F I N A N S U G E N. Redaktion Økonomisk Sekretariat Chefanalytiker Bjarne Kogut Direkte:

Transkript

1 14. november 2014, uge 46 F I N A N S U G E N Redaktion Økonomisk Sekretariat Chefanalytiker Bjarne Kogut bjarne.kogut@al-bank.dk Direkte: UGENS FINANSMARKED Aktier 7 dage Niveau S&P ,4% Nikkei + 4,2% C20cap -0,8% 793 S30 + 0,5% FTSE + 1,3% DAX -1,4% Euro 50-1,5% BRIC -1,3% 272 VIX + 0,9% 14 Valuta 7 dage Niveau EUR/USD +0,4% 1,2442 EUR/DKK +0,1% 7,4428 USD/DKK - 0,3% 5,9821 SEK/DKK - 0,5% 0,8039 NOK/DKK +0,5% 0,8786 GBP/DKK - 1,3% 9,3785 CHF/DKK +0,2% 6,1919 JPY/DKK - 1,5% 5,1430 Stabil markedssituation Ugen bød ikke på de store udsving på finansmarkederne. Grundtonen i de økonomiske nøgletal er fortsat stærk i USA, men ikke stærk nok til at skabe løn- og inflationspres (se side 2). Nøgletallene fra eurozonen er fortsat svage, men skuffer omvendt ikke så meget som tidligere. Råolieprisen falder fortsat, og spørgsmålet er, hvornår de olieproducerende lande vælger at skære produktionen ned for at stoppe prisfaldet. I næste uge: Inflationstal fra USA, aktivitetsbarometre fra eurozonen Næste uges nøgletalskalender indeholder flere tal og begivenheder, som kan påvirke stemningen på finansmarkederne. Fra USA kommer tal for inflationen, såvel målt med forbrugerpriserne som med producentpriserne. Begge inflationsstatistikker ventes at vise et lille fald i oktober, og det vil i givet fald fastholde inflationen på et lavere niveau, end hvad den amerikanske centralbank (Fed) ønsker. Deres inflationsmål lyder på 2%, men den aktuelle inflation er kun på 1,5-1,7 %. Fremadrettet er der ikke tegn på tiltagende inflationspres, så længe lønstigningstakten forbliver moderat, hvilket vi mener, vil være tilfældet indtil videre. Også USA kæmper derfor med for lav inflation, og det signalerer, at der vil gå mange måneder, inden Fed begynder at hæve sin pengepolitiske rente. Fra USA kommer desuden de første regionale aktivitetsbarometre for november måned samt tal for boligbyggeriet og hussalget. Alle disse statistikker ventes at ligge omkring forrige måneds niveau, hvilket generelt vil være signal om en fortsat robust amerikansk økonomi. Fra eurozonen kommer stemningsindikatorer for november måned, dels i form af PMI-erhvervsbarometrene, dels i form af forbrugertilliden. Vi ser gode muligheder for, at begge sæt barometre viser bedring i forhold til oktober. Dels er signalerne fra europæisk økonomi blevet en smule bedre på det seneste, og dels er situationen i Østukraine ikke blevet værre. Det vil tilsammen kunne fjerne noget pessimisme fra forbrugerne og erhvervslivet. For finansmarkedet vil bedre stemningsindikatorer kunne betyde lidt højere obligationsrente i eurozonens kerneland, Tyskland. Renten vil dog overordnet set forblive meget lav, fordi det generelle konjunkturbillede i eurozonen er mat. Renter 7 dage Niveau US 2Y -0,03 0,53% US 10Y -0,04 2,35% Tysk 10Y -0,03 0,79% Dansk 10Y -0,04 1,01% Råvarer 7 dage Niveau Guld +1,0% Olie (WTI) - 5,7% 74 Metaller - 0,6% Opdateret per: 14. november Side 1 af 6

2 Indhold Intet lønpres i USA = fortsat lav rente... 2 PIIGS-landene har overhalet Frankrig på flere punkter... 4 Arbejdsløsheden nærmer sig det naturlige niveau Intet lønpres i USA = fortsat lav rente Vurderet på overfladen er det amerikanske arbejdsmarked stærkt. I fredags kom arbejdsmarkedsrapporten for oktober, som viste nedgang i arbejdsløsheden til 5,7% (det laveste siden 2008), mens beskæftigelsen endnu en måned steg stærkt. Imidlertid viste fredagens rapport også, at lønstigningstakten fortsat er meget moderat. Grafen nedenfor viser, at lønstigningstakten har været meget stabil i år på 2¼ - 2½% år/år til trods for, at arbejdsløsheden nærmer sig det naturlige niveau, som centralbanken vurderer til intervallet 5,2-5,5%. Normalt vil det udløse begyndende lønpres, men indtil videre har det ikke været tilfældet. Alligevel stiger lønningerne langsommere end normalt Set i relation til finansmarkederne er det største spørgsmål, hvornår lønstigningstakten stiger til de 3-4% p.a., som har været det normale siden 1980 erne. Tiltagende lønstigningstakt vil nemlig føre til stigende inflation, og dét vil få centralbanken til at træde på den økonomiske bremse ved at hæve den pengepolitiske bremse. Arbejdsmarkedet er svagere end de officielle tal fortæller Efter vores vurdering vil der gå mange måneder endnu, før lønstigningerne begynder at accelerere. Det skyldes, at arbejdsmarkedet er svagere, end et forenklet fokus på arbejdsløshedsprocent og beskæftigelsestal tilsiger. Det skyldes blandt andet en stor reserve af arbejdskraft Arbejdsmarkedet er blandt andet svagt, fordi rigtig mange amerikanere står udenfor arbejdsmarkedet, hvilket måles med den såkaldte deltagelsesgrad. Den ligger meget lavt i USA, idet kun knap 63% af amerikanerne er i beskæftigelse eller aktivt jobsøgende. I Danmark ligger det tilsvarende tal på omkring 75%. Der kan være mange forklaringer på den lave deltagelsesgrad i USA, men grundlæggende skyldes det, at det er svært at finde et job, og mange opgiver simpelthen: De ældre vælger mere eller mindre frivilligt pensionen, mens de unge forbliver indenfor uddannelsessystemet. Side 2 af 6

3 Aktuelt på indeks 4, hvor indeks 10 er stærkt Feds arbejdsmarkedsbarometer ligger forholdsvis lavt Et andet signal om et svagt arbejdsmarked kommer fra den amerikanske centralbanks nye månedsbarometer for arbejdsmarkedet (kaldet LMCI ). Barometret bygger på 19 forskellige statistikker og skal ifølge centralbanken give et mere overordnet og sandere billede af arbejdsmarkedet. Udviklingen i barometret er vist i grafen nedenfor. Det kom i oktober ud på indeks 4, hvilket er et moderat niveau i historisk sammenhæng. Grafen viser, at det skal helt op omkring indeks 10, før arbejdsmarkedet kan betegnes som stærkt. Derfor kan Fed holde renten lav lang tid endnu Arbejdsmarkedet ser konkluderende ikke specielt stærkt ud, trods den faldende arbejdsløshed. Efter vores opfattelse kan Fed derfor give sig god tid, inden de hæver den pengepolitiske rente første gang. Med de nuværende tendenser vil det næppe ske før tidligst i slutningen af De amerikanske obligationsrenter vurderes derfor at forblive lave lang tid endnu, om end med pil op fordi den stærke økonomi på et tidspunkt vil føre til øget lønpres. Vi venter en 10-årig amerikansk statsrente i intervallet 3,0-3,5% om et år mod 2,2 % i dag. Endnu lavere renteudsigter for eurozonen AL-Banks prognose for den 10-årige tyske statsrente (ankret i eurozonen) ligger endnu lavere. Renten er aktuelt på 0,8%, og på tre måneders horisont venter vi, at den Side 3 af 6

4 vil svinge omkring dette niveau (konkret indenfor intervallet 0,7-1,2%). Om et år ventes den at være steget til intervallet 1,1-1,6%, altså væsentligt under den forventede amerikanske rente. Den væsentligste årsag til renteforskellen mellem USA og Tyskland er ganske enkelt, at USA er langt foran Europa i den økonomiske cyklus. Statsgældskrisen er ikke længere et tema på finansmarkedet PIIGS-landene har overhalet Frankrig på flere punkter Statsgældskrisen er ikke længere et tema for finansmarkederne, og med god grund, fordi økonomien i de gældsplagede lande har gjort store fremskridt. Det var fra , at statsgældskrisen rasede i eurozonen, og den førte til markante rentestigninger i de mest forgældede lande. Begrebet PIIGS-lande blev opfundet, hvor forbogstaverne blev taget fra de berørte lande: Portugal, Italien, Irland, Grækenland og Spanien. Siden 2012 er renterne som bekendt faldet igen i takt med, at EU og ECB fik dæmmet krisen ind med nødlån, støtteopkøb af obligationer samt ikke mindst krav om gennemgående reformer af økonomien i de berørte lande. Grafen viser det 10-årige statsrentespænd mellem kernelandet Tyskland og nogle af PIIGS-landene siden 2007, hvor der stort set ikke var nogen renteforskel. Skyldes blandt andet økonomiske fremskridt i de gældsplagede lande Som sagt er der sket betydelige fremskridt med økonomien i de gældsplagede lande de seneste år. Faktisk så store fremskridt, at gruppen af PIIGS-lande på flere punkter præsterer bedre end Frankrig, der er ved at udvikle sig til Europas syge mand. Udviklingen i PIIGS-landenes økonomi kontra den franske er vist i graferne på næste side. Tallene for er skøn hentet fra EU-Kommissionens friske prognose for EU-landenes økonomi. Bemærk at de økonomiske nøgletal for PIIGS-landene er ligevægtede gennemsnit af de individuelle tal fra de fem lande. Det er valgt fremfor BNPvægtede gennemsnit, fordi finansmarkedet ikke skelner mellem økonomisk krise i et mindre land kontra et større, men ser gruppen af gældsplagede lande under ét. Side 4 af 6

5 PIIGS sammenlignet med Europas syge mand. Kilde: EU-Kommissionen, European Economic Forecast Graferne viser grundlæggende, hvor store fremskridt, som PIIGS-landene har gjort med deres økonomi kontra Frankrig: BNP-væksten overhaler Frankrigs; Statsgælden er aftagende, hvor den franske er stigende; De har overskud på betalingsbalancen, mens Frankrig har underskud; De har lavere underskud på de offentlige finanser end Frankrig. Investeringsmulighed? Investering i statsobligationer fra PIIGS-landene er mest en mulighed for institutionelle investorer (eksempelvis pensionskasser) eller meget risikovillige private investorer. Mer-rente afspejler en højere investeringsrisiko Der er risiko for tilbagefald i statsgældskrisen, blandt andet fordi det bliver stadig tydeligere, at eurozonelandene er spaltet i to grupper: Én gruppe (Tyskland og Spanien) der ønsker stram finanspolitik og reformer, og en anden gruppe (Frankrig og Italien) der vil løsne livremmen. Side 5 af 6

6 Nøgletal og begivenheder i perioden til Land A rt o g o ffentliggø relsestidspunkt P erio de Enhed F o rventet i markedet F o rrige perio de M andag JPY BNP-tal (foreløbige, 00.50) 3.kvt.2014 % kvt/kvt 0,5 / -1,8 / EUR handelsbalance (11.00) september mia. EUR 15,8 USD Empire State M anufacturing Survey (14.30) november indeks 12 6,17 USD industriproduktion (15.15) oktober % m/m og år/år 0,2 0,5 Tirsdag EUR nyregistrerede biler (08.00) oktober % år/år 6, UK inflation (i alt / kerne, 10.30) oktober % år/år 1,2 / 1,6 1,2 / 1,5 SPA sælger skatkammerbeviser (10.30) DEU ZEW-indekset (11.00) november indeks 1-3,6 ITA Betalingsbalance (11.00) september mia. EUR 2,3 USD Producentpriser (i alt / kerne, 14.30) oktober % m/m -0,1/ 0,1-0,1/ 0,0 USD NAHB's Housing M arket Index (16.00) november indeks USD udlandets køb af US-værdipapirer (15.00) september mia. USD Onsdag JPY Rentemøde i Bank of Japan ledende rente % 0,10 0, EUR betalingsbalance (10.00) september / senmia. EUR 18,9 EUR byggeri og anlæg (11.00) september % m/m og år/år 1,5 / -0,3 Portuga sælger skatkammerbeviser (10.30) USD Byggetilladelser (14.30) oktober k 1.018k USD Påbegyndt byggeri (14.30) oktober k 1.017k USD referat fra seneste pengepolitiske møde (20.00) okt Torsdag JPY PM I-industri (02:00) november indeks 52,7 52, Kina HSBC Flash M anufacturing PM I (04.30) november indeks 50,3 50,4 CHF handelsbalance (08:00) oktober mia.chf 2,45 CHF eksport (08.00) oktober % år/år -3,3 CHF import (08.00) oktober % år/år -7,4 DEU Producentpriser (08.00) oktober % m/m og år/år -0,2 / -1,0 0,0 / -1,0 DKK forbrugertillid (09.00) november indeks 8,2 DKK Detailomsætning (09.00) oktober % m/m og år/år -0,9 / 0,5 FRA PM I-industri (09.00) november indeks 48,5 FRA PM I-service (09.00) november indeks 48,3 DEU PM I-industri (09.30) november indeks 51,5 51,4 DEU PM I-service (09.30) november indeks 54,5 54,4 NOK BNP-tal (i alt / fastlandsøkonomien 10.00) 3. kvt.2014 % kvt/kvt 0,4 / 0,2 0,9 / 1,2 EUR PM I-service (flash estimate, 10.00) november indeks 52,4 52,3 EUR PM I-industri (flash estimate, 10.00) november indeks 50,9 50,6 EUR PM I-composite (flash estimate, 10.00) november indeks 52,3 52,1 UK detailomsætning (10.30) oktober % m/m og år/år 0,3 / 3,8-0,3 / 2,7 SPA Sælger statsobligationer (10.30) FRA Sælger statsobligationer (10.50) GRE Betalingsbalance (11.00) september mia. EUR 1,2 0,18 USD Jobless claims (14.30) ugetal 1000 pers. 290k USD inflation (i alt/kerne, 14.30) oktober % m/m -0,1/ 0,2 0,1 / 0,1 USD M arkit PM I-industri (15.45) november indeks 56,3 55,9 USD Existing home sales (16.00) oktober mill. annualiseret 5,15 5,17 USD leading indicators (16.00) oktober indeks 0,6 0,8 USD Philadelphia Fed-indekset (16.00) november indeks 18 20,7 EUR Forbrugertillid (16:00) november indeks -10,7-11,1 Fredag UK M ånedstal for statsfinanserne (10.30) januar-oktober mia.gbp Udarbejdet af chefanalytiker Bjarne Kim Kogut, Økonomisk Sekretariat. Tlf econ@al-bank.dk. Dette materiale er udarbejdet af Arbejdernes Landsbank, som generel information til personlig brug. Anbefalinger skal ikke opfattes som hverken tilbud om eller opfordring til køb eller salg af de pågældende papirer, tjenesteydelser mv. Materialet er alene udarbejdet på basis af offentligt tilgængeligt materiale. Banken har omhyggeligt søgt at sikre sig, at materialet er korrekt og retvisende. Banken påtager sig intet ansvar for materialets nøjagtighed eller fuldkommenhed. De oplysninger, der er anført, kan have ændret sig i forhold til produktionstidspunktet, ligesom informationen ikke tager udgangspunkt i eller er tilpasset nogen kunders personlige forhold. Derfor opfordrer vi dig til at indhente yderligere og/eller opdateret information i banken. Arbejdernes Landsbank samt medarbejdere i banken kan have positioner i eller foretage køb eller salg mv. af i de værdipapirer, som er omtalt. Side 6 af 6