Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskab Histories website (www.historie-net.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright er nogle af billederne fjernet. Mvh Redaktionen
MIDDELALDEREN Vikingernes efterkommere skabte: Paradis på Sicilien I begyndelsen af 1000-tallet drog store flokke af normannere efterkommere efter vikingerne til Italien for at erobre nyt land. Blandt de tilrejsende normannere var Hauteville-brødrene, hvis slægt i løbet af 60 år grundlagde et af middelalderens mest bemærkelsesværdige kongeriger på Sicilien. 40 Historie 4 2008
PALERMO/1072 I 800-tallet erobrede araberne øen Sicilien syd for Italien. 200 år senere PALERMO begynder normannere fra Normandiet i Frankrig at strømme til Syditalien, som de erobrer. I 1072 indtager en normannisk styrke også Siciliens største by, Palermo. NORMANNERNES RIGE Efter en årelang krig lykkedes det i 1072 de to normanniske brødre Roger og Robert at erobre Siciliens hovedby, Palermo. MARY EVANS
MIDDELALDEREN AF JAN INGAR THON Sommeren 1110 sejlede et prægtigt skib ind i Palermos havn på Sicilien. Om bord var den norske kong Sigurd på vej til Det Hellige Land. Han blev hjerteligt modtaget af Siciliens unge hersker hertug Roger de Hauteville. I Palermo festede de sammen i syv dage, og den norske konge blev overvældet af Siciliens rigdom. Roger herskede over et rige fyldt med citrontræer, daddelpalmer og mandeltræer, midt i det gnistrende blå Middelhav. Og i hans hovedstad Palermo stod kirkespir og minareter side om side. Det var som at komme til Paradis for de norske gæster. Årsagen til den hjertelige fest var, at hertugen af Sicilien og kongen fra Norge havde samme rødder. 200 år tidligere havde hertug Rogers forfædre forladt Skandinavien og slået sig ned i Frankerriget, hvor de pressede den frankiske konge til at give dem det landområde, der siden kom til at hedde Normandiet. Derfra spredte de sig ud over Europa, og det navn, de fik, gav vidnesbyrd om deres skandinaviske herkomst: normannerne. Og det rige, som normannerne kom til at herske over i Syditalien og på Sicilien, blev et af historiens mest bemærkelsesværdige; et rige baseret på religionsfrihed og samarbejde på tværs af kulturer. Normannerne kommer Det normanniske eventyr i det sydlige Italien tog sin begyndelse i år 999, da en gruppe normanniske pilgrimme drog gennem Italien på vej hjem fra Jerusalem. Undervejs indkvarterede de sig hos den lokale fyrste i byen Salerno. Pludselig blev byen angrebet af muslimske sørøvere, der dog resolut blev drevet på flugt af normannerne. Fyrsten var begejstret over normannernes mod og tilbød dem derfor straks tjeneste hos ham som lejesoldater. Det afslog normannerne. Men de lovede at fortælle om tilbuddet hjemme i Normandiet, hvor mange unge mænd altid var parate til nye eventyr. Og snart efter begyndte normanniske krigere at strømme til det sydlige Italien for at tilbyde deres tjeneste hos Syditaliens mange forskellige herskere. Et politisk kludetæppe Det sydlige Italien var ved overgangen til 1000-tallet et kludetæppe af enklaver, som lå i stadig krig med hinanden. I teorien kunne paven gøre krav på alt land mellem Rom og Messinastrædet, men det tog ingen alvorligt, så længe han ikke kunne sætte magt bag sit krav. Desuden havde både den tysk-romerske kejser og den byzantinske kejser store interesser i området og lå derfor i forbund med hver deres små fyrstendømmer i regionen. Endelig havde muslimer fra Tunis allerede i starten af 800-tallet erobret Sicilien og havde også sat sig fast enkelte steder i den sydligste del af den italienske støvle. Syditaliens byer lå derfor i evig frygt for de stridende parters krigstogter. Erobringen af Syditalien I år 1035 red tre normanniske brødre ud af en flok på tolv brødre ned gennem Italien. De kom fra den lille by Hauteville i Normandiet og ville nu prøve lykken i Syden. Efter at have kæmpet for de lokale herskere i en årrrække besluttede de tre, anført af den ældste bror, Vilhelm, Normanneren Roger 2. blev udråbt til konge af Sicilien 1. juledag 1130. Her ses den unge konge blive kronet af Kristus. I 1061 sejlede de første normanniske krigere fra Syditalien til Sicilien. i stedet at leve af at plyndre de syditalienske byer. Hurtigt sluttede andre normanniske krigere sig til dem, og snart blev Vilhelm og hans normanniske krigere en selvstændig magtfaktor i området. Ved at alliere sig først med den ene hersker, så den anden, spillede de parterne ud mod hinanden. Kejseren i det kristne Byzans i det nuværende Tyrkiet betragtede den voksende normanniske magt som en trussel mod de byzantinsk-dominerede byer i Syditalien. Derfor forsøgte kejseren med en hær på 60.000 mand at fordrive normannerne. Slaget endte i et forsmædeligt nederlag for Byzans, hvis tropper blev hugget ned i tusinder. I de følgende år begyndte de syditalienske byer en efter en at åbne portene for normannerne. Paven tages til fange Snart blev normannernes magt også for meget for både den tyske kejser og paven, der sluttede sig sammen og invaderede Syditalien. Men i slaget ved byen Civitate i 1053 blev den tyske hær besejret, og paven taget til fange. Det var ikke sidste gang, pavelige tropper skulle angribe normannerne, men i denne omgang var truslen af- MARY EVANS 42 Historie 4 2008
værget. Efter mange års krig var normannerne herskere i Syditalien. Nu var turen kommet til det rige, muslimskkontrollerede Sicilien. I 1061 krydsede en normannisk styrke Messinastrædet og gik i land på Sicilien. Vilhelm var død nogle år tidligere, og normannerne blev nu ledet af Vilhelms yngre brødre Robert og Roger, der i mellemtiden var kommet til Syditalien. Byen Messina havde knap nogen garnison, og normannerne regnede med en hurtig sejr. I stedet blev de angrebet af byens rasende civilbefolkning og drevet på flugt, og det var kun med store tab, at normannerflåden reddede sig tilbage til fastlandet. Normannerne prøvede igen, denne gang ved øens hovedby, Palermo. Men da de angreb byen, stødte de igen på uventede problemer. Stedet, hvor de slog lejr, vrimlede med giftige taranteledderkopper, og på ny måtte normannerne flygte. Først i 1072 faldt Palermo. Det blev et vendepunkt. Kampen mod araberne kom til at rase i mange år, men i 1091 overgav Siciliens sidste arabiske hersker sig. Fire år senere fik den ene af Siciliens erobrere, Roger de Hauteville, en søn, som også fik navnet Roger. Han skulle lede Sicilien ind i en guldalder og skabe et rige uden sidestykke i Europa. Kongen af Sicilien Roger de Hauteville døde i 1101, og fire år senere blev sønnen Roger 2. greve af Sicilien, bare ti år gammel. I 1127 døde Rogers slægtning Vilhelm 2., hertug af de syditalienske provinser Apulien og Calabrien. Han var barnløs, og dermed arvede Roger også dette rige. Den daværende pave Honorius 2. frygtede den stærke normannerstat og forsøgte at organisere et korstog mod Roger. Men forsøget mislykkedes, og i 1128 måtte Honorius anerkende Roger som hertug af Apulien. Efter Honorius' død to år senere blev Anacletus 2. valgt til pave. Men Anacletus var af jødisk afstamning, så mange samlede sig i stedet om modpaven Innocens. Snart var både Henrik af England, Ludvig af Frankrig og kejser Lothar af Tyskland på Innocens' side. Roger indså, at han kunne tjene på denne situation. Han kastede sig ind i konflikten på Anacletus' side, og som tak kronede paven Roger til konge af Sicilien i Palermo, 1. juledag 1130. Innocens og hans støtter blev rasende, og i næsten ti år måtte Roger forsvare sig imod en alliance af kirken, Europas stormagter og oprørske lokale fyrster. Da pave Anacletus døde i 1138, angreb Innocens Roger med en hær på 1000 riddere. Det Kong Roger 2.s far Roger 1. erobrede sammen med sin ældre bror Robert hele Sicilien i 1091. blev en katastrofe for paven. Den 25. juli 1139 gik hans hær i et baghold. Innocens blev taget til fange, og tre dager senere udråbte han Roger til hertug af Apulien, fyrste af Capua og konge af Sicilien. For første gang var det normanniske Italien samlet under én hersker. Mellem øst og vest Til trods for, at Rogers første ti år som hersker var præ- Paven blev sat i husarrest SCANPIX/AKG-IMAGES Efter ni måneders fangenskab i Benevent måtte paven til sidst give normannerne ret til Syditalien og Sicilien. Normannerne lå i evig strid med paverne, som mente, at Syditalien tilhørte kirken og ikke normannerne. Da normannerne begyndte at blive en magtfaktor i Syditalien, kom de på kant med pave Leo 9. i Rom. Ifølge paven tilhørte Syditalien nemlig ham. Da paven og den tyske kejser i 1053 med en hær forsøgte at få bugt med normannerne, blev hæren knust, og paven selv taget til fange. Normannerne var klar over, at det ikke så godt ud, hvis de holdt paven som fange i forsøget på at få ham til at give dem Syditalien. I stedet fulgte de paven til byen Benevent, hvor han lov til at gøre alt, han ønskede han var jo en fri mand, sagde de omsorgsfulde normannere. Men hver gang paven forsøgte at forlade byen, fik han at vide, at hestene var syge eller vejret for dårligt. Efter ni måneder i Benevent overgav paven sig og bekræftede normannernes ret til Syditalien. Historie 4 2008 43
MIDDELALDEREN THE IMAGE WORKS Vikingen Rollo blev forfader Normannerne på Sicilien kom oprindeligt fra Normandiet i Frankrig. Her havde vikingen Rollo og hans hær plyndret landet så længe, at den franske kong Karl til sidst i desperation tilbød Rollo og hans mænd Normandiet. Til gengæld skulle de sværge kongen troskab. Da Rollo sagde ja, krævede kongen, at han, som det var skik for vasaller, kyssede kongens fod. Det nægtede Rollo. I stedet greb en af Rollos mænd kong Karls fod som for at kysse den, En af Rollos mænd greb kong Karls fod og væltede derefter kongen omkuld. get af kontinuerlig krig, var det ikke dér, hans hjerte lå. Hans far var altid forblevet en normannisk kriger, men Roger var et middelhavsmenneske. For ham var diplomatiet et mere naturligt våben end sværdet, og guld en vigtigere valuta end blod. Roger var opvokset i et flerkulturelt miljø med græske og arabiske lærere. Under hans styre blev Sicilien et fristed for filosoffer, kunstnere og videnskabsmænd fra forskellige kulturer og religioner. Blandt andre kom den arabiske geograf Ibn Edrisi, den græske historiker Nilus Doxopatrius og englænderen Thomas Brun til Sicilien, hvor de bistod Roger med deres viden. Ved hjælp af sine undersåtter fra mange forskellige kulturer opbyggede Roger et centraliseret og effektivt bureaukrati uden sidestykke i Europa. Rogers Sicilien forenede det bedste fra vest og øst, og han udnyttede de forskellige etniske gruppers specielle talenter. Han overlod finanser, økonomi og regnskab til de matematik-kyndige arabere, mens grækerne fik ansvaret for at opbygge flåden. Offentlige dokumenter blev derfor publiceret på både latin, græsk og arabisk. Til pavens store vrede nægtede Roger og hans efterfølgere pure at fordrive eller i det mindste tvangskonvertere muslimerne på Sicilien til men han rettede sig i det samme op, så kongen gik i gulvet. Trods hændelsen fik Rollo alligevel Normandiet. kristendommen. I stedet var kongeriget kendetegnet ved etnisk og religiøs tolerance og det i en tid, hvor resten af Europas konger drog på korstog til Det Hellige Land for at knuse de vantro muslimer. I normannernes rige stod kirker og moskeer derimod side om side. 1 2 SCANPIX/AKG-IMAGES SCANPIX/AKG-IMAGES Normannernes arkitektoniske arv på Sicilien 3 ULLSTEIN BILD 1. Monreale-katedralen er normanner-tidens smukkeste, udsmykket med arabisk ornamentik. 2. Kong Roger 2. byggede denne kirke i Palermo. De røde kupler er lånt fra den arabisk-muslimske arkitektur-stil. 3. Inden i den normanniske Monrealekatedral er vægge og lofter udsmykket i byzantinsk stil. En døbt sultan Kong Roger havde mere til fælles med en byzantinsk kejser eller en arabisk emir end en europæisk konge og blev derfor også omtalt som en døbt sultan. Hans kongedømme var et af Europas rigeste, og alene skatteindtægterne fra Palermo en af Middelhavets travleste havnebyer oversteg de skatteindtægter, den engelske konge fik fra hele England. Roger kunne derfor omgive sig med en nærmest overjordisk pragt. Kongen og hans efterfølgere lod imponerende katedraler, kirker og paladser opføre overalt på Sicilien. Kendetegnende for byggerierne var, at deres arkitektur og udsmykning blev et perfekt symbol på normannernes multietniske Sicilien byzantinske mosaikker, arabisk træskærerarbejde og arkitektur kombineret med nordeuropæisk byggestil. Sådan var det også inden for kunst og videnskab. Normannerne var måske ikke 44 Historie 4 2008
selv nyskabende på disse felter. Men de var åbne og tolerante, og de kombinerede det bedste fra andre kulturer. Da paven i 1147 annoncerede det 2. korstog mod de fremstormende muslimer i Mellemøsten, takkede Roger derfor pænt nej tak til at deltage. Rogers Sicilien var baseret på harmoni og samarbejde mellem religionerne, ikke konflikt. Men til trods for at Roger hellere brugte diplomatiet end sværdet, viste han nu, at han trods alt var vikingernes efterkommer. Det sidste vikingetogt Sommeren 1147 sejlede en flåde med 70 galejer ud fra Syditalien. Selv om Roger ikke deltog i korstoget, udnyttede han den ustabile situation til starte et storstilet plyndringstogt mod arvefjenden Byzans i øst. Under Rogers styre var Sicilien blevet en stormagt på havet. Flåden var selve grundlaget for kongerigets magt. Lederen af flåden fik den arabiske titel amir-al-bahr, havets kommandant, som senere blev til ordet admiral. I løbet af to år tilføjede den normanniske flåde det byzantinsk-kontrollerede Grækenland en række nederlag. Normannerne erobrede Korfu og plyndrede både Athen og mange af de andre byer langs Grækenlands kyst. Til sidst erobrede byzantinerne dog Korfu tilbage. Som afslutning på togtet sejlede normannerne i 1149 op ad Bosporus helt op til den kejserlige hovedstad Byzans. Her affyrede de en skov af pile mod kejserens palads bare for at vise, at de kunne hvorefter de sejlede hjem til Sicilien. Kong Rogers livsværk De sidste femten år af sit liv arbejdede Roger med det, der skulle blive selve symbolet på hans store videnskabelige nysgerrighed. Sammen med den arabiske geograf Ibn Edrisi ville han skabe det bedste landkort nogen sinde. De kort, som allerede eksisterede, baserede sig mere på myter end virkelighed. Derfor begyndte kongen og geografen at indsamle oplysninger. Knap havde et skib lagt til kaj på Sicilien, før mandskabet straks blev udpurgt om de lande, de havde besøgt. På den måde samlede de i årenes løb en enorm mængde information om fjerne lande. Det hele blev samlet i en bog, der fik navnet al- Kitab al-rujari Rogers bog. I januar 1154 kunne Ibn Edrisi endelig vise sin ven kongen resultatet af arbejdet; et pragtfuldt kort tegnet på en sølvplade, der vejede 150 kg og var næsten to meter i diameter. Få uger senere døde Roger af et slagtilfælde. Måske var det bedst sådan. Han nåede at se sit livsværk fuldført, men slap for at opleve den triste fortsættelse. Begyndelsen til enden I 1160 gjorde adelen oprør mod Rogers søn Vilhelm 1. Paladset i Palermo blev plyndret, og Rogers enestående verdenskort i sølv hakket i stykker og smeltet om. Oprørerne angreb særligt muslimerne, og Ibn Edrisi måtte flygte til Nordafrika. Det var begyndelsen til enden på normannernes Sicilien. I 1194 blev den sidste normannerkonge, Vilhelm 3., afsat af den tyske kejser Henrik 6. Det normanniske kongerige på Sicilien eksisterede i mindre end 100 år. Det havde knap set dagens lys, før skumringen nærmede sig. Men under normannerne havde Sicilien glitret i det gyldne skær fra en fantastisk solnedgang. LÆS MERE: J. Norwich: The Normans in Sicily: The Normans in the South 1016-1130 and the Kingdom in the Sun 1130-1194, Penguin 2004 G. Brown: The Norman Conquest of Southern Italy and Sicily, McFarland & Company 2003 www.saudiaramcoworld.com/ issue/197704/al-idrisi.and.roger.s.book.htm I begyndelsen havde Frederik et godt forhold til paven, som også kronede ham. Senere kom de to til at hade hinanden. Den sidste normanner 44 år efter Rogers død blev barnebarnet Frederik kronet. Han blev Siciliens sidste store konge. 1198 blev Roger 2.s barnebarn Frederik 2. konge af Sicilien. Han var søn af Tysklands kejser, men så sig selv I som sicilianer. Frederik delte sin morfar Rogers lidenskab for videnskab og kultur. Han var endnu mere stejl over for kirken end Roger, og hele hans regeringstid var præget af konflikt. Paven betragtede Frederik som Antikrist og kampen mod ham som en hellig krig. Frederik døde i 1250, men kirken fortsatte krigen mod hans efterkommere. Den 29. oktober 1268 blev Frederiks barnebarn Conradin henrettet i Napoli. Han var den sidste direkte efterkommer efter Roger, og med ham var normannernes epoke i Italien ovre for altid. Frederik 2. blev en af Siciliens mest berømte og elskede konger.