Hvordan I som forældre kan bruge Sprogpakken s indhold derhjemme?

Transkript

1 I Kaskelotten arbejder vi med sprogudvikling ud fra metoder fra sprogpakken. Denne folder viser: Hvordan I som forældre kan bruge Sprogpakken s indhold derhjemme? Samtaler i hverdagen Dialogisk læsning Sproglege

2 Børn lærer sproget af deres forældre Når børn bruger sproget i leg og andet samvær med børn og voksne øver de sig i, at anvende sproget målrettet, kreativt og præcist sproget automatiseres. I er som forældre sproglige rollemodeller for jeres barn, I er mest sammen med barnet, og har også de tætteste følelsesmæssige relationer til barnet. I hverdagen har I mulighed for, at tale med jeres barn i mange forskellige situationer. Det gælder f.eks. i forbindelse med morgenrutiner, når barnet vågner, spiser morgenmad, tager tøj på osv. Netop rutinesituationerne giver mulighed for tilbagevendende at benævne det, der er forbundet med rutinerne. Der kan tales om, hvordan det er, at skulle tidligt op, hvordan barnet har sovet, om barnet har drømt, og hvilket tøj, der passer til dagens aktiviteter og vejret. Påklædning er en oplagt mulighed for at gentage hvad beklædningsstykkerne hedder og tale i overunderbegreber (tøj kan være undertøj, overtøj, nattøj, strømper, bukser osv.) Det vigtige er, at barnet deltager aktivt i samtalen at I taler med barnet og ikke kun til barnet. Samtaler er af afgørende betydning for barnets mulighed for, at udvikle et varieret ordforråd.

3 Samtalen mellem forældre og børn I samtalen handler det om, at få barnet til, at deltage aktivt. Det vil sige, at I både opfordrer og udfordrer barnet sprogligt i hverdagen. Dette gøres ved, at lytte til, hvad barnet har på hjertet og stille interesserede og uddybende spørgsmål. I sprogpakken er der 10 understøttende sprogstrategier, som I med fordel kan anvende: 1. Brug åbnende spørgsmål Åbnende spørgsmål indledes ofte med hvem, hvad og hvor, og kan ikke besvares med ja eller nej. Eks: Hvor tror du, at mariehønen flyver hen nu? Hvad var det allersjoveste, da du var i puderummet med Søren? 2. Følg barnets interesse Når barnet viser interesse for eks. prinsesser, traktorer eller den mariehøne, som det har fået øje på, vil det gerne snakke om det, det er optaget af. Ved at følge barnets interesser, kan I efterhånden udvide og udvikle samtalen, så der kommer nye ord og perspektiver på. 3. Vent på barnets svar Barnet har måske brug for lidt tid til at finde de ord, det skal bruge for at kunne svare, eller måske skal barnet bruge tid til at forstå spørgsmålet. Når I venter på, at barnet selv finder ordene og konstruerer sætninger, sker der en læreproces, hvor barnet får opbygget en tro på, at det mestrer sproglige udfordringer. 4. Fortolk og udvid, hvad barnet siger Det kan være nødvendigt at hjælp barnet med at finde de rigtige ord og vendinger. Eks: Dreng på 3 år: Den er på den der, hænger ved køleskabet?. Voksen: Tænker du på et skab? Dreng: Neeeej, den deer hænger papir på. Voksen: opslagslagstavlen, din tegning hænger på opslagstavlen ved siden af køleskabet.

4 5. Hjælp barnet med at sætte ord på Gentag ord og brug det på forskellige måder, så barnet lærer ordets forskellige betydninger og anvendelsesmuligheder. Derved lærer barnet nye ord som efterhånden inddrages i sproget. 6. Forklar ord, som barnet ikke kender i forvejen Børn har ofte brug for, at få forklaret nye ord, for at det giver mening for barnet. 7. Relater til noget, barnet kender: Inddrag barnets personlige erfaringer i samtalen. Former, farver og tal kan med fordel relateres til genstande barnet kender navnene og funktionerne på i forvejen. Eks: Kan du huske, at da vi kørte med bus, kørte vi forbi et højt tårn? Da vi var i tivoli, prøvede du en karrusel, og så kildede det i maven. 8. Udnyt de sproglige kompetencer, barnet har i forvejen: Lad barnet fortælle hvor det anvender egne erfaringer og sproglige færdigheder. Det kan være om barnet selv, eller fantasihistorier. Støt barnets ved at lytte og stille spørgsmål. 9. Ret ikke barnets fejl direkte Man kan rette barnet ved at gentage den sætning, barnet har sagt, i korrekt form og ved eventuelt at udvide sætningen som beskrevet under punkt Leg med sproget, når det er muligt Leg med sproget, så det er sjovt at lære nye ord og sætninger. Barnet opdager muligheder og udfordres når sproget bruges på en overraskende måde. Læs f.eks.en historie som barnet kender, men med andre evt. skøre navne eller lav om på handlingen, så barnet først undres derefter morer sig, protesterer og retter dine fejl.

5 Dialogisk læsning I stedet for en traditionel oplæsning hvor børnene kun lytter, betyder den dialogiske læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sprogligt samspil med børnene. Ved at stille spørgsmål og engagere børn under læsningen bliver børnene udfordret, hvilket resulterer i at børn udvikler flere sproglige færdigheder. På denne måde er det ikke sikkert bogen bliver læst færdig, men sproget er i fokus. Dialogisk læsning kan inddeles i tre dele, som er før, under og efter læsning: Før læsningen: Læs bogen før du læser med dit barn og dan dig et billede af, hvad du vil tale om og spørge ind til i historien, når I læser den sammen. Gør læsningen til noget trygt og særligt. Præsentér bogen for dit barn: vis forsiden og bagsiden frem og fortæl, hvem der har skrevet og tegnet bogen. Stil spørgsmål til barnet om bogens udseende. Lad evt. dit barn sidde med en lille genstand som har en særlig betydning i historien. Under læsningen: Vær åben for spørgsmål undervejs. Når barnet stiller spørgsmål, så stop og besvar. Følg dit barns nysgerrighed, vær nærværende, spørg ind til dit barns interesse og lyt til dets svar. Inddrag dit barn som medfortæller. Ved genlæsning, vis bogen frem og opfordre dit barn til at fortælle det, det kan huske, fx ud fra billederne. Tilføj gerne ny viden til dit barns viden. Efter læsning: Samtal om indholdet også efter at bogen er lukket. Brug de nye ord, som bogen indeholder - jo flere gange dit barn hører ordene, jo større sandsynlighed er der for at barnet husker dem og selv vil anvende dem.

6 Sproglege Leg altid med sproget, så I gør det sjovt at lære nye ord og sætninger. Barnet opdager hurtigt nye muligheder, og det udfordres når sproget anvendes på en overraskende måde. Leg med rim: Når forældre leger rim- og remselege med deres barn, kan dette med fordel gøres på enkelte rime ord fx 'Hvad rimer på lår (mor peger på sit hår)?' 'Hvad rimer på vand (mor peger på sin tand)?' ligesom det er en god idé at klappe klappesange som eks."andersine, Anders And og Rip, Rap, Rup". Foran-bagved legen: Visse lege gør stor lykke, når de leges med mor og far, fx foran-bagvedlegen. Mor sidder i lænestolen og leger dronning, og far står ude på gulvet. Mor kommanderer fra stolen: 'Kan du stå foran far?' 'Kan du kravle over far?' 'Kan du stille dig bagved far?' og så videre. Her er fokus på forholdsord, som er vigtige for barnet at tilegne sig, fordi børn ofte bruger forholdsord i deres rollelege. Bombelegen: Er en leg med over- og underbegreber. Den går ud på, at man indstiller et æggeur, og forslår et bestemt ord fx skov. Uret sendes rundt til deltagerne og alle skal sige et ord, som relaterer sig til skov, indtil uret ringer. Den, der har uret, når det ringer, bestemme det næste ord. Det er en meget konkret måde at lege med sproget på. Børn under fem år kan have brug for visuel støtte i form af billeder, plastic dyr el. lign. Mindre børn må gentage ord, som allerede er sagt, det skærper deres evne til sproglig opmærksomhed. Bygge farvetårne: Mange børn kan godt lide små opgaveudfordringer. En populær leg er "Bygge farvetårne". Legen sætter fokus på, om barnet kan farverne og kan følge fars eller mors vejledning. Til legen har man brug for et atlas samt 2 x 5 klodser i forskellige farver, som kan stables. Før start forklares ganske kort: 'Se du får en gul, en rød, en grøn, en hvid og en blå klods, (tjek at dit barn kan farverne)'. Nu rejser vi atlasset op, så vi kan bygge hemmeligt. Jeg skal også bygge med. Nu skal vi bygge, som jeg siger (jeg er dirigenten). Er du klar? Læg den blå først sæt den røde ovenpå læg den hvide under den blå' osv. Når alle klodserne er brugt, flytter du bogen og ser om farvetårnene er ens.

7 Kan du gætte, hvad jeg tænker på?: "Kan du gætte hvad jeg tænker på" er en leg, der kan leges alle vegne i bilen, på cyklen og hjemme. Legen går ud på, at barnet skal gætte, hvad den voksne tænker på. Det er vigtigt at vælge en genstand som er i barnets synsfelt, alt efter barnets alder. Et eksempel kunne være: 'Det jeg tænker på er noget man kan se sig selv i (Spejl)'. Følg min instruktion: Man kan fx gemme en lille Bamse og skiftes til at fortælle, hvor Bamsen er. Fx Bamse sidder i entréen, på badeværelset eller i skuffe nummer tre i køkkenet. Bagefter kan barnet gemme Bamse og fortælle, hvor den voksne skal lede. Hvis der er brug for mere inspiration, kan I besøge hjemmesider eller søg rim og remser eller besøg bogbussen som holder udenfor børnehaven tirsdag fra kl