F I N A N S U G E N. Redaktion Børsområdet Chefanalytiker Bjarne Kogut bjarne.kogut@al-bank.dk Direkte:

Transkript

1 30. oktober 2015, uge 44 F I N A N S U G E N Redaktion Børsområdet Chefanalytiker Bjarne Kogut bjarne.kogut@al-bank.dk Direkte: UGENS FINANSMARKED Aktier 7 dage Niveau S&P ,8% Nikkei + 3,5% C20cap + 0,0% 975 S30 + 0,8% FTSE + 0,3% DAX + 2,9% Euro ,8% BRIC -1,8% 233 VIX + 1,1% 15 Valuta 7 dage Niveau EUR/USD - 1,3% 1,0989 EUR/DKK - 0,0% 7,4582 USD/DKK +1,3% 6,7871 SEK/DKK +0,3% 0,7962 NOK/DKK - 2,0% 0,7933 GBP/DKK +1,0% 10,4118 CHF/DKK - 0,6% 6,8569 JPY/DKK +1,3% 5,6207 Renteforhøjelse i december er stadig i spil Den amerikanske centralbank har signaleret, at en renteforhøjelse i december fortsat er i spil, hvis bestemte forudsætninger er opfyldt (se side 5). Det sendte de amerikanske obligationsrenter op, og smittede også af på de europæiske renter. Andre af verdens ledende centralbanker går den modsatte F I N A N S U G E N vej og har, eller er på vej med, yderligere lempelser af pengepolitikken (se side 3). Aktiemarkederne har været positive på det seneste efter en svag periode i september. Næste uge: ISM-industri under indeks 50? Næste uges vigtigste nøgletal kommer fra USA. Mandag kommer ISMindustribarometret for oktober, hvor markedsforventningen er, at det vil ligge tæt på stagnationsgrænsen på indeks 50. USA s industri er p.t. ramt af afmatning, og risikoen er, at afmatningen breder sig til andre dele af økonomien eksempelvis til de brancher, der leverer tjenesteydelser til industrien. Fredag udsendes arbejdsmarkedsrapporten for oktober, og jobtallene er meget vigtige for centralbanken (Fed) i deres vurdering af, om pengepolitikken bør strammes. Der forventes et moderat stærkt tal med en jobvækst på ca personer, men ind i mellem overrasker jobtallene markant i forhold til det forventede. Fra eurozonen er næste uges nøgletalskalender tyndere. Der vil være fokus på EU-Kommissionens nye prognose for økonomien i EU, især hvad angår skønnene på vækst, statsfinanser og statsgæld. Overraskelser kan få obligationsrenterne i eurozonens periferilande til at reagere. Desuden kommer tal fra Tyskland vedrørende industriproduktion og industriens ordreindgang i september. Der vil næppe være synlige spor af VWskandalen i septembertallene, der ventes at vise en lille fremgang i forhold til august. Renter 7 dage Niveau US 2Y +0,12 0,72% US 10Y +0,13 2,16% Tysk 10Y +0,03 0,52% Dansk 10Y +0,03 0,83% Råvarer 7 dage Niveau Guld - 1,4% Olie (WTI) +3,2% 46 Metaller - 2,0% Opdateret per: 30. oktober Side 1 af 6

2 Indhold Fortsat ingen fremgang i erhvervsudlånene i eurozonen... 2 Verdensøkonomien er på epo... 3 Renteforhøjelse i december er stadig i spil... 5 Fortsat ingen fremgang i erhvervsudlånene i eurozonen I sidste uges Finansuge blev ECB s nyeste udlånsundersøgelse omtalt. De deltagende banker berettede blandt andet om stigende låneefterspørgsel. Denne uge udsendte ECB så faktiske tal for bankernes udlån i eurozonen. Tallene vedrører september og tegner et noget mattere billede af kreditgivningen, end man skulle forvente ud fra udlånsundersøgelsen. Kun vækst i udlån til husholdningerne De faktiske udlånstal fortæller, at det fortsat kun er udlån til husholdningssektoren, der vokser, hvorimod udlån til ikke-finansielle virksomheder stadig har let vigende tendens. Ydermere er vækstraten i udlån til husholdningerne meget moderat, nemlig kun ca. 1,5% på årsbasis. Det kan dermed konstateres, at der fortsat ikke er kommet gang i udlånsaktiviteten, trods et rekordlavt renteniveau og bedre tider for samfundsøkonomien. Det betyder langsommere fremgang i eurozonens økonomi end ellers, idet der mangler kreditfinansieret efterspørgsel af eksempelvis nye biler, boliger og maskiner. Man kan kun gætte på årsagerne, men brikker i forklaringen er sandsynligvis: Mulige årsager til den lave udlånsvækst at borgernes og virksomhedernes gæld (tilsammen privat gæld, jfr. grafen) fortsat er høj efter låneboomet op til finanskrisen; at virksomhedernes investeringsniveau fortsat er meget lavt; at bankerne er blevet mere forsigtige i deres udlånspolitik end før finanskrisen. Bedre i nord end i syd Tvedelt kreditmarked i eurozonen Dykkes ned i bankernes udlånstal fås et tydeligt billede af et tvedelt kreditmarked i eurozonen. I Nordeuropa (Tyskland, Frankrig og Holland) er bankernes udlån stigende til husholdninger og virksomheder. Derimod er de faldende i Sydeuropa (Italien, Side 2 af 6

3 Spanien, Portugal og Grækenland). Billedet er det samme, hvis Grækenland udelades af tallene. I Sydeuropa er det især udlån til virksomhederne, der er faldet og fortsat falder. I Nordeuropa har udlån til virksomheder en svagt stigende tendens og lå i september 2,5% højere end samme måned i fjor. Markant nedgang i de sydeuropæiske bankers udlån til virksomheder Udlånsrenterne i Sydeuropa nærmer sig de nordeuropæiske Fremadrettet kan der være bedre tider på vej for erhvervsudlånene i Sydeuropa. For det første er økonomien i fremgang i regionen (fraregnet Grækenland). For det andet har bankrenterne i Sydeuropa nærmet sig dem i Nordeuropa. I dag betaler en spansk virksomhed nogenlunde samme rente for et 1-5-årigt lån som en tysk virksomhed gør, hvor de i starten af 2014 betalte næsten et helt procentpoint mere i rente. Riksbanken udvider deres QE-program Verdensøkonomien er på epo Den svenske centralbank, Riksbanken, besluttede i onsdags at forøge deres opkøb af statsobligationer med yderligere 65 mia. SEK efter tidligere at have købt for 135 mia. SEK. Riksbanken øger dermed sin kvantitative lempelse af pengepolitikken ( QE ), hvor de pumper likviditet ud i pengekredsløbet via opkøb af obligationer. Opkøbene finansieres billedligt talt af EDB-penge. Alle verdens toneangivende centralbanker har indført QE-programmer i kølvandet på finanskrisen, startende med den amerikanske centralbank i 2008 og Bank of England i Det er efterhånden også et af Side 3 af 6

4 de få tilbageværende værktøjer, der er tilbage i den pengepolitiske værktøjskasse, efter at de fleste centralbanker gennem de seneste år har sænket deres ledende pengepolitiske renter til i praksis 0%. ECB og Bank of Japan kan blive de næste Riksbanken er ikke alene om at lempe pengepolitikken ved at øge deres QE-program. ECB vurderes at være på vej med en udvidelse af deres QE-program til december, og også Bank of Japan skønnes at ville øge deres opkøbsprogram. Den kinesiske centralbank lempede i sidste uge pengepolitikken ved at sænke den ledende rente og reducere reservekravene overfor bankerne. Kun USA s Fed og Bank of England går i øjeblikket mod strømmen ved at have stoppet deres obligationsopkøb og have signaleret, at den pengepolitiske rente står foran forhøjelse. Skal stimulere væksten og presse inflationen op Baner vejen for et selvbærende opsving i den ideale verden Hvordan virker QE-programmer på økonomien? Centralbankerne pumper likviditet ind i pengekredsløbet via obligationsopkøb med det formål at stimulere væksten og presse renten op. QE-programmerne betyder: 1. lavere obligationsrente end ellers (betyder billigere finansiering af statsgælden); 2. institutionelle investorer som banker og pensionskasser presses til at investere i mere risikable aktivtyper så som aktier og virksomhedsobligationer (hvilket burde stimulere erhvervsinvesteringerne); 3. formueejere er blevet rigere via rentefald og stigende aktiekurser; 4. lavere rente stimulerer investeringer i fast ejendom (øger byggeriet og presser huspriserne op); 5. presser valutakursen ned via øget udbud af den nationale valuta (godt for eksporten på andre landes bekostning). I den ideale verden burde QE-programmerne være godt for væksten ved at øge investeringerne i maskiner og boliger og øge eksporten, hvilket så efterfølgende trækker stigende beskæftigelse og privatforbrug med sig. Resultatet er et selvbærende opsving, som er holdbart, selv om den pengepolitiske stimulans trækkes tilbage. Men verden er desværre ikke ideal. Side 4 af 6

5 Har dog kun virket delvist Egne fordele på andres bekostning Har QE-programmerne virket? Svaret må være: Kun delvist. En succes er, at verdensøkonomien er tilbage på vækstsporet efter finanskrisen. Men omvendt er inflationen forblevet uønsket lav i de fleste lande. Ydermere må det vurderes som særdeles problematisk, at QE-programmerne har udløst en form for valutakrig. Mere QE i et land betyder billigere valuta, hvilket er en fordel for eksporten. Men andre lande må betale gevinsten, og det går ud over deres vækst. Det ses i øjeblikket tydeligt i USA, hvor eksporten har det svært, fordi USD er steget i kurs. Fed har stoppet sit QE-program, mens andre lande er gået den modsatte vej. Sluttelig må det konstateres, at fremgangen i verdensøkonomien tilsyneladende endnu er så skrøbelig, at den ikke kan klare sig uden den pengepolitiske stimulans. Overraskende klar udmelding Renteforhøjelse i december er stadig i spil Den amerikanske centralbank (Fed) var overraskende hård i udmeldingerne efter det pengepolitiske møde tirsdag-onsdag, hvilket fik obligationsrenten til at stige i USA med afsmitning til de europæiske obligationsrenter. Konkret siger Fed, at en renteforhøjelse stadig er i spil på det næste pengepolitiske møde december, men at det hele afhænger af den økonomiske udvikling frem til da. Vi skønner, at Fed især fokuserer på disse fire faktorer: Feds 4 fokuspunkter 1) inflationen (som vil stige de kommende måneder grundet aftagende negativ basiseffekt fra oliepriserne); 2) lønudviklingen (som antagelig vil vise moderat stigende tendens); 3) arbejdsmarkedsrapporterne (som formentlig fortsat vil signalere et stærkt arbejdsmarked); 4) international økonomi (hvor usikkerheden om især Kina er på retur). En renteforhøjelse på december-mødet kan konkluderende ikke udelukkes, hvis disse faktorer udvikler sig som forventet. Siden 2008 har den pengepolitiske rente været intervallet 0,00-0,25%, og det er tænkeligt, at første forsigtige skridt bliver en forhøjelse til 0,25% rent. Side 5 af 6

6 Nøgletal og begivenheder i perioden til Land A rt o g o ffentliggø relsestidspunkt P erio de Enhed Forventet i markedet Forrige periode M andag Kina PM I-industri (02:00) oktober indeks 50,0 49, Kina PM I-service (02:00) oktober indeks 53,4 JPY PM I-industri (endelige tal, 00:15) oktober indeks prelim: 52,5 EUR PM I-industri (endelige tal, 10.00) oktober indeks 52,0 prelim:52,0 USD M arkit PM I (endelige tal, 15.45) oktober indeks 54,1 prelim: 54,0 USD ISM -industri (16.00) oktober indeks 50,0 50,2 USD construction spending (15.00) september % m/m 0,5 0,7 ITA M ånedstal for statsfinanserne (19.00) oktober mia.eur Tirsdag SPA arbejdsløshed (09.00) oktober ændring DKK valutareserven (16.00) oktober ændring / ialt, mia.kr. -22,5 / 513,6 USD factory orders (16.00) september % m/m -0,9-1,7 USD bilsalget (22.00) oktober mill. annualiseret 17,8 18,07 Onsdag EUR PM I-service (10.00) oktober indeks 54,2 prelim: 54, EUR PM I-Composite (10.00) oktober indeks 54,0 prelim: 54,0 EUR PPI (11.00) september % m/m og år/år -0,5 / -3,3-0,8 / -2,6 USD ADP-beskæftigelsestal (14.15) oktober antal nye jobs USD handelsbalance (14.30) september mia. USD -44,5-48,33 USD M arkit-pm I, service (endelige tal, 15.45) oktober indeks 54,6 prelim: 54,4 USD M arkit-pm I, Composite (endelige tal, 15.45) oktober indeks prelim: 54,5 USD ISM -service (16.00) november indeks 56,5 56,9 Torsdag NL inflation (09.30) oktober % m/m og år/år -0,2 / 0, DEU industriens ordreindgang (08.00) september % m/m og år/år 1,0 / 1,8-1,8 / 1,9 CHF inflation (9.15) oktober % m/m og år/år 0,0 / -1,4 0,1 / -1,4 SEK industriproduktion (09.30) september % m/m og år/år 4,7 / 3,8 NOK Rentemøde i Norges Bank (10.00) ledende rente, % 0,75 EUR PM I, detailhandel (10.10) oktober indeks 51,9 SPA sælger statsobligationer (10.30) mia EUR EUR detailomsætning (11:00) september % m/m og år/år 0,0 / 2,3 EUR EU-Kommissionens halvårsprognose (11.00) UK pengepolitisk møde (13.00) repo rate, % 0,50 0,50 USD jobless claims (14.30) ugetal 1000 pers. 260k USD produktivitet (14.30) 3. kvt % kv/kv ann. 0,1 3,3 USD enhedslønomkostninger (i alt / industri, 14:30) 3. kvt % kvt/kvt ann. 2,2-1,4 Fredag DEU industriproduktion (12.00) september % m/m og år/år 0,5 / 1,1-1,2 / 2, FRA M ånedstal for statsfinanserne (08.45) jan.-sept. mia.eur DKK industriproduktion (09.00) september % m/m og år/år 2,7 SPA industriproduktion (09.00) september % år/år 0,3 / 2,8-1,4 / 2,7 NOK industriproduktion (10.00) september % m/m og år/år -0,4 / -7,4 UK industriproduktion (10.30) september % m/m og år/år 0,2 / -1,1 0,5 / -0,8 USD arbejdsløshed (14.30) oktober % 5,1 5,1 USD gns. timeløn (14.30) oktober % m/m 0,2 / 2,3 0,0 / 2,2 USD beskæftigelse (nonfarm payrolls, 14.30) oktober ændring, 1000 jobs 180k 142k USD beskæftigelse (private sektor, 14.30) oktober ændring, 1000 jobs 165k 118k USD participation rate (14.30) oktober % 62,4 USD forbrugerkreditter (21.00) september ændring mia. USD 18,0 16,0 Udarbejdet af chefanalytiker Bjarne Kim Kogut, Børsområdet. Tlf econ@al-bank.dk. Dette materiale er udarbejdet af Arbejdernes Landsbank, som generel information til personlig brug. Anbefalinger skal ikke opfattes som hverken tilbud om eller opfordring til køb eller salg af de pågældende papirer, tjenesteydelser mv. Materialet er alene udarbejdet på basis af offentligt tilgængeligt materiale. Banken har omhyggeligt søgt at sikre sig, at materialet er korrekt og retvisende. Banken påtager sig intet ansvar for materialets nøjagtighed eller fuldkommenhed. De oplysninger, der er anført, kan have ændret sig i forhold til produktionstidspunktet, ligesom informationen ikke tager udgangspunkt i eller er tilpasset nogen kunders personlige forhold. Derfor opfordrer vi dig til at indhente yderligere og/eller opdateret information i banken. Arbejdernes Landsbank samt medarbejdere i banken kan have positioner i eller foretage køb eller salg mv. af i de værdipapirer, som er omtalt. Side 6 af 6