysningssystem Som det ses af Figur 3 kommer de to databaser til at høre under hver sin myndighed. Herudover beskriver figuren også, at selvom SFPG, og dermed også anbefalingerne, fortrinsvis arbejder med SFDB, vil oprettelsen af denne også have betydning for tingbogen og tinglysningen i det hele taget, da SFDB og tingbogen vil være indbyrdes afhængige af 18
information fra hinanden, jf. pilen i figuren. Derfor vedrører anbefalingerne direkte SFDB, men indirekte også e-tl. 4.3 Anbefalingernes indhold For at kunne lokalisere de nye tiltag, som anbefalingerne afstedkommer, er det nødvendigt at gennemgå anbefalingerne systematisk. Dette vil blive gjort ved at analysere anbefalingernes indhold ud fra fire overordnede emner, som anbefalingerne er inddelt i: - Tinglysningsservice - Opdateringsservice - Informationsservice - Øvrige emner Anbefalinger kan overordnet set betragtes som inddelt efter, hvilken service de omhandler. De fire emner vil i det efterfølgende blive behandlet hver for sig i selvstændige underafsnit. Her beskrives først overordnet, hvad emnet indeholder, hvorefter de nye tiltag beskrives og slutteligt, hvad det enkelte tiltag overordnet indeholder. De nye tiltag skal her forstås som værende tiltag af juridisk eller proceduremæssig karakter i forbindelse med stedfæstelsen af servitutter og bygninger på lejet grund jf. det initierende problem, se afsnit 1.1. Derfor vil tiltag omhandlende andre emner end de førnævnte ikke blive viderebehandlet i rapporten. 4.3.1 Tinglysningsservice Emnet er en beskrivelse af de funktionaliteter, der gør det muligt at stedfæste servitutter og bygninger på lejet grund. Dette omfatter både stiftelse og aflysning af servitutter eller bygning på lejet grund samt slettelse af uaktuelle data fra SFDB. Tinglysningsservice er et bredt emne, da beskrivelsen af funktionaliteter til stedfæstelse af servitutter og bygninger på lejet grund berører mange elementer. Det er både nødvendigt at beskrive, hvorledes dette rent data- og proceduremæssigt bør foregå, men dette fører også andre ændringer med sig. For ændringer i tinglysningen vedrørende stedfæstelse af servitutter, nødvendiggør en stillingtagen til, hvad indholdet af en anmeldelse af en servitut skal indeholde og ikke mindst, hvordan dette skal foregå. Herved berøres både praktiske og juridiske problemstillinger, hvilket nødvendiggør en bred vifte af nye tiltag, for at implementere stedfæstelsen i tinglysningssystemet. Denne rapports synsvinkel er en fokusering 19
på de tiltag, som betyder en ændring i tinglysningen, og ikke hvordan dette rent datamæssigt bør opbygges. Efter gennemlæsning af emnet tinglysningsservice i anbefalingerne findes følgende emner listet i Tabel 1, relevante for videre behandling i rapporten. Der er endvidere i tabellen foretaget en kort beskrivelse af, hvad det enkelte emne indeholder. Nye tiltag tilknyttet emnet Beskrivelse tinglysningsservice Funktionaliteter til stedfæstelse af nye og eksisterende servitutter Omfang af stedfæstelsen Stedfæstelsesmetoder Kategorisering og navngivning af servitutter Nøjagtighedsklasser ved absolut bestemmelse Nyt format for servituterklæringen Procedurer ved unøjagtigheder i matrikelkortet Forskelle i håndteringen af servitutter og bygninger på lejet grund e-rids GML-fil Behandler de funktionaliteter, der skal stilles til rådighed for brugeren ved stedfæstelse af nye og eksisterende servitutter. Dette omhandler bl.a. en tegn-selv løsning. Angiver retningslinier for omfanget af stedfæstelse ved stiftelse af nye servitutter samt i forbindelse med afgivelse af servituterklæring. Beskriver, hvilke metoder, der skal anvende ved stedfæstelsen af servitutter, samt hvilken notation disse skal have i GML-filen. Indeholder retningslinier for indførelse af en standardkategorisering af servitutter, både nye og eksisterende, til understøttelse af en GIS-løsning til visualisering af servitutter. Vedrører nøjagtighedsklasser ved absolut bestemmelse af servitutter, hvilket er en af metoderne, hvormed stedfæstelse kan foretages. Angiver, hvilket format servituterklæringerne bør have i fremtiden, som en konsekvens af indførelsen af SFDB og GML-filer. Er en stillingtagen til problemstillingen, at store afvigelser i matrikelkortet kan have betydning for, at en absolut bestemmelse af servitutters geografiske udstrækning vil give et forkert udtryk ved anvendelse af matrikelkortet som visualiseringsgrundlag. Er retningslinier for, hvordan stedfæstelsen af bygninger på lejet grund bør håndteres. Beskriver e-ridsets udformning og rolle i tinglysningssystemet. En angivelse af de testprocedurer og kontroller af GML-filernes formelle og juridiske indhold, der skal være i tinglysningssystemet. Tabel 1 Nye tiltag tilknyttet emnet tinglysningsservice, baseret på [Stedfæstelsesprojektgruppen, 2007] Det ses ud fra Tabel 1, at emnet tinglysningsservice indeholder en bred vifte af forskellige nye tiltag, som vi finder interessante at arbejde videre med i denne rapport. 20
4.3.2 Opdateringsservice Emnet er en beskrivelse af de funktionaliteter, der gør det muligt at ændre skelbilledet og derved ændre i stedfæstede servitutter og bygninger på lejet grund, uden at der sker ændringer i ejendomssituationen. Dette kan forekomme som en konsekvens af kortforbedring og korttilpasning samt ved forbedring af stedbestemmelsen af allerede stedfæstede servitutter. Det er derfor en beskrivelse af, hvorledes brugeren skal opdatere vha. SFDB samt hvorledes systemet skal håndtere opdateringen og sikre ejendomssituationen ikke ændres på trods af, at skelbilledet ændres. Det at emnet beskriver begge områder gør, at der er en del vi ikke finder interessant at undersøge nærmere. Dette på baggrund af, at anbefalingerne til, hvorledes brugeren skal foretage en opdateringen er et teknisk problem, og derved er mindre interessant set med denne rapports synsvinkel. Derfor bliver der fra anbefalingerne omhandlende opdateringsservice kun uddraget følgende emne til videre behandling i rapporten: Nye tiltag tilknyttet emnet Beskrivelse opdateringsservice Opretholdelse af topologisk og datamæssig Er en angivelse af krav til de procedurer, som skal konsistens være til stede for at opretholde konsistens mellem det visuelle udtryk af de stedfæstede servitutter og det bagvedliggende data i forbindelse med en ændring af ejendomssituationen. Tabel 2 - Nye tiltag under emnet opdateringsservice, baseret på [Stedfæstelsesprojektgruppen, 2007] 4.3.3 Informationsservice Dette er en beskrivelse af de funktionaliteter, som gør det muligt for brugeren at få adgang til data fra SFDB. Herunder beskrives også, hvorledes SFDB bør integreres i eksisterende systemer og særligt integrationen med e-tl. Desuden beskrives, hvorledes brugerens interaktion med SFDB bør foregå gennem en brugergrænseflade samt udseende og indhold af denne. Slutteligt behandles også adgangen til og brug af data. En del af emnet findes ikke interessant at behandle i denne rapport, hvilket omfatter anbefalingernes omhandling af de visuelle aspekter af interaktionen med brugeren. Dermed bliver der fra anbefalingerne vedrørende informationsservice, udtaget følgende emne, vist i Tabel 3. 21
Nye tiltag tilknyttet emnet informationsservice Funktionaliteter i informationsservicens brugergrænseflade Beskrivelse Angiver anbefalinger i forhold til, hvordan brugeren skal have adgang til SFDB samt integration af SFDB i eksisterende systemer. Herunder også e-tl. Tabel 3 - Nye tiltag under emnet informationsservice, baseret på [Stedfæstelsesprojektgruppen, 2007] 4.3.4 Øvrige emner Dette afsnit omhandler forskellige tiltag og stillingtagen til diverse emner, som er nødvendige i forhold til implementeringen af stedfæstelse af servitutter og bygninger på lejet grund i tinglysningssystemet, som ikke falder ind under de andre emner i anbefalingerne. Derved er de enkelte tiltag indenfor dette emne af meget forskellig karakter. Der behandles herunder både problemstillinger af ren praktisk karakter, men også juridiske spørgsmål vedrørende bl.a. fremtidig praksis når servitutter skal registreres på den herskende ejendom og denne senere udstykkes. Ud fra dette emne er der i Tabel 4 angivet følgende tiltag, som er interessante at behandle yderligere i denne rapport. Nye tiltag tilknyttet emnet øvrige emner Stedfæstelse ved andre matrikulære sagsgange Herskende ejendom Beskrivelse Er en stillingtagen til, om der skal stedfæstes ved andre matrikulære sagsgange end ved udstykning og arealoverførsel. Beskriver anbefalingerne vedrørende konsekvenserne af, at servitutter skal registreres på den herskende ejendom, når denne udstykkes. Tabel 4 - Nye tiltag under emnet øvrige emner [Stedfæstelsesprojektgruppen, 2007] Efterfølgende at de interessante emner i det ovenstående er lokaliseret, er det nødvendigt at strukturere disse, for på en hensigtsmæssig måde at kunne undersøge disse mere uddybende. Dette skyldes, at nogle af emnerne har en indbyrdes sammenhæng, som det er interessant at få belyst nærmere. Denne strukturering foretages i det efterfølgende kapitel 5. 22
5. Strukturering af tiltag fra anbefalingerne Nærværende kapitel vil samle op på de nye tiltag, der fremkommer af anbefalingerne, der er behandlet i de to foregående kapitler. Grundlaget for kapitlet vil hovedsagligt være tabellerne, fra kapitel 4, hvori de interessante tiltag, i det kommende tinglysningssystem mht. stedfæstelse af servitutter og bygninger på lejet grund, er skitseret. Kapitlet vil desuden lægge op til problemformuleringen gennem en strukturering/gruppering af de tiltag, der blev fundet i kapitel 4. Det ønskes gennem kapitlet at give en beskrivelse af, hvorfor det er nødvendigt at gruppere tiltagene samt, hvordan grupperingen er foretaget. Afslutningsvis vil en forklaring følge, hvoraf det vil fremgå, hvad resultatet skal bruges til i den videre proces. 5.1 Gruppering af tiltagene Anbefalingernes inddeling af de tiltag, der bør finde sted i forbindelse med håndtering af stedfæstelse af servitutter og bygninger på lejet grund, er som beskrevet i kapitel 4 serviceorienteret. Anbefalingernes inddeling bygger således på overskrifter som tinglysningsservice, opdateringsservice og informationsservice samt øvrige emner. Inddeling er på ingen måde uhensigtsmæssig set i forhold til anbefalingernes formål. Tværtimod virker inddelingen logisk, da der først behandles, hvordan tinglysning bør ske, efterfulgt af et afsnit om, hvordan opdateringen kan håndteres, og afslutningsvist et afsnit om hvordan data skal bruges og hvordan informationer skal komme brugeren til gavn. De emner, der ikke er mulige at behandle i et af de tre foregående afsnit, placeres under øvrige emner. Inddelingen efter hvilken service, de enkelte emner vedrører findes dog ikke at være hensigtsmæssig i henhold til nærværende projekt. Det er gennem kapitel 4 fundet, at der i anbefalingerne er 14 tiltag, der har direkte betydning for stedfæstelse af servitutter og bygninger på lejet grund. En del af de fundne tiltag er så nært beslægtet, at det findes hensigtsmæssigt at gruppere disse under nye overskrifter. Et eksempel på tiltag, der er nært beslægtede, er vist i Tabel 5. Det er ikke nødvendigvis let at se, hvordan sammenhængen er mellem de enkelte tiltag alene. Det er derfor særligt beskrivelsen af, hvad de enkelte tiltag indeholder, der viser sammenhænge mellem de enkelte tiltag. 23
Tiltag Nye tiltag tilknyttet emnet nummer Tinglysningsservice Beskrivelse 1 Omfang af stedfæstelsen Angiver retningslinier for omfanget af stedfæstelse ved stiftelse af nye servitutter samt i forbindelse med afgivelse af servituterklæring. 2 Stedfæstelsesmetoder Beskriver hvilke metoder stedfæstelsen af servitutter skal udarbejdes efter, samt hvilken notation disse skal have i GML-filen. 3 Nøjagtighedsklasser ved absolut bestemmelse Vedrører nøjagtighedsklasser ved absolut bestemmelse af servitutter, hvilket er en af metoderne, hvormed stedfæstelse kan foretages. Nye tiltag tilknyttet emnet Beskrivelse Øvrige emner 4 Stedfæstelse ved andre matrikulære sagsgange Er en stillingtagen til, om der skal stedfæstes ved andre matrikulære sagsgange end ved udstykning og arealoverførsel. Tabel 5 - Uddrag af tabeller fra kapitel 4. Tiltagene er i et vist omfang beslægtet, hvorfor de kan grupperes. Nummereringen i tabellen er medtaget for overblikkets skyld. Det vælges på baggrund af opdelingen i Tabel 5 (opdelingen fra [Stedfæstelsesprojektgruppen, 2007]) ikke at anvende opdelingen i relation til dette projekt, da tiltag vedrørende eksempelvis stedfæstelseskravet både behandles under Tinglysningsservice og Øvrige emner. Vi har derfor fundet det nødvendigt at foretage en ny gruppering/opdeling af de enkelte tiltag. Rent praktisk er dette sket ved, at hvert tiltags relation i form af sammenhænge og ligheder til de øvrige tiltag vurderes, hvorefter en kategori findes. Til de enkelte kategorier kan endvidere knyttes en overkategori, som det er eksemplificeret i Figur 4 ved overkategorien Stedfæstelseskravet. Af beskrivelserne i tabellen fremgår det, at tiltag nummer 2 og 3 i et vist omfang omhandler en Generalisering Omfanget af stedfæstelsen Omfang Stedfæstelseskravet Stedfæstelse ved andre matrikulære sager Stedfæstelsesmetoder Metoder Figur 4 - Generalisering af tiltag, der vedrører Nøjagtighedsklasser ved absolut bestemmelse mere overordnet kategori, nemlig kategorien Metoder (til hvordan stedfæstelseskravet skal håndteres). Ligeledes er det muligt at samle tiltag nummer 1 og 4 i en mere overordnet kategori. Kategorien Omfang vil i denne sammenhæng dække over, i hvilket omfang stedfæstelse skal ske. Det gælder for begge overordnede kategorier (metoder og omfang), at de begge vedrører det krav, der er til, hvordan stedfæstelse skal foregå. Det bliver således muligt at foretage analyser på et mere overordnet grundlag, der behandler flere af tiltagene samlet. 24