Læseudviklingens 12 trin

Læseudviklingens 12 trin

Læseudviklingens 12 trin 1. Kan selv finde sit navn blandt mange. Fx på garderoben i børnehaven. Kan også selv skrive sit navn. Typisk med store bogstaver. Det betyder ikke noget for barnet hvordan bogstaverne vender og hvordan de skrives. Det kan sammenlignes med at en stol er en stol uanset om den står op eller er væltet. Barnet behøver ikke at kende et eneste bogstavnavn på dette trin. 2. Kender læseretning, at man læser fra venstre mod højre, oppefra og nedad og ved hvordan man skifter linie. Dette lærer barnet ved at se os voksne læse og er altså ikke født til at kunne det. I så fald ville den lille araber få problemer!!! Ofte kan man se et lille barn tage en bog, pege med fingeren og legelæse. Barnet opfatter sig selv som læser og det er vigtigt, at vi som voksne betragter dem som dette. Det giver blod på tanden og påvirker barnet til at komme videre i læseudviklingen. 3. Har opdaget, at det der skrives kan siges/ læses. Det sker fx når vi skriver en huskeseddel sammen med barnet. Vi skal huske sukker og skriver det på et stykke papir. Det kan også være barnet der fortæller en lille historie og den voksne skriver den ned og læser den senere. Denne indsigt er vigtig for barnets lyst og vilje til at lære sig at læse. På dette trin vil barnet ofte spørge hvad står der, der? Måske skriver det nogle bogstaver på papir og beder den voksne læse det. Det lyder ofte sjovt jo værre desto bedre!! Det er også på dette trin at man kan opdage sit barn læse en hel bog uden fejl. Bogen er hørt så mange gange at barnet kan den udenad. Det er her meget vigtigt at give barnet indtryk af at være læser. Der er

sket en udvikling fra selv at opfinde teksten til at sige det der rent faktisk står. 4. Læser kendte ord i tekster ved hjælp af ordbilleder. Barnet har nu lært at genkende andre ord end sit navn. Det kan være MOR, FAR og navne på søskende. Mange læser også ord på skilte, BAGER, GJERRILD mv. Barnet kan også genkende ord i en tekst det har fået læst mange gange. Det er dog ikke sikkert at ordet bliver genkendt hvis det står i en anden tekst. Dette kommer i løbet af trin 4. Barnet vil vælge den samme bog igen og igen og gerne med nogle gode billeder der understøtter historien. Genkendelsens glæde!!! 5. Barnet kan læse småbøger og benytter sig af forforståelsen. Det vil sige det er vigtigt, at snakke med barnet om hvad bogen handler om inden den læses. Kig på billederne sammen, for disse skal barnet også bruge til at læse. De ord barnet genkender, bliver brugt til at lære nye ord. Interessen for indholdet er også motiverende. Der vælges stadig kendte bøger, men flere og flere bliver kendte. Barnet begynder at sammenligne ordene og får øje på ligheder og forskelle. Det begynder at forstå bogstavernes forskellige lydes betydning. 6. Det er, som på de andre trin stadig vigtigt, at barnet har et kendskab til teksten på forhånd. Nu bruges også bogstavernes lyd, ofte det første bogstavs lyd, for at læse ord barnet ikke kender. Kan ofte rette sig selv når det kan høre, at det lyder forkert. Billederne er også meget vigtige og bruges flittigt. Det er altså ikke kun en metode til at læse på dette trin. Barnet bruger det der er nødvendigt og det er forskelligt fra barn til barn. Der vælges stadig kendte bøger.

Støt dit barn der hvor det er. Lad være med at bede barnet om at stave et helt ord, hvis det ikke er den metode det bruger. 7. Barnet bruger nu flere bogstaver for at finde ud af hvad der står. Men ikke flere end det behøver. Det er hårdt arbejde og hvis barnet ikke kan få ordet til at give mening ved hjælp af de første 3-4 bogstaver, giver det ofte op. Barnet har nemmere ved at klare en tekst, som handler om noget det interesserer sig for. Det er vigtigt at barnet afprøver sine grænser, men må absolut ikke får bøger der er for svære for ofte. For bedre at forstå teksten læser barnet ofte højt fordi det bruger hørelsen. På dette trin kan vi godt bliver overrasket over barnets udholdenhed. Det læser og læser og det er vigtigt at der hele tiden er bøger indenfor rækkevidde, Man lærer at læse ved at læse!! 8. Barnet forstår nu at bruge bogstavernes lyde til at skrive tekster. Lytter sig frem og skriver de lyde det kan høre. BØRNESTAVNING. (Dette trin kan sagtens komme på et tidligere trin, idet læsning og skrivning supplerer hinanden) 9. Fokus på bogstavernes lyde bliver større. Barnet prøver at sætte alle bogstavernes lyde sammen (lyderer) i ord det ikke kender i forvejen. Det prøver sig frem indtil det giver mening. Kan nu starte med at læse tekster der ikke er kendte, dog skal den indgå i en for barnet kendt sammenhæng, altså noget de ved lidt om i forvejen. Læser meget omhyggeligt og langsomt. Lyderer også ord det kender. Her må man godt puffe barnet videre når det igen og igen lyderer det samme kendte ord. ( Det er det samme ord du lige har læst eller Sig ordet, du kender det godt, det ved jeg )

10. Dette trin kaldes arbejdsbesparende læsning, det vil sige at barnet bruger de læse-metoder det synes det har brug for. Det kan være barnet bruger billederne. Der er ord det kan genkende fra tidligere. Bruger bogstavernes lyde eller nogle af de andre metoder, som er beskrevet under de andre punkter. Kort sagt alle de måder at læse på som vi voksne bruger ubevidst når vi læser. Det er vigtigt at barnet her får lov at læse bøger der umiddelbart er for lette. I takt med at de har succes med dette, vælger de mere omfattende tekster. 11. Det er meget vigtigt for barnet at teksten giver mening derfor stopper det jævnligt op. Det kræver megen opmærksomhed og læsningen går langsomt. Det betyder at barnet bruger mange kræfter på at forstå indholdet, derfor bliver læsningen langsom og koncentreret. Barnet har brug for megen støtte, så det fortsat kan udnytte den arbejdsbesparende læsning (se pkt. 10). Bliver hurtigt træt og har jævnligt brug for at vende tilbage til lette kendte tekster. 12. Barnet kan læse en ukendt tekst selvstændigt. Det skal helst være bøger med et emne som barnet kender til i forvejen. Det vil stadig bruge mange kræfter på at finde ud af hvad der står, især ukendte ord. Læsningen er endnu ikke flydende. Barnet får mest ud af at læse højt for en voksen eller en kammerat. Det er stadig langtfra på sikker grund. Det er en stor skuffelse når det ikke lykkes at læse en bog det har valgt. Derfor er det på dette trin meget vigtigt at finde bøger som er egnede. Det er meget individuelt og udspringer ofte af barnets interesse/forforståelse (se pkt. 5). Det er ikke en god idé at lade barnet læse højt på klassen hvis det ikke har lysten. Illustreret af Kristian Jensen