Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori

Transkript

1 Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme Kortfattet overordnet teori samt en række råd til hjemmet, der bygger på seneste forskning inden for det skriftsproglige område. Det skriftsproglige dækker både læsning og skrivning. Noter fra oplæg Skrivning og læsning er to processer, der understøtter hinanden. Overordnet teori Egne noter At eksperimentere med skrivningen = at opdage skriftens verden. Kan give skrivelyst og læselyst. Forståelse af, hvordan lyd og bogstav hænger sammen - grundlæggende princip. Definition af læsning: at kunne afkode ord og forstå Under læsningen trækker man på forskellige elementer, eksempelvis: - viden om bogstavers lyde, særlige staveregler - viden om verden - ordkendskab - viden om tekster Læsning læres trinvis, langsommelig proces. Læseudvikling: Trin 1: Den logografiske læsning Ord genkendes som billeder/logoer. Trin 2: Alfabetisk læsning At omsætte bogstav til lyd og sætte lydene sammen (lydering). Princippet er velegnet til lydrette ord, eksempelvis: M-U-S. At knække den alfabetiske kode - grundlæggende for at komme videre i læseudviklingen. Trin 3. Ortografisk læsning Læsning der foregår stadig mere automatisk og ubesværet. Umiddelbar ordgenkendelse og mere overskud til forståelse. 1

2 Definition af læseforståelsesstrategier: Hukommelsesstrategier: At genlæse, at tage noter, brainstorm. Organiseringsstrategier: Skabe overblik, forforståelse, mindmap. Elaboreringsstrategier: Uddybe oplysninger, sammenligne med personlige erfaringer. Overvågningsstrategier: Genlæse, slå ord op, stille spørgsmål. Stavning Staveudviklingstrin: 1. Begyndende stave- og sproglig opmærksomhed (legeskrivning: trylleskrift/skribling). 2. Lydret stavning - fra enkelte lyde til lydret stavning (børnestavning). 3. Lydfølgeregler 4. Morfemer 5. Beherskelse af retstavning. Flydende overgang mellem trinnene. Først i 4.klasse forventes eleverne at være på trin 4. Beskrivelse af den normale skriftsproglige udvikling, men... ikke alle følger denne. Ved skriftsproglige vanskeligheder er en god kontakt mellem skole og hjem meget vigtig. Ret henvendelse ved bekymring. Generelt: Hvordan kan man støtte op hjemme? Skolens ansvar: solid, varieret undervisning i læsning og skrivning. Forældres ansvar: aktivt at støtte sit barns skriftsproglige udvikling. Forældrestøtten er helt uundværlig! Tålmodighed, positiv respons, nærvær og interesse er centrale nøgleord. - Rum til fordybelse 2

3 - Faste rutiner Noter til oplæg på forældremøde, Taarbæk Skole, af læsevejleder Maria S. Haule Jepsen - En hjælper frem for kontrollør - Forælder og ikke lærer - Tilgængeligt læsestof - Gå fx på biblioteket sammen - Vis åbenhed for valg af læsestof - Opmærksomhed på sprog - Læs højt = øger ordforråd, viden om verden, fortrolighed med bøger og genre - Samtale under læsning = aktiv læsning - Hyggelig fælles oplevelse med forælder. Som forælder er man det vigtigste forbillede Brug skriftsproget tydeligt med jeres børn (læs og skriv fx ønskesedler og indkøbssedler. Læs fx bøger, undertekster i tv, tegneserier, fagbøger om kæledyr mm.). Vis at skriftsproget har en vigtig funktion. Støt jeres barn ud fra det stavetrin, de befinder sig på: 2. og 3.årgang: Større bevidsthed om de mest almindelige lydfølgeregler Ret gerne på dit barns niveau Fx rette lydrette ord som er stavet forkert og ikke-lydrette ord hvor stavereglen er overskuelig for eleven Svære ord (ikke-lydrette ord) staves stadig med børnestavning. Børnestavning: Barnet skriver bogstaverne ned på de lyde, de kan høre ved svære ord Voksne må kun rette barnets skriveforsøg ud fra barnets niveau 3

4 Målet = at give barnet lyst til at eksperimentere skriftligt på netop deres udviklingstrin Vigtigt med opbakning hjemmefra - for tidlig forventning om korrekt stavning samt for mange rettelser = hæmmer barnets skrivelyst. Daglig læsning ved trin 2-3: Dialogisk oplæsning: Dialog under oplæsning anbefales også til større børn. Tal om indhold før- under - efter læsning Tal om forsiden, billeder, om særlige ord Hold pauser giv plads til spørgsmål, svar, fri fantasi, evt. med ny viden Samme bog kan med fordel læses flere gange. Daglig læsetræning: Ca.15 min. daglig fritidslæsning med støtte af en voksen særligt i starten Lydering og dernæst stavelsesdeling Læsestrategier: der har fokus på afkodning, men også strategier, der inddrager billeder og handling fra bogen, fokus på indhold Hjælp med lyde og stavelsesdeling ved læsning Opfordr til at se på første del af ordet, at dele ordet op i mindre bidder, at læse sætningen igen, at se på billeder, at gætte ud fra handlingen, læs ordet højt for barnet Ret ikke alle fejl men vælg nogle få ud Læs på skift, ekkolæsning, gentagende læsning Læs evt. op inden dit barn selv forsøger. Læseforståelse: Før I læser: tal om forside, bagside, billeder og om hvad bogen mon handler om. 4

5 Mens I læser: lad dit barn genfortælle forrige afsnit/kapitel, forudsige handlingen, tal om svære ord, relater til eget liv. Efter I har læst: lad evt. dit barn genfortælle nogle af bogens højdepunkter, diskuter og vurder bogen. Jo bedre barnet bliver til at afkode, jo mere overskud er der til forståelse af det læste og jo flere af ovenstående forslag til før-mensefter læsning kan medtænkes. Ved problematisk læsestund aftal evt. andre tiltag med skolen om støtte hjemme. Sikkerhed før hastighed ved automatisering Træning af læsehastighed. Om valg af læsestof: Med støtte fra en voksen: 80 % af ordene skal kunne læses uden støtte. Ved selvstændig læsning: 95% af ordene skal kunne læses uden støtte. God fornøjelse! :0) Gode hjemmesider: - mulighed for at se korte videoklip - søg under læsetips. - her findes en række forældretips. - her er bla. gratis spil til at udprinte. Eksempler på APPs: Knæk læsekoden Happi læser Happi staver 5