13 14 Koncerthuset Klassisk Sæson Torsdag 24. oktober kl. 19.30 Koncerthuset, Koncertsalen Lørdag 26. oktober kl. 16.00 Ribe Domkirke Blomstedt & Bruckner DR SymfoniOrkestret Dirigent: Herbert Blomstedt Pro gram
Program Koncerthuset 2008/09 2013/14 2 Torsdag 24. oktober kl. 19.30 Koncerthuset, Koncertsalen Lørdag 26. oktober kl. 16.00 Ribe Domkirke DR SymfoniOrkestret Dirigent: Herbert Blomstedt Koncertmester: Johannes Søe Hansen Anton Bruckner (1824-1896) Symfoni nr. 5, B-dur (1875-78) Version: Leopold Nowak I II III IV Introduction: Adagio - Allegro Adagio. Sehr langsam Scherzo. Molto vivace (Schnell) Trio. Im gleichen Tempo Finale. Adagio - Allegro moderato Varighed: ca. 80 Torsdagskoncerten sendes direkte i P2 Koncerten og genudsendes søndag 27/10 kl. 12.15 (DAB) Mød musikken: Ved torsdagskoncerten er der koncertintroduktion kl. 18.30-19.00 i koncertsalen med P2-værten Esben Tange, der fortæller om koncertens program og interviewer dirigenten Herbert Blomstedt Ved koncerten i Koncerthuset vil der i pausen være cd-salg i foyeren, hvor publikum har mulighed for at købe orkestrets seneste cdudgivelser Ensemble- og orkesterchef: Kim Bohr Producent: Curt Kollavik Jensen Lydproducer: Bernhard Güttler Musikteknik: Jan Oldrup Regissør: Jakob Helmer Mørck Redaktion: Nicolai Michelsen Korrektur: Magna Blanke Design: E-types A/S Tryk: Hellbrandt
Værker Koncerthuset 2013/14 3 Bruckners 5. Symfoni er en gigantisk mosaik, der ikke handler om noget. Den består af abstrakt musik fra start til slut. Opfordringen til denne symfonis publikum kunne således være: Forestil jer lige hvad I vil! Anton Bruckner: Symfoni nr. 5 Af Jens Cornelius Med Symfoni nr. 5 er man helt inde i sindet af Bruckner. Det er hans måske mest perfekte værk, et af de få, han aldrig skrev om eller havde tvivl om. Symfoniens finale kaldte han selv sit mesterstykke. Bruckner led ellers af voldsom ydmyghed, der gjorde ham til sin egen værste fjende. Han nærede så megen usikkerhed over for sine værker, at han reviderede dem igen og igen. Tvivlen blev forstærket af, at publikum og musikere i hovedstaden Wien betragtede hans symfonier som uspillelige og uforståelige. Og det blev ikke bedre af, at Bruckner var et nemt mobbeoffer med sit pudsige udseende og sin bondske dialekt. Bruckner skrev ni symfonier plus to tidlige værker, som man kalder Symfoni nr. 0 og nr. 00. Han skrev symfonien i 1875-76, hvor han ellers var helt nede i kulkælderen pga. en retssag og truende økonomisk ruin. Det vidner symfoniens mentale pragtpræstation på ingen måde om. I 1878 kunne Bruckner nøjes med at tilføje nogle detaljer i instrumentationen og så var hans 5. Symfoni færdig. Ikke desto mindre gik der næsten trekvart århundrede, før symfonien blev offentligjort, som Bruckner havde skabt den. En af Bruckners elever ved navn Franz Schalk mente nemlig at vide, hvordan den kunne forbedres. I 1893 tog han fat, klippede, beskar og skrev om. Derefter uropførte han symfonien og udgav den i sin egen bearbejdning. Bruckner lod i flere tilfælde sine elever foretage ændringer i sin musik. Schalks bearbejdning var en af de mest drastiske, han blev udsat for. Schalk syntes, at symfonien var for akademisk og manglede teater. I slutningen tilføjede han derfor et fjernorkester på 12 blæsere, der skulle symbolisere de 12 apostle.
Værker Koncerthuset 2013/14 4 Der kom også triangel og bækkenslag til, og der blev skåret ikke færre end 122 takter ud. Resultatet var ikke bare sønderlemmende, men vulgært. Der er ikke tegn på, at Bruckner fik forelagt Schalks maltraktering, og han fik heller ikke hørt den, for han var gammel og syg og kunne ikke møde op, da Schalk spillede symfonien første gang. Ikke før 1951 blev symfonien trykt i sin rigtige form den, som Bruckner syntes var så perfekt, at der ikke skulle rettes noget. Bruckners 5. Symfoni er meget lang. Den varer hen mod 80 minutter, og det gør den til en af hans største. Omfanget skyldes, at idéerne får lov til at folde sig maksimalt ud. Motiver bliver gentaget, rykket rundt og kombineret med hinanden, så de danner imponerende store former. Og i stedet for at holde sig til gamle regler for, hvordan musikken bevæger sig fra én toneart til en anden, lader Bruckner fra starten mange muligheder være åbne. Et særligt element, Bruckner bruger gennem hele symfonien, er pizzicato, altså at strygerne knipser på strengene i stedet for at stryge med bue. Virkningen er, at musikken vender sig indad, som om den skjuler et mystisk, privat budskab. Og sådan begynder hele værket: Med en gådefuld, langsom indledning til akkompagnement af pizzicato. Efter nogle minutter går satsens hurtige hoveddel i gang med voldsom kraft. Store spring opad og kraftudbrud i messingblæserne signalerer, at en sejrssikker og målrettet sats er på vej. Desto større er chokvirkningerne, når Bruckner flere gange klipper tilbage til indledningens tranceagtige pizzicato-march. Også 2. sats gemmer på overraskelser efter en pizzicato-indledning. Den begynder med en dristig modstilling af rytmer fire slag over for seks hvor en enkel melodi sættes skævt hen over det spadserende akkompagnement. Så afbrydes forløbet, og i stedet understøtter pizzicato-knipsene pludselig en ny og meget mere ligefrem melodi. De to eksistenser lever et forbløffende idyllisk samliv i satsen.
Værker Koncerthuset 2013/14 5 Som et musikalsk janushoved begynder 3. sats med samme materiale som den gådefulde andensats, men nu vendt udad og spillet i flerdobbelt tempo med en helt anden karakter. Motiverne ligner nærmest abstraktioner over folkemusik og træskodanse, men indadtil har den andensatsens sørgemusik i sit dna. Den fascinerende dobbeltbund gør Scherzo-satsen til meget mere end et hurtigt intermezzo. Finalen begynder som en spejling af førstesatsen med en langsom bas-pizzicato. Et efter et dukker symfoniens foregående motiver op men de fører ingen steder hen. Cirka ti minutter inde i satsen får man forklaringen, da Bruckner åbner for den største fuga i nogen klassisk symfoni overhovedet. Her måler han sig med de allerstørste komponister, og faderfiguren Johann Sebastian Bach ser anerkendende til. Ud over sine symfonier skrev Bruckner stort set kun kirkemusik. En fuga er en slags kanon, og Bruckners fuga i sidste sats er en storslået konstruktion, orkestreret med enorm vælde. Den begynder i et enkelt valdhorn og udvikler sig derefter til kronen på hele symfonien. Det ender i overlegen triumf med genkomsten af hovedtemaet fra førstesatsen. Messingblæsernes overstrålende hymne bringer mindelser om kirkemusik, og hvis der er et konkret budskab i denne abstrakte symfoni, må det være Bruckners private hyldest til Gud. Den afsluttende blæserhymne kaldte den gamle Brucknerdirigent Eugen Jochum for hele symfoniens mål det, som de tre foregående satser kunne forstås som forberedelser til. En anden legendarisk dirigent og Bruckner-ekspert, Wilhelm Furtwängler, mente, at symfoniens sidstesats var den mest fuldendte finale, der nogensinde var skrevet. En kontrapunktisk triumf af en visionær enegænger, som her er fuldstændig sikker på, at han har skabt det geniale.
Dirigent Koncerthuset 2013/14 6 Dirigent Herbert Blomstedt Den store svenske dirigent Herbert Blomstedt er DR SymfoniOrkestrets æresdirigent. En musiker, hvis årlige besøg i Koncerthuset hører til sæsonens højdepunkter. Svensk dirigent, født 1927 Fhv. chefdirigent for bl.a. San Francisco Symfonikerne, Dresdens Statskapel og Gewandhaus Orkestret i Leipzig 1967-77 chefdirigent for DR SymfoniOrkestret og i dag orkestrets æresdirigent Har indspillet en lang række cd er, bl.a. alle symfonier af Carl Nielsen, Beethoven og Bruckner Herbert Blomstedt blev uddannet i efterkrigstidens Stockholm, inden han rejste udenlands og studerede direktion hos Igor Markevitj i Paris og hos Leonard Bernstein i USA. Fra 1967 til 1977 var Blomstedt chefdirigent for DR SymfoniOrkestret og hævede standarden til nye højder. Efter sin periode hos DR SymfoniOrkestret har Blomstedt været chef for en række orkestre, der i dag alle taler om deres "Blomstedt-tid". Hans sidste chefstilling var hos Gewandhaus Orkestret i Leipzig, hvor han stoppede i 2005. Ved siden af sine faste stillinger har Blomstedt gæstedirigeret alle verdens førende orkestre, bl.a. Berliner Filharmonikerne, Concertgebouw Orkestret og de store amerikanske symfoniorkestre. I 2011 blev han i en opsigtsvækkende høj alder for første gang inviteret til at dirigere Wiener Filharmonikerne det var en stor succes, og orkestret arrangerede straks en turné sammen med ham! For et par uger siden dirigerede han Wiener Filharmonikerne i Bruckners 5. Symfoni, og flere koncerter er planlagt i Wien til næste efterår. I sine internationale dirigentstillinger har Blomstedt været en god mand for dansk og nordisk musik. Han har opført Carl Nielsens musik overalt og haft stor succes med sine indspilninger af Nielsens seks symfonier. Det bør også nævnes, at den samlede udgivelse af Carl Nielsens breve blev skudt i gang, da Blomstedt skænkede hele sit honorar fra en koncert med DR SymfoniOrkestret til projektet. For sine fortjenester for dansk musik er Herbert Blomstedt udnævnt til Ridder af Dannebrog, og han har også modtaget Carl Nielsen Prisen.
JÄRVI & HOLSTS PLANETERNE TORSDAG 28. NOV. KL. 19.30 FREDAG 29. NOV. KL. 19.30 Koncerthuset, Koncertsalen Dirigent: Kristjan Järvi Solist: Stefano Bollani, klaver Program: Gustav Holst: Planeterne Rakhmaninov: Corelli-variationer (PROGRAMÆNDRING) Gershwin: Rhapsody in Blue (PROGRAMÆNDRING) Billetter: 75-480 kr. (inkl. gebyr) Læs mere og køb billet på dr.dk/koncerthuset
Adresse: Adresse: Adresse: Ørestads Ørestads Ørestads Boulevard Boulevard Boulevard 13 13 13 0999 København 0999 2300 København Kbh C S C Tlf.: 35 Tlf.: Tlf.: 20 6235 6220 20 62 62 62 62 e-mail: koncerthuset@dr.dk e-mail: koncerthuset@dr.dk Dr HVAD, HVOR OG HVORDAN I KONCERTHUSET Hvor, hvad og hvordan i Koncerthuset Symfoniorkestret Med forbehold for ændringer i musikerlisten efter redaktionens musikerliste Garderobe Restauranten: Supplér din koncertoplevelse med en Rundvisninger: DR har en række rundvisningstilbud afslutning 1. Der hyggelig violin er flere og lækker garderober middag i Koncerthuset, i Koncerthusets både Restaurant. På dr.dk/koncerthuset og tilpasser gerne rundvisninger efter dine behov. Besøg bemandede og selvbetjente begge dele er gratis. kan De du bemandede læse mere garderober om dr.dk/koncerthuset. findes 2. lige restauranten violin ved indgangen og månedens på niveau menu. 0 og i Det foyeren er nødvendigt på niveau at 1. Den reservere selvbetjente bord i forvejen, garderobe og er det på kan niveau gøres 0 på langs adressen Udlejning/konferencer: Koncerthuset danner en vinduerne ud Bratsch mod book1bord@dr.dk kanalen. Af sikkerhedsmæssige eller telefonisk på grunde 35206360 er det (hverdage 12-16). Læs mere på Koncerthusets hjemmeside eller kontakt unik og professionel ramme om ethvert arrangement. ikke tilladt at medbringe større tasker og overtøj i Koncertsalen. Cello os direkte på lejkoncerthuset@dr.dk. Garderoben er bemandet, gratis og befinder sig Kontrabas Forudbestilling af drikkevarer til pausen ved indgangen samt i foyeren. Af sikkerhedshensyn er Gruppearrangementer: Koncerthuset kan altid Husk, at du kan springe køen til baren over i pausen. Hvis du Fløjte det ikke tilladt at medbringe overtøj og store tasker i skræddersy et gruppearrangement til dig, fx en middag bestiller og forudbetaler din drink i baren inden koncerten, står Koncertsalen. med rundvisning og efterfølgende koncert. Du kan den klar til dig i pausen. obo kontakte os på 35206100 eller på adressen gruppesalg@ Pausedrinken kan bestilles og forudbetales i baren dr.dk og få et uforpligtende tilbud. Pause Klarinet inden koncerten så står den klar til dig i pausen. Pausen varer 30 minutter. Vi ringer ind 10, 7 og 5 minutter, før Fagot dørene til salen lukkes. ZERVED: På koncertdagen kan du også købe din FÅ NYHEDER OM KONCERTHUSET pausedrink ved hjælp af en smartphone: Horn Til 1. Download og fra Koncerthuset gratis Zerved (via app-store eller Google Play) Nyhedsbrevet: Få alle nyheder om kommende Du kan læse mere om transport og parkering på Trompet 2. Bestil og betal koncerter, konkurrencer og specialtilbud direkte i din www.dr.dk/koncerthuset/praktisk-info/. 3. Hent din drink i vores Zerved-bar indbakke. Tilmeld dig på dr.dk/koncerthuset. Her kan du også læse mere om tilgængelighed for publikum med Tuba særlige Parkeringen: behov. For at minimere ventetiden i forbindelse med udkørsel efter koncerten kan du betale din book. Her kan du få krydderier til din koncertoplevelse, Facebook: Koncerthuset Klassisk er også på Face- Harpe parkeringsbillet ved siden af Koncerthusets Kundecenter (ved indgangen) inden koncerten eller i pausen. Følg os på www.facebook.com/koncerthusetklassisk. kommentere, stille spørgsmål og få svar med det samme. Klaver/orgel Pauke Slagtøj DRs koncertvirksomhed støttes af blandt andre: A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal Augustinus Fonden Beckett-Fonden Bikubenfonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat Det DRs koncertvirksomhed obelske Familiefond støttes af blandt andre: FrederiksbergFonden Nordea-fonden A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal Augustinus Fonden Beckett-Fonden er sponsor for Koncerthuset Bikubenfonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat Det obelske Familiefond FrederiksbergFonden Nordea-fonden er sponsor for Koncerthuset www.dr.dk/koncerthuset www.dr.dk/drso