Den kommunale idrætspolitiks betydning for foreningerne. Malene Thøgersen & Evald Bundgaard Iversen

Relaterede dokumenter
Den kommunale idrætspolitiks betydning for foreningerne

Åbningsseminar Fremtidens Idrætsfaciliteter 29/ Evald Bundgaard Iversen. Offentlig styring af selvejende idrætsfaciliteter

De 22 parametre er fordelt på 4 overordnede emner: økonomi, faciliteter, frivillighed og idrætspolitik.

Idrætsforeninger i Danmark rammer og vilkår

En rapport fra Danmarks Idræts Forbund 2013

Der er medtaget 93 kommuner i undersøgelsen, idet de små ø-kommuner som Fanø og Samsø ikke indgår.

Idrætspolitik kan den gøre en forskel?

Vedr. Driftsforslag til budget Reduktion NR: R Reduktion af lokaletilskud

NOTAT. Gennemgang af DIF- og Epinion-undersøgelse af idrætsvilkårene i Køge Kommune

Faciliteter og frivillighed

IDRÆTSFACILITETER FOR FREMTIDEN

Faciliteter - trends, tendenser og udfordringer

Idrætsforeningernes rammer og vilkår Kommuneundersøgelse af Danmarks Idrætsforbund (DIF)

Idrættens udfordringer 2.0 Idrættens og faciliteternes udfordringer - og handlemuligheder

Fremtidens idræts- og foreningsliv + faciliteter?

TEMA: Fremtidens idrætsfaciliteter: Ude og inde Inspiration til bedre drift og nye anlæg Faciliteter i fornyelse. Hvem kan skabe forandring?

Fremtidens Idrætsfaciliteter

Baggrundsviden og fakta vedr. ny Fritids- og friluftsstrategi

IDRÆTSLIVET OM 10 ÅR - BOLDBANERNES ROLLE

Notat vedrørende idrætten i Rudersdal 2012 en kortlægning af idræt og motion i Rudersdal Kommune

Nye veje til bedre idrætsfaciliteter?

Faciliteter i fremtiden Hvor meget fylder foreningerne i fremtidens facilitetsdrift? Hvilke konsekvenser har det for faciliteterne?

Ændringer i samspillet mellem kommunerne og de frivillige foreninger som følge af kommunalreformen. Oplæg på CIFRI-seminar Malene Thøgersen

FREMTIDENS IDRÆTSFACILITETER

ANALYSE AF IDRÆTS- OG BEVÆGELSESFACILITETER I GLADSAXE KOMMUNE

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016

Idrættens Analyseinstitut l Kanonbådsvej 12A l 1437 København K l Tlf l

Fremtidens Idrætsfaciliteter. Drift, ledelse og organisering

Idrætspolitik for Bornholms Regionskommune 2013

Idrætskonference i Randers lørdag den 18. september 8:30-15:00

IDRÆTSFORENINGERNES RAMMER OG VILKÅR Michael Fester

POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: Forslag til fokusområder for Fritids- og Idrætsområdet

Afrapportering af brugertilfredshed i idrætsanlæg i Ringsted Kommune

Fællesskab. Aalborg Kommune vil med sin fritidspolitik understøtte forpligtende fællesskaber

Fokus frem mod 2020 Indsæt logo SHIFT Indsæt Billede

IDRÆT I DANSKE KOMMUNER

Hvem former fremtidens idrætsliv? Stemmeaftalen om idræt. En forspildt chance for positiv forandring eller er der håb endnu?

POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: FOKUSOMRÅDER FOR FRITIDS- OG IDRÆTSOMRÅDET FRITID OG IDRÆT KOLDING KOMMUNE POLITISKE FOKUSOMRÅDER

Indhold. Idrætspolitik 4. Del 1 Rammerne for idrætten 7. Del 2 Målet med idrætten 10. Del 3 Mennesket i idrætten 16

Idrætsrådet er enig i målet: Et godt og aktivt liv for alle. Samt at styrke forebyggelsesindsatsen på alle områder.

Brugerundersøgelse vedrørende aktivitetsstøtte og lokaletilskud

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK

Vedr. høring om placering af ny SUNDskole.

Lyngby-Taarbæk Kommune

4 af 22. Mener du, at foreningen generelt er blevet styrket/svækket gennem de sidste par år * Foreningen er blevet meget styrket

Kvinder i Lyngby-Taarbæk er mere aktive end Mænd

IDRÆTSVANER I FIRE KOMMUNER

Indledning. Indledning. Idrætspolitik med ændringsforslag, Kultur- og Fritidsudvalget september Oprindeligt udkast til idrætspolitik

Den danske befolknings idrætsvaner

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 75,1%

Danske Idrætsforeninger (DIF)

FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 62%

Kommunernes udgifter til idræt Juni 2017

Bevæg dig for livet Randers. Få et overblik over målsætninger og indsatsområder

IDRÆTSFORENINGER I DANMARK

Tema 1: Teenagere/unge

Kommunernes udgifter til idræt

FACILITETS STRATEGI 1

Viborg Kommune i bevægelse

Idræts- og fritidspolitik

IDRÆT I GRØNLAND. Analyse og anbefalinger. Trygve Laub Asserhøj. Idrættens Analyseinstitut

AUI Formandsberetning 2014 V/John Raahauge

Esbjerg Kommunes. Idrætsstrategi

IRH-konference 20. november Foreningernes Idrætsråd Gladsaxe (FIG) John Sørensen Formand - FIG

Referat Folkeoplysningsudvalg's møde Torsdag den Kl. 17:00 Udvalgsværelse 5

Kapacitetsanalyse som inspiration til bedre drift

Kommunale faciliteter i fremtiden. Jens Høyer-Kruse IOB SDU 2015

IDRÆT og FACILITETER I ALLERØD KOMMUNE

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

Idrættens Analyseinstitut l Kanonbådsvej 12A l 1437 København K l Tlf l

Referat for bestyrelsesmøde i Bornholms Idrætsråd

Temaaften Det frivillige arbejde i foreningerne Januar 2011

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 30,3%

Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik

FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 27,8%

Tendenser, tal og måling på idrætsog facilitetsområdet

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 56,8%

Rapport Elevtrivsel April 2018

DGI S KOMMUNAL- POLITISKE UDSPIL

LÆSEVEJLEDNING SÅDAN LÆSES EN FIGUR MED OVERSIGT OVER GENNEMSNIT

ELEVTILFREDSHED 2015 Svarprocent: 91,2%

Beretning De positive signalers år

Fritids- og idrætspolitik

Idrætsanalyse Ballerup Kommune. Foto: Ballerup Kommune

Fremtidens idrætsfaciliteter Opsamling skoleworkshop i Give

Referat fra bestyrelsesmøde i Bornholms Idrætsråd Mandag den 17. september 2012 kl. 16:30 19:00 på Helsevej

Idræt og motion til alle københavnere

Referat fra mødet i Folkeoplysningsrådet. (Indeholder åbne dagsordenspunkter)

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 68,3%

Forældres tilfredshed med Fritidsinstitutionen

Undersøgelse af idrætsfaciliteter i Bornholms Regionskommune

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 63,6%

IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012

Billardklubbernes arbejde med rekruttering og fastholdelse af medlemmer.

Idrætspolitik. for Esbjerg Kommune

For at indfri målsætningen om flere fysisk aktive borgere i 2022 er der fokus på indsatsområderne:

ELEVTILFREDSHED 2015 Svarprocent: 89,8%

FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 60%

Sådan får din forening fat i flere frivillige

IDRÆTSVANER I SLAGELSE KOMMUNE

Transkript:

Den kommunale idrætspolitiks betydning for foreningerne Malene Thøgersen & Evald Bundgaard Iversen mthogersen@health.sdu.dk evbiv@faaborgmidtfyn.dk 1

Et par citater: Når kommunen ikke støtter tilstrækkeligt op, falder idrætsdeltagelsen DIF-formand Niels Nygaard, Politiken 2013 Der er meget stor forskel på top og bund. Og det er urimeligt. Alt andet lige giver det borgerne forskellige muligheder for at dyrke idræt og motion DGI s direktør Søren Brixen, pressemeddelelse 2013 2

Variationen i de kommunale rammebetingelser 3

Variationen i de kommunale rammebetingelser Minimum Maksimum Gennemsnit Facilitetsdækning 1 110 indbyggere/facilitet 943 indbyggere/facilitet 380 indbyggere/facilitet Kommunale udgifter til direkte foreningstilskud pr. indbygger 2 23 kr./indbygger 308 kr./indbygger 86 kr./indbygger Kommunale udgifter til lokaler og faciliteter pr. indbygger 3-32 kr./indbygger 1110,60 kr./indbygger 509,61 kr./indbygger Kilder: 1 LOAs facilitetsdatabase 2012 (N=95): I facilitetsdækningen indgår det samlede antal af haller, gymnastiksale, boldbaner, svømmehaller og klublokaler til idrætsforeninger. 2 Danmarks Statistik, Kommunale regnskaber konti: 3.38.70, 3.38.73, 3.38.75 (N=98), 3 Danmarks Statistik, Kommunale regnskaber konti 0.32.31, 0.32.35, 3.22.18, 3.38.74 (N=98). For begge de to sidstnævnte er der taget et gennemsnit for 2007-2010. Der er kun medtaget udgifter til drift og ikke til anlæg. Endelig er de enkelte konti under 3.38 ganget med 0,75, da idrætsområdet antages at udgøre 75 % af det samlede område. Som det fremgår, er minimum et eksempel på, hvordan der på baggrund af meget forskellig kontering kan skabes store forskelle i dette tilfælde at Samsø har haft et overskud ud af at drive idrætsfaciliteter. I det videre forløb sorteres denne derfor fra som en outlier, der ikke indgår i den videre analyse. 4

Variationen i idrætsforeningernes trivsel Minimum Maksimum Gennemsnit Foreningernes gennemsnitlige tilfredshed med den offentlige støtte 1 2,02 3,56 2,95 Foreningernes gennemsnitlige tilfredshed med faciliteter 2 3,1 4,21 3,63 Foreningstæthed (Antal indbyggere/dif-forening) 3 251 1087 507 Medlemstæthed (Antal indbyggere/medlem af DIFforening under 25 år) 3 3,76 12,98 6,44 Kilde: Frivillighedsundersøgelsen 2010. Noter 1 På en skala fra 1-5, hvor 1 er meget utilfreds og 5 er meget tilfreds (N=3639) 2 Tilfredsheden med faciliteter er et indeks bestående af foreningernes tilfredshed med fire forskellige aspekter ved faciliteterne (N=3550). 3 (N =98). Se variabeloversigt i bilag for nærmere uddybning. 5

Er det favorable kommunale rammebetingelser, som får foreningslivet til at blomstre? 6

Analysemodel 7

Meget begrænsede sammenhænge mellem støtteniveauet og foreningernes trivsel Ingen sammenhænge mellem de kommunale udgifter til direkte foreningsstøtte og foreningernes trivsel Hvis der ses på tilskudsordningerne, er foreningerne dog lidt mere tilfredse i de kommuner, hvor der refunderes over 75 % af lokaletilskuddet end i de øvrige kommuner Ingen sammenhænge mellem de samlede kommunale udgifter til drift af idrætsfaciliteter og foreningernes trivsel 8

Men facilitetsdækningen er interessant Jo bedre facilitetsdækning, jo større foreningstæthed Jo bedre facilitetsdækning, jo større medlemstæthed Jo bedre facilitetsdækning, jo mere tilfredse er foreningerne med idrætsfaciliteterne 9

Hvilke faktorer har så betydning? Mulige kvalitative dimensioner som vi ved for lidt om: Betydningen af forskellige betingelser for at modtage tilskud? Graden af åbenhed, fleksibilitet og anerkendelse? Variationen i foreningernes forventninger til kommunen? Andre partnere, som potentielt også kan have betydning for foreningers trivsel: Samarbejdet med lokale idrætsfaciliteter Relationen til landsdækkende idrætsforbund/organisationer Relationer mellem foreninger 10

Mulige handlinger Skab et bedre vidensgrundlag for at kommunerne kan lave politikker, som reelt fører til bedre trivsel. Eksperimenter med, hvordan idrætsforeningerne forskellige behov og forventninger kan håndteres Balancer hensynet til foreningers trivsel med hensynet til andre brugergruppers trivsel 11