F I N A N S U G E N 27. maj 2016, uge 21 Redaktion Børsområdet Chefanalytiker Bjarne Kogut bjk@al-bank.dk Direkte: 38 48 45 52 UGENS FINANSMARKED Aktier 7 dage Niveau S&P500 + 2,5% 2.090 Nikkei + 1,1% 16.830 C20cap + 3,7% 1.048 S30 + 4,1% 1.376 FTSE + 3,5% 6.266 DAX + 4,9% 10.273 Euro 50 + 5,2% 3.071 BRIC + 0,6% 219 VIX -17,8% 13 Valuta 7 dage Niveau EUR/USD - 0,2% 1,1191 EUR/DKK +0,0% 7,4366 USD/DKK +0,2% 6,6454 SEK/DKK +1,0% 0,8023 NOK/DKK +1,1% 0,8027 GBP/DKK +0,5% 9,7519 CHF/DKK +0,2% 6,7158 JPY/DKK +0,2% 6,0571 Olieprisen er stukket af fra aktiekurserne Råolieprisen er fortsat opad og har tangeret USD 50 pr. tønde. Det kan udlægges som et godt tegn for verdensøkonomien, og derfor kan det undre, at aktiekurserne IKKE er fulgt med op, set over en længere periode (se side 2). Ellers har ugen været præget af, at den amerikanske centralbank synes i gang med at forberede finansmarkederne på en snarlig renteforhøjelse (juni eller juli), samt at frygten for et Brexit er dalet i takt med, at meningsmålingerne fortsat peger på flertal til JA-siden. Næste uge: ECB-rentemøde og arbejdsmarkedstal fra USA Den kommende uge byder på mange vigtige nøgletal og begivenheder, som kan påvirke stemningen på finansmarkederne. I eurozonen afholder ECB pengepolitisk møde på torsdag. Vi forventer ingen ændringer i hverken rentesatser eller opkøbsprogram, så markedets fokus vil ligge på Draghis udtalelser på pressemødet og på ECB s opdaterede prognose for økonomien i eurozonen. Draghi bør lyde lidt mere optimistisk end tidligere, fordi signalerne fra økonomien er robuste. Desuden ser vi mulighed for en lille opjustering af vækst- og inflationsprognoserne, i hvert fald vedrørende 2016. Fra eurozonen kommer desuden tal for inflationen i maj (på tirsdag), der forventes at ligge lidt højere end måneden før, samt tal for bankernes udlånsaktivitet (også tirsdag). Fra USA kommer kongetallet i form af de månedlige arbejdsløshedstal. Tallene er ekstra vigtige lige nu, fordi den seneste tids signaler fra centralbanken (Fed) har øget forventningerne på finansmarkedet til, at Fed vil hæve deres pengepolitiske rentesatser tidligere end forventet. Stærke jobog/eller løntal vil øge forventningerne yderligere, hvilket kan sende obligationsrenterne opad. Desuden vil der være stor opmærksomhed omkring ISM-industribarometret (onsdag) og friske tal for inflationen og privatforbruget (tirsdag). Renter 7 dage Niveau US 2Y -0,00 0,88% US 10Y -0,02 1,83% Tysk 10Y -0,03 0,14% Dansk 10Y -0,05 0,39% Råvarer 7 dage Niveau Guld - 2,7% 1.221 Olie (WTI) +2,7% 49 Metaller +0,8% 2.234 Opdateret per: 27. maj Side 1 af 6
Indhold Koblingen er brudt mellem oliepris og aktiekurser... 2 Optimismen er intakt i eurozonen... 3 Plan for lettelse af Grækenlands enorme statsgæld... 4 Først på året faldt aktiekurserne, når olieprisen faldt og omvendt, når olieprisen steg Koblingen er brudt mellem oliepris og aktiekurser Først på året var der en fin sammenhæng mellem råolieprisen og aktiekurserne: Når olieprisen faldt, fulgte aktiekurserne med ned og omvendt, når aktiekurserne steg. Men de seneste måneder har aktiekurserne (her illustreret med det amerikanske S&P 500-aktieindeks) stort set ligget uforandret, mens olieprisen er steget ganske pænt. Aktiesalg fra statslige oliefonde blev givet som forklaring Der var en god (eller søgt?) forklaring på sammenhængen først på året: Lave oliepriser gav faldende indtægter til de olieproducerende landes statskasser, og derfor var det nødvendigt for disse landes oliefonde at sælge ud af blandt andet aktier for at dækket hullerne i statsbudgettet. Hvis forklaringen stadig holder, burde aktiekurserne være fulgt med op i takt med de stigende oliepriser, da aktieudbuddet så skulle stilne af. Men hvorfor holder sammenhængen ikke længere? Falsk sammenhæng, flygtighed, forkert fokus eller noget fundamentalt Der er fire mulige forklaringer: Smart forklaring? Har interessen flyttet sig? Udbud eller efterspørgsel? 1) Den ene mulighed er, at finansmarkedet først på året blot købte en årsagsforklaring, som lød sandsynlig, men som ikke nødvendigvis var den korrekte. 2) Den anden mulighed er, at finansmarkedets interesse lynhurtigt kan flytte sig fra ét tema til et andet. Eksempelvis fylder Kina ikke meget i finansmarkedets bevidsthed i øjeblikket. 3) Den tredje mulighed er risikoen for at fokusere på det forkerte. Der er forskel på, om olieprisstigningen skyldes ændret efterspørgsel (eksempelvis fremgang i verdensøkonomien), eller om det skyldes ændret udbud (eksempelvis nedlukninger af Side 2 af 6
oliebrønde). De seneste olieprisstigninger skyldes et lavere udbud af olie, hvilket betyder mindre for aktiekurserne, end økonomisk fremgang gør. Fundamentale forhold? 4) Den fjerde mulighed er, at aktiemarkedet er trykket af mere fundamentale forhold, så som: - usikkerhed om udfaldet af den britiske EU-folkeafstemning, - usikkerhed om konsekvenserne for aktiemarkedet af flere pengepolitiske stramninger i USA, - skuffende kvartalsregnskaber fra de amerikanske virksomheder (indtjeningen lå 6,8% lavere samlet set i første kvartal 2016 end i samme kvartal 2015). Hvad kan man så bruge det til? Det afhænger af investors risikovillighed. Den meget risikovillige investor kan mene, at aktiekurserne vil stige, når folkeafstemningen i UK er overstået, og en usikkerhedsfaktor bliver elimineret (meningsmålingerne peger fortsat på flertal for at blive i EU). Afhænger af investors temperament Den mere forsigtige investor kan mene, at der ikke er nogen sammenhæng mellem oliepriser og aktiekurser, og at aktiekurserne derfor vil svinge omkring deres nuværende niveauer indtil videre. AL-Banks holdning er, at aktiemarkederne de kommende måneder udfordres af forventelige pengepolitiske stramninger i USA, men at der er potentiale i europæiske aktier, fordi Europa er længere tilbage i konjunkturcyklen, end USA er det. Optimismen er intakt i eurozonen De seneste dage har budt på stemningsbarometre for såvel forbrugerne som for erhvervslivet. Barometrene vedrører maj måned og er de tidligste pejlemærker for udviklingen i økonomien. Tallene for eurozonen viste, at optimismen er intakt, og at det økonomiske opsving fortsætter. For det første kom nye tal for forbrugertilliden. Forbrugertilliden steg I maj steg forbrugertilliden mere end ventet og er nu stort set tilbage på niveauet fra årets start, hvilket er positivt for udsigterne for privatforbruget. Det bemærkes desu- Side 3 af 6
den, at forbrugertilliden er højere end normalt, målt som indikatorens langsigtede gennemsnit. Desuden kom der maj-tal for erhvervsbarometrene, som er et mål for aktiviteten i såvel industrien som i servicebranchen. Barometrene bygger på spørgeskemaer, hvor virksomhederne svarer på, om de har oplevet frem- eller tilbagegang i forhold til måneden før på en række parametre så som produktion, ordreindgang, lagre, beskæftigelse og købs-/salgspriser. Erhvervsbarometrene holdt kursen Hovedbarometret ( Composite -indekset) faldt marginalt, men ligger i et niveau, der signalerer fortsat tiltagende aktivitet (indekset ligger over 50). Desuden fortæller erhvervsbarometrene, at opsvinget vinder fart i Nordeuropa, men taber fart i Sydeuropa. Der er endnu ikke kommet konkrete tal fra Italien og Spanien, men da både det franske og det tyske Composite-indeks steg omkring 1 point i maj, må de sydeuropæiske lande have trukket ned. Det sidste er noget overraskende henset til den positive udvikling, som ellers har præget italiensk og spansk økonomi på det seneste. Lidt lavere væksttempo end i første kvartal Træder i kraft efter 2018 Peger i retning af BNP-vækst på 0,3% i andet kvartal Gennemsnittet for PMI-Composite ligger i april-maj lidt under niveauet i første kvartal, hvilket peger i retning af lavere BNP-vækst i andet kvartal end i første. Markit Economics, der udarbejder barometrene, skriver, at de aktuelle erhvervsbarometre peger i retning af en BNP-vækst på 0,3% i andet kvartal mod 0,5% i første. Det er ensbetydende med fortsat moderat fremgang i eurozonens økonomi - i overensstemmelse med forventningerne i finansmarkedet. Plan for lettelse af Grækenlands enorme statsgæld I denne uge var der månedsmøde mellem eurozonelandenes finansministre (= Eurogroup), endnu en gang med Grækenland på dagsordenen. Det overraskende nye var en langsigtet plan for, hvordan byrden af den enorme statsgæld kan lettes for grækerne, så der bliver større sandsynlighed for, at de kan klare sig uden nye kriselån, når det nuværende låneprogram udløber i 2018. Tyskland har hidtil været meget skeptiske med hensyn til en gældslettelse, men har øjensynligt givet sig. Endnu en Side 4 af 6
gang står det klart, at alle lande er villige til at strække sig langt for at holde sammen på eurosamarbejdet. Grækenland har gennem årene opbygget en enorm statsgæld på 180% af landets BNP den højeste andel i noget EU-land. Statsgælden skyldes mange år med store underskud på statsfinanserne. I 2010 var gælden blevet så stor, at landet måtte bede om det første af i alt tre kriselån til særlig lav rente hos EU fremfor at finansiere statsgælden via salg af statsobligationer som normalt. Afhængig af kapitalindsprøjtninger frem mod 2018 Den græske økonomi er fortsat dybt afhængig af jævnlige kapitalindsprøjtninger fra kreditorerne (EU, ECB og IMF). Eurozonelandenes finansministre vurderede på deres møde, at Grækenland havde ydet en tilstrækkelig stor indsats med strukturreformer og finanspolitiske stramninger. På den baggrund kunne finansministrene anbefale udbetaling af en lånetranche på 10,3 mia. euro, der primært går til at betale renter og afdrag på statsgælden. Frem til 2018 vil der blive udbetalt yderligere trancher af det tredje kriselån, hvorefter landet i princippet skal kunne klare sig selv. Lettelse, men ikke eftergivelse Rentefald i periferilandene Planen for en lettelse af gældsbyrden sigter på rentenedsættelse og løbetidsforlængelse, hvorimod der ikke bliver tale om nogen gældseftergivelse. En af kreditorerne, IMF, har luftet tanker om en løbetidsforlængelse på 40 år og med rente- og afdragsfrihed de første 24 år. Det bliver sandsynligvis et hedt diskussionsemne sidst i 2017. Finansmarkedet tog godt imod beslutningerne på mødet i Eurogroup, idet renterne på statsobligationer fra de andre sydeuropæiske lande faldt relativt til de tilsvarende renter i kernelandet Tyskland. Også renten på græske statsobligationer faldt til godt 7%. Det er dog stadig en høj rente, som fortæller, at der fortsat er en stor tabsrisiko ved at investere i græske statsobligationer. Finansmarkedet har endnu IKKE priset et Grexit ud af de græske obligationskurser. Side 5 af 6
Nøgletal og begivenheder i perioden 30.05.16 til 03.06.16 Land Art og offentliggørelsestidspunkt P eriode Enhed Forventet i markedet Forrige periode Mandag DEU detailomsætning (en af dagene, 08.00) april % m/m og år/år 0,7 / -1,1 / 0,7 30-05-2016 FRA Privatforbrug (08.45) april % m/m og år/år 0,2 / 2,7 DEU importpriser (08.00) april % m/m og år/år 0,3 / -6,2 0,7 / -5,9 SPA inflation (09.30) maj % år/år 0,5 / -1,2 SEK BNP-tal (foreløbige, 09.30) 1.kvt.2016 % kvt/kvt og år/år 0,6 / 4,1 1,3 / 4,5 ITA producentpriser (10.00) april % m/m og år/år 0,2 / -3,9 EUR business and consumer survey (11.00) maj nettotal -3,6 / -7,0-3,7 / -9,3 EUR economic sentiment indicator (11:00) maj indeks 104,4 103,9 GRE BNP-tal (endelige tal, 11.00) 1.kvt.2016 % år/år ptrlim: -0,4 / -1,2 ITA sælger statsobligationer (11.00) DEU inflation 14.00) maj % m/m og år/år -0,5 / -0,3 USD Helligdag (Memorial Day) 114,2 Tirsdag JPY Industriproduktion (01:50) april % m/m og år/år 0,2 / 3,8 31-05-2016 FRA producentpriser (08.45) april % m/m og år/år 0,3 / -4,0 FRA inflation (08.45) 0,1 / -0,1 DKK BNP-tal (foreløbige, 09.00) 1.kvt.2016 % kvt/kvt & år/år 0,1 / 0,0 0,1 / 0,5 DKK Arbejdsløshed, brutto (9.00) april ændring & % 4,2 DEU arbejdsløshed (10.00) april %/ ændring 1000 6,2 / -5k 6,2 / -16k SPA betalingsbalance (10.00) marts mia. EUR -1,5 EUR pengemængdetal (M3, 10.00) april % år/år 5,0 5,0 EUR bankernes udlånsaktivitet (privat/erhverv, 10.00) april % år/år ITA arbejdsløshed (10.00) april % 11,4 ITA BNP (endelige tal, 11.00) 1.kvt.2016 % kvt/kvt og år/år prelim: 0,3 / 1,0 EUR arbejdsløshed (11.00) april % 10,2 10,2 EUR inflation (flash estimate, i alt/kerne, 11.00) maj % år/år -0,1/ 0,7-0,2 / 0,7 GRE detailomsætning (11:00) marts % år/år -7,3 ITA inflation (11.00) maj % m/m og år/år 0,3 / -0,3 0,3 / -0,4 SPA månedstal for statsfinanserne (11.00) januar-april mia.eur USD personal income and spending (14.30) april % m/m 0,4 / 0,7 0,4 / 0,1 USD personal savings rate (14.30) april % af disp. indk. USD PCE-prisindeks (i alt/kerne, 14.30) april % m/m 0,3 / 0,1 0,1 / 0,1 USD huspriser (Case/Shiller, 15.00) marts % m/m og år/år 0,7 / 5,1 0,7 / 5,4 USD Chicago PM I (15.45) maj indeks 50,7 50,4 USD Forbrugertillid Conf. Board (16.00) maj indeks 96,0 94,2 4,2 Onsdag Kina PMI-industri (03.00) maj indeks 50,0 50,1 01-06-2016 Kina PMI-service (03.00) maj indeks 53,5 Kina Caixin industri-pmi (03.45) maj indeks 49,3 49,4 JPY PMI industri (endeligt tal, 04.00) maj indeks prelim: CHF BNP-tal (07.45) 1.kvt.2016 % kvt/kvt & år/år 0,2 / 0,9 0,4 / 0,4 EUR PMI-industri (endelige tal, 10.00) maj indeks 51,5 prelim:51,5 OECD OECD Global Economic Outlook (11.00) en af dagene USD PMI-industri (endelige tal, 15.45) maj indeks 50,5 prelim: 50,5 USD ISM -industri (16.00) maj indeks 50,5 50,8 USD construction spending (16.00) april % m/m 0,5 0,3 ITA Off. finanser, år-til-dato (19.00) maj mia.eur USD Beige Book (20.00) USD bilsalget (23.00) maj mill. annualiseret 17,3 17,3 0,1 / 0,1 Torsdag DKK Arbejdsløshed, netto (9.00) april ændring & % 4,2 02-06-2016 SPA arbejdsløshed (09.00) maj ændring -83.600 SEK betalingsbalance (09.30) 1.kvt.2016 mia.sek 63,7 EUR PPI (11.00) april % m/m og år/år / -4,1 0,3 / -4,2 EUR pengepolitisk møde i ECB (medd 13.45, tale 14.30) refi rente, % 0,00 0,00 EUR pengepolitisk møde i ECB (medd 13.45, tale 14.30) deposit, % -0,40-0,40 EUR ECBs kvartalsprognose off.gøres USD ADP-beskæftigelsestal (14.15) maj antal nye jobs 180k 156k USD jobless claims (14.30) ugetal 1000 pers. 268k DKK valutareserven (16.00) maj ændring / ialt, mia.kr. -8,8 / 403,5 Fredag Kina Caixin PMI-service (03.45) maj indeks 51,8 03-06-2016 JPY PMI-service (04:00) maj indeks 49,3 SEK industriproduktion (09.30) april % m/m / 5,5 og år/år 0,0 / 1,4 EUR PMI-Composite (10.00) maj indeks 52,9 prelim: 52,9 EUR PMI-service (10.00) maj indeks 53,1 prelim: 53,1 EUR detailomsætning (11:00) april % m/m og år/år 0,2 / -0,5 / 2,1 USD handelsbalance (14.30) april mia. USD -42-40,4 USD beskæftigelse (nonfarm payrolls, 14.30) maj ændring, 1000 jobs 160k 160k USD beskæftigelse (private sektor, 14.30) maj ændring, 1000 jobs 157k 171k USD arbejdsløshed (14.30) maj % 4,9 5,0 USD gns. timeløn (14.30) maj % m/m 0,2 / 2,5 / 2,5 0,3 USD participation rate (14.30) maj % 62,8 USD Markit PMI-service (endelige tal, 15.45) maj indeks 51,4 prelim: 51,2 USD Markit PMI-Composite (endelige tal, 15.45) maj indeks prelim: 50,8 USD ISM -service (16.00) 55,3 55,7 maj indeks USD factory orders (16.00) april % m/m 0,8 1,1 ITA lokalvalg søndag Udarbejdet af chefanalytiker Bjarne Kim Kogut, Børsområdet. Tlf. 38 48 45 52. E-mail: bjk@al-bank.dk. Dette materiale er udarbejdet af Arbejdernes Landsbank, som generel information til personlig brug. Anbefalinger skal ikke opfattes som hverken tilbud om eller opfordring til køb eller salg af de pågældende papirer, tjenesteydelser mv. Materialet er alene udarbejdet på basis af offentligt tilgængeligt materiale. Banken har omhyggeligt søgt at sikre sig, at materialet er korrekt og retvisende. Banken påtager sig intet ansvar for materialets nøjagtighed eller fuldkommenhed. De oplysninger, der er anført, kan have ændret sig i forhold til produktionstidspunktet, ligesom informationen ikke tager udgangspunkt i eller er tilpasset nogen kunders personlige forhold. Derfor opfordrer vi dig til at indhente yderligere og/eller opdateret information i banken. Arbejdernes Landsbank samt medarbejdere i banken kan have positioner i eller foretage køb eller salg mv. af i de værdipapirer, som er omtalt. Side 6 af 6