Opfølgning på visionen Fælles Sundhed

Opfølgning på visionen Fælles Sundhed Vision Fælles Sundhed Opfølgning på visionen Fælles Sundhed Indledning Fælles Sundhed er Sundhedskoordinationsudvalgets fremtidsbillede af sammenhæng i sundhed. Visionen er den politiske overligger til sundhedsaftalerne 2011 2014. Den blev skrevet i 2010, hvor det også blev aftalt med udvalget, at der løbende skal følges op på arbejdet med at skabe nye muligheder og arbejdsgange i virkeligheden ud fra visionen. Her følger den første gennemgang og status på nogle af de større aktiviteter, der er i gang, og som understøtter visionens målsætninger. Der fortælles kun om aktiviteter i tværsektorielt regi. I visionen står også, at de fælles initiativer skal konkretiseres og gøres målbare. Denne del af arbejdet afventer Sundhedsstyrelsens arbejde med udvikling af indikatorer, og indsatsen for at udvikle en fælles kvalitetsstrategi for Syddanmark. Denne del af opfølgningen vil sandsynligvis komme i slutningen af 2011. Borgere og patienter oplever sammenhæng Vi gør en aktiv indsats for lighed i sundhed Vi anvender en helhedsorienteret tilgang i forebyggelse og behandling af sygdom og tager særligt hensyn til de, der har mest behov for støtte. Vi vurderer både patienternes sygdom og ressourcer og tilpasser indsatsen for hver patient. Vi sætter fokus på mental sundhed. Vi undersøger omfanget af livsstilssygdomme hos mennesker med sindslidelser. På tværs af sektorerne arbejder alle parter på at tilrettelægge en differentieret indsats på flere områder, som tager hensyn til, at mennesker er forskellige og har forskellige behov og ressourcer. I forhold til indsatsen over for kronisk syge benyttes stratificering 1 som et dynamisk redskab til at give grupper af patienter den rette behandling, rehabilitering og opfølgning. I svangreomsorgen (beskrevet i den regionale fødeplan) får de gravide tilbudt en niveaudelt indsats. På den måde får familier med størst behov den største indsats. For eksempel gøres der en særlig indsats for gravide og børn af familier med rusmiddelproblemer ved et forstærket tværsektorielt samarbejde og oprettelse af regionale familieambulatorier i 2011. På baggrund af visionen arbejdes der på at understøtte en systematisk og proaktiv indsats overfor patienterne hos de alment praktiserende læger. Via oplysning, undervisning, skriftlig formidling og 1 Inddeling af patienterne efter sygdomskompleksitet og egenomsorgsevne, så de patienter, der har behov for en ekstra indsats, identificeres. Side 1 af 9

praksisbesøg rustes almen praksis til at yde systematisk kronikeromsorg, som bl.a. omfatter, at der er overblik over behandlingsforløb og ageres proaktivt i forhold til patienter, der udebliver fra kontroller m.v. Der er fokus på mental sundhed i alle sektorer, og emnet er prioriteret som tema i rådgivningsfunktionen i aftaleperioden. Der arbejdes med muligheden for at etablere et forskningsprojekt om mental sundhed i løbet af 2011 og fokus er på, hvordan parterne bliver bedre til videndeling. I 2011 bliver der nedsat en tværsektoriel arbejdsgruppe, der skal udarbejde fælles strategi for håndtering af livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse. Vi bygger på borgerens ansvar for egen sundhed Vi skaber rammer for sundheden, understøtter den enkelte i sit ansvar for sin egen og de nærmestes sundhed og inddrager den enkelte i dialog om behandling og pleje. Vi tager udgangspunkt i, at den enkelte borger tager et medansvar for sin egen og familiens sundhed, både når det gælder det daglige liv, og når der er behov for behandling. Vi inviterer til dialog om forebyggelse, behandling og pleje, når borgeren har brug for disse tilbud. Vi lægger vægt på, at det sker med respekt for den enkeltes selvbestemmelse og værdier. Hvis borgeren har en livsstil, der øger risikoen for sygdomsudvikling, så opfordrer personalet aktivt borgeren til at ændre livsstil og støtter undervejs. De informerer om konsekvenserne og rådgiver om, hvordan livsstilen kan lægges om. Ved at indsamle viden om borgernes folkesundhed og deres ønsker til sundhedsvæsenet kan både kommuner, læger og regionen blive meget klogere på, hvordan vi i fællesskab støtter borgerne. Når de ønsker hjælp til ændring af livsstil og forbedring af deres sundhed er evidens centralt for, at vi alle gør det godt og rigtigt. I 2010 blev masser af data indsamlet og blev til sundhedsprofilen Hvordan har du det?, der udkom i 2011. Det er planlagt, at i 2013 gennemføres der en ny undersøgelse. I løbet af 2011 bliver der skabt en fælles referenceramme til arbejdet med egenomsorgsbegrebet, så vi kan kvalificere indsatsen på området og understøtte patienternes egenomsorg. Et andet indsatsområde, der også er fokus på, er forskellige modeller til inddragelse af patienterne i udarbejdelse af genoptræningsplaner. For at styrke patientens egen indsats i forhold til sin sygdom, skal den praktiserende læge kunne udskrive Patientens Plan. Arbejdet med at skabe den mulighed sker via kronikerprojekterne. I første omgang afprøves Patientens Plan i forhold til hjertesyge patienter. Patienten sikres fuld afgang til at se sine egne data i kronikerjournalen. Vi sikrer sammenhæng i forløbene Vi tilrettelægger indsatsen, så borgerne oplever hele behandlingsforløbet som sammenhængende. Særligt sårbare grupper, bl.a. personer med kronisk sygdom, understøttes i særdeleshed. Borgeren oplever den alment praktiserende læge som tovholder i forløbet i nært samspil med borgeren selv. Side 2 af 9

Vi måler regelmæssigt på borgernes/patienternes tilfredshed med behandlingsforløb, hvor flere sektorer er inddraget. Den alment praktiserende læge understøttes af regionen i sin rolle som tovholder, og funktionen udvikles i et tværgående samarbejde. Vi anvender patientforløbsprogrammerne for kronisk hjertesygdom, type 2 diabetes, KOL og rygområdet som anbefalinger for udvikling af det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde. I forbindelse med udarbejdelsen af den tværsektorielle kvalitetsstrategi (forventes i løbet af efteråret 2011) vil der være særligt fokus på patienternes tilfredshed og oplevelser i det tværsektorielle samarbejde. Der foregår en indsats for, at patientens tilfredshed med det tværsektorielle samarbejde indgår i de landsdækkende patienttilfredshedsundersøgelser. Kommuner, region og de praktiserende læger har indgået aftaler om det tværsektorielle samarbejde for at sikre patientens oplevelse af et sammenhængende behandlingsforløb. Et fremtrædende eksempel er samarbejdsaftale SAM:BO, der er en samarbejdsaftale om borger/patientforløb på det somatiske område, som blev implementeret i 2009. De foreløbige erfaringer tyder på, at implementeringen er velgennemført, og fra de lokale samordningsfora lyder der tilfredshed med aftalens funktion i det daglige arbejde. I sundhedsaftalerne for 2011 14 indgår en særskilt samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende, som er en del af SAM:BO. Tilsvarende er det tværsektorielle samarbejde om gravide og nyfødte forankret i sundhedsaftalerne. Samarbejdet om svangreomsorgen beskrives nærmere i den fødeplan, som regionsrådet har godkendt december 2010. I sundhedsaftalerne indgår endelig samarbejdsaftaler om respirationspatienter og hjemmedialyse. Det tværsektorielle samarbejdsprojekt Gode rammer for hjerterehabilitering gav alle parter masser af erfaringer. Her blev patienterne tilbudt et standardforløb eller et udvidet forløb på baggrund af en systematisk stratificering ved opstart af rehabiliteringsforløb. Læringen fra projektet bliver udbredt, ligesom nye patienter nyder godt af erfaringerne. De tværsektorielle patientforløbsprogrammer for kronisk hjertesygdom, type 2 diabetes, KOL samt rygområdet er afsæt for samarbejdet om tilbud og aktiviteter lokalt, der skal skabe øget sammenhæng i indsatsen for personer med kronisk sygdom. Såvel region som kommuner har igangsat udviklingsprojekter for årene 2010 2012 finansieret af nationale puljemidler. Der arbejdes bl.a. med udvikling af modeller for forløbskoordination, udvikling af et koncept for patientuddannelse på tværs af diagnoser, kompetenceudvikling for sundhedspersonale på tværs af sektorer, udvikling af en tværsektoriel kronikerplatform m.v. I almen praksis er der fokus på organisationsudvikling, herunder udvikling af tovholderrollen både i forhold til kronikerstrategien og i forhold til øvrige patientforløb. Regionen formidler indholdet af forløbsprogrammerne til de praktiserende læger og sætter fokus på mulighederne i den nye overenskomst. Med nedsættelse af de kommunalt lægelige udvalg i hver kommune er der skabt mulighed for at styrke dialogen og få et mere integreret samarbejde med de praktiserende læger. Inden for det psykiatriske område bliver samarbejdsaftalerne brugt. Det drejer sig om den regionale samarbejdsaftale, samarbejdsaftalen på det børne og ungdomspsykiatriske område og samarbejdsaftalen på demensområdet I løbet af 2011 2012 bliver der kigget på en samarbejdsaftale på området for oligofrenipsykiatri 2 og et forløbsprogram for depression. 2 Behandlingen af udviklingshæmmede med psykiske lidelser. Side 3 af 9

Vi prioriterer forebyggelse og rehabilitering Borgere og patienter oplever i kontakten med sundhedsvæsenet, at behovet for forebyggende og rehabiliterende indsatser vurderes individuelt, og at de har let adgang til sammenhængende forebyggelsesindsatser svarende til det vurderede behov Patienterne tilbydes sygdomsforebyggende tilbud i tilknytning til og forlængelse af behandlingen, hvor det er relevant. Udviklingen af de rehabiliterende indsatser målrettet kroniske patienter sker i et tværsektorielt samarbejde. Alle kommuner har etableret forebyggelsestilbud indenfor KRAM faktorerne inden aftaleperiodens udløb. På VisInfoSyd.dk bliver der implementeret elektronisk henvisning til de forskellige tilbud om forebyggelse, så borgeren oplever et smidigt, velfungerende og sammenhængende sundhedsvæsen. Regionen understøtter almen praksis rolle som tovholder i forbindelse med henvisning til relevante tilbud indenfor rehabilitering og forebyggelse i kommunerne og på sygehusene. Parterne arbejder i fællesskab med forskellige projekter, som understøtter den kommunale og den regionale patientuddannelse. De sundhedspædagogiske metoder i rehabiliteringen bliver styrket og udviklet i fællesskab. Og resultaterne af sundhedsprofilen bliver indarbejdet i udviklingen af indsatserne for at leve op til borgernes behov og ønsker. Endelig er der er fokus på tæt samarbejde mellem kommunale jobcentre og psykiatrien for at sikre psykisk syge en tilknytning til arbejdsmarkedet. Vi udnytter mulighederne i telemedicin og velfærdsteknologi Vi bevarer en førende position i forhold til udvikling og implementering at borgernære velfærdsteknologiske og telemedicinske løsninger. Kommunerne og Region Syddanmark iværksætter fælles udviklingsprojekter vedrørende digital sundhedskommunikation og velfærdsteknologier, som målrettet skal understøtte en effektiv og omkostningsbevidst opgaveløsning. Syddanmark er på forkant i forhold til udfoldelsen af den nationale digitaliseringsstrategi på sundhedsområdet. Telemedicinske ydelser leveres direkte til patientens eget hjem. Der stilles i større grad krav om selvmonitorering. For at borgeren kan tilbydes en så sammenhængende sundhedsydelse som muligt, indfører kommunerne og Region Syddanmark elektronisk kommunikation og telemedicin. Det giver adgang til, at relevante data er tilgængelige for behandlerne og fagfolk i de forskellige sektorer. For at understøtte mulighederne for selvmonitorering og patientens egenomsorg, tilbydes telemedicinske ydelser direkte til patientens eget hjem. Side 4 af 9

I sundhedsaftalen er det besluttet, at regionens sygehuse tilbyder telemedicinsk understøttet sårbehandling som et samarbejde med den kommunale sårsygeplejerske. Der er sat et forskningsprojekt i gang om den telemedicinske løsning telesår. Her samarbejder sygehusene og den kommunale sårpleje ved at bruge billeder, mobiltelefon og en fælles sårdatabase, når de behandler patienterne ofte i eget hjem. Sygehus Sønderjylland og samarbejdskommuner kører allerede i drift ( Sår i Syd samarbejdet), og pr. 1. april 2011 er alle sygehuse og kommuner i gang. Patienter i selvstyret AK behandling 3 skal selv kunne teste og medicinere sig derhjemme overvåget af personale i AK centeret. Desuden arbejder sygehusene med forsøg på egenmonitorering af hjertepatienter. Der er også etableret projekter om teletolkning og egenmonitorering, f.eks. i forbindelse med kronikerjournalprojektet, og der er taget initiativ til at udbrede Teledermatologi 4 i hele regionen. I sundhedsaftalen er det besluttet, at der skal udarbejdes en strategi og udmøntningsplan for elektronisk kommunikation på psykiatriområdet som del af den samlede it strategi. Foreløbigt er der sket en kortlægning af it kommunikation på psykiatriområdet. I 2011 bliver der nedsat en projektorganisation, der skal arbejde videre i flere etaper på at implementere elektronisk kommunikation på det psykiatriske område. Samarbejde giver sammenhæng Vi samarbejder ud fra fælles værdier Vi skaber et sammenhængende sundhedsvæsen, hvor samarbejdet bygger på værdierne åbenhed, dialog og gensidig tillid. Vi forpligter os til dialog på ledelsesniveau på tværs af sektorerne. Vi følger systematisk op på, at de indgåede aftaler implementeres. De lokale samordningsfora afrapporterer årligt om, hvordan opgaverne varetages. Samarbejdsaftalen om borger /patientforløb, SAM:BO, og den tilsvarende samarbejdsaftale på det psykiatriske område udvikles og lægges til grund for årlig opfølgning og kvalitetsmonitorering. Årsberetningerne fra de lokale samordningsfora har hidtil været forelagt Sundhedskoordinationsudvalget til drøftelse, hvor fælles udfordringer er blevet identificeret. Drøftelserne har ført til, at Sundhedskoordinationsudvalget vil arbejde med udvikling af konceptet for årsberetningerne, så det i højere grad understøtter den tværsektorielle dialog om udvikling af sektorernes sundhedsaktiviteter og sikrer, at grundaftalerne implementeres. Drøftelser om konceptudvikling foregår i Det Administrative Kontaktforum og Sundhedskoordinationsudvalget i løbet af sommeren 2011. Der er i løbet af 2010 etableret fire samordningsfora på det psykiatriske område. De skal sikre den løbende dialog mellem sektorerne omkring implementering af grundaftalen om mennesker med psykisk sygdom herunder samarbejdet om borger/patientforløb på det psykiatriske område. I starten af 2011 er der nedsat en tværsektoriel følgegruppe for SAM:BO. 3 Blodfortyndende behandling (AntiKoagulationsbehandling), der gives i forbindelse med forskellige hjertekarsygdomme. 4 Elektronisk udveksling af digitale hudbilleder mv. Side 5 af 9

Som en del af sundhedsaftalen 2011 14 blev der startet et tværsektorielt arbejde omkring fælles kvalitet i sektorovergange. I 2012 implementerer parterne et koncept for kvalitetsmonitorering af borger/patientforløb, og arbejdet foregår i tæt samspil med følgegruppen for SAM:BO. Kvalitetsmonitoreringen skal årligt forelægges Det Administrative Kontaktforum og Sundhedskoordinationsudvalget, og danne grundlag for en fælles dialog om det sammenhængende patientforløb. Klar til et sundhedsvæsen i forandring Vi har et fælles billede af vejen frem for det samlede sundhedsvæsen f.eks. ændringer i struktur, kapacitet og patientsammensætning. Vi træffer aftaler om, hvilke opgaver vi overdrager til hinanden hvornår og hvordan. Der skal være dialog mellem sektorerne, inden der sker ændringer i kapaciteten, som kommer til at påvirke aktiviteterne i de andre sektorer. Kommunerne og Region Syddanmark leverer data og andre relevante oplysninger i forbindelse med opgaver og analyser. Den viden kan hjælpe de forskellige sektorer til at bruge deres ressourcer bedre. På afgrænsede områder udvikles metoder til konsekvensvurdering af ændret opgavevaretagelse. Iflg. sundhedsaftalen skal sygehusene i god tid oplyse om væsentlige ændringer i behandlingsaktiviteten, og samarbejde om afklaringen af de nærmere forudsætninger og konsekvenser, så kommunerne kan planlægge deres opfølgende indsats over for patienterne. Det kan f.eks. være omlægning fra indlagte til ambulante forløb, accelererede patientforløb, ændringer i patientstrømme og sammensætning. Det er også aftalt, at kommunerne i god tid oplyser om væsentlige ændringer i struktur, kapacitet, serviceniveau og kvalitetsstandarder i forebyggende ydelser, sundhedsplejen, aflastningstilbud samt plejeog genoptræningstilbud. En gang årligt redegør region og kommuner for forventninger til aktiviteten i det kommende år. Redegørelsen danner grundlag for en fælles drøftelse af udviklingen af det samlede sundhedsvæsen. Redegørelsen drøftes af Det Administrative Kontaktforum og Sundhedskoordinationsudvalget i årets første kvartal. Det er aftalt, at der skal udvikles en metode til konsekvensvurderinger af ændret opgavevaretagelse på afgrænsede områder, men der er endnu ikke planlagt konkrete initiativer. I løbet af 2011 skal Sundhedskoordinationsudvalget drøfte organisering og finansiering af dette. Bl.a. skal man kigge på mulighederne for en fællesfinansieret pulje, som skal understøtte konceptudviklingen sammen med interesserede Lokale Samordningsfora, regionen og kommuner. Konceptudviklingen sker efter drøftelse i Sundhedskoordinationsudvalget. IT og velfærdsteknologi binder sundhedsvæsenet sammen Vi sikrer, at relevante data om borgeren/patienten er tilgængelige hos de rigtige parter på rette tid og sted på tværs af sygehuse, alment praktiserende læger og kommuner. Side 6 af 9

Etablering af innovative udviklingsprojekter inden for anvendelse af velfærdsteknologi og telemedicin er et fælles satsningsområde. I samarbejde med erhvervsvirksomheder kan sundhedssektoren være med til at bidrage til den regionale udvikling og skabe et udviklingsmiljø. Vi afprøver velfærdsteknologiske pilotprojekter, der kan understøtte sundhedsaftalens forskellige indsatsområder og samarbejdet og dialogen mellem parterne. Velfærdsteknologi og tværsektorielt samarbejde indtænkes bl.a. i etablering af de nye sygehuse i regionen. Vi fortsætter udviklingen af det digitale fællesskab baseret på elektronisk kommunikation Iflg. sundhedsaftalen skal samarbejdet om gravide og nyfødte understøttes af elektronisk forsendelse af fødselsanmeldelser. På nuværende tidspunkt sendes fødselsanmeldelser elektronisk fra fødestederne på Fyn: OUH Odense Universitetshospital, Svendborg og Ærø til de kommuner, der ønsker at modtage. Og i alt modtager 16 kommuners sundhedspleje fødselsanmeldelser. Efterhånden som de andre fødesteder i regionen får adgang til it systemer med mulighed for elektronisk forsendelse, vil kommunikationsløsningerne blive udbredt. Inden for det psykiatriske område i kommunerne er brugen af it fagsystemer kun implementeret i forhold til pleje og omsorgssystemerne. Det er derfor en udfordring at få samarbejdet med elektronisk kommunikation sat i gang. På det gerontopsykiatriske 5 område er der nogle steder iværksat elektronisk kommunikation. Erfaringerne herfra kan både regionen og alle kommunerne bruge til at etablere elektronisk kommunikation inden for området. I forbindelse med overenskomstaftalen for almen praksisområdet er det aftalt, at de praktiserende læger skal anvende datafangst og tage det fælles medicinkort (FMK) i anvendelse i takt med, at regionerne tager løsningen i brug. I løbet af 2011 starter en indsats for at implementere FMK i lægepraksis og på sygehuse i samarbejde med MedCom 6. Den 3. september blev Region Syddanmarks nye innovationscenter indviet. Centeret skal skabe og udvikle nye sundhedsløsninger og arbejde på, at det nye OUH bliver førende indenfor sundhedsinnovation. Visinfosyd.dk er den web baserede informationsplatform for det sundhedspersonale, der samarbejder om patientbehandling på tværs af sektorerne i regionen. Hjemmesiden bliver hele tiden udbygget og tilpasset behovene i de tre sektorer. På vej mod fælles kvalitetsmål Borgerne oplever, at indsatserne i overgangene mellem sektorerne er sammenhængende og af høj kvalitet. Indsatser på det tværsektorielle sundhedsområde kvalitetssikres og kvalitetsudvikles gennem fælles evaluering og læring og med fokus på borgerens oplevelse. Vi udarbejder og implementerer en fælles kvalitetsstrategi for det tværsektorielle sundhedsområde. Vi måler løbende på kvaliteten af ydelserne og på overgangene i de tværsektorielle patientforløb. 5 Behandlingen af ældre (over 65 år) med psykiske lidelser. 6 MedCom er et samarbejde mellem myndigheder, organisationer og private firmaer med tilknytning til den danske sundhedssektor. MedCom understøtter drift og udbygning af elektronisk kommunikation og information i sundhedssektoren med henblik på at understøtte det gode patientforløb. Side 7 af 9

Der er nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra region, kommuner og almen praksis, som skal skrive en tværsektoriel kvalitetsstrategi på sundhedsområdet. Strategien skal bl.a. bidrage til at sikre fælles indikatorer for sundhedsaftalen, skabe fælles sprog for kvalitet på tværs af sektorer, sikre at kvalitetsarbejdet tager udgangspunkt i borgerens oplevelse og styrke muligheden for politisk ejerskab til sundhedsaftalen. Arbejdsgruppen skriver i øjeblikket på det første udkast. Og det er forventningen, at det bliver sendt i høring i august september 2011 og fremlagt til godkendelse oktober/november 2011. Som et led i de Landsdækkende Undersøgelser af Patientoplevelser (LUP en) bliver udvalgte patienter bedt om at give deres vurdering af, hvordan sygehuset og kommunen har samarbejdet om forløbet, og hvordan sygehuset har orienteret egen læge om forløbet. Ligeledes skal patienten vurdere tilrettelæggelsen af det samlede forløb. Ny viden gennem udvikling og forskning Vi skaber ny viden gennem samarbejde mellem region, kommuner og forskningsinstitutioner. Vi stiller viden til rådighed for hinanden og deltager i fælles kompetenceudvikling. Der etableres samarbejder mellem kommuner, region og forskningsinstitutioner med henblik på at udvikle den forebyggende indsats i Syddanmark. Vi sætter udviklingsprojekter i gang om den patientrettede forebyggelse. Projekterne kan etableres som samarbejder mellem regionen og en eller flere kommuner, men deltagende kommuner forpligter sig til at videndele med de øvrige kommuner i regionen. Vi anvender viden fra den nationale sundhedsprofil som grundlag for prioritering og planlægning af den forebyggende indsats i både kommuner og region. Hvor det er hensigtsmæssigt, foretager vi fundraising i fællesskab til tværgående strategier og indsatser. Hvor det er relevant, afvikles kompetenceudvikling i fællesskab på tværs af sektorgrænser. I Region Syddanmark gennemføres et stort tværsektorielt kompetenceudviklingsprojekt på kronikerområdet. Projektet omfatter både kompetenceudvikling af sundhedspersonale på sygehusene, almen praksis og i kommunerne. Syddansk Universitet, Dansk Sundhedsinstitut, kommuner og region har i flere år haft et samarbejde om forebyggelsesområdet. Det bliver styrket for at skabe fælles udvikling af ny viden og spredning af eksisterende viden. Der bliver sat et tværsektorielt forskningsprojekt i gang om effekten af generel patientrettet forebyggelse. Det tager afsæt i den MTV, som Sundhedsstyrelsens udgav i november 2009 om patientuddannelse. Et andet område, som parterne samarbejde om, er den regionale sundhedsprofil. Den første nationale sundhedsprofil Hvordan har du det? blev gennemført i 2010, og resultaterne blev offentliggjort i februar 2011. Den viden, som sundhedsprofilen genererer om borgernes almindelige sundhedstilstand, bruger regionen og kommunerne i planlægningen af det samlede sundhedsvæsen. Den næste sundhedsprofil bliver gennemført i 2013. Som en del af den forstærkede indsats for personer med kronisk sygdom gennemfører sundhedsfagligt personale i region, almen praksis og kommuner fælles kompetenceudvikling. Målsætningen er at uddanne i alt 3.000 personer fra 2010 2012, som derved både opnår fælles læring og færdigheder, men også en forståelse for hinandens kompetencer og hverdag. Der kommer såvel sygdomsspecifikke kurser som uddannelse og kurser af mere generel karakter, eksempelvis læring om motivationssamtalen og kommunikationskurser. Kompetenceudviklingen bliver evalueret både kvantitativt og kvalitativt. Side 8 af 9

Side 9 af 9