F I N A N S U G E N Matte udsigter for eurozonen Redaktion Økonomisk Sekretariat

Transkript

1 7. november 2014, uge 45 F I N A N S U G E N Redaktion Økonomisk Sekretariat Chefanalytiker Bjarne Kogut bjarne.kogut@al-bank.dk Direkte: UGENS FINANSMARKED Aktier 7 dage Niveau S&P ,8% Nikkei + 7,8% C20cap -0,3% 799 S30 + 1,3% FTSE + 1,4% DAX + 2,9% Euro ,2% BRIC -0,5% 272 VIX -5,9% 14 Valuta 7 dage Niveau EUR/USD - 1,8% 1,2379 EUR/DKK - 0,1% 7,4386 USD/DKK +1,8% 6,0091 SEK/DKK +0,6% 0,8089 NOK/DKK - 0,5% 0,8763 GBP/DKK +0,8% 9,5151 CHF/DKK +0,1% 6,1777 JPY/DKK - 3,4% 5,2113 Matte udsigter for eurozonen Midt på ugen udsendte EU-Kommissionen en ny prognose for eurozonens økonomi, der fortsat vil være præget af meget lav inflation og matte vækstudsigter (se side 4). Oven i det kom tegn på øget spænding i Østukraine, og samlet set førte det til yderligere rentefald på sikre tyske statsobligationer. F I N A N S U G E N I næste uge: Stille uge med fokus på BNP-tal fra eurozonen Den kommende uge bliver relativ stille på nøgletalsfronten. Fra eurozonen kommer på fredag BNP-tal for 3. kvartal, som ventes at lande et sted mellem 0- vækst og en meget beskeden fremgang på 0,1%. Kvartalet før var der 0-vækst i økonomien. Blandt de større lande i eurozonen har indtil videre kun Spanien (+0,6%) og Belgien (+0,2%) udsendt faktiske BNP-tal, og de to lande udgør tilsammen kun 15% af eurozonens økonomi. Meget afhænger derfor af udviklingen i Tyskland, Frankrig og Italien, og for alle tre landes vedkommende skønner vi, at BNP-væksten kan ende på begge sider af nullet i tredje kvartal. På fredag kommer desuden de endelige tal for inflationen i oktober, hvor de foreløbige tal viste en skuffende nedgang i kerneinflationen, mens den samlede inflation steg lidt. Om der sker revisioner af tallene, afhænger af de reviderede inflationstal, der kommer torsdag fra de store eurozonelande. En nedjustering af de foreløbige tal vil være en skuffelse for finansmarkedet. I USA udsender centralbanken (Fed) mandag oktober-tal for deres nye barometer for arbejdsmarkedet. Barometret bygger på 19 forskellige arbejdsmarkedsstatistikker, og har til formål at give et sandere billede af arbejdsmarkedet, end isoleret fokus på arbejdsløshedsprocent og beskæftigelsesvækst giver. Indtil nu har Feds barometer tegnet et svagere billede af arbejdsmarkedet, end de to nævnte statistikker har gjort. Er det stadig tilfældet efter mandagens tal, kan det reducere markedsforventningerne til kommende pengepolitiske stramninger i USA, og dermed fastholde også de amerikanske obligationsrenter på et lavt niveau. Sluttelig udsendes fredag detailomsætningstal for oktober, hvor det vil være en skuffelse, hvis de ikke viser fortsat fremgang. Renter 7 dage Niveau US 2Y +0,07 0,54% US 10Y +0,08 2,39% Tysk 10Y -0,01 0,84% Dansk 10Y -0,03 1,06% Råvarer 7 dage Niveau Guld - 4,8% Olie (WTI) - 5,2% 78 Metaller - 0,6% Opdateret per: 7. november Side 1 af 6

2 Indhold Folkeafstemning om guld i Schweiz... 2 Udsigt til lavere inflation i USA?... 3 EU-Kommissionen ser matte udsigter for økonomien... 4 Krav til Schweiz centralbank Folkeafstemning om guld i Schweiz 30. november skal vælgerne i Schweiz stemme, om hvorvidt den schweiziske centralbank (SNB) skal tvinges til at holde 20% af sin balance som guld, guld der vel at mærke skal opbevares fysisk i Schweiz. Bag lovforslaget står Schweiz største parti, Schweizerische Volkspartei, der er et nationalkonservativt parti. Partiet er euroskeptisk og går desuden ind for at begrænse indvandringen. Et ja betyder fordobling af centralbankens guldbeholdning Fakta I dag udgør guld kun 10% af SNB s balance, og langt over halvdelen af dette guld bliver opbevaret i udlandet, især i Canada og Storbritannien. Resten af SNB s balance udgøres af valutareserven, obligationer og pengepolitiske udlån. Til sammenligning kan nævnes, at guld udgør under 3% af Nationalbankens balance. Når Schweizerische Volkspartei har gennemtvunget en folkeafstemning om det schweiziske guld bygger det langt hen ad vejen på populistiske argumenter i stil med, at Schweiz risikerer aldrig at få sit guld retur fra udlandet og at den nuværende pengepolitik binder schweizerfrancen til en svag euro. Hvad nu hvis? Vi har ikke set nogen meningsmålinger omkring den kommende folkeafstemning. Hvis vælgerne stemmer ja til forslaget, kan det imidlertid få store konsekvenser for schweizerfrancen (CHF), som risikerer at blive styrket. Det er stik i mod centralbankens nuværende pengepolitik, som går ud på at undgå en styrkelse overfor euro. Siden september 2011 har valutapolitikken været, at CHF ikke må være stærkere end Side 2 af 6

3 1,20 mod EUR. Som det fremgår af grafen er denne målsætning blevet opfyldt, efter at CHF på et tidspunkt i 2011 var styrket til tæt på paritet mod EUR. Centralbanken holder CHF svag mod EUR ved at købe udenlandsk valuta op i stor stil mod salg af schweizerfranc, som centralbanken i princippet kan udstede ubegrænsede mængder af. Hensigten med en svag CHF mod EUR er at undgå deflation og at bevare konkurrenceevnen for schweiziske eksportvarer. Kan torpedere den nuværende valutakurspolitik Hvis vælgerne stemmer ja til lovforslaget, skal den schweiziske centralbank til at opkøbe guld, så de når op på lovforslagets krævede 20% af centralbankens balance. Udover at det kan presse guldprisen op, risikerer det også at føre til en styrkelse af CHF på sigt altså det stik modsatte af den nuværende valutapolitik. Der kan nemlig ske det, at en stigende guldbeholdning vil give finansmarkedet et billede af schweizerfrancen som en meget sikker valuta. Kapitalen vil strømme til Schweiz, og efterspørgslen efter CHF vil gradvist gøre, at valutaen bliver endnu stærkere. Konkluderende er der derfor tilført en ekstra usikkerhedsfaktor omkring CHF frem til folkeafstemningen er overstået 30. november. Væksten er høj i USA, Udsigt til lavere inflation i USA? Det går godt med amerikansk økonomi. Væksten er høj, og arbejdsløsheden er faldende. De fleste venter, at den amerikanske centralbank (Fed) derfor vil hæve sin pengepolitiske rente første gang i slutningen af 2015, og at den amerikanske statsobligationsrente vil være stigende. Men behøver det at gå så glat, som de fleste venter? men inflationen er lav En mekanisk fremskrivning af inflationen i USA siger nemlig, at inflationen kan aftage ganske meget henover foråret Det kan skabe tvivl på finansmarkedet med hensyn til behovet for en stramning af pengepolitikken, og måske også give lave obligationsrenter i USA i længere tid end ellers. og kan blive endnu lavere i foråret 2015 Grafen viser den faktiske udvikling i USA s inflation siden 2012 samt den mekaniske fremskrivning af udviklingen frem til september 2015 (lyserød baggrund). Det ses, at Side 3 af 6

4 inflationen vil aftage markant i forårsmånederne for derefter at tage til igen henover sommeren. Fremskrivning er noget andet end en prognose Det understreges, at der er tale om en mekanisk fremskrivning af inflationen og ikke en prognose. Fremskrivningen antager, at inflationen de kommende måneder vil stige lige så meget pr. måned, som den har gjort i gennemsnit de seneste 6 måneder. Det er 0,12% for den samlede inflation og 0,14% for kerneinflationen. Mange forhold kan få inflationen til at udvikle sig anderledes end i fremskrivningen. Eksempelvis vil ændringer i olieprisen kunne få stor indflydelse. Oliepriserne er faldet konstant de seneste måneder, som grafen nedenfor viser, hvilket har trukket ned i inflationens månedlige stigningstakt. Det er langt fra givet, at prisfaldet vil fortsætte de kommende måneder. Hvis inflationen falder, reduceres behovet for en højere pengepolitisk rente Kun godt 1% vækst i 2015 Konklusionen er, at inflationen kan blive overraskende lav i USA, hvis den nuværende tendens fortsætter, og at det kan fastholde obligationsrenterne på meget lave niveauer længere tid end ellers. EU-Kommissionen ser matte udsigter for økonomien Som ventet blev skønnene for eurozonens vækst og inflation nedjusteret markant i EU-kommissionens nye prognose for de økonomiske udsigter. I tabellen nedenfor ses hovedtallene i efterårsrapporten sammenlignet med den foregående prognose fra maj måned skønnene er nye. EU-Kommissionens prognose for Euroland nov-14 maj-14 nov-14 maj-14 nov-14 maj-14 BNP-vækst -0,5% 0,8% 1,2% 1,1% 1,7% 1,7% ny - privatforbrug -0,6% 0,7% 0,8% 1,1% 1,3% 1,4% ny - off. forbrug 0,2% 0,6% 0,7% 0,3% 0,5% 0,8% ny - investeringer -2,5% 0,6% 2,3% 1,7% 4,2% 3,9% ny inflation 1,4% 0,5% 0,8% 0,8% 1,2% 1,5% ny beskæftigelse -0,8% 0,4% 0,4% 0,5% 0,7% 0,9% ny arbejdsløshed 11,9% 11,6% 11,8% 11,3% 11,4% 10,9% ny off.saldo (% af BNP) -2,9% -2,6% -2,5% -2,4% -2,3% -2,1% ny off.gæld (% af BNP) 93,1% 94,5% 96,0% 94,8% 95,4% 93,8% ny Prognosen for BNP-væksten er skåret ned til 0,8% i 2014 (AL-Bank: ¾%) og til 1,1% i 2015 (AL-Bank: 1%), og som det ses, er der tale om markante nedjusteringer i forhold Side 4 af 6

5 til det forventede i foråret. Vækstprofilen er meget mat på kort sigt, idet Kommissionen venter 0-vækst i tredje kvartal og blot 0,1% BNP-vækst i fjerde kvartal Oven i dette kommer markante nedjusteringer af prognosen for inflationen i både 2014 og EU-Kommissionen fastholder dog en relativ optimisme omkring udsigterne for fremtiden i og med, at både BNP-vækstrate og inflation ventes gradvist tiltagende henover prognoseperioden. Deres argument er, at de forhold, som gav skuffende udvikling i 2014, vil aftage fremadrettet. Det gælder eksempelvis den geopolitiske situation, hvortil kommer forventning om fremgang i privatforbrug og erhvervsinvesteringer grundet den ekstremt lempelige pengepolitik og aftagende behov for gældsnedbringelse. Stor risiko for skuffelse Vækst i alle eurozonelande Frankrig og Spanien ventes ikke at opfylde EU s budgetkrav Uændret høj statsgæld EU-Kommissionen ser større sandsynlighed for en svagere end for en stærkere udvikling i forhold til deres hovedscenario. På landeniveau ventes alle eurozonelande at få positiv BNP-vækst fra og med Der vil fortsat være tale om et meget ujævnt vækstforløb mellem de største lande. I tabellen nedenfor er vist Kommissionens BNP-prognose for eurozonens fem største økonomier: Kommissionens BNP-skøn for eurozonens fem største økonomier Tyskland 0,1% 1,3% 1,1% 1,8% Frankrig 0,3% 0,3% 0,7% 1,5% Italien -1,9% -0,4% 0,6% 1,1% Spanien -1,2% 1,2% 1,7% 2,2% Holland -0,7% 0,9% 1,4% 1,7% Tyskland og Spanien skønnes at blive eurozonens vækstlokomotiver, mens Frankrig og Italien vil ligge tæt på stagnation. Gældskrisen er ikke længere noget tema, idet eurozonen som helhed har opfyldt EU s budgetkrav (offentligt underskud på højest 3% af BNP) siden Blandt de store lande halter det dog fortsat i Spanien og især i Frankrig. Ingen af disse lande ventes i 2016 at have opfyldt EU s budgetkrav, især ikke Frankrig, hvor budgetunderskuddet faktisk ventes at vokse til 4,7% af BNP i Det spanske ventes trods alt svagt aftagende til 3,9% af BNP i Manglen på vækst og fortsatte budgetunderskud gør, at statsgælden ligger uændret højt på 94-95% af BNP i hele prognoseperioden. Værst ser det ud i Grækenland (statsgæld på 158% af BNP i 2016), Italien (133%) og Portugal (124%). Samlet set er det et mat billede, som Kommissionen tegner for eurozonens økonomi til og med I det scenario er det tæt på usandsynligt, at ECB skulle så meget som at overveje at stramme pengepolitikken på denne side af Det taler videre for fortsat meget lave obligationsrenter i lang tid, om end sandsynligvis med moderat stigende tendens på sigt. Statsgældskrisen har ikke været noget tema for finansmarkederne i lang tid, men det kan ikke afvises, at uroen kortvarigt kan blusse op igen hen ad vejen, blandt andet på grund af den meget dårlige franske økonomi. Side 5 af 6

6 Nøgletal og begivenheder i perioden til Land A rt o g o ffentliggø relsestidspunkt P erio de Enhed F o rventet i markedet F o rrige perio de M andag Kina handelsbalance (04.00) oktober mia.usd 42 30, Kina eksport (04.00) oktober % år/år 11 15,3 Kina import (04.00) oktober % år/år 5 7,0 Kina inflation (03.00) oktober % år/år 1,6 1,6 Kina PPI (03.00) oktober % år/år -2,0-1,8 DKK handelsbalance (09.00) september mia. DKK 7,2 DKK Betalingsbalancen (09.00) september/ sen 12 mia. m DKK 14,7 DKK inflation (09.00) oktober % m/m og år/år 0,3 / 0,5 DKK industriproduktion (09.00) september % m/m og år/år 5,2 ITA industriproduktion (10.00) september % m/m og år/år 0,3 / -0,7 NOK inflation (i alt/kerne, 10.00) oktober % år/år 2,1 / 2,4 GRE industriproduktion (11.00) september % år/år -5,7 GRE inflation (11.00) oktober % år/år -0,8-1,1 USD Labor M arket Conditions Index (ca ) oktober indeks 6,04 USD auktion, 3 årige statsobligationer udbud USD 26 mia. bid-to-cover: Tirsdag USD Helligdag (Veterans Day) JPY batalingsbalance (00.50) september mia.jpy ,8 SEK inflation (09.30) oktober % m/m og år/år 0,2 / -0,4 SEK kerneinflation (09.30) oktober % m/m og år/år 0,2 / 0,3 USD NFIB-indekset (13.30) oktober indeks 95 95,3 Onsdag UK arbejdsløshed (10.30) september % / ændring ,9 / -25k 6,0 / -18,6k EUR industriproduktion (11.00) september % m/m og år/år 0,5 / -0,3-1,8 / -1,9 ITA sælger skatkammerbeviser (11.00) OECD leading indicators (12.00) september indeks USD auktion, 10 årige statsobligationer udbud USD 24 mia. bid-to-cover Torsdag Kina detailomsætning (03.00) oktober % år/år 12 11, Kina industriproduktion (03:00) oktober % år/år 8 8,0 DEU inflation (08.00) oktober % m/m og år/år prelim: -0,3 / 0,7 FRA betalingsbalance (08.45) jan.-sept. mia EUR FRA inflation (08.45) oktober % m/m og år/år -0,4 / 0,4 SPA inflation (09.00) oktober % m/m og år/år 1,0 / -0,2 ITA Inflation (10.00) oktober % år/år 0,2 GRE arbejdsløshed (11.00) august % 26,1 26,4 ITA sælger statsobligationer (11.00) USD jobless claims (14.30) ugetal 1000 pers. USD JOLT - stillingsopslag (16.00) september mill. 4,835 USD offentligt budget (20:00) oktober mia. USD USD auktion, 30 årige statsobligationer udbud USD 16 mia. bid-to-cover Fredag FRA BNP-tal (foreløbige, 07.30) 3.kvt.2014 % kv/kv og år/år 0,0 / 0, DEU BNP-tal (foreløbige, 08.00) 3.kvt.2014 % kvt/kvt og år/år 0,1 / 1,1-0,2 / 1,2 ITA BNP-tal (foreløbige, 10.00) 3.kvt.2014 % kvt/kvt og år/år -0,2 / -0,2 GRE BNP-tal (foreløbige, 11.00) 3.kvt.2014 % år/år -0,3 Portugal BNP-tal (11.00) 3.kvt.2014 % kvt/kvt og år/år 0,3 / 0,9 EUR BNP-tal (flash estimate, 11.00) 3.kvt.2014 % kvt/kvt og år/år 0,1 / 0,6 0,0 / 0,7 EUR inflation (i alt / kerne, 11.00) oktober % år/år 0,4 / 0,8 prelim: 0,4 / 0,7 USD detailomsætning (i alt/excl. biler, 14.30) oktober % m/m 0,2 / 0,2-0,3 / -0,2 USD M ichigan confidence index (15.55) medio novemberindeks 87,5 86,9 USD business inventories (16.00) juni % m/m 0,3 0,2 USD tvangsauktioner (16.00) 3.kvt.2014 % år/år 2,49 USD betalingsstandsninger (16.00) 3.kvt.2014 % år/år 6,04 Udarbejdet af chefanalytiker Bjarne Kim Kogut, Økonomisk Sekretariat. Tlf econ@al-bank.dk. Dette materiale er udarbejdet af Arbejdernes Landsbank, som generel information til personlig brug. Anbefalinger skal ikke opfattes som hverken tilbud om eller opfordring til køb eller salg af de pågældende papirer, tjenesteydelser mv. Materialet er alene udarbejdet på basis af offentligt tilgængeligt materiale. Banken har omhyggeligt søgt at sikre sig, at materialet er korrekt og retvisende. Banken påtager sig intet ansvar for materialets nøjagtighed eller fuldkommenhed. De oplysninger, der er anført, kan have ændret sig i forhold til produktionstidspunktet, ligesom informationen ikke tager udgangspunkt i eller er tilpasset nogen kunders personlige forhold. Derfor opfordrer vi dig til at indhente yderligere og/eller opdateret information i banken. Arbejdernes Landsbank samt medarbejdere i banken kan have positioner i eller foretage køb eller salg mv. af i de værdipapirer, som er omtalt. Side 6 af 6