Parkeringspolitik for Esbjerg Midtby

Relaterede dokumenter
Parkeringspolitik Aarhus Kommune

Forespørgsel fra Venstre Parkeringsforhold i Aarhus Kommune

Følgende notat gør nærmere rede for finansieringsmulighederne gennem betalingsparkering.

Bilag: Supplerende spørgsmål vedrørende parkering i Horsens midtby SBSYS sagnr.: P

Fremtidig planlægning

Ny parkeringspolitik for Aarhus Kommune Parkeringspolitik 2018 Steffen Arnbo Nielsen, Mobilitet, Teknik og Miljø, Aarhus Kommune

Mobilitetsplan for Aarhus Midtby - offentlig fremlæggelse

Teknik- og Miljøudvalget. NOTAT: Parkeringsstrategi for Roskilde bymidte

Indstilling. Ændring af erhvervsparkeringsordning. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. Til Aarhus Byråd via Magistraten.

Parkering i indre by. Teknik & Miljø

ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Vejkontoret.Kalkværksvej Århus C

Parkeringsstrategi Paper til trafikdage 2010

Ny parkeringspolitik for Aarhus Kommune Parkeringspolitik 2018

Indstilling. Parkeringspolitik Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje

Opførelse af P-hus med 400 pladser i Danmarksgade 62 og indførelse af betalingsparkering

VEDTÆGTER FOR PARKERINGSFOND

Parkeringsstrategi for Roskilde bymidte

Dragør Kommune. 0 Indholdsfortegnelse. 1 Indledning. Trafikal vurdering Parkeringsanalyse. NOTAT 12. januar 2015 ADP/SB

For alle tallene gælder det, at de ikke er endeligt verificerede, og der er behov for yderligere undersøgelser

Bilag 3: Notat om udnyttelse af alternativ parkeringskapacitet: tre cases

Parkeringspolitik 2018

Horsens Kommune en vækstkommune kendt for koncerter og FÆNGSLET

Hillerød Kommune. 1 Indledning. 2 Parkeringsudbud. Parkering i den østlige del af Hillerød Bykerne Notat. Tilbud psa

Bilag 2: Beslutningsoplæg om justering af parkeringstakster, pris på beboerlicenser samt rød betalingszones grænse

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Parkeringsstrategi P

PARKERINGSPOLITIK FOR SKIVE

Parkeringsanalyse for Ballerup Bymidte

Frederiksbergs borgere har nem adgang til en parkeringsplads nær deres egen bolig, og at dette gode er uden væsentlige udgifter for dem,

Politik for Nærdemokrati

Hvilke problemer vedr. parkering opleves i området, som det er nu?

Retningslinjer for anlæg af parkeringsarealer i Aarhus Kommune

Parkeringsstrategi for Roskilde Bymidte

Indhold. s. 5. Baggrund. s. 6. Parkering i Haderslev Midtby. Elementer der kan arbejdes med. s. 9. s. 10. Etablering af flere parkeringsanlæg. s.

FORNYET PARKERINGSSTRATEGI

P-aftale 2011 aftalens elementer

Glostrup Kommune Parkeringsstrategi Parkeringsnormer

Opførelse af P-hus med 400 pladser i Danmarksgade 62, kvalificering af muligheder og finansiering

Parkeringsstrategi for Køge bymidte

Retningslinjer for anlæg af parkerings-arealer på Bornholm

Notat Strategi for ladestandere i det offentlige rum TEKNIK OG MILJØ Kommentering af FDEL s forslag

Høje Taastrup C. Bilag 1 Parkering Emne: Parkering Sideantal: 9

Retningslinjer for anlæg af parkeringsarealer i Aarhus

Strategi for Alment Nybyggeri i Esbjerg Kommune

Indledning. Analysen viser dog også, at parkeringspladserne i selve centrum (Trangstræde og Laksetorvet) er udnyttet fuldt ud i belastede tidsrum.

Parkering på Frederiksberg. - Hvem, hvor og hvad skal det koste?

Campus Bornholm Løsningsforslag vedr. parkering

Retningslinjer for anlæg af parkeringsarealer Aarhus Kommune

PARKERINGSSTRATEGI FOR ODENSE

Cykelparkeringsplan for Århus

Parkering i Musicon. Plan og retningslinjer

Parkeringshenvisning

Parkeringsstrategi April 2007

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI

Mandø er i dag meget afhængige af turismen i sommermånederne. Turismen er tilsvarende afhængig af, at der er en fast bosætning på øen året rundt.

Indholdsfortegnelse. Trafikplan for Viborg midtby - Parkering. 1. Baggrund. 2. Status

ETABLERING AF BETALINGSPARKERING I KØGE BYMIDTE INDHOLD. 1 Indledning 2. 2 Målsætninger 2. 3 Geografisk afgrænsning 2

Parkeringsnorm for Sorø Kommune

Vedtægt For Aalborg Kommunes Parkeringsfond

Borgermøde 6.juni 2017

Parkering på Frederiksberg

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

VISION FOR SKANDERBORG MIDTBY

Bilag 3: Udfordringer med parkering i Nordvest, Valby og på Islands Brygge

P-HUS PÅ SORTEBRØDRE PLADS

Parkeringsplanlægning i Aalborg Midtby. Gruppe 2 Vej og Trafikteknik 8. semester Aalborg Universitet Torsdag d. 8/6-2006

Principper for betalingsparkering, Region Midtjyllands hospitaler.

Parkering ved Superlynstationer - Analyse og vurdering

Vurdering af parkeringsforholdene i Faaborg

Parkeringsanalyse Kolding Midtby

Turistbusser i København Handlingsplan med forvaltningens forslag til indsats

Transkript:

Oplæg til 2. temadrøftelse i udvalgene om parkering Der skal jævnfør 1. temadrøftelse om parkering i Esbjerg Midtby udarbejdes oplæg til parkeringsstrategi for Esbjerg Midtby, som forelægges Teknik & Byggeudvalget og Plan & Miljøudvalget på et temamøde om parkering i Esbjerg Midtby den 6. juni 2016 Nedenfor har Teknik & Miljø udarbejdet et første oplæg til, hvad en parkeringspolitik for Esbjerg Midtby kan indeholde. Parkeringspolitik for Esbjerg Midtby Indledning I Esbjerg Kommunes Vision 2020 og den vedtagne Vækststrategi 2020 er nogle af de centrale ambitioner, at: Fordoble antallet af energivirksomheder og energiarbejdspladser frem mod 2025 Øge kommunens indbyggerantal til 120.000 Øge antallet af studerende til 10.000. I forhold til den øgede bosætning er Esbjerg by drivkraften. Esbjerg skal være en by med storbykvaliteter. Midtbyen skal være en vibrant city med en mangfoldighed i indbyggere og udtryk. Der skal ske en byfortætning i Midtbyen og skabes en høj koncentration af kreative miljøer, attraktioner og international ånd. Den ønskede byfortætning kan ske ved at udnytte tomme grunde, bygge i højden udvalgte steder og udnytte bagarealer til fx større butikker. For at opnå den ønskede byfortætning skal der de kommende år investeres store beløb i nybyggerier i Esbjerg Midtby. Det er derfor afgørende at byen er attraktiv at investere i for private investorer, herunder pensionsselskaber. I forhold til at skabe og sikre et attraktivt investeringsmiljø skal Esbjerg Kommune finde løsninger på de udfordringer, der naturligt følger med, når der skal skabes storbykvaliteter gennem byfortætning. En af de store udfordringer er, at skabe tilstrækkelige parkeringsmuligheder i forbindelse med byfortætningen. Skal P-forholdene matche ønskerne til storbykvaliteter, vil det være nødvendigt at udvide parkeringsmulighederne i Esbjerg Midtby, herunder at regulere den måde parkeringen sker på i dag. Ændringerne vil have et omfang, der vil kræve betydelige investeringer i parkeringsinfrastruktur. Økonomien hertil vil kunne tilvejebringes gennem opkrævning af betaling for at parkere. Samtidig skal handelslivet og øvrige besøg i Esbjerg Midtby tilgodeses. Samtidig skal der, som i dag, være mulighed for at parkere gratis i indtil 2 timer på parkeringspladserne i Midtbyen. De nævnte parkeringsudfordringer gør sig alene gældende I Esbjerg Midtby. I Bramming og Ribe er der ikke de samme udfordringer. 1. Parkeringsudfordringen Med byfortætningen øges antallet af beboere i Midtbyen og antallet af besøgende, der vil opleve byens kreative miljøer og attraktioner i form af et alsidigt handelsliv og kulturoplevelser. Derudover er det et stort ønske at øge antallet af konferencer i Esbjerg Midtby. 1

Esbjerg Midtby råder i dag over knap 800 offentligt tilgængelige P-pladser, hvor der maksimalt må parkeres i to timer. Konferencegæster har dermed ikke mulighed for at parkere, fx i forbindelse med større konferencer i Musikhuset. Særligt parkeringen i Midtbyen er en udfordring i forhold til at skabe vækst og storbykvaliteter. De flere beboere i Midtbyen vil øge presset på parkeringen. Samtidig forventes en fortsat vækst i bilejerskabet, der indebærer, at der selv med den nuværende bystruktur må forventes flere biler i Midtbyen fremadrettet, dels hos de nuværende beboere i Midtbyen og dels hos de der har et ærinde i Midtbyen (pendlere, handlende og turister). Med udnyttelse af tomme grunde i Midtbyen mindskes samtidig det samlede areal til parkering. I forhold til at løse parkeringsudfordringen skal der tilvejebringes løsninger, der tilgodeser det samlede behov for parkering fremadrettet. Kun derved kan der skabes en Midtby, der både er attraktiv at leve i og besøge. Konkret skal der være parkeringsløsninger der tilgodeser både de, der bor i Midtbyen, de der ønsker at handle i Midtbyen samt de der har et ærinde af længere varighed (herunder konferencegæster). Deres ønsker/behov til parkering er således ikke de samme. For at tilgodese parkeringsbehovet og dermed skabe rammerne for byfortætning og vækst er det nødvendigt at udbygge parkeringskapaciteten i Midtbyen og tilpasse de krav, der i dag stilles til etablering af parkeringspladser i forbindelse med nybyggeri og ombygninger. Det kræver som nævnt store investeringer i parkeringsinfrastruktur, som kan tilvejebringes gennem betalingsparkering. 2. Overordnede mål for parkering i Esbjerg Midtby Med henblik på at skabe muligheder for storbykvaliteter i Esbjerg Midtby gennem bl.a. byfortætning vil Esbjerg Kommune have fokus på at udbygge kapaciteten i Midtbyen. Det sker ud fra følgende overordnede målsætninger: Parkering koncentreres i større P-anlæg i periferien af Midtbyen Parkering langs kantsten og på de mindre P-pladser skal være forbeholdt korttidsparkering, mens langtidsparkering bør ske i/på større P-anlæg Nye parkeringspladser i Midtbyen bør etableres i P-huse eller P-kældre (underjordisk parkering). 3. Strategier for parkering i Esbjerg Midtby For at opfylde de overordnede målsætninger for parkering i Esbjerg Kommune er der udarbejdet strategier for, hvorledes de enkelte forhold på parkeringsområdet skal udvikles. 3.1. Parkeringskrav ved byggeri Med henblik på at give bedre mulighed for byfortætning i Esbjerg Midtby tilpasses de vejledende parkeringskrav således, at der ved nybyggeri og større ombygninger stilles lavere krav til etablering af P-pladsen end i den øvrige del af Esbjerg Kommune. De lavere krav begrundes med, at Esbjerg Midtby har storbykarakter, ligger stationsnært og har et udbygget bybusnet, hvorfor behovet for bilejerskab generelt vurderes at være lavere end i forstæderne. 2

Anlæg af parkeringspladser sker i henhold til politisk vedtagne Retningslinjer for anlæg af parkeringsarealer i Esbjerg Midtby. Der stilles i udgangspunktet alene krav til etablering af P- pladser ved nybyggeri. 3.2. Zoneafgrænsning Parkeringspolitikken gælder i følgende område: Figur 1: Zoneafgrænsning for parkeringskrav i Esbjerg Midtby. 3.3. Offentlig tilgængelig parkering i Esbjerg Midtby Forøgelse af antal P-pladser i Esbjerg Midtby Det samlede udbud af offentligt tilgængelig parkering i Esbjerg Midtby skal øges, så det modsvarer den øgede efterspørgsel på parkeringsmuligheder. Forøgelsen i antallet af offentlige tilgængelig parkering skal primært ske i større P-anlæg i form af P-huse i periferien af Midtbyen og i underjordisk parkering. 3

En reduktion i gadeparkeringen kan gennemføres, såfremt udbuddet i de større P-anlæg minimum øges tilsvarende. Tilvæksten kan ske i form af private og kommunale P-anlæg. Fokus på kort- og langtidsparkering Der skal tilvejebringes gode parkeringsmuligheder for: De der bor og vil bo i Midtbyen De der ønsker at handle i Midtbyen Konferencegæster Bilturister Gæster til beboere i Midtbyen. For at sikre den bedste udnyttelse de offentligt tilgængelige P-pladser i Midtbyen reserveres gadeparkeringen og mindre P-arealer i tilknytning hertil til korttidsparkering. Derved tilgodeses de, der har et ærinde i Midtbyen af kortere varighed og der sikres en passende udskiftning på P-pladserne i løbet af dagen. Langtidsparkeringen skal ske på større parkeringsanlæg, der indrettes, så de tilgodeser bådeog langtidsparkering. Der henvises i øvrigt til afsnit 4.5. Store samlede parkeringsanlæg frem for gadeparkering Den offentligt tilgængelige parkering i Midtbyen søges i videst muligt omfang etableret i større parkeringsanlæg (P-huse), frem for i det offentlige gaderum. Ved at flere billister parkerer i de større parkeringsanlæg reduceres den parkeringssøgende trafik og der sker dermed en fredeliggørelse for trafik i Midtbyen. Samtidig kan en større del af Midtbyen benyttes til ophold, frem for parkering. Bedre cykelparkering Der skal arbejdes løbende på at forbedre omfanget og organiseringen af cykelparkeringen i Midtbyen. Der stilles krav til etablering af cykelparkering ved nybyggeri. 3.4. Særlige parkeringsordninger For beboere og for særlige trafikantgrupper er der i centrale byområder, herunder Midtbyen, en særlig problemstilling i forhold til parkering. Der skal derfor indføres særlige bestemmelser for disse grupper. Beboerparkering Beboere i et defineret beboerparkeringsområde kan købe et beboerparkeringskort (P-licens). 4

Figur 2: Illustration der viser eksempel på et område, hvor der kan indføres beboerlicenser og det eksisterende område med beboerlicenser. For at kunne købe et beboerparkeringskort, der giver ret til at parkere på lempeligere vilkår, skal man have bopæl eller være ejer af en ejendom i det aktuelle område samt være anført som ejer eller bruger på kørekortets registreringsattest. Hvor stor en udstrækning området med beboerlicenser i og omkring Esbjerg Midtby skal være, afhænger af flere forhold, herunder udviklingen i bilmønsteret i Esbjerg og indførelsen af betaling for parkering i Midtbyen. Udstrækningen kan således justeres i takt med, at der findes behov for at give, de der bor i de berørte områder særlige parkeringsfordele. Handicapparkering 5

Køretøjer med gyldigt invalideskilt har adgang til gratis parkering på kommunale parkeringspladser med betaling. 3.5. Betaling for parkering Indførelse af betaling for parkering i Esbjerg Midtby har til hensigt at sikre en optimal udnyttelse af parkeringspladserne, og dermed sikre det bedst mulige parkeringsudbud for beboere, kunder og besøgende. Af nedenstående figur fremgår det område, hvor der kan indføres betalingsparkering. Figur 3: Illustration der viser eksempel på et område, hvor der kan indføres betaling for parkering. 6

Priser for betalingsparkering og restriktioner Parkeringsmulighederne vil være de samme som i dag (før indførelse af betalingsparkering). For parkering i Esbjerg Midtby gælder således, at parkering på de større P-anlæg er gratis de 2 første timer der parkeres, som i dag. Ved kantstensparkering, hvor der er en tidsbegrænsning på 1 time kan der tilsvarende parkeres gratis, som i dag. Derudover vil der, som en ekstra service, på de større P-anlæg, være mulighed for at parkere ud over 2 timer mod betaling. Der opkræves betaling for parkering i tidsrummene: Mandage til fredage kl. 8.00-18.00 Lørdage kl. 8.00-15.00. En parkeringsbillet kan anvendes på alle kommunale parkeringspladser. Handicapparkering er undtaget for betaling. Betalingen vil basere sig på den nyeste teknologi samtidig med, at alle skal have mulighed for at købe en P-billet. Information om betalingsmuligheder fremgår i det område, hvor der skal betales for parkering og på Esbjerg Kommunes hjemmeside. I takt med den teknologiske udvikling kan der løbende indføres nye måder at betale på. Ligeledes kan der, i takt med at økonomien ved betalingsparkering tillader det, ske udbygning af parkeringsmulighederne i Midtbyen samt etableres P-henvisningssystemer. Der betales for den konkret benyttede parkeringstid. Prisen for brug af den kommunale betalingsparkering fastsættes af Byrådet i forbindelse med vedtagelse af parkeringspolitikken. Priserne fremgår af særskilt takstblad. I forbindelse med udarbejdelsen af oplægget er der regnet med en timepris på 8 kr. og en alternativ højere pris på 12 kr. pr. time. Årskort Det er muligt at købe årskort der gælder til udvalgte større parkeringsanlæg inden for Esbjerg Midtby. Beløbet er momsfrit. 7