F I N A N S U G E N. 19. oktober 2018, uge 42. Redaktion International økonomi Chefanalytiker Bjarne Kogut

Transkript

1 19. oktober 2018, uge 42 Næste udgave af Finansugen udsendes fredag den 2. november. F I N A N S U G E N Redaktion International økonomi Chefanalytiker Bjarne Kogut bjk@al-bank.dk Dansk økonomi Cheføkonom Signe Roed-Frederiksen srf@al-bank.dk Privatøkonom Brian Friis Helmer bf@al-bank.dk Økonom Anders Christian Overvad aco@al-bank.dk UGENS FINANSMARKED Aktier 7 dage Niveau S&P ,5% Nikkei -0,3% C25 (DK) + 4,1% S30-0,4% FTSE + 0,3% DAX + 0,4% Euro ,1% BRIC -1,1% 280 VIX -19,7% 20 Valuta 7 dage Niveau EUR/USD - 1,0% 1,1461 EUR/DKK - 0,0% 7,4605 USD/DKK +1,0% 6,5092 SEK/DKK +0,7% 0,7215 NOK/DKK +0,5% 0,7885 GBP/DKK - 0,3% 8,4832 CHF/DKK +0,6% 6,5361 JPY/DKK +0,9% 5,7890 Italien gør rentesårbarheden åbenlys Ugen var relativ stille på de globale finansmarkeder, som var præget af de sædvanlige temaer (handelskrig, Italien, Emerging Markets og Brexit), men uden at der kom noget afgørende nyt frem, som kunne skubbe til markedsstemningen. Derfor var udsvingene moderate på aktiemarkederne, mens den seneste tids tendens til rentestigning er gået i sig selv. Situationen omkring den italienske finanslov har stadig ikke fundet sin løsning, men graver man i tallene, er Italien det EU-land, hvor rentebetalinger på statsgælden tynger mest på statsfinanserne mere end i Grækenland (se på side 4). Næste uge: PMI-aktivitetsbarometre og ECB-rentemøde Den kommende uges nøgletalskalender er rimelig tæt besat med begivenheder, som kan påvirke stemningen på finansmarkedet, hvis de overrasker i forhold til det forventede. For det første kommer en række stemnings- og aktivitetsbarometre for oktober måned, der vil give det første indblik i økonomierne i fjerde kvartal. Det sker i form af PMI-erhvervsbarometrene fra både eurozonen og USA (på onsdag), samt de tilsvarende nationale barometre fra Tyskland (IFO-indekset) og fra Frankrig. Hertil kommer tirsdagens forbrugertillidsindikator fra eurozonen. Forventningen til barometrene er, at de fortsat vil vise fremgang i aktiviteten i nogenlunde samme tempo som i september, hvilket grundlæggende vil sige en robust fremgang i økonomierne, om end i svagt aftagende tempo set henover foråret og sommeren. Et PMI over indeks 50 er lig med fremgang i aktiviteten. For det andet afholdes pengepolitiske møder i ECB samt i den norske og svenske centralbank. I alle tre tilfælde forventes de ledende rentesatser at blive holdt i ro, om end den svenske centralbank måske kan signalere en snarlig renteforhøjelse. ECB s rentemøde forventes at blive en non-event for finansmarkedet. Fra Danmark kommer Danmarks Statistiks tal for lønmodtagerbeskæftigelsen i august, forbrugerforventninger for oktober og detailomsætning for september. Renter 7 dage Niveau US 2Y +0,03 2,89% US 10Y +0,03 3,18% Tysk 10Y -0,10 0,42% Dansk 10Y -0,10 0,37% Råvarer 7 dage Niveau Guld +0,3% Olie (WTI) - 6,2% 69 Metaller - 0,6% Opdateret per: 19. oktober Side 1 af 7

2 Indhold ECB s rentemøde i næste uge bliver formentlig en non-event... 2 De sydeuropæiske lande er særlig sårbare overfor stigende rente... 4 Dansk økonomi... 5 Oversigt over Arbejdernes Landsbanks forventninger... 6 De pengepolitiske renter bliver holdt uændrede ECB s rentemøde i næste uge bliver formentlig en non-event ECB, Den Europæiske Centralbank, afholder på torsdag årets syvende ud af otte planlagte rentemøder. Vores forventning er, at der ikke vil komme afgørende nyt ud fra rentemødet, og at det derfor næppe vil føre til større udsving i værdipapirkurserne. Den pengepolitiske udlånsrente forventes fastholdt på 0,00 pct. og indlånsrenten på minus 0,40 pct. Indlånsrenten er den rente, som eurozonens banker får eller rettere aktuelt må betale for at parkere overskudslikviditet på indlånskonti i ECB. Desuden forventes ECB at holde fast i, at støtteopkøbene af statsobligationer bliver faset helt ud efter årsskiftet. Forventningen om uændret pengepolitik knytter sig især til, at eurozonens økonomi nogenlunde følger de foregående mange måneders spor med stigende aktivitet, men samtidig med en kerneinflation, der stadig er for lav i forhold til ECB s ønskede tæt på, men ikke over 2 pct.. Specielt kerneinflationen er stadig for lav Derfor lempelig pengepolitik et stykke tid endnu Derfor vil ECB i et stykke tid endnu føre en meget lempelig pengepolitik, indtil inflationen er kommet tættere på det ønskede. I grafen ses, at den samlede inflation ganske vist er steget til lidt over 2 pct., men det skyldes udelukkende de stigende energipriser. Kerneinflationen (= inflationen fraregnet de svingende priser på energi og fødevarer) ligger derimod fortsat meget lavt ca. 1 pct. og desuden overraskende stabilt lavt set i lyset af efterhånden 5 års økonomisk opsving i eurozonen. Side 2 af 7

3 Lav inflation er en ubehagelig efterdønning fra finanskrisen Hvorfor er det vigtigt for ECB at få inflationen op? Den fortsat meget lave kerneinflation er især udtryk for efterdønningerne af dobbeltdykket i eurozonens økonomi, først under finanskrisen, derefter under statsgældskrisen. Økonomien er endnu ikke helbredt, selv om væksten er vendt tilbage. Virksomhedernes pricing power er endnu svag, og lønstigningstakten er lav. Den lave inflation er et problem for ECB, hvis eurozonens økonomi skulle blive ramt af en alvorlig nedtur, fordi så vil inflationen med stor sandsynlighed falde igen, og der vil ikke være lang vej ned til deflation (vedvarende minusvækst i inflationen). Omvendt er den lempelige pengepolitik selvfølgelig til fordel for private og virksomheder, fordi det er billigt at låne penge. Et rygte på finansmarkedet: Ser ikke ud til at have gang på Jord Den danske pengepolitik følger ECB s Støtteopkøb af italienske statsobligationer? På finansmarkedet har nogen nævnt muligheden af, at ECB kunne signalere en form for støtte til Italien, hvor renten på statsobligationer er steget og dermed øger udfordringerne med at holde landets statsgæld (EU s næststørste, målt i pct. af BNP) i ro. Blandt andet spekuleres i, om ECB kunne tænkes at øge deres støtteopkøb af italienske statsobligationer. I øjeblikket købes statsobligationer efter landenes andel af eurozonens BNP, men spekulationerne går på, om ECB kunne tænkes at fravige dette ved at øge den relative andel af opkøb i ét land mod en mindre andel i andre lande. Vi anser ikke disse muligheder som realistiske. Dels er Italien endnu ikke ude i en umulig situation, og dels vil de andre eurozonelande næppe tillade, at ECB betaler for en lempelse af finanspolitikken i et medlemsland. Bundlinje: Uændret pengepolitik også i Danmark Derfor er bundlinjen, at torsdagens rentemøde sandsynligvis ender med helt uændrede signaler fra ECB. De vil holde fast i signalet om, at de pengepolitiske renter først hæves efter sommeren 2019 forudsat at økonomien udvikler sig som forventet, blandt andet med en gradvis stigning i kerneinflationen. Side 3 af 7

4 Det betyder videre, at også Danmarks Nationalbanks pengepolitiske rentesatser forbliver uændret lave, idet den danske fastkurspolitik til euro gør, at den danske pengepolitik følger ECB s. Hvad sker der, når det generelle renteniveau på et tidspunkt stiger mærkbart? De sydeuropæiske lande er særligt sårbare overfor stigende rente Før eller siden vil det generelle renteniveau stige mærkbart i Europa fra det nuværende usædvanligt lave niveau. Med den aktuelle uro om de italienske statsfinanser in mente rejser det spørgsmålet, hvilke lande der egentlig er mest sårbare over for en rentestigning. Nedenfor er alene fokuseret på statsgælden, men selvfølgelig er også den private sektor udsat, når det generelle renteniveau engang stiger mere mærkbart. Man kan måle landenes rentebetalinger på deres statsgæld med forskellen mellem statens budgetsaldo og den såkaldte primære budgetsaldo, som er statsfinanser minus rentebetalinger, alt udtrykt i pct. af landets BNP. Rentebetalinger på statsgæld i pct. af BNP i en række lande Kilde: IMF Italien er værre end Grækenland Værst ser det ud i Italien Grafen viser, hvor meget landene betalte i rente i 2018 på deres statsgæld. De sydeuropæiske lande skiller sig ud ved, at deres rentebetalinger tynger mest på statsfinanserne og værst ser det faktisk ud i Italien, som aktuelt oplever stigende renter på deres nyudstedte statsobligationer, fordi regeringen lægger op til en udvidelse af budgetunderskuddet i finansloven for Bemærkelsesværdigt er det, at rentebetalingerne tynger relativt mere på de italienske statsfinanser end på Grækenlands. Det betyder, at renterne vil tynge endnu mere på de italienske statsfinanser de kommende år. Hvis staten vil holde budgetsaldoen i ro, må den spare på udgifterne til eksempelvis uddannelse og sundhed, eller også må staten acceptere, at statsgæl- Side 4 af 7

5 den (målt i pct. af BNP) igen begynder at vokse. Det sidstnævnte kan hurtigt skabe en ond spiral: Statsgælden stiger Den onde spiral Statens budgetunderskud stiger Renten stiger Den offentlige sparepolitik i kølvandet på statsgældskrisen omkring 2011 kan tolkes som et forsøg på at bryde denne onde spiral. Derimod ligger Nordeuropa lunt i svinget Tilbage til grafen: I den anden ende af skalaen ligger især de nordeuropæiske lande, hvor rentebetalingerne kun udgør en lille andel af landenes BNP. Disse lande vil derfor blive mindre hårdt ramt af et generelt stigende renteniveau end de sydeuropæiske lande. For sammenligningens skyld er også USA taget med i oversigten. Renten på statsgælden tynger de amerikanske statsfinanser noget mere end i Nordeuropa, men ikke så tungt som i Sydeuropa. Statsgældskrisen kan vende tilbage og give rentefald i bl.a. Tyskland og Danmark Hvad kan man bruge det til? Et godt spørgsmål, som en kollega stillede. Svaret er, at statsgældskrisen meget hurtigt kan vende tilbage den dag ude i fremtiden, hvor det generelle renteniveau begynder at stige mærkbart. Renterne vil stige i de lande, hvor rentebetalingerne i forvejen tynger statsfinanserne, og renterne vil falde i de lande, hvor det modsatte er gældende, deriblandt Danmark og Tyskland. Dansk økonomi Der har ikke været nogle væsentlige danske nøgletal i denne uge. Kalender: Udgiver Udgivelse Periode Dato Danmarks Statistik Lønmodtagerbeskæftigelsen August Danmarks Statistik Forbrugerforventninger Oktober Danmarks Statistik Detailomsætning September Side 5 af 7

6 Oversigt over Arbejdernes Landsbanks forventninger forv forv. USA BNP-vækst 2,3 2,8 2,3-2,5 Pengepolitisk rente 2,00-2,25 2,00-2,25 2,75-3,00 10-årig statsrente 3,18 3,00-3,25 3,50-3, forv forv. Eurozonen BNP-vækst 2,5 2,0 1,8-2,0 Pengepolitisk rente (refi) 0,00 0,00 0,00 10-årig statsrente (tysk) 0,43 0,40-0,65 1,00-1, forv forv. Danmark BNP-vækst 2,2 0,8 1,8 Inflation 1,2 0,8 1,4 10-årig statsrente 0,38 0,50-0,75 1,00-1,25 30-årig realkreditrente* 2,09 2,05-2,25 2,35-2,60 6 mdr s Cita -0,50-0, ,40-0, ,25 F3 (juli 2021)* -0,166-0,10-0,00 0,10-0,20 F5 (juli 2023)* 0,240 0,30 0,40 0,50 0,60 Valuta USD pr. EUR 1,1454 1,15-1,20 1,20-1,25 DKK pr. 100 EUR 746,05 745,0-746,0 745,0-746,0 DKK pr. 100 USD 651, DKK pr. 100 SEK 72,18 73,00-75,00 76,80-78,40 DKK pr. 100 NOK 78,87 79,00-81,00 81,00-82,75 *): Der er ikke taget højde for kursskæring og bidrag. Renteprognosen er ikke nogen garanti for, hvordan renten udvikler sig i fremtiden og ændrer ikke på, at banken generelt anbefaler kurssikring af realkreditlån ved køb/salg af bolig og ved omlægning/tillægslån. Side 6 af 7

7 Nøgletal og begivenheder i perioden til Land A rt o g o ffentliggø relsestidspunkt P erio de Enhed Forventet i markedet Forrige periode M andag USD Chicago Fed National Activity Index (14.30) september indeks 0,25 0, Tirsdag DKK forbrugertillid (08.00) oktober indeks 6, DEU Producentpriser (08.00) september % m/m og år/år 0,3 / 3,0 0,3 / 3,1 EUR ECB's Bank Lending survey (10.00) 3. kvt EUR Forbrugertillid (16.00) oktober indeks -3,0-2,9 Onsdag JPY PM I-industri (foreløbigt tal, 03.35) oktober indeks 52, DEU Importpriser (08,00) september %m/m og år/år FRA INSEE-erhvervsbarometret (08.45) oktober indeks FRA PM I-industri (foreløbigt tal, 09.00) oktober indeks 52,0 52,5 FRA PM I-service (foreløbigt tal, 09.00) oktober indeks 54,5 54,8 DEU PM I-industri (foreløbigt tal, 09.30) oktober indeks 53,4 53,7 DEU PM I-service (foreløbigt tal, 09.30) oktober indeks 55,5 55,9 SEK Riksbankens rentemøde (09.30) ledende rente, % -0,50-0,50 EUR PM I-industri (flash estimate, 10.00) oktober indeks 53,0 53,2 EUR PM I-service (flash estimate, 10.00) oktober indeks 54,5 54,7 EUR PM I-composite (flash estimate, 10.00) oktober indeks 54,2 54,1 EUR pengemængdetal (M 3, 10.00) september % år/år 3,5 3,5 EUR bankernes udlån (erhverv / private, 10.00) september % år/år USD Huspris statistik (FHFA, 15.00) august % m/m 0,3 0,2 USD M arkit PM I-industri (foreløbigt tal, 15.45) oktober indeks 55,5 55,6 USD M arkit-pm I, service (15.45) oktober indeks 54,0 53,5 USD M arkit-pm I, Composite (15.45) oktober indeks 53,9 USD new home sales (16.00) september % m/m 0,2 3,5 USD Beige Book (20.00) Torsdag DEU GfK forbrugertillid (08.00) november indeks 10,5 10, SPA PPI (09.00) september % m/m og år/år 0,5 / 5,2 NOK Rentemøde i Norges Bank (10.00) ledende rente, % 0,75 0,75 DEU IFO-indikator (10.00) oktober indeks 103,3 103,7 EUR Kommissionens økonomiske rapport (11.00) en af dagene EUR pengepolitisk møde i ECB (medd 13.45, tale 14.30) refi rente, % 0,00 0,00 EUR pengepolitisk møde i ECB (medd 13.45, tale 14.30) deposit rente, % -0,40-0,40 USD handelsbalance, kun varer (14.30) september USD mia ,5 USD durable goods orders (i alt / ex. tp 13.30) september % m/m -1,0 / 0,3 4,4 / 0,0 USD jobless claims (14.30) ugetal 1000 pers. USD pending home sales (16.00) september % m/m og år/år -0,1/... -1,8 / -2,5 Fredag DKK Detailomsætning (08.00) september % m/m og år/år 0,2 / 0,3 / 3, FRA Forbrugertillid (08.45) oktober indeks 94 FRA PPI (08.45) september % m/m og år/år 0,2 / 3,7 USD GDP (Foreløbige 14.30) 3. kvt % kvt/kvt ann. 3,3 4,2 USD forbrugertillid (M ichigan, 16.00) oktober indeks 99,0 99,0 UK Fitch udsender ny rating (23.30) UK S&P udsender ny rating (23.30) ITA S&P udsender ny rating (23.30) ITA M oodys udsender ny rating (23.30) Redigeret af chefanalytiker Bjarne Kim Kogut, Børsområdet. Tlf bjk@al-bank.dk. Dette materiale er udarbejdet af Arbejdernes Landsbank, som generel information til personlig brug. Anbefalinger skal ikke opfattes som hverken tilbud om eller opfordring til køb eller salg af de pågældende papirer, tjenesteydelser mv. Materialet er alene udarbejdet på basis af offentligt tilgængeligt materiale. Banken har omhyggeligt søgt at sikre sig, at materialet er korrekt og retvisende. Banken påtager sig intet ansvar for materialets nøjagtighed eller fuldkommenhed. De oplysninger, der er anført, kan have ændret sig i forhold til produktionstidspunktet, ligesom informationen ikke tager udgangspunkt i eller er tilpasset nogen kunders personlige forhold. Derfor opfordrer vi dig til at indhente yderligere og/eller opdateret information i banken. Arbejdernes Landsbank samt medarbejdere i banken kan have positioner i eller foretage køb eller salg mv. af de værdipapirer, som er omtalt. Side 7 af 7