Kommissorium (ToR) for Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed Kvanefjeld Multi-Element Projektet Godkendt juli 2011 Ændret juli 2014
ToR, VSB, Kvanefjeld Multi-Element Projekt Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 1.1 VSB processen 3 1.2 Projektet 4 1.3 Indledende workshoppe 4 1.4 Kommisorium (Plan for arbejdet, ToR) 5 2 AFGRÆNSNING OG PLAN FOR VURDERING AF SAMFUNDSMÆSSIG BÆREDYGTIGHED 6 2.1 Oprindelige ToR godkendt juli 2011 6 2.2 Udviklingen efter juli 2011 6 2.3 Status juli 2014 9 3 LOVGIVNINGSMÆSSIGE RAMMER 11 3.1 Den politiske situation i Grønland 11 3.2 Juridiske rammer 11 4 KORT BESKRIVELSE AF PROJEKTET 13 4.1 Oprindelige ToR godkendt juli 2011 13 4.2.1 Minen 15 4.2.2 Oparbejdningsanlægget 15 4.2.3 Tailings-anlægget 16 4.2.4 Havnen 17 4.2.5 Indkvarteringen 17 4.2.6 Tilhørende infrastruktur 17 4.2.7 Forventet arbejdsstyrke 17 5 VSB PROCESSEN 20 5.1 Tilgang til VSB 20 5.2 Hvad er såkaldte sociale påvirkninger? 20 5.3 Scopingfase 21 5.4 Undersøgelsesområde og tidsmæssige afgrænsninger 22 6 VIGTIGE SOCIALE EMNER, DER SKAL BEHANDLES 24 7 METODE FOR VSB 25 7.1 Baggrundsundersøgelser 25 7.2 Dataindsamling og studier af primære kilder 25 7.2.1 Kvalitative 25
ToR, VSB, Kvanefjeld Multi-Element Projekt Side 2 7.2.2 Kvantitative 26 7.2.3 Traditionelle levevilkår i Sydgrønland 26 7.2.4 Infrastrukturelle krav 26 7.2.5 Studie af anvendelsen af området 27 7.2.6 Sundhedsstudie 27 7.2.7 Kumulativ påvirkning 28 7.3 Metode for analyse af påvirkninger 28 8 AFRAPPORTERINGSFORMAT FOR VSB RAPPORTEN 29 9 INTERESSENTER IDENTIFICERET FOR KVANEFJELD MULTI-ELEMENT PROJEKTET 30 10 PLAN FOR INVOLVERING AF INTERESSENTER FOR KVANEFJELD MULTI- ELEMENT PROJEKTET 33 11 FORVENTET IMPLEMENTERING AF VSB PROCESSEN 35 12 REFERENCER 36
ToR, VSB, Kvanefjeld Multi-Element Projekt Side 3 1 INDLEDNING 1.1 VSB processen Den 9. december 2010 fik Greenland Minerals and Energy (GME) Ltd tilladelse af Råstofdirektoratet (Bureau of Minerals and Petroleum, BMP) til at gennemføre lønsomhedsstudier (feasibility studies) for Kvanefjeld Multi-Element Projektet ( Kvanefjeld, Projektet, Kvanefjeld-projektet ). Lønsomhedsstudierne, herunder en Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed (VSB på engelsk Social Impact Assessment, SIA) er en forudsætning for, at GME kan opnå en udnyttelsestilladelse. Råstofdirektoratet udgav i november 2009 Retningslinjer for Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed i forbindelse med mineprojekter i Grønland ( Retningslinjer 2009 ). Retningslinjerne fra 2009 er under revision og der forventes en ændret udgave i løbet af 2014. VSB en for Kvanefjeld-projektet vil blive udført i overensstemmelse med retningslinjerne fra 2009 samt eventuelle ændringer. I januar 2014 ændrede Råstofdirektoratet navn til Råstofstyrelsen (MLSA). MLSA er øverste administrative myndighed for tilladelser og aktiviteter inden for mineralske råstoffer samt myndighed for sikkerhed, herunder tilsyn og kontrol. Departementet for Erhverv og Råstoffer har ansvar for udarbejdelse af strategier, politikudformning, lovgivning, markedsføring af mineralske råstoffer i Grønland samt samfundsøkonomiske emner i forhold til aktiviteter vedrørende mineralske råstoffer, såsom vurderinger af samfundsmæssig bæredygtighed, samarbejdsaftaler og royaltyordninger. Ministeriet har en Afdeling for Geologi til at behandle geologiske spørgsmål. Miljøstyrelsen for Råstofområdet er administrativ myndighed for miljømæssige spørgsmål i forhold til råstofaktiviteter, herunder beskyttelse af miljø og natur, miljøansvar og vurdering af virkninger på miljøet. Sammen udgør disse administrative enheder Råstofmyndigheden i Grønland. En VSB har til formål at identificere og analysere alle potentielle sociale og samfundsøkonomiske påvirkninger fra alle foreslåede mineaktiviteter. En VSB for Kvanefjeld-projektet vil: Identificere og analysere sociale påvirkninger Anbefale initiativer til at videreudvikle muligheder Hjælpe med at minimere de negative sociale og samfundsøkonomiske påvirkninger Hjælpe med at bevare kulturelle værdier og traditioner Hjælpe med at realisere bæredygtige udviklingsmuligheder I henhold til Retningslinjerne (2009) er formålet med en VSB: At engagere alle relevante interessenter i en proces med drøftelser og offentlige høringer; At give en detaljeret beskrivelse af det samfundsmæssige udgangspunkt (baseline) før projektet iværksættes, som skal danne grundlag for udviklingsplanlægning, bæredygtighedstiltag og fremtidig overvågning; At foretage en vurdering på grundlag af indsamlede baseline-data for at identificere både positive og negative virkninger på lokalt og nationalt niveau;
ToR, VSB, Kvanefjeld Multi-Element Projekt Side 4 At maksimere de positive virkninger og minimere de negative virkninger i hele projektets levetid; At udvikle en Plan til håndtering af positive og negative virkninger (Benefit and Impact Plan - BIP) for implementering af Samarbejdsaftalen (IBA). Formålet med nærværende dokument, som er udarbejdet af Grontmij på vegne af GME, er at beskrive det foreslåede indhold af VSB for Kvanefjeld-projektet og informere Råstofmyndigheden om den planlagte tilgang til gennemførelse af VSB processen. En række andre studier og vurderinger, såsom Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM), lønsomhedsstudier mv., bliver også gennemført i løbet af 2014 og 2015, således at projektets endelige udformning kan fastlægges og ansøgning om de nødvendige tilladelser og licenser som kræves, kan færdiggøres. 1.2 Projektet I 2007 fik Greenland Minerals and Energy (GME) A/S en efterforskningstilladelse til Kvanefjeldsområdet. GME A/S er et datterselskab af Greenland Minerals and Energy Pty Ltd, et australsk selskab registreret på den australske børs. Greenland Minerals and Energy Pty Ltd ejer alle aktier i GME A/S. Projektområdet er beliggende i Sydgrønland ca. 10 km fra Narsaq og ca. 35 km fra Narsarsuaq. Råstofferne af størst interesse er sjældne jordarters metaller (REE er). Desuden er der tilstrækkeligt med uran og zink i malmlegemet til at producere kommercielt bæredygtige biprodukter. Projektet omfatter opførelsen af en åben mine, et oparbejdningsanlæg, en havn, indkvartering til minearbejderne, tailingsanlæg og veje, der forbinder de forskellige dele af projektet. 1.3 Indledende workshoppe Første trin i forberedelsen af VSB processen kaldes den indledende fase (scopingfasen). Da offentligheden skal inddrages i VSB processen og holdes løbende orienteret, efterhånden som projektet går fra udviklingsfasen til produktionsfasen, blev en række interessenter hørt som en del af scopingfasen. a. Oprindelig scopingfase: (frem til juli 2011) Som del af den oprindelige scopingfase blev der afholdt fire interessentworkshoppe i Grønland: Den 30. marts i Qaqortoq Den 31. marts i Narsaq Den 4. og 5. april i Nuuk Formålet med disse workshoppe var at præsentere mineprojektet for deltagerne og modtage input fra deltagerne vedrørende de emner, der skal belyses i VSB og VVM processerne.
ToR, VSB, Kvanefjeld Multi-Element Projekt Side 5 Forud for disse workshoppe blev programmet samt listen over inviterede interessenter godkendt af Råstofdirektoratet. Hovedresultaterne fra workshoppene blev præsenteret for Råstofdirektoratet i Nuuk den 7. april. b. Udvikling efter juli 2011 I 2013 påbegyndte GME endnu en runde af interessenthøringer for at indhente reaktioner på en alternativ mulighed for projektet. Det drejede sig om en model, hvor kun selve minen samt en mineralkoncentrator placeres i Grønland, hvorimod det kemiske værk, der skal separere uran og de sjældne jordarters metallers bygges uden for Grønland. I august 2013 blev der afholdt to workshoppe med regeringsorganer med henblik på at præsentere denne alternative projektudformning, fremlægge status for VVM- og VSB-forløbene samt modtage input til disse forløb i forhold til den alternative projektudformning. Siden august 2013 har GME afholdt en række konstruktive og informative workshoppe med repræsentanter fra Råstofstyrelsen, Departementet for Erhverv og Råstoffer, Miljøstyrelsen for Råstofområdet og Kommune Kujalleq for at diskutere de forskellige udviklingsmuligheder. Dette beskrives mere detaljeret i Afsnit 2: Afgrænsning og plan for vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed. 1.4 Kommisorium (Plan for arbejdet, ToR) I juli 2011 fik GME efter omfattende høringer godkendelse af ToR for Vurdering af Virkninger på Miljøet (EIA/VVM) samt Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed (SIA/VSB). I de tre efterfølgende år og efterhånden som der kom yderligere oplysninger om udformning, beliggenhed og størrelse af Kvanefjeld-projektet, blev der afholdt yderligere workshoppe og møder med nøgleinteressenterne. Med udgangspunkt i diskussioner med Råstofmyndigheden blev det aftalt, at ToR skulle opdateres for at afspejle den seneste forståelse af projektet. De ændrede ToR (juli 2014) for VSB for Kvanefjeld-projektet bygger både på resultaterne fra den oprindelige scopingfase og resultaterne fra den seneste fase af interessentinddragelsen. De indeholder et sammendrag af de feltundersøgelser og studier, der er udført til dato samt en opdateret plan for udarbejdelse af VSB en. Kommentarer og input fra interessenterne, som blev modtaget under workshoppene, er blevet indarbejdet i disse ToR.
ToR, VSB, Kvanefjeld Multi-Element Projekt Side 6 2 AFGRÆNSNING OG PLAN FOR VURDERING AF SAMFUNDSMÆSSIG BÆREDYGTIGHED 2.1 Oprindelige ToR godkendt juli 2011 Råstofmyndigheden skal modtage og godkende en detaljeret plan for VSBprocessen, herunder planer for samfundsmæssige studier, før VSB-processen kan påbegyndes. I februar 2011 blev der afholdt offentlige møder i de sydgrønlandske byer Narsaq, Qaqortoq og Nanortalik med henblik på at informere offentligheden om processen med at afgrænse, hvad VSB og VVM skal indeholde. Derefter blev der i april måned afholdt en række offentlige møder og interessentworkshoppe i Nuuk samt Narsaq og Qaqortoq; de to sidstnævnte byer er de byer i Sydgrønland, der ligger tættest på Kvanefjeld projektområdet. Disse arrangementer blev fulgt op af en Åben Dag i Qaqortoq samt offentlige møder i Narsaq og Nanortalik i starten af juni. På møderne i juni havde GME mulighed for at orientere offentligheden om resultatet af interessentworkshoppene samt de scenarier for mineprojektet, der skal vurderes. De workshoppe, der blev holdt i Nuuk i juni, havde repræsentanter fra en lang række ministerier, herunder Finanser, Sundhed, Sociale anliggender, Fiskeri, fangst og landbrug, Erhverv og arbejdsmarked, Indenrigsanliggender, Natur og miljø, Uddannelse, kultur og forskning, Nationalmuseet, Grønlands Naturinstitut samt KANUKOKA. De workshoppe, der blev afholdt i Nuuk, havde også deltagelse af repræsentanter fra både arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer samt KNAPK. De workshoppe, der blev holdt i Narsaq og Qaqortoq, havde deltagelse af et større antal lokale NGO-grupper samt repræsentanter fra kommunen. Repræsentanterne fra kommunen kom fra borgmesterkontoret, socialforvaltningen samt økonomiforvaltningen. NGO repræsentationen omfattede foreninger for kvinder og ældre samt fåreholdere, miljø-, erhvervs- og turistorganisationer. Ved de afholdte workshoppes fik repræsentanter fra GME en platform til at præsentere status og fremtidige planer for Kvanefjeld-projektet, som blev fulgt op at indgående diskussioner hvad angår omfang og afgrænsning af både VVM og VSB. Efter workshoppene blev udkast til ToR samlet og stillet til rådighed for offentligt gennemsyn. Efter et gennemsyn hos Råstofdirektoratet og deres rådgivere blev ToR for både VVM og VSB for Kvanefjeld Multi-Element Projektet godkendt i juli 2011. 2.2 Udviklingen efter juli 2011 Siden den oprindelige godkendelse har GME foretaget en række undersøgelser i Grønland, der både bidrager til lønsomhedsstudierne og til miljø- og samfundsvurderingerne for Kvanefjeld-projektet. Disse undersøgelser omfatter: baggrundsundersøgelser af miljøforholdene, byggende på data indsamlet i tidligere år; måling af baggrundsstråling geologisk og geoteknisk kortlægning på steder, hvor der potentielt vil være infrastruktur; løbende interessentinddragelse, som omfattede præsentationer i mindre bygder i Sydgrønland;
ToR, VSB, Kvanefjeld Multi-Element Projekt Side 7 workshoppe med repræsentanter fra Råstofmyndigheden og andre nøgleinteressentgrupper med henblik på at gennemgå kravene og omfanget af en ansøgning om udnyttelsestilladelse. a. Miljømæssige baggrundsundersøgelser GME har i flere år udført omfattende baggrundsundersøgelser af miljøet i Kvanefjeld projektområdet for at tilvejebringe viden til at vurdere eventuelle miljøpåvirkninger fra mineprojektet. Disse baggrundsundersøgelser giver viden om den naturlige kemi i projektområdet, herunder baggrundskoncentrationer af radioaktive og ikkeradioaktive elementer i alle økosystemer (land, vand og luften). Ilimaussaqkomplekset er den geologiske formation, der rummer de særlige mineralske råstoffer og det er kendt for dets usædvanlige mineraler og kemi. Ilimaussaq-kompleksets klipper er eroderet ind i Narsaq-dalen og de omliggende områder, hvilket har resulteret i naturligt forhøjede niveauer af en række sporstoffer (Figur 2.1). De miljømæssige baggrundsundersøgelser er udført i samarbejde med Orbicon, GMEs hovedrådgiver på miljøområdet. I 2013 blev der udført en botanisk kortlægning og indsamlet dyr og planter fra fjorden ud for Narsaq-dalen med henblik på at fastslå det naturlige økotoksikologiske indhold samt radionuklid serier af uran og thorium. Der blev desuden indsamlet ferskvands- og vandløbssedimenter for at supplere de data, der er indsamlet i tidligere år; også disse prøver analyseres for økotoksikologi og radioaktivitet. Landbaserede prøvetagningsstationer blev også besøgt, hvor der blev indsamlet prøver af både jord og lav. Baggrundsundersøgelserne blev gentaget i 2014. Figur 2.1 Oversigt over Narsaq-halvøen i Sydgrønland og Kvanefjeld projektområdet. Ilimaussaq- Komplekset består af ekstremt basiske og usædvanlige mineraler, der er eroderet ind i det omgivende miljø. Der er fundet mineralske råstoffer, der opfylder JORC-koden, ved Kvanefjeld, Sørensen og Zone 3. b. Måling af baggrundsstråling Der blev også foretaget omfattende målinger af baggrundsstrålingen i det større projektområde samt i Narsaq. Dette bygger på data indsamlet over adskillige år.
ToR, VSB, Kvanefjeld Multi-Element Projekt Side 8 Der blev udført kortvarige (nogle dage) passiv målinger af radon og thorium, og langvarige (tre måneder) målinger vil blive foretaget i de kommende måneder. Der blev ligeledes taget prøver af vand og jord med henblik på radionuklidanalyser (analyser af henfaldskæderne for hhv. uran og thorium). Der er for nylig opsat kraftigt udstyr til indsamling af støv og luftmålinger. I 2013 blev der udført en kortlægning af gammastrålinger som en gentagelse af de kortlægninger, der blev foretaget i tidligere år. Yderligere lokaliteter i Narsaq-dalen blev medtaget for at give en mere detaljeret dækning fra Narsaq by til der, hvor malmmaterialet blottes på Kvanefjeld-plateauet. c. Geoteknisk kortlægning Der blev udført geologiske og geotekniske kortlægningsprogrammer i områder, der nu bliver undersøgt som potentielle lokaliteter for infrastruktur. Disse programmer har til hensigt at vurdere funderingsbetingelserne, herunder klippe- og jordtyper, samt identificere mulige problemområder og områder, der kræver yderligere geotekniske boringer. Resultaterne giver vigtige oplysninger, der understøtter valget af lokaliteter for infrastruktur. d. Program for interessentinddragelse Siden 2008 har GME udført et aktivt program for interessentinddragelse i forhold til Kvanefjeld-projektet. Der har primært været fokus på at gennemføre borgermøder i hovedbyerne i Sydgrønland, dvs. Narsaq, Qaqortoq og Nanortalik. Målet med disse møder er at opdatere interessenterne om Kvanefjeld-projektet og dets mulige udviklingsscenarier og nok så vigtigt at klarlægge de vigtigste punkter af interesse for lokalbefolkningen. Disse fora giver også en mulighed for de lokale interessenter for at stille spørgsmål, give udtryk for deres bekymringer og identificere emner, hvor interessenterne ønsker yderligere information. I Sydgrønland lever størstedelen af befolkningen i de tre største byer, men der er også mange, der bor i bygder. I august 2013 foretog medarbejdere fra GME en rundtur til disse bygder for at præsentere et overblik over Kvanefjeld-projektet og give mulighed for, at folk kunne stille spørgsmål. Turen til bygderne havde til formål at sikre, at alle lokale interessenter i Sydgrønland får mulighed for at deltage i den løbende dialog omkring Kvanefjeld-projektet. Der blev aflagt besøg i otte bygder, hvor der blev givet præsentationer og ført uformelle diskussioner (Figur 2.2). Præsentationerne fokuserede på de mulige udviklingsscenarier for Kvanefjeld-projektet og de undersøgelser, som er en del af miljø- og samfundsvurderingerne. Alle møderne havde godt fremmøde, og de hyppigst stillede spørgsmål drejede sig om beskæftigelsesmulighederne samt de miljømæssige og samfundsmæssige påvirkninger.
ToR, VSB, Kvanefjeld Multi-Element Projekt Side 9 Figur 2.2 Oversigt over det sydlige Grønland med de tre større byer Qaqortoq, Narsaq og Nanortalik samt de bygder, GME besøgte. Kvanefjeld-projektet er beliggende ca. 10 km nordøst for Narsaq. 2.3 Status juli 2014 GME arbejder p.t. på økonomiske beregninger af de omkostninger, der følger af at foretage oparbejdningen helt eller delvist i Grønland sammenlignet med udlandet. Råstofmyndigheden har påpeget, at det følger af 18 stk. 3 i Råstofloven, at omfanget af rettighedshavers (mineselskabets) oparbejdning af mineralerne i Grønland kan fastsættes i en tilladelse. For at kunne foretage vurderingen af muligheden for kemisk oparbejdning i Grønland, skal denne mulighed indgå i ansøgningsmaterialet, herunder i VVM en, VSB en samt i ToR. Efter indgående dialog har GME og Råstofmyndigheden konkluderet, at ToR skal behandle følgende tre scenarier:
ToR, VSB, Kvanefjeld Multi-Element Projekt Side 10 Tabel 2.1 Mulige udviklingsscenarier Omfang af oparbejdning i Grønland Scenarie 1 Mekanisk oparbejdning (koncentrator): Malmen, indeholder mineralet steenstrupin (med sjældne jordarters metaller (REE) + uran + thorium) og zink, males og separeres i to koncentrater. Det ene koncentrat består af REE og uran. I tilfælde af et salg, sælges REE og uran således samtidigt. Det andet består af et zinkkoncentrat, som kan sælges uden videre forarbejdning. Scenarie 2 Kemisk oparbejdning (raffinaderi): REE og uran separeres kemisk og bliver til to produkter. Uran oparbejdes yderligere kemisk til et uranprodukt, der benævnes yellowcake. Alt salg af yellowcake er underlagt eksportkontrol efter Scenarie 3 internationale forskrifter. REE-produktet er nu såkaldt TREO - total sjældne jordarters oxider. Gennem yderligere kemisk oparbejdning raffineres TREO til et produkt, hvor først de lette og senere de tunge REE separeres fra hinanden, såfremt dette ikke allerede er sket i Scenarie 2. De forskellige REE er vil gennem yderligere kemisk oparbejdning udskilles i en række REE grundstoffer, der vil blive solgt. Arbejdspladser i og uden for Grønland 1.000 arbejdspladser i anlægsfasen (primært udenlandsk arbejdskraft) og ca. 458 arbejdspladser i driftsfasen, hvoraf 134 vil være lokale, 73 fra det øvrige Grønland og 251 fra udlandet. Op til 2.000 arbejdspladser i anlægsfasen (primært udenlandsk arbejdskraft) samt yderligere 277 arbejdspladser i tillæg til de allerede planlagte 458 arbejdspladser i driftsfasen (dvs. ca. 735 arbejdspladser i driftsfasen). Antallet af arbejdspladser kendes ikke på dette tidspunkt, men alt andet lige er tallet højere end de 735 arbejdspladser, der nævnes under Scenarie 2. Departementet for Erhverv og Råstoffer er umiddelbart af den mening, at oparbejdningskravet i Grønland naturligt omfatter Scenarie 1 og 2. I forhold til Scenarie 3 er der dog behov for en økonomisk analyse for at kunne tage en velfunderet beslutning på lige fod med Scenarie 1 og 2 samt vurdere de samfundsmæssige og miljømæssige effekter.
ToR, VSB, Kvanefjeld Multi-Element Projekt Side 11 3 LOVGIVNINGSMÆSSIGE RAMMER 3.1 Den politiske situation i Grønland Grønland er en selvstyrende del af det danske kongerige. Den 21. juni 2009 fik Grønland selvbestemmelse med mulighed for selvstyre for områder som retlige anliggender, politiarbejde, og forvaltningen af de naturlige ressourcer. Dette skete som følge af en folkeafstemning om større selvstændighed, som fandt sted 25. november 2008. 1. januar 2010 blev råstofsektoren et ansvarsområde under Selvstyret. Tidligere blev Grønland regeret af en kombineret grønlandsk og dansk regering, og har haft tildelt "hjemmestyre" siden 1979. Samtidig med indførelsen af "selvstyre" i 2009 blev det grønlandske folk anerkendt som en særskilt befolkning i henhold til international lov. Danmark bevarer kontrollen af udenrigsanliggender og forsvarsområdet. To grønlandske folkevalgte repræsentanter er medlem af det danske folketing. Inatsisartut (Landstinget) består af 31 medlemmer valgt af det grønlandske folk for en fireårig periode. Inatsisartut samles to gange om året (samlinger). En formand for Inatsisartut vælges af Inatsisartut. Den grønlandske regering er sammensat af ni ministerier valgt af formanden. Ministerierne (Naalakkersuisut) danner departementer, som fungerer hele året rundt. Inatsisartut forbereder love og bevillinger, som Naalakkersuisut skal overholde. Inatsisartut overvåger også Naalakkersuisuts aktiviteter (www.nanoq.gl). I 2009 blev 18 kommuner slået sammen til 4 storkommuner, Qaasuitsup Kommunia, Qeqqata Kommunia, Kommuneqarfik Sermersooq og Kommune Kujalleq. Kommunerne har ansvaret for områderne kultur og uddannelse, sociale forhold og sundhed, økonomi og skatter samt boliger, miljø og teknik (www.kujalleq.gl og www.kanukoka.gl). Narsaq er en del af Kommune Kujalleq. Grønland er medlem af Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd. Dette medlemskab, sammen med andre nordiske lande og selvstyrende områder, understøtter samarbejdet blandt medlemmerne især i forhold til natur- og miljøspørgsmål. Nordisk Råd har udarbejdet et Miljøhandlingsplan, 2013-2018, som har fokus på større ressourceeffektivitet og lavere miljøpåvirkninger gennem grøn udvikling, bekæmpelse af klimaændringer og luftforurening, beskyttelse og anvendelse af biologisk mangfoldighed samt kemikalier med negative påvirkninger på mennesker og miljø. 3.2 Juridiske rammer Dette afsnit omtaler den lovgivning og de retningslinjer, som er relevante for mineprojektet, især i forhold til VSB processen. Den vigtigste lov er Inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (Råstofloven), som trådte i kraft den 1. januar 2010. Denne lov regulerer mineralske råstoffer og råstofaktiviteter. Der blev lavet ændringer til Råstofloven i 2012 med Landstingslov nr. 26 af 18. december, og de trådte i kraft 1. januar 2013. Anden relevant grønlandsk lovgivning omfatter:
ToR, VSB, Kvanefjeld Multi-Element Projekt Side 12 Landstingslov nr. 25 af 18. december om bygge- og anlægsarbejder ved storskalaprojekter (Storskalaloven). Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø i Grønland (Bekendtgørelse nr. 1048 af 26. oktober 2005). Bekendtgørelser om sikkerhed og sundhed, som er relevante for projektet. Indvandring (forordning nr. 150 af 23. februar 2001 (dansk forordning). Sikkerhed til søs, lov nr. 882 af august 2008, som regulerer implementeringen i Grønlands ret af den internationale konvention om sikkerhed til søs (SOLAS 1974), den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe, 1973 og den ændrede protokol (MARPOL), 1978. Derudover vil følgende internationale retningslinjer og standarder indgå i VSB processen: FN's konventioner: De Forenede Nationers anbefalinger til transport af farligt gods International lovgivning og praksis om søtransport af farligt godt inkl. konventionerne SOLAS 1974, MARPOL 73/78 and STCW) Konvention om beskyttelse af verdens kulturelle og naturmæssige arvegods (UNESCO/Verdensarvskonventionen) Det Internationale Atomenergiagenturs sikkerhedsstandarder: Strålingsbeskyttelse inden for minedrift og forarbejdning af råvarer, IAEA Sikkerhedsstandarder serie nr. RS-G-1.6, Wien 2004. 95 s. (Erstatter IAEA's Sikkerhedsstandarder serie nr. 26) Etablering af uranbrydningsaktiviteter og forædling i forbindelse med Bæredygtig udvikling, IAEA's nukleare energi serier nr. NF-T-1.1 Bedste praksis i miljøledelse af uranminedrift. Det Internationale Atomenergiagentur, 2009 OECD's kerneenergiagentur: Styring af miljø- og sundhedspåvirkninger fra uranminedrift. OECD's kerneenergiagentur, 2014
ToR, VSB, Kvanefjeld Multi-Element Projekt Side 13 4 KORT BESKRIVELSE AF PROJEKTET 4.1 Oprindelige ToR godkendt juli 2011 I de oprindelige godkendte ToR (juli 2011) foreslog GME at udvikle Scenarie 2, og der blev udarbejdet følgende projektbeskrivelse. Projektet vil bestå af en åben mine, et oparbejdningsanlæg, en havn, indkvartering til minearbejderne, et tailingsanlæg og veje, der forbinder de forskellige dele af projektet. GME overvejede to mulige placeringer for oparbejdningsanlægget og havnen. Den ene mulighed var at placere oparbejdningsanlægget i Narsaq-dalen og bygge en ny havn umiddelbart nord for Narsaq i Narsap Ilua (Vest). Den anden mulighed var at placere oparbejdningsanlægget ca. 15-20 km nordøst for Narsaq og bygge en ny havn øst for Illunnguaq over for Nunarsarnaq (Øst). Figur 4.1 og 4.2 viser de to scenarier (vest og øst). Der blev udført omfattende undersøgelser og høringer samt inddragelse af lokalsamfundene for at finde frem til den foretrukne placering. Figur 4.1 Scenarie Øst
ToR, VSB, Kvanefjeld Multi-Element Projekt Side 14 Figur 4.2 Scenarie Vest Hovedkomponenterne i projektet er: Minen Et åbent brud, hvorfra malm udvindes Oparbejdningsanlæg Hvor metaller udvindes fra malmen vha. hydrometallurgiske metoder Tailingsanlæg Hvor restproduktet fra oparbejdningsanlægget deponeres sikkert Havnen Til skibe med forsyninger til minen og til transport af produkter fra Grønland til GMEs kunder Indkvarteringen For minearbejderne, når de arbejder ved minen Tilhørende Infrastruktur 4.2 Nuværende beskrivelse af projektet (Scenarie 2) Til at sikre energiforsyning, effektiv forbindelse/kommunikation og sikker adgang til minen Med udgangspunkt i den aftalte og opdaterede afgrænsning og plan for miljøstudiet, der er præsenteret i Afsnit 2, foreslår GME at udvikle Scenarie 2 som den foretrukne udviklingsplan. Scenarie 1, der kun omfatter minen og koncentratoren, vil blive behandlet som et alternativ i VSB en. Der udarbejdes en økonomisk analyse for Scenarie 3, som behandler yderligere kemisk raffinering af TREO i lette og tunge sjældne jordarter. Den nuværende plan for mineprojektet adskiller sig fra den tidligere godkendte projektbeskrivelse (juli 2011), på følgende måde: Efter indgående høringer i lokalsamfundet og med nøgleinteressenter er den foretrukne placering af projektets indkvartering, havn og oparbejdningsanlæg i Narsaq-dalen (ovenfor kaldt Scenarie Vest); Omfanget af minedriften og de tilhørende oparbejdningsfaciliteter er reduceret fra 7,2-10,8 mio. tons pr. år til 3,0 mio. tons pr. år;
ToR, VSB, Kvanefjeld Multi-Element Projekt Side 15 Flowdiagrammet for processen er ændret og hele processen for højtryksudludning af malmen er erstattet af atmosfærisk syreudludning til opkoncentrering af mineralerne; Behovet for arbejdskraft er opjusteret både for anlægsfasen og driftsfasen; De foretrukne placeringer af oplagring af restprodukter er identificeret. Nedenfor findes en kort ikke-teknisk beskrivelse af Scenarie 2, mens Figur 4.3 viser placeringen af mineprojektets komponenter. Figur 4.3 Oversigt, Scenarie 2 4.2.1 Minen Det er planen at placere minen ved Kvanefjeld på Ilimaussaq Komplekset, ca. 10 km fra Narsaq by og ca. 35 km fra Narsarsuaq i det sydlige Grønland. 4.2.2 Oparbejdningsanlægget Oparbejdningsanlægget vil blive placeret i den øvre del af Narsaq-dalen. Det forventes p.t. at være i drift 365 dage om året, og det foreslås, at anlægget dimensioneres til at behandle 3,0 mio. tons malm pr. år. Det specielle ved Kvanefjeld-projektet er mineralernes indhold af sjældne jordarters metaller og uran, og formålet med oparbejdningsanlægget er at udvinde disse metaller fra mineralerne. Metallerne opkoncentreres først til et koncentrat med en høj værdi. Herefter foretages konventionel syreekstraktion, hvilket giver en særlig høj udvinding af både de sjældne jordarters metaller samt uran. Dette er en simpel oparbejdningsmetode, som er teknisk veldokumenteret og som i første trin effektivt udvinder uranet fra malmen.
ToR, VSB, Kvanefjeld Multi-Element Projekt Side 16 Dette repræsenterer en teknisk simpel proces, der effektivt opkoncentrerer uran og de sjældne jordarters metaller i en form, som gør dem salgbare. Det foreslås p.t., at oparbejdningsanlægget skal bestå af følgende trin: knusning, formaling, flotation, udludning, filtrering, uran-udvinding og opkoncentrering af sjældne jordarter. Figur 4.4 Flowdiagram Scenarie 2 Oparbejdningsanlægget vil bruge vand. Efter at vandet har indgået i processerne, behandles det, før det enten recirkuleres eller udledes til miljøet. Spildevandets indhold af forurenende stoffer vil overholde de gældende grænseværdier. Det forventes, at koncentraterne pakkes i tromler og lastes i containere på oparbejdningsanlægget, inden de transporteres til havnen på lastbil. Herfra er det planen at afskibe dem til kunder rundt omkring i verden. 4.2.3 Tailings-anlægget Det materiale, der er tilbage, efter at metallerne er trukket ud af den knuste malm, kaldes tailings (en blanding af fint knust stenmateriale og vand). Hovedparten af malmens sulfider, fluor og de sjældne jordarter vil således være fjernet eller stabilt indlejret. En del af malmens uran og thorium udvindes ikke, og indgår i derfor i tailings i den samme mineralogiske form som før brydningen. Anlægget til opbevaring af tailings vil også rumme flydende restprodukter fra flotationsprocessen. Flere deponeringssteder for tailings overvejes. Det omfatter både deponering i dalen, i sø og i fjordsystemet/på dybt hav. Beslutningen om, hvor tailings skal deponeres, vil afhænge af den potentielle påvirkning på miljøet, herunder tailings kemiske egenskaber. P.t. er den foretrukne løsning enten at anvende Taseqsøen eller at placeret anlægget ved gråbjergslageret.
ToR, VSB, Kvanefjeld Multi-Element Projekt Side 17 4.2.4 Havnen Ud over tailings fra oparbejdningsanlægget vil der blive produceret andre typer affald, som skal opsamles, behandles og genanvendes, såfremt dette er praktisk muligt. Hvis ikke det kan lade sig gøre, ledes de til tailings-anlægget. Alle disse potentielle affaldsstrømme er endnu ikke identificeret, men vil bl.a. omfatte: Rester fra udvinding og fældning af REE; Afstrømning fra minen og gråbjerglageret. Havneanlægget vil bestå af en kaj til skibe på op til 32.000 DWT (dødvægttons) og en mindre kaj til modtagelse af udstyr og produkter med en mindre kapacitet. Havnen vil også have lagerfaciliteter til de salgbare produkter og faciliteter til lastning. GME overvejer forskellige placeringer for havnen inden for Narsap Ilua. 4.2.5 Indkvarteringen Indkvarteringen for minearbejderne vil rumme kantine, vaskeri og muligheder for fritidsaktiviteter. GME overvejer forskellige placeringer for indkvartering, enten inden for byplanens grænser eller oppe i dalen. 4.2.6 Tilhørende infrastruktur Den vigtigste infrastruktur vil omfatte: - Veje fra havnen til minen, oparbejdningsanlægget og indkvarteringen - Strømforsyning, først fra dieselanlæg og senere fra vandkraft - Vandforsyning og lagre for oparbejdningsanlægget, drikkevand og til brandslukning - Bygninger og servicefaciliteter inkl. indkvartering - En helikopterplatform for medarbejdere og til nødevakuering - Varme og varmegenvinding - Et IT- og telekommunikationssystem - Spildevands- og affaldshåndtering 4.2.7 Forventet arbejdsstyrke Under anlægsfasen forventer GME en arbejdsstyrke på op til ca. 2000 personer. Anlægsfasen forventes at vare ca. 2 år. Under driftsfasen anslår GME en samlet arbejdsstyrke på 735 personer, hvoraf omkring en tredjedel vil være lokale fra Narsaq eller fra det øvrige Grønland. Den optimale rotationsordning vil blive drøftet og aftalt under VSB processen samt senere, om nødvendigt, for at maksimere andelen af lokal arbejdskraft. 4.3 Alternativ (Scenarie 1) I 2013 udviklede GME en alternativ projektudformning. Dette projekt omfatter opførelsen af en åben mine, en koncentrator, en havn, indkvartering til minearbejderne, tailingsanlæg og veje, der forbinder de forskellige dele af projektet; dette benævnes Scenarie 1.
ToR, VSB, Kvanefjeld Multi-Element Projekt Side 18 Den oprindelige projektudformning (Scenarie 2) omfattede et raffinaderi tæt ved koncentratoren og den åbne mine. Beslutningen om at overveje en placering af raffinaderiet uden for Grønland eller et andet sted i Grønland var en større ændring, som skyldtes diskussionerne i forbindelse med interessentinddragelsen, vurderingen af de samfundsmæssige og miljømæssige fordele samt projektets økonomiske levedygtighed. Yderligere høringer med interessenter og kommuner vil bidrage til at bestemme den endelige placering af raffinaderiet. Det nuværende forslag til layout af området fordeler projektet på tre hovedlokaliteter, der forbindes af infrastruktur og services. Den første lokalitet er Kvanefjeld mineområdet højt oppe i Narsaq-dalen, omfattende knusning, formaling og flotationsanlæggene (koncentratoren). Den anden lokalitet er havnen og pakningsanlægget for koncentratet ved Narsap Ilua. Koncentrat fra den første lokalitet vil føres hertil ad en rørledning, og havnen kan nås fra Narsaq ad en 2,5 km lang overdækket vej. Den tredje lokalitet er den nye indkvarteringslandsby for til- og frarejsende (FIFO) ansatte og den vil blive placeret i den nordlige udkant af Narsaq. Lokaliteterne kan ses i Figur 4.5. Figur 4.5 Kort over projektområdet Det planlægges at behandle Kvanefjeld-malmen i en traditionel opslæmnings- og flotationsproces med henblik på at koncentrere malmen og producere to forskellige mineralkoncentrater. Første flotationstrin vil producere et højlødigt zinksulfidkoncentrat; dernæst følger et andet flotationstrin, som producerer et fosfatkoncentrat.
ToR, VSB, Kvanefjeld Multi-Element Projekt Side 19 Det materiale, der er til rest efter flotationen, vil blive afvandet og lagret i tailingsanlægget. Det opsamlede vand vil blive recirkuleret tilbage til koncentratoren, hvor det vil blive behandlet for at fjerne fluorid i form af calciumfluorid (CaF2), som kan sælges på det internationale marked sammen med zinksulfidkoncentratet. Der vil være en lille mængde overskydende vand, der ikke kan recirkuleres tilbage til koncentratoren. Når indholdet af fluor er fjernet vil det rensede vand blive udledt til Ikersuaq Bredefjord tæt ved koncentratoren. Spildevandets indhold af forurenende stoffer vil overholde de gældende grænseværdier. Fosfatkoncentratet, som indeholder både uran og sjældne jordarter, vil blive pumpet gennem en rørledning til havnen, hvor vandet filtreres fra og koncentratet pakkes til udskibning. Fosfatkoncentratet indeholder mange værdifulde metaller. Det forventes, at dette produkt vil blive fyldt på sække, placeret i containere og transporteret til et raffinaderi uden for Grønland. Raffinaderiets beliggenhed er endnu ikke fastlagt (se Figur 4.6). Figur 4.6 Flowdiagram Scenarie 1 Anlægget forventes at være i drift 365 dage om året, og det foreslås, at det dimensioneres til at behandle op til 3,0 mio. tons malm pr. år.
ToR, VSB, Kvanefjeld Multi-Element Projekt Side 20 5 VSB PROCESSEN 5.1 Tilgang til VSB Grontmij har udarbejdet dette dokument på foranledning af GME. GME vil fortsat engagere erfarne og kompetente rådgivere til at hjælpe med at færdiggøre VSB processen, når disse ændrede ToR er godkendt. Eksterne internationale og lokale eksperter vil blive involveret i analysen af specifikke forhold som f.eks. sundhed og økonomi. Retningslinjerne (2009) giver rammerne, indhold og mindst accepterede indhold for en VSB. I forbindelse med planlægningen og gennemførelsen af VSB processen vil et antal referencer og kilder blive inddraget for at sikre bedste internationale praksis indenfor VSB for mineindustrien. Disse kilder vil bl.a. omfatte: Det Internationale Råd for mineraler og metaller (ICMM). Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA). The International Reporting Initiative for Extractive Industries. Den Internationale Finansieringsinstitution (IFC) ( The Equator Principle ). Endvidere vil der blive trukket på viden og erfaringer fra Grønland i forbindelse med evalueringen og vurderingen af den påvirkning, som projektets aktiviteter vil kunne have på det lokale miljø. VSB en vil blive baseret på en inddragende (participatorisk) tilgang, der involverer interessenter så meget og effektivt som muligt i alle faser af VSB processen. En høj grad af kommunikation vil blive tilskyndet og implementeret i løbet af hele processen. 5.2 Hvad er såkaldte sociale påvirkninger? En måde at forklare, hvad de såkaldte sociale påvirkninger fra et projekt er, kan være at se på mulige forandringer i et samfund på et eller flere af følgende områder: Folks levemåde hvordan de lever, arbejder, fornøjes og interagerer med hinanden på en daglig basis Deres kultur deres fælles tro, vaner, værdier og sprog eller dialekt Deres lokalsamfund samhørighed, stabilitet, karakter, service og faciliteter Deres politiske system graden, hvormed folk er i stand til at deltage i beslutningsprocesser, der har betydning for deres liv, graden af demokratisering, og de ressourcer der findes for at understøtte dette Deres ydre miljø kvaliteten af den luft og vand som folk bruger, tilgængeligheden og kvaliteten af fødevarer; risici og farer, støv og støj, de udsættes for, sanitære forhold, deres fysiske sikkerhed samt deres adgang til og kontrol over naturressourcer Deres sundhed og velvære sundhed er en tilstand af fuldstændig fysisk, mentalt, socialt og psykisk velvære og ikke kun fravær af sygdom og invaliditet Deres grad af uddannelse og muligheden for at udvikle kompetencer og kapaciteter yderligere, både indenfor generelle kompetencer og indenfor minesektoren Deres personlige rettigheder og ejendomsrettigheder især om folk er økonomisk påvirket, eller oplever personlige ulemper, som kan føre til en krænkelse af deres rettigheder som borgere
ToR, VSB, Kvanefjeld Multi-Element Projekt Side 21 5.3 Scopingfase Deres bekymringer og forhåbninger deres forestillinger omkring deres sikkerhed, deres bekymringer for fremtiden i deres lokalsamfund, og deres forhåbninger for deres egen fremtid og fremtiden for deres børn Den indledende vurdering af de potentielle sociale, og miljømæssige påvirkninger, der forventes at opstå som følge af Kvanefjeld-projektet, blev først diskuteret og rapporteret i rapporten Preliminary Project Strategy Kvanefjeld Multi-Element Project af Coffey Natural Systems, september 2009. Et andet studie, Socio-economic Desktop Study for the Kvanefjeld Multi-element Project blev udført af Grontmij Carl Bro, juli 2010. De vigtigste potentielle sociale påvirkninger (både positive og negative) identificeret for projektet er opsummeret nedenfor: Påvirkning af adgang til land, der vil blive brugt af projektets og dets supplerende infrastruktur Påvirkninger af herlighedsværdien af Narsaq og omkringliggende bygder som følge af støv, støj og lys fra projektet Påvirkninger af vandforsyningen for Narsaq og omkringliggende bygder og bosættelser Påvirkninger af erhvervs- og fritidsfiskeri og fangst (herunder fiskegydnings- og ynglepladser samt sælynglepladser) Påvirkninger på kulturarv og arkæologiske steder (herunder hellige og åndelige steder, traditionelle fiskeri- og fangstpladser, traditionelle stier og begravelsespladser) Påvirkninger af infrastruktur og trafikveje som luft, land og vand samt transportrisici Påvirkninger af lokal infrastruktur, sundhed, uddannelse og andre offentlige ydelser Muligheder for uddannelse, beskæftigelse og erhvervsudvikling under anlægsog driftsfasen Økonomiske indtægter (såsom skatter og royalties) og andre ydelser (såsom forbedret sanitet og sundhedsydelser) relateret til projektet Økonomiske multiplikatorer relateret til projektet, som kan drive den økonomiske vækst i Grønland Forbedringer af landets handelsbalance, udvikling af infrastruktur og kommercielle, beskæftigelses- og uddannelsesmuligheder I marts 2011 blev en workshop vedrørende strategisk miljøvurdering afholdt i Perth, Australien. På workshoppen deltog repræsentanter fra Grontmij og Orbicon, og de sociale og miljømæssige aspekter vedrørende projektet blev vurderet og diskuteret. Resultatet af workshoppen dannede grundlag for en folder om projektet, der beskriver projektet for lægmand i ikke-tekniske termer. Det næste skridt var at påbegynde processen med at inddrage de identificerede interessenter. Der blev afholdt fire interessentworkshoppe: Den 30. marts i Qaqortoq Den 31. marts i Narsaq Den 4. og 5. april i Nuuk
ToR, VSB, Kvanefjeld Multi-Element Projekt Side 22 Forud for workshoppene blev rammerne for workshoppene og listen over identificerede interessenter godkendt af Råstofdirektoratet. Invitationer til workshoppene blev sendt til alle identificerede interessenter sammen med Projektbeskrivelsen. Formålet var, at deltagerne var informeret om projektet inden de kom og derved kunne stille opklarende spørgsmål, og udtrykke bekymring til repræsentanterne for GME og VSB konsulenterne i løbet af workshoppene. Som nævnt arbejder GME p.t. med to udviklingsmuligheder: Scenarie 1 og 2. Scopingfasen tog alene udgangspunkt i Scenarie 2 og så på to mulige layoutløsninger (Øst og Vest). Deltagerne blev opfordret til at drøfte de muligheder og bekymringer, de måtte have til de to scenarier. I 2013 påbegyndte GME en yderligere runde af interessenthøringer for at vurdere en alternativ mulighed for projektet, nemlig Scenarie 2. I august 2013 blev der afholdt to workshoppe med regeringsorganer med henblik på at præsentere Scenarie 2 og den daværende status på VVM- og VSB-forløbene samt modtage input til disse forløb baseret på den alternative projektudformning. Siden august 2013 har GME afholdt en række konstruktive og informative workshoppe med repræsentanter fra Råstofstyrelsen, Departementet for Erhverv og Råstoffer, Miljøstyrelsen for Råstofområdet og Kommune Kujalleq for at diskutere de forskellige udviklingsmuligheder. På interessentworkshoppene i 2013 blev der identificeret yderligere interessenter, særligt politiet. Baseret på tilbagemeldinger fra de forskellige workshoppe blev fælles udfordringer og muligheder identificeret. ToR for VSB processen er således fastsat i nærværende dokument og udviklet på baggrund af resultatet fra workshoppene. Dette feedback er suppleret med en række kilder, herunder: Retningslinjerne (2009) (Råstofdirektoratet); Socio-Economic Impact Assessment Guideline (Mackenzie Valley) Addressing the Social Dimensions of Private Sector Projects (International Finance Corporation - World Bank Group). Derudover anvendtes grønlandske forskningsdokumenter og studier såsom Undersøgelse af levevilkår i Arktis. 5.4 Undersøgelsesområde og tidsmæssige afgrænsninger Undersøgelsen vil omfatte det område, der direkte vil blive påvirket af minedriften og tilhørende anlæg, samt de byer og bygder, hvor de påvirkninger og fordele, som projektet direkte og indirekte skaber mht. beskæftigelse, forretningsmuligheder og udvikling, forventes at være mest mærkbare. For baseline-undersøgelsen vil oplysningerne blive behandlet og analyseret på tre niveauer: Nationalt, regionalt (Kommune Kujalleq) og lokalt (Narsaq og Qaqortoq). For områder som der har særlig interesse eller bekymring for Narsaq, vil et fjerde niveau for baggrundsstudiet blive anvendt, med information specifikt for Narsaq.
ToR, VSB, Kvanefjeld Multi-Element Projekt Side 23 VSB processen vil omfatte følgende trin i projektet: Anlægsfasen Driftsfasen Lukning og retablering
ToR, VSB, Kvanefjeld Multi-Element Projekt Side 24 6 VIGTIGE SOCIALE EMNER, DER SKAL BEHANDLES Som et resultat af den indledende fase er der identificeret en række hovedproblemstillinger som: Integration af udefra kommende arbejdsstyrke (uden for Grønland) Infrastruktur (muligheder for adgang for offentligheden og behovet for at koordinere projektets infrastruktur med de offentlige infrastrukturplaner) Fåreholdere (potentiel konflikt og synergi med eksisterende fåreholdere) Adgang til naturområder der er vigtige ud fra et kulturelt / rekreativt / erhvervsmæssigt formål Bekymring for forurening pga. støv og fluorid Andre sociale emner, der vil blive behandlet under VSB processen: Demografiske forandringer, forandringer af produktionssystemer og levevilkår i Narsaq og Qaqortoq Folkesundhed Potentielle erhvervsmuligheder og direkte fordele ved projektet (spin-off fra f.eks. turisme) Beskæftigelsesmuligheder på projektet både på kort og langt sigt for såvel lokale som ikke-lokale Uddannelsesbehov og -muligheder (overførelse af viden og træning) Potentielle konflikter med andre økonomiske sektorer Potentielle påvirkninger af offentlige ydelser og infrastruktur Potentielle sociale konflikter (konkurrence for jobs, sårbare grupper, livsstil og kultur) Kumulative effekter Under workshoppen i august 2013 blev følgende emner rejst: Bekymring for folkesundhed Bekymring for arbejdsmiljø Risici og beredskab Bekymring for presset på offentlige institutioner (sundhedsydelser, politiet, generelle yderligere administrative byrder som følge af uranminedrift) Infrastruktur (koordinering af offentlig infrastruktur og projektinfrastruktur).
ToR, VSB, Kvanefjeld Multi-Element Projekt Side 25 7 METODE FOR VSB 7.1 Baggrundsundersøgelser Som et resultat af interessentworkshoppene i 2011 er fire specifikke studier blevet identificeret til at kunne bidrage med informationer for at vurdere de potentielle påvirkninger og understøtte identifikationen af afhjælpende tiltag og udvælgelse af indikatorer til efterfølgende monitering. Disse fire studier omfatter: Traditionelle levevilkår i Sydgrønland Kortlægning af infrastruktur Studie af lokal anvendelse, med særlig fokus på den rekreative anvendelse af området Sundhedsstudie baseret på sekundære kilder Alle studier blev gennemført i 2011 bortset fra kortlægning af infrastruktur, som stadig afventer den endelige projektudformning. Der er ikke fundet anledning til yderligere baggrundsundersøgelser som følge af de bekymringer, der blev rejst under workshoppene i august 2013. Disse baggrundsundersøgelser vil give oplysninger om demografi, økonomiske forhold og tendenser, uddannelse, politiske strukturer, lokale organisationer, kulturelle træk, levevilkår og andre faktorer, der kan påvirke den måde, hvorpå de berørte samfund vil reagere på de forventede ændringer, som projektet vil medføre. Såfremt andre kritiske områder efterfølgende bliver identificeret, vil disse ligeledes blive en del af den endelige VSB rapport. Baggrundsundersøgelsen vil desuden inddrage information og materialer, som er offentligt tilgængelige. 7.2 Dataindsamling og studier af primære kilder Der vil anvendes både kvalitative og kvantitative metoder til dataindsamling fra primære kilder. 7.2.1 Kvalitative Kvalitative metoder handler om folks opfattelse, hvordan de ser sig selv og verden omkring dem. For større grupper vil der blive benyttet gruppemøder og gruppeinterviews. Fokusgruppemøder og gruppeinterviews vil blive brugt til mindre grupper, der repræsenterer en større gruppe. For disse fokusgruppediskussioner vil der blive brugt interviewvejledning og inddragende (participatoriske) teknikker til indsamling af oplysninger, meninger og opfattelser. Individuelle interviews med informanter vil blive brugt til at indsamle oplysninger og få en bedre forståelse af komplekse problemstillinger og tidligere begivenheder. Oplysninger, der skal indsamles fra fokusgrupper vha. kvalitative metoder:
ToR, VSB, Kvanefjeld Multi-Element Projekt Side 26 7.2.2 Kvantitative Anvendelse af arealer og naturressourcer Levevilkår og kulturel forandring Folkesundhed og sårbare grupper Forretningsmuligheder Husholdningsbudget og -forbrug / udgiftsmønstre. Når der ikke findes eller ikke kan frembringes oplysninger fra sekundære kilder, eller de eksisterende data skal opdateres, anvendes kvantitative metoder til at genere data, primært på husstandsniveau og for udvalgte indikatorer for arktiske levevilkår. Der vil ligeledes blive anvendt sekundære data fra nyere studier af høj kvalitet såsom Undersøgelse af levevilkår i Arktis (2007), og Mobilitetsundersøgelsen i Grønland (2010). Kvantitativ indsamling af data vil være kompatibel med sådanne undersøgelser. 7.2.3 Traditionelle levevilkår i Sydgrønland Integration af udefra kommende arbejdsstyrke (især udenfor Grønland), er rejst som et vigtigt emne. Det foreslås derfor at anvende data indsamlet for Undersøgelse af levevilkår i Arktis (SLiCA) som grundlag for at generere de nødvendige oplysninger til at vurdere potentielle påvirkninger og foreslå afhjælpende tiltag. SLiCA indeholder data fra interviewundersøgelser af et repræsentativt udsnit på 1200 grønlændere. Data blev indsamlet fra Qaqortoq, Nanortalik og fem bygder i området. Dette anses for at være repræsentativt for levevilkårene i det sydlige Grønland. Enhver overvejelse om at indsamle yderligere data vil blive baseret på oplysningerne i SLiCA undersøgelsen. De områder, som vil blive dækket i undersøgelsen om traditionelle levevilkår, er: Sociale netværk Brugen og vigtigheden af det grønlandske sprog Sundhed Boliger og levevilkår Grønlandsk mad Engagement i samfundet Sociale problemer Sikkerhed og tryghed 7.2.4 Infrastrukturelle krav Både de muligheder, som projektet giver, og behovet for koordinering med offentlig planlagt infrastruktur i området, blev identificeret som vigtige. Derfor foreslås det, at VSB processen indeholder en detaljeret vurdering af: Eksisterende infrastruktur i lokalområdet Offentlig infrastruktur planlagt i lokalområdet (herunder forslag fra Transportkommissionens rapport, april 2011)